Fremsat den 26. marts 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)

Fremsat den 26. marts 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)
Forslag
til
Lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden
Kapitel 1
Nordsøenhedens etablering, formål m.v.
§ 1. Nordsøenheden etableres som en selvstændig offent-
lig virksomhed.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan ændre virksom-
hedens navn.
§ 2. Inden for rammerne af § 8 i lov om anvendelse af
Danmarks undergrund har Nordsøenheden til formål at ska-
be den størst mulige værdi for staten af Nordsøfondens del-
tagelse i efterforskning og produktion af olie og gas i Dan-
mark.
Stk. 2. Nordsøenheden administrerer Nordsøfonden, jf.
kapitel 3.
Stk. 3. Nordsøenheden kan ikke være operatør for licenser
eller være ansøger til licenser.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan henlægge vare-
tagelsen af øvrige opgaver til Nordsøenheden.
§ 3. Den selvstændige offentlige virksomhed Nordsøen-
heden overtager den hidtil drevne virksomhed med tilhøren-
de aktiver og passiver fra den statslige enhed Nordsø-
enheden og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i
forbindelse hermed. Staten hæfter solidarisk med Nordsøen-
heden for de forpligtelser, der bestod på tidspunktet for
overdragelsen.
Stk. 2. Nordsøenhedens formue holdes adskilt fra statens
formue, og enheden disponerer inden for de til enhver tid
fastlagte rammer selv over anlægs- og driftsmidler m.v.
Stk. 3. Staten afholder omkostningerne til drift af Nord-
søenheden inden for en bevillingsramme fastsat på finans-
loven.
§ 4. Erhvervs- og vækstministeren udøver i forhold til
Nordsøenheden de beføjelser, der efter selskabsloven og års-
regnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktiesel-
skab, idet erhvervs- og vækstministeren herved sidestilles
med en eneaktionær.
Stk. 2. I Nordsøenheden afholdes generalforsamling i
form af et virksomhedsmøde.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter vedtægter
for Nordsøenheden.
Stk. 4. Nordsøenheden og dens vedtægter skal anmeldes
og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 i
selskabsloven.
Kapitel 2
Ledelsesmæssige forhold
§ 5. Nordsøenheden ledes af en bestyrelse og en direkti-
on.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren udpeger bestyrelsen,
som består af 5-7 medlemmer, herunder formanden og næst-
formanden, for en periode på højst 2 år. De pågældende kan
genudpeges. Ministeren kan til enhver tid på et virksom-
hedsmøde afsætte de udpegede medlemmer.
Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have
kompetencer til at varetage Nordsøenhedens formål, herun-
der den fornødne faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæs-
sige og økonomiske indsigt.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestyrel-
seshonorarer.
§ 6. Bestyrelsen ansætter efter forudgående orientering af
erhvervs- og vækstministeren en direktion til varetagelse af
den daglige ledelse.
Kapitel 3
Nordsøfonden
§ 7. Nordsøfonden er en offentlig fond, der varetager den
statslige deltagelse i licenser til efterforskning og indvinding
af kulbrinter.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan henlægge vare-
tagelsen af øvrige opgaver til Nordsøfonden.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter vedtægter
for Nordsøfonden.
Lovforslag nr. L 170 Folketinget 2013-14
Erhvervs- og Vækstmin.,
Nordsøenheden, j.nr. 4004/4005-0003
BP000847
§ 8. Nordsøfonden oppebærer indtægter fra salget af sin
andel af olie- og gasproduktionen og tariffer.
§ 9. Nordsøfondens indtægter anvendes først til at dække
alle udgifter forbundet med statsdeltagelsen og administra-
tionen heraf, herunder renter og afdrag på Nordsøfondens
lån. Overskudslikviditet herudover skal overføres til stats-
kassen som udbytte under hensyntagen til likviditetsbehov
forbundet med fremtidige udgifter og investeringer.
§ 10. Finansministeren bemyndiges til gennem statslige
genudlån at dække den del af Nordsøfondens finansierings-
behov, der ikke kan finansieres af fondens indtægter.
Kapitel 4
Regnskabs- og revisionsmæssige forhold
§ 11. Der udarbejdes og aflægges særskilte regnskaber for
Nordsøenheden og Nordsøfonden.
Stk. 2. Nordsøenhedens og Nordsøfondens regnskabsår er
kalenderåret.
Stk. 3. Nordsøenheden og Nordsøfonden aflægger regn-
skaber i henhold til årsregnskabsloven. Regnskaberne revi-
deres i henhold til rigsrevisorloven.
Stk. 4. De reviderede årsrapporter forelægges til god-
kendelse på virksomhedsmødet.
Kapitel 5
Personalemæssige forhold
§ 12. Nordsøenheden kan efter finansministerens nærme-
re bestemmelse indgå kollektive overenskomster og i øvrigt
fastsætte løn og andre ansættelsesvilkår for ansatte i
enheden.
Stk. 2. Tjenestemænd i Nordsøenheden er omfattet af
tjenestemandslovgivningen, og virksomheden betaler de af
finansministeren fastsatte bidrag til dækning af statens
pensionsudgifter.
Kapitel 6
Samarbejde og adgang til oplysninger
§ 13. Nordsøenheden kan anvende statslig ekspertise
inden for olie- og gasområdet, herunder vederlagsfrit rekvi-
rere eksisterende oplysninger om Danmarks undergrund hos
Energistyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland, GEUS.
Kapitel 7
Tilsyn
§ 14. Erhvervs- og vækstministeren fører tilsyn med
Nordsøenhedens og Nordsøfondens virksomhed.
Stk. 2. Nordsøenheden skal efter anmodning stille enhver
oplysning om statsdeltagelsen og varetagelsen heraf til
rådighed for erhvervs- og vækstministeren.
Kapitel 8
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
§ 15. Loven træder i kraft 1. juni 2014.
Stk. 2. Nordsøenhedens overtagelse af den hidtil drevne
virksomhed sker i regnskabsmæssig henseende med virk-
ning fra den 1. januar 2014.
Stk. 3. § 16 har virkning for indkomståret 2015 og senere
indkomstår.
Kapitel 9
Ændringer i anden lovgivning
§ 16. I kulbrinteskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 971
af 20. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 591 af
18. juni 2012, § 6 i lov nr. 792 af 28. juni 2013 og § 1 i lov
nr. 1636 af 26. december 2013, foretages følgende ændrin-
ger:
1. I § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres »kildeskattelovens § 3, døds-
boskattelovens § 1, stk. 5, og selskabsskattelovens § 3« til:
»kildeskattelovens § 3 og dødsboskattelovens § 1, stk. 5«.
2. I § 3, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 4« til: »denne lov«.
3. I § 3 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Skat, der betales af indkomst som omfattet af stk.
3, 2. pkt., tilfalder staten.«
§ 17. Lov nr. 587 af 24. juni 2005 om en offentlig fond til
varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser og en
statslig enhed til administration af fonden ophæves.
Kapitel 10
Territorial gyldighed
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. De nuværende rammer for Nordsøenhedens og Nordsøfondens virke
3. Styrkelse af statsdeltagelsen
3.1. Omdannelse af Nordsøenheden til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV)
3.2. Ledelsesmæssige forhold
3.3. Finansiering af Nordsøenhedens og Nordsøfondens aktiviteter
3.4. Porteføljejusteringer
4. Regnskabs- og revisionsmæssige forhold
5. Personalemæssige forhold
6. Tilsyn m.v.
7. Skattemæssige forhold
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
10. Administrative konsekvenser for borgerne
11. Miljømæssige konsekvenser
12. Forholdet til EU-retten
13. Høring
14. Sammenfattende skema
1. Indledning
Statens andele af de danske olie- og gaslicenser repræsen-
terer betydelige værdier, og statens deltagelse i licenserne er
et vigtigt led i at sikre det danske samfund den størst mulige
andel i det økonomiske afkast fra ressourcerne i under-
grunden. Statsdeltagelsen skal derfor varetages på en måde,
der sikrer den bedst mulige forvaltning af ressourcerne og
den størst mulige værdiskabelse for det danske samfund. For-
målet med lovforslaget er på den baggrund at tilpasse og
styrke de nuværende rammer for Nordsøenheden og Nord-
søfonden.
Det gøres ved at omdanne den statslige enhed Nordsøen-
heden til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV). Nord-
søenheden får således via en bestyrelse mulighed for at
trække på yderligere relevante kompetencer samtidig med,
at den over for virksomhedens samarbejdspartnere signale-
rer et fokus på forretningsmæssige interesser. Endvidere
indføres en klar arbejdsdeling mellem en bestyrelse og di-
rektion, som varetager de forretningsmæssige beslutninger,
og ministeren, som har det politiske ansvar.
Nordsøenheden får mulighed for at få overført et på de år-
lige finanslove fastsat beløb fra Nordsøfondens indtægter til
dækning af udgifter til administration. Denne finansierings-
model erstatter Nordsøenhedens eksisterende driftsbevilling
på finansloven.
Nordsøfonden opretholdes som en offentlig fond.
Der vil blive åbnet op for, at Nordsøfonden fremadrettet
vil kunne foretage visse porteføljejusteringer med henblik
på at opnå den størst mulige værdi fra statsdeltagelsen.
2. De nuværende rammer for Nordsøenhedens og
Nordsøfondens virke
Nordsøfonden og Nordsøenheden blev etableret i 2005, jf.
lov nr. 587 af 24. juni 2005 om en offentlig fond til vare-
tagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser og en stats-
lig enhed til administration af fonden, med henblik på at
varetage statens deltagelse i kulbrintelicenser som følge af
den daværende beslutning om delvis privatisering af DONG
A/S.
Nordsøfonden har ingen ansatte og ej heller direktion. Ad-
ministrationen af fonden varetages af Nordsøenheden, der i
dag er en statslig styrelse.
Nordsøfonden indplaceres med 20 pct. i alle danske kul-
brintelicenser tildelt siden 2005. Nordsøfonden er endvidere
medio 2012 indtrådt i Dansk Undergrunds Consortium
(DUC) med 20 pct. som følge af Nordsøaftalen fra 2003.
Det følger af den nuværende lov, at Nordsøfonden skal
udøve et aktivt ejerskab af de licenser, som Nordsøenheden
administrerer. Nordsøenheden skal således på fondens veg-
ne udøve de stemmerettigheder og andre rettigheder, som
deltagere i licenser generelt har. Det forudsætter, at Nord-
søenheden har de ressourcer og kompetencer, der anses nød-
vendige for, at ejerskabet kan udøves betryggende i forhold
til statens interesser.
Nordsøfonden har imidlertid siden sin oprettelse fået en
væsentlig større og mere kompleks portefølje. Det var end-
videre ikke forudset ved udarbejdelsen af den eksisterende
lov, at Nordsøenheden i større omfang skulle tage selvstæn-
digt stilling til væsentlige tekniske og kommercielle spørgs-
mål i licenserne. Det blev således forudsat, at Nordsøfonden
som hovedregel kunne følge de 80 pct. private deltageres
3
beslutninger i licenserne. Erfaringerne viser imidlertid, at
Nordsøenheden løbende skal tage selvstændig stilling til væ-
sentlige kommercielle spørgsmål, herunder indgåelse og
genforhandling af olie- og gassalgsaftaler, beslutninger om
udnyttelse af forkøbsret og deltagelse i mindretalsaktiviteter,
hvor kun en del af licenspartnerne deltager (''sole risk'' akti-
viteter), tarifaftaler om benyttelse af andre selskabers facili-
teter samt forsikringsaftaler.
Licensdeltagelsen har endvidere demonstreret, at Nordsø-
fonden i en del situationer er tungen på vægtskålen i beslut-
ninger i licenserne. Samtidig har Nordsøfonden via sin del-
tagelse i stort set alle licenser en unik position og mulighed
for at nyttiggøre sin viden på tværs af licenser og dermed
øge værdiskabelsen.
Der er således behov for justeringer i rammerne for Nord-
søenheden og Nordsøfonden med henblik på at varetage
statsdeltagelsen bedst muligt og dermed sikre den størst mu-
lige værdi for staten.
3. Styrkelse af statsdeltagelsen
3.1. Omdannelse af Nordsøenheden til en selvstændig
offentlig virksomhed (SOV)
Nordsøenheden varetager en statslig opgave baseret på
forretningsmæssige principper. En række af enhedens opga-
ver kan således sidestilles med de opgaver, som private olie-
og gasselskaber varetager. Nordsøenheden varetager ikke
myndighedsopgaver.
Der foreslås en ny styringsmodel for Nordsøenheden, hvor
Nordsøenheden omdannes til en selvstændig offentlig virk-
somhed (SOV) med egen bestyrelse. Bestyrelsen vil i sam-
arbejde med direktionen sikre den nødvendige kvalitet i be-
slutningerne. Nordsøenheden forvalter efter dansk målestok
en væsentlig olie- og gasproduktion. Omdannelsen til en
selvstændig offentlig virksomhed med en bestyrelse vil kun-
ne understøtte Nordsøenhedens arbejde, rolle og ansvar, der
i stigende grad svarer til de øvrige, kommercielle licens-
deltageres.
Overtagelsen sker på grundlag af en åbningsbalance, der
fastsættes ved aktstykke. Aktstykket forventes forelagt
Folketingets Finansudvalg efter lovforslagets fremsættelse,
idet et forslag til åbningsbalance for virksomheden først vil
kunne udarbejdes, når den statslige enhed har opgjort resul-
tatet for 2013, og resultatet er revideret af Rigsrevisionen.
3.2. Ledelsesmæssige forhold
Erhvervs- og vækstministeren vil som følge af organise-
ringen af Nordsøenheden som en selvstændig offentlig virk-
somhed være eneejer af virksomheden. Ministeren vil blive
sidestillet med en eneaktionær og vil som følge heraf udøve
de beføjelser, der normalt varetages af generalforsamlingen i
et aktieselskab. Dette vil primært ske på et årligt virksom-
hedsmøde.
På virksomhedsmødet vil regnskaberne for det foregående
år blive forelagt med henblik på godkendelse. Ud over virk-
somhedsmødet er det hensigten, at erhvervs- og vækstmini-
steren eller dennes stedfortræder efter behov afholder orien-
teringsmøder med Nordsøenheden. På møderne orienteres
om status og udvikling samt øvrige væsentlige forhold. Ved-
tægterne fastlægger nærmere bestemmelser om møderne,
herunder om indkaldelse af ekstraordinære virksomheds-
møder.
Det foreslås, at Nordsøenheden skal ledes af en bestyrelse
på 5-7 medlemmer, som skal varetage den overordnede og
strategiske ledelse af enheden. Bestyrelsesmedlemmerne ud-
peges af erhvervs- og vækstministeren for en periode på
højst 2 år med mulighed for genudnævnelse.
Bestyrelsen vil få til opgave at understøtte forretnings-
mæssige, tekniske, organisatoriske og økonomiske beslut-
ninger. Dermed får bestyrelsen det overordnede forretnings-
mæssige ansvar for Nordsøenheden og dennes forvaltning af
Nordsøfonden.
Rammerne for bestyrelsesmedlemmernes virke fastsættes
af erhvervs- og vækstministeren i Nordsøenhedens vedtæg-
ter.
Det er hensigten, at bestyrelsesmedlemmerne samlet skal
repræsentere en kombination af faglige, forretningsmæssige,
ledelsesmæssige og økonomiske kompetencer. Erhvervs- og
vækstministeren skal ved udpegning af bestyrelsesmedlem-
merne sikre, at bestyrelsen kan varetage sine opgaver
uafhængigt af andre interesser i olie- og gasindustrien i Dan-
mark.
Bestyrelsen ansætter en direktion efter forudgående orien-
tering af erhvervs- og vækstministeren.
Med lovforslaget etableres således en tydeligere adskil-
lelse mellem det forretningsmæssige ansvar og ministerens
politiske ansvar og overordnede tilsyn med, at lovgivningen
overholdes, herunder at der til enhver tid er en velfungeren-
de bestyrelse.
3.3. Finansiering af Nordsøenhedens og Nordsøfondens
aktiviteter
Nordsøenheden modtager i dag en driftsbevilling, som
fastsættes på finanslovens § 08.25.01. Enhed til administra-
tion af fonden for statens deltagelse i kulbrintelicenser.
Nordsøfondens udbytte modtages på finanslovens
§ 08.25.03. Udbytte fra Nordsøfonden, og indgår i statens
indtægtsbudget. Den finanslovsmæssige opdeling adskiller
udgifter til administration og fondens pengestrømme knyttet
til licensdeltagelsen.
Med omdannelsen af Nordsøenheden til en selvstændig
offentlig virksomhed foreslås det, at denne adskillelse opret-
holdes, men at samtlige udgifter til statsdeltagelsen (licens-
udgifter og administrationsudgifter) finansieres af fondens
indtægter, og at der indføres et loft for administrationsudgif-
ter.
Licensudgifter omfatter udgifter, der er direkte tilknyt-
tet licensaktiviteterne og som vedtages i medfør af beslut-
ningsprocedurerne i de enkelte licenser, og hvor Nordsø-
fonden i henhold til samarbejdsaftalerne kun kan sige nej til
udgifterne i få tilfælde. Disse udgifter udgør langt største-
parten af Nordsøfondens udgifter. Denne kategori omfatter
ligeledes udgifter, som er uundgåelige for virksomheden,
4
herunder fondens udgifter til olie- og gastransport, gaslag-
ring, forsikringer samt køb af substitutionsgas.
Administrationsudgifter er udgifter forbundet med admi-
nistrationen af Nordsøfonden og er kendetegnet ved, at
Nordsøenheden i stor udstrækning selv beslutter, om udgif-
terne skal afholdes.
Administrationsudgifterne omfatter personaleomkost-
ninger og kontorhold m.v. Endvidere indgår udgifter, som er
drevet af de aktiviteter, der finder sted i og omkring licen-
serne. Eksempler herpå er udgifter til kommerciel, teknisk
og juridisk bistand f.eks. til egne vurderinger af projektfor-
slag i licenserne samt indgåelse og genforhandling af salgs-
kontrakter. Denne type udgifter omfatter endvidere med-
lemsskaber af faglige sammenslutninger, revision af regn-
skaber og bidrag til tværgående videnkoordinering.
Staten vil fortsat stille de fornødne garantier til dækning af
Nordsøfondens andel af nedlukningsomkostninger og øvrige
forpligtelser i forbindelse med olie- og gasproduktionen.
Hjemlerne hertil vil som hidtil fremgå af finansloven.
3.4. Porteføljejusteringer
Nordsøfondens licensandele kan med de nuværende ram-
mer ikke øges eller udvides, medmindre det sker som led i
en forkøbsrets- eller mindretalsaktivitetsprocedure i en
licens, som Nordsøfonden allerede deltager i.
Adgangen til at udnytte en forkøbsrettighed vil blive op-
retholdt i Nordsøfondens vedtægter, idet det fortsat er vur-
deringen, at staten kan have en fordel ved at kunne udnytte
sådanne rettigheder. Udnyttelsen af en forkøbsrettighed for-
udsætter tilslutning fra erhvervs- og vækstministeren. Ud-
nyttelsen af en forkøbsrettighed indebærer, at statens andel
af licensen bliver højere end 20 pct.
Der vil i de nye vedtægter blive fastlagt en mere fleksibel
beslutningsproces omkring mindretalsaktiviteter, som i visse
tilfælde skal besluttes på meget kort tid. Nordsøenheden vil
således fremover selv kunne træffe beslutning om deltagelse
i en sådan aktivitet, hvis fondens deltagelse maksimalt med-
fører en udgift på 200 mio. kr. Deltagelse i mindretalsaktivi-
teter udover denne beløbsgrænse vil som hidtil kræve er-
hvervs- og vækstministerens godkendelse. Godkendelses-
proceduren vil dermed afspejle den økonomiske ekspone-
ring og tidsfristerne for de enkelte aktivitetsbeslutninger.
Beløbsgrænsen indebærer konkret, at det er deltagelse i ud-
bygninger, som typisk vil medføre omkostninger for fonden
på over 200 mio. kr., der fremover skal godkendes af mini-
steren, hvorimod deltagelse i mere tekniske mindretalsakti-
viteter normalt vil falde under 200 mio. kr. grænsen.
Som noget nyt vil der endvidere i vedtægterne blive givet
mulighed for, at Nordsøfonden kan erhverve andele i licen-
ser, der grænser op til licenser, som Nordsøfonden allerede
deltager i. Erhvervelse af sådanne andele foreslås kun at
kunne ske efter erhvervs- og vækstministerens godkendelse,
idet der vil være tale om deltagelse i licenser, som Nordsø-
fonden ikke er indplaceret i efter de normale tildelingsproce-
durer.
Det er endvidere et krav, at den nye licens skal erhverves
til markedsprisen, og Nordsøfonden må ikke opnå urimelige
konkurrencemæssige fordele i forhold til eventuelt andre
interesserede selskaber.
Nordsøfonden kan endvidere som hidtil overtage DONG’s
statsandele, som det tidligere er sket i licens 4/98 (Svane).
For alle typer af porteføljetilpasninger gælder, at Nordsø-
fondens licensandel ikke kan overstige 40 pct. En undtagel-
se vil dog være situationer, hvor en licenspartner ikke kan
opfylde sine forpligtelser og derfor kommer i misligholdel-
se. I sådanne tilfælde vil Nordsøfondens andel i den pågæld-
ende licens automatisk blive forholdsmæssigt forøget, og vil
derfor kunne komme til at overstige 40 pct.
4. Regnskabs- og revisionsmæssige forhold
Loven viderefører regnskabs- og revisionsforholdene for
Nordsøfonden uændret. Der etableres tilsvarende regnskabs-
og revisionsforhold for Nordsøenheden.
5. Personalemæssige forhold
Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsover-
dragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002,
finder anvendelse på etableringen af Nordsøenheden som en
selvstændig offentlig virksomhed, hvilket bl.a. indebærer, at
den selvstændige offentlige virksomhed indtræder umiddel-
bart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på over-
tagelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst og
aftale og bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er
fastsat eller godkendt af offentlig myndighed. Ved omdan-
nelsen til en selvstændig offentlig virksomhed fortsætter
medarbejdernes ansættelsesforhold således med bevarelse af
de for dem gældende rettigheder og pligter.
Med lovforslaget vil Nordsøenheden overtage forhand-
lingsretten fra Moderniseringsstyrelsen, dog således at
Finansministeriet skal give mandat til overenskomstforhand-
lingerne, jf. den foreslåede § 12 og bemærkningerne hertil.
6. Tilsyn m.v.
Med lovforslaget omdannes den statslige enhed Nordsø-
enheden til en selvstændig offentlig virksomhed, dvs. en
selvstændig forvaltningsenhed, der i henhold til lov vareta-
ger en bestemt del af den offentlige forvaltning og har en
selvstændig indtægt og formue. Nordsøenheden betegnes i
lovforslaget som en ''selvstændig offentlig virksomhed'', idet
Nordsøenheden er en selvstændig forvaltningsenhed, der lø-
ser opgaver af forretningsmæssig karakter. Nordsøenheden
vil som følge af sin nye selvstændige status ikke længere
indgå i det almindelige statslige, administrative hierarki. Er-
hvervs- og vækstministeren vil således ikke på samme vis
som inden for den almindelige statsforvaltning have instruk-
tionsadgang over for Nordsøenheden udover de beføjelser,
der fastsættes i lovforslaget, og der vil ikke være rekursad-
gang til erhvervs- og vækstministeren. Erhvervs- og vækst-
ministeren vil dog kunne give instrukser på virksomhedsmø-
der.
5
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren som eneejer
af Nordsøenheden skal føre tilsyn med enhedens og Nordsø-
fondens virksomhed, herunder at Nordsøenheden agerer in-
den for denne lovs rammer, idet det dog bemærkes, at mini-
steren ikke vil have instruktionsbeføjelser over for enheden i
videre omfang end ved udøvelse af sin ejerbeføjelse på virk-
somhedsmødet. Ministerens tilsyn vil derfor svare til det,
der udøves over for statslige aktieselskaber.
Nordsøenheden vil på baggrund af sin karakter som selv-
stændig forvaltningsenhed fortsat være omfattet af bl.a.
offentlighedsloven og forvaltningsloven.
For at sikre ministerens indsigt i Nordsøenhedens forhold
og planer, hvilket er en forudsætning for opfyldelse af mini-
sterens tilsynsforpligtelse og muligheden for at udøve aktivt
ejerskab, forudsættes det, at der udover virksomhedsmøder-
ne også afholdes orienteringsmøder. Orienteringsmøderne
afholdes mellem erhvervs- og vækstministeren eller dennes
stedfortræder og Nordsøenhedens ledelse i form af bestyrel-
sesformanden og den administrerende direktør. Formålet
med møderne er, at ministeren bliver orienteret om sager af
væsentlig økonomisk eller politisk interesse og beslutninger
af større strategisk rækkevidde m.v.
7. Skattemæssige forhold
Nordsøenheden og Nordsøfonden er som udgangspunkt
ikke skattepligtige, idet de – som en række statslige institu-
tioner og andre enheder – er omfattede af den generelle skat-
tefritagelsesbestemmelse i selskabsskatteloven.
Dette udgangspunkt er dog fraveget i visse tilfælde, hvor
sådanne institutioner og enheder har indkomst omfattet af
kulbrinteskatteloven. Der skelnes i den forbindelse mellem
indkomst ved indvinding af olie og naturgas (indvindings-
virksomhed) og indkomst, som ikke vedrører indvindings-
virksomhed, men som udøves i tilknytning hertil (tilknyttet
virksomhed).
Hvis en statslig institution eller anden enhed har indkomst
ved indvindingsvirksomhed, betaler enheden – selvom den i
øvrigt er skattefritaget – skat af sådan indkomst. Skatten be-
tales dels i form af selskabsskat og tillægsselskabsskat, dels
i form af den særlige kulbrinteskat.
Hvis indkomsten ikke vedrører indvindingsvirksomhed,
men alene er indkomst ved tilknyttet virksomhed, fraviges
den generelle skattefritagelse derimod ikke, og den statslige
institution eller anden enhed beskattes ikke af denne ind-
komst.
Reglen om, at ellers skattefritagne institutioner og enheder
beskattes af indkomst ved indvindingsvirksomhed, blev ind-
ført i 1986. Ved indførelsen skønnedes det, at reglen i prak-
sis ikke ville berøre staten eller kommunerne.
Ved sin deltagelse i alle kulbrintelicenser, der er tildelt si-
den 2005, og ved sin indtræden i Dansk Undergrunds Con-
sortium i 2012 har Nordsøfonden i dag indkomst ved både
indvindingsvirksomhed og ved tilknyttet virksomhed. Mens
indkomsten ved indvindingsvirksomheden allerede beskattes
efter de nævnte regler, er indkomsten ved den tilknyttede
virksomhed i dag skattefri.
Ved etableringen af Nordsøfonden i 2005 var der ikke
væsentlig tilknyttet aktivitet i forbindelse med kulbrinteind-
vindingen. Efterfølgende er tilknyttede aktiviteter vokset i
omfang.
For at ligestille Nordsøfonden med de kommercielle aktø-
rer, som fonden indgår i partnerskab med i de enkelte licen-
ser, foreslås det, at den generelle skattefritagelse efter sel-
skabsskatteloven fraviges ikke blot – som i dag – for så vidt
angår indkomst ved indvindingsvirksomhed, men også for
indkomst ved tilknyttet virksomhed.
Forslaget sikrer, at Nordsøfonden og andre enheder omfat-
tet af selskabsskattelovens skattefritagelsesbestemmelse
fremover vil være skattepligtige af de to former for ind-
komst, der er omfattet af kulbrinteskatteloven. Dermed vil
Nordsøfonden reelt komme til at operere under de samme
vilkår, som i dag gælder for fondens samarbejdspartnere.
I modsætning til Nordsøfonden har Nordsøenheden ikke
indkomst ved hverken indvindingsvirksomhed eller tilknyt-
tet virksomhed. Den foreslåede ændring af skattereglerne vil
dermed ikke berøre Nordsøenheden.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for regioner og kommuner.
Nordsøfonden afholder alle udgifter forbundet med stats-
deltagelsen. Udgifterne, herunder udgifter der uundgåeligt
følger af licensdeltagelsen, forventes i en lang årrække at
blive mere end dækket af indtægterne fra salg af fondens
olie og gas.
Forslaget vil have økonomiske konsekvenser for staten,
idet forslaget medfører, at den statslige enheds aktiver og
passiver overføres fra staten til den selvstændige offentlige
virksomhed. Overførslen af aktiver og passiver forelægges
Folketingets Finansudvalg til godkendelse ved et aktstykke,
som udarbejdes, så snart der foreligger et revideret årsregn-
skab for 2013 for Nordsøenheden.
Lovforslaget indebærer endvidere, at den eksisterende
driftsbevilling på finansloven i 2014 til dækning af Nordsø-
enhedens administrationsomkostninger ophæves. I stedet
etableres der mulighed for, at Nordsøenhedens udgifter til
administration dækkes af Nordsøfondens indtægter, inden
Nordsøfondens udbytte optages på statens indtægtsbudget.
Der fastsættes på de årlige finanslove et beløb, der kan over-
føres til Nordsøenheden til dækning af administrationsudgif-
ter m.m. Nordsøenheden får ligeledes mulighed for i sit
regnskab at videreføre uudnyttede midler til udgifter i senere
finansår som følge af årlige udsving i enhedens udgifter.
Udvidelsen af skattepligten for enheder og institutioner
omfattet af selskabsskattelovens § 3, herunder Nordsøfon-
den, vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det
offentlige. Ændringen vil udløse en øget skattebetaling fra
Nordsøfonden vedrørende indkomst fra tilknyttet virksom-
hed. Den øgede skattebetaling får som konsekvens, at sta-
tens udbytte fra Nordsøfonden reduceres tilsvarende. Over-
6
ordnet set vil der således ikke være en effekt på de samlede
offentlige finanser.
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Nordsøfonden og Nordsøenheden blev oprettet i 2005, jf.
lov nr. 587 af 24. juni 2005, da det ikke længere var DONG,
der skulle varetage statsdeltagelsen i olie- og gaslicenser i
Danmark. Statsdeltagelsen vil også fremover blive varetaget
af Nordsøfonden. Lovforslaget forventes således ikke at
indebære nye eller øgede administrative og økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
10. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
11. Miljømæssige konsekvenser
Gennemførelse af lovforslaget forventes ikke at have mil-
jømæssige konsekvenser, da forslaget omhandler finansie-
ring og styrkelse af statsdeltagelse i kulbrintelicenser. Stats-
deltagelse varetages allerede i dag af Nordsøfonden og er et
fast element i forbindelse med tildeling af licenser. Det be-
mærkes i øvrigt, at det er fast praksis forud for tildeling af
nye licenser til efterforskning og indvinding af kulbrinter at
høre bl.a. de statslige miljømyndigheder herom.
12. Forholdet til EU-retten
Ifølge artikel 6 i koncessionsdirektivet (Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betin-
gelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospekte-
ring, efterforskning og produktion af kulbrinter) kan der
fastsættes krav om statslig deltagelse i kulbrintelicenser.
Koncessionsdirektivet er implementeret i § 8 i lov om an-
vendelse af Danmarks undergrund. Nordsøfonden er siden
sin oprettelse i 2005 blevet indplaceret som statsdeltager i
alle tildelte licenser i Danmark. Nordsøfonden er endvidere
medio 2012 indtrådt i Dansk Undergrunds Consortium.
De udgifter, som Nordsøfonden afholder til deltagelse i li-
censerne og fondens øvrige indgåelse af aftaler med virk-
somheder, vil blive afholdt og gennemført på en sådan må-
de, at statsstøttereglerne i artikel 107 og 108 i Traktaten om
den Europæiske Unions Funktionsmåde overholdes.
13. Høring
Et udkast til lovforslag har i perioden 20. januar 2014 til
14. februar 2014 været sendt i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, CO-Industri, Danmarks Fiske-
riforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Energi, Dansk Industri, Energinet.dk,
Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, GEUS, Greenpeace
Danmark, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Moderniseringsstyrelsen, Olie Gas Dan-
mark, Rigsrevisionen og Søfartsstyrelsen.
14. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/Mindre udgifter Negative konsekvenser/Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten De udgifter, som Nordsøfonden afholder til deltagelse i licenserne og fondens øvri-
ge indgåelse af aftaler med virksomheder, vil blive afholdt og gennemført på en så-
dan måde, at statsstøttereglerne i artikel 107 og 108 i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde overholdes.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Formålet med loven er at omdanne den statslige enhed
Nordsøenheden til en selvstændig offentlig virksomhed. Det
forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at erhvervs-
og vækstministeren etablerer Nordsøenheden som en selv-
stændig offentlig virksomhed. Virksomheden indgår ikke i
det almindelige statslige, administrative hierarki, men hen-
hører dog under erhvervs- og vækstministerens tilsyn. Der
7
vil dermed ikke være rekursadgang til erhvervs- og vækst-
ministeren.
Det følger i øvrigt af etableringen som en selvstændig
offentlig virksomhed, at Nordsøenheden i retlig henseende
bliver en selvstændig juridisk person og inden for de be-
grænsninger, der fastlægges i lovgivning og vedtægter, kan
optræde som en sådan. Det følger af konstruktionen, at
Nordsøenheden udøver sin virksomhed uden hæftelse for
staten. Staten hæfter dog solidarisk med virksomheden for
de forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet, jf.
§ 3, stk. 1.
Ved opdelingen i en offentlig fond, Nordsøfonden, og en
selvstændig offentlig virksomhed opretholdes adskillelsen
mellem de udgifter, der er knyttet til licensandelene, og de
udgifter, der vedrører administrationen. Opsplitningen giver
således også fremover en høj grad af gennemsigtighed.
Erhvervs- og vækstministeren har efter bestemmelsen i
stk. 2 mulighed for at ændre Nordsøenhedens navn, hvilket i
givet fald vil ske på et virksomhedsmøde.
Til § 2
Nordsøenheden har inden for rammerne af undergrunds-
lovens § 8 til formål at skabe den størst mulige værdi for
staten af Nordsøfondens deltagelse i efterforskning og pro-
duktion af olie og gas i Danmark. Nordsøenheden har såle-
des fortsat til opgave at sikre statens interesser ved licens-
gruppernes beslutninger om forhold af betydning for fremti-
dige indtægter og udgifter. De vigtigste beslutninger vil som
udgangspunkt være at skulle forholde sig til de oplæg m.v.,
som operatøren for licensen tilvejebringer vedrørende efter-
forskning, udbygning og indvinding.
Nordsøenheden skal endvidere fortsat træffe en række væ-
sentlige beslutninger på egen hånd, herunder diverse kom-
mercielle beslutninger om bl.a. salg af olie og gas, forsik-
ring, opkobling til eksisterende infrastruktur samt tariffer.
Det fremgår af undergrundslovens § 8, at det kan fastsæt-
tes som et vilkår i en licens, at staten eller et af staten ejet
selskab indtræder i den af licensen omfattede virksomhed.
Statsdeltageren har de samme rettigheder og forpligtelser
som de øvrige deltagere i licensen på nær enkelte kommer-
cielle beslutninger f.eks. om valg af rettighedshaverens leve-
randører. Det er endvidere generelt et krav for statsdeltage-
rens udøvelse af stemmeret, at statsdeltageren alene må
varetage de hensyn, der tilgodeses efter undergrundsloven.
Stemmeafgivelsen skal endvidere udøves således, at den
ikke er til hinder for, at rettighedshaverens virksomhed dri-
ves efter forretningsmæssige principper.
Nordsøenhedens opgave vil fortsat i medfør af stk. 2 være
at administrere Nordsøfonden, der varetager statens ejerskab
til de gennem statsdeltagelse erhvervede andele i kulbrinte-
licenser.
Nordsøenheden hæfter ikke som administrator for fondens
forpligtelser. Nordsøfonden forpligtes i overensstemmelse
med almindelige fuldmagtsregler, når Nordsøenheden dispo-
nerer på vegne af fonden, ligesom fonden forpligtes af
Nordsøenhedens øvrige dispositioner, som må henregnes til
enhedens arbejde for fonden. Fonden forpligtes ikke af dis-
positioner, som Nordsøenheden foretager i eget navn såsom
f.eks. ansættelse af personale og indkøb til enheden.
Endvidere følger det af stk. 3, at Nordsøenheden fortsat
ikke på fondens vegne vil få mulighed for at varetage opera-
tørskaber i licenserne, ligesom enheden ikke kan være ansø-
ger til licenser. Årsagen hertil er, at enheden ikke skal op-
træde som en konkurrent til olieselskaberne.
Det foreslås i stk. 4, at Nordsøenheden som hidtil kan
varetage opgaver, der måtte blive henlagt til den af er-
hvervs- og vækstministeren, f.eks. varetagelse af andre op-
gaver i relation til efterforsknings- og indvindingsaktiviteter.
Til § 3
Nordsøenheden omdannes til en selvstændig offentlig
virksomhed, således at virksomheden etableres i regnskabs-
mæssig henseende med virkning fra 1. januar 2014, jf. § 15,
stk. 2. Den statslige enhed Nordsøenhedens aktiver og pas-
siver indskydes i den forbindelse i virksomheden.
Den selvstændige offentlige virksomhed overtager samt-
lige af den statslige enheds aktiver og passiver og indtræder
i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.
I overensstemmelse med princippet i selskabslovens § 40,
stk. 6, gennemføres omdannelsen af den statslige enhed til
en selvstændig offentlig virksomhed med tilbagevirkende
kraft fra den 1. januar 2014, idet der er tale om overtagelse
af en bestående virksomhed.
Der vil i åbningsbalancen for Nordsøenheden blive taget
stilling til størrelsen af enhedens egenkapital, idet der tages
hensyn til, at enheden i udgangssituationen får en tilfreds-
stillende soliditet, bl.a. ved overførsel af overført overskud
fra den statslige enhed. Al ejendom og løsøre m.v., og alle
passiver og forpligtelser, herunder personalemæssige for-
pligtelser, overtages af Nordsøenheden, ligesom enheden
indtræder i alle kontrakter og andre forpligtende retsforhold
på samme vilkår, som har været gældende for den statslige
enhed. Staten hæfter efter omdannelsen ikke for den selv-
stændige offentlige virksomheds forpligtelser, der opstår
efter overtagelsen, uanset om de udspringer af tidligere rets-
forhold. Staten hæfter efter omdannelsen for den statslige
enheds eksisterende forpligtelser, der overtages af den selv-
stændige offentlige virksomhed. Staten hæfter dog ikke for
forpligtelser, hvor kreditorerne efter almindelige formueret-
lige regler i det hele må anses for at have accepteret alene at
holde sig til den selvstændige offentlige virksomhed som ny
medkontrahent (debitor).
Nordsøenhedens formue holdes efter det foreslåede stk. 2
adskilt fra statens formue, hvilket er en forudsætning for, at
enheden kan optræde som en selvstændig juridisk person.
Samtidig er det fastsat, at enheden selv disponerer over an-
lægs- og driftsmidler inden for de rammer, der måtte være
fastsat i vedtægterne.
Der fastsættes på de årlige finanslove et beløb til dækning
af Nordsøenhedens udgifter, jf. stk. 3. Nordsøenheden har
mulighed for at anmode Folketingets Finansudvalg om mer-
bevillinger.
8
Til § 4
Erhvervs- og vækstministeren vil som følge af organise-
ringen af Nordsøenheden som en selvstændig offentlig virk-
somhed være eneejer af Nordsøenheden. Ministeren vil bli-
ve sidestillet med en eneaktionær og vil udøve de beføjelser,
der normalt varetages af generalforsamlingen i et aktiesel-
skab.
De beføjelser, der tilkommer generalforsamlingen i et
aktieselskab, udøves primært på det årlige virksomhedsmø-
de, men det er hensigten, at ministeren eller dennes stedfor-
træder i tillæg hertil vil afholde orienteringsmøder med virk-
somheden. Erhvervs- og vækstministeren kan herudover
indkalde til ad hoc møder, når ministeren finder det hen-
sigtsmæssigt. Vedtægterne fastlægger nærmere bestemmel-
ser om orienteringsmøder og ad hoc møder.
Erhvervs- og vækstministerens beføjelser omfatter bl.a.
den overordnede politiske retning for Nordsøfondens arbej-
de, beslutninger vedrørende visse justeringer af Nordsøfon-
dens portefølje, herunder udnyttelse af forkøbsret, deltagelse
i mindretalsaktiviteter og køb af andele i nabolicenser samt
godkendelse af årsrapporter, fastsættelse af bestyrelsens ve-
derlag samt udpegning af medlemmer til bestyrelsen.
Nordsøenheden skal efter det foreslåede stk. 2 afholde
generalforsamling i form af et virksomhedsmøde. Virksom-
hedsmødet svarer således til generalforsamlingen i et aktie-
selskab. De nærmere bestemmelser vedrørende afholdelsen
af virksomhedsmødet vil fremgå af vedtægterne.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren skal
fastsætte Nordsøenhedens vedtægter. Vedtægterne skal
indeholde nærmere retningslinjer for virksomhedens udøvel-
se. Vedtægterne vil blandt andet indeholde bestemmelser
om dispositioner, der skal forelægges erhvervs- og vækstmi-
nisteren til godkendelse, ligesom det vil blive fastslået, at
bestyrelsens formand er forpligtet til at orientere erhvervs-
og vækstministeren om sager af væsentlig betydning for
virksomheden. Erhvervs- og vækstministeren kan ændre
vedtægterne efter behov.
Nordsøenheden skal efter det foreslåede stk. 4 anmeldes
og registreres i Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal blandt
andet indeholde virksomhedens navn og adresse, virksom-
hedens første regnskabsperiode samt fulde navn, stilling og
bopæl for bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer.
Vedtægterne skal endvidere anmeldes til Erhvervsstyrelsen
og vil blive offentligt tilgængelige.
Til § 5
Nordsøenheden vil efter det foreslåede stk. 1 blive ledet af
en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen skal sikre, at
Nordsøenheden drives ansvarligt og i overensstemmelse
med sit formål. Bestyrelsen varetager således enhedens for-
retningsmæssige ledelse og træffer beslutning i alle spørgs-
mål, som er af væsentlig betydning, herunder den overord-
nede tilrettelæggelse af enhedens arbejde inden for de ret-
ningslinjer, som er fastlagt af erhvervs- og vækstministeren.
Bestyrelsen vil være ansvarlig for Nordsøenhedens organi-
sation og virksomhed over for erhvervs- og vækstministeren
og kan ifalde ansvar efter dansk rets almindelige regler.
Bestyrelsen ansætter direktionen, der varetager den dag-
lige ledelse på baggrund af bestyrelsens retningslinjer.
Bestyrelsens og direktionens virke vil blive reguleret i ved-
tægterne. Bestyrelsen fastlægger herudover de nærmere
rammer for sit virke i en forretningsorden og for direktionen
i en direktionsinstruks.
Opgave- og ansvarsdelingen mellem erhvervs- og vækst-
ministeren (ejer), bestyrelse og direktion følger opgave- og
ansvarsfordelingen for et statsligt aktieselskab som beskre-
vet i selskabsloven.
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpeger 5-7
bestyrelsesmedlemmer, herunder formand og næstformand,
jf. stk. 2.
Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode på højst
2 år med mulighed for genudnævnelse. Rammerne for
bestyrelsesmedlemmernes virke fastsættes af erhvervs- og
vækstministeren i vedtægterne.
Erhvervs- og vækstministeren kan som eneejer til enhver
tid afsætte et bestyrelsesmedlem, men det vil skulle ske på
et virksomhedsmøde, eventuelt et ekstraordinært virksom-
hedsmøde. Ministeren vil ligeledes på et virksomhedsmøde
kunne beslutte at afsætte hele bestyrelsen, iværksætte en
granskning eller træffe konkrete beslutninger om forholdene
i virksomheden.
Bestyrelsen skal efter det foreslåede stk. 3 samlet set have
kompetencer til at varetage Nordsøenhedens formål. Besty-
relsen skal således bl.a. have faglige, forretningsmæssige,
ledelsesmæssige og økonomiske kompetencer. Det er hen-
sigten, at bestyrelsesmedlemmerne samlet skal have
erhvervsmæssig erfaring fra olie- og gasindustrien og såvel
erhvervsøkonomiske som administrative kompetencer, der
gør dem egnede til at lede virksomheden på hensigtsmæssig
vis.
Nordsøenheden skal som tidligere have mulighed for at
rekvirere ekstern ekspertise, dersom ekspertisen eller kapa-
citeten ikke findes i staten.
Bestyrelseshonoraret vil efter det foreslåede stk. 4 blive
fastsat af erhvervs- og vækstministeren. Bestyrelseshonora-
rets størrelse vil blive fastsat i overensstemmelse med gæl-
dende praksis for honorar til bestyrelsesmedlemmer i sam-
menlignelige statslige virksomheder.
Til § 6
Den daglige ledelse af Nordsøenheden varetages af en
direktion, som ansættes og kan afskediges af bestyrelsen ef-
ter forudgående orientering af erhvervs- og vækstministeren.
Bestyrelsen fastlægger retningslinjer for direktionens ar-
bejde. Direktionen skal udføre de opgaver og følge de ret-
ningslinjer og anvisninger for Nordsøenhedens drift, som
bestyrelsen har fastlagt. Direktionens virke vil blive regule-
ret i Nordsøenhedens vedtægter og i en direktionsinstruks.
Bestyrelsen skal desuden påse, at direktionen udøver sit
hverv på behørig måde, dvs. at direktionen driver virksom-
9
heden ansvarligt og i overensstemmelse med sit formål samt
bestyrelsens retningslinjer.
Til § 7
Nordsøfonden opretholdes som en offentlig fond. For-
målet med fonden er at varetage ejerskabet af statens andele
i kulbrintelicenser.
For at oppebære en vis form for fleksibilitet foreslås i
stk. 2, at Nordsøfonden kan varetage opgaver, der måtte bli-
ve henlagt til den af erhvervs- og vækstministeren.
Det fremgår af bemyndigelsen i stk. 3, at erhvervs- og
vækstministeren fastsætter vedtægter for fondens virke. De
nye vedtægter for fonden vil bl.a. omfatte bestemmelser om
fondens mulighed for porteføljejusteringer, jf. afsnit 3.4
ovenfor, og om fondens ophør.
Til § 8
Fonden oppebærer indtægter fra salg af Nordsøfondens
andel af den producerede olie og gas. Fonden vil også kunne
oppebære indtægter fra tariffer, såfremt tredjeparter kobler
sig på infrastruktur, som fonden er medejer af. Det er i § 9
fastsat, hvordan indtægterne skal anvendes med henblik på
at sikre, at fonden finansielt i videst muligt omfang kan hvi-
le i sig selv.
Til § 9
Bestemmelsen beskriver Nordsøfondens likviditetsstyring.
Placering af licensandelene i en offentlig fond indebærer,
at eventuel overskudslikviditet overføres til statskassen som
udbytte. Overskudslikviditeten fra fondens aktiviteter skal i
prioriteret rækkefølge først anvendes til at dække alle
fondens udgifter vedrørende statsdeltagelsen, herunder ad-
ministrationsomkostningerne. Renter og afdrag på Nordsø-
fondens lån skal endvidere afholdes, før overskudslikviditet
overføres til statskassen som udbytte.
Fonden er således underlagt en stram likviditetsstyring.
Der vil derfor ikke over tid ske nogen likviditetsopbygning i
fonden.
Til § 10
På grund af behovet for en fleksibel finansiering af
fondens udgifter vil det fortsat være hensigtsmæssigt at lade
finansieringen ske ved statslige genudlån. Den praktiske
håndtering vedrørende låneoptagelsen foretages af Dan-
marks Nationalbank som statens agent på statsgældsområ-
det.
Omkostningerne til statsdeltagelsen i licenserne forventes
dog i en lang årrække at blive mere end dækket af ind-
tægterne fra salg af fondens olie og gas.
Vilkårene for genudlånsfinansiering fastsættes af finans-
ministeren. Nordsøenheden har ansvaret for Nordsøfondens
låntagning. De genudlån, som Nordsøfonden kan benytte,
fremgår af Nationalbankens oversigter. Nordsøenheden på-
ser, at der sker en styring af risici i relation til låneporteføl-
jen. Endvidere påser enheden, at der er overensstemmelse
mellem lånoptagelsen og det fastlagte lånebehov.
Til § 11
Der skal efter det foreslåede stk. 1 aflægges regnskaber for
Nordsøenheden og Nordsøfonden. Kravet om særskilt regn-
skabsaflæggelse indebærer, at den interne bogføring vedrø-
rende henholdsvis enheden og fonden skal holdes adskilt.
Det foreslås i stk. 2, at Nordsøenhedens og Nordsøfondens
regnskabsår er kalenderåret, dvs. den 1. januar – 31. decem-
ber.
Nordsøenhedens og Nordsøfondens regnskaber skal efter
det foreslåede stk. 3 revideres af rigsrevisor. Der indgås en
aftale om rammerne for intern revision af enhedens og
fondens regnskaber og intern revisions samarbejde med
Rigsrevisionen. Den interne revision, som udføres af en stats-
autoriseret revisor, foretages samlet for Nordsøenhedens og
Nordsøfondens regnskaber. Med bestemmelsen præciseres
det desuden, at revisionen udføres i overensstemmelse med
god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m., der omfatter finansiel revision, for-
valtningsrevision og juridisk-kritisk revision. Det indebærer,
at revisorerne skal efterprøve, om regnskabet er rigtigt, og
om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggel-
sen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter,
indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvi-
dere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økono-
miske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de
virksomheder, der er omfattet af regnskabet.
Erhvervs- og vækstministeren vil få forelagt de reviderede
årsrapporter til godkendelse på et virksomhedsmøde, jf.
stk. 4.
Til § 12
Efter den foreslåede bestemmelse kan Nordsøenheden
efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollek-
tive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre an-
sættelsesvilkår i enheden. Bestemmelsen giver mulighed for,
at finansministeren efter drøftelse med Nordsøenhedens le-
delse fastlægger de overordnede principper for løn- og an-
sættelsesvilkår, herunder rammerne for enhedens forhand-
linger om indgåelse af f.eks. en virksomhedsoverenskomst.
Efter omdannelsen af den statslige enhed til den selvstændi-
ge offentlige virksomhed fortsætter medarbejderne deres an-
sættelsesforhold og bevarer de rettigheder og pligter, der
gjaldt for dem under ansættelsen i den statslige enhed. Efter
omdannelsen vil Moderniseringsstyrelsen dog fortsat have
den gældende overenskomst for Nordsøenheden under
observation.
Der er 1 tjenestemand ansat ved den statslige enhed Nord-
søenheden. Den pågældende fortsætter på tjenestemandsvil-
kår som ansat i den selvstændige offentlige virksomhed.
Den pågældende vil fortsat være tjenestemand omfattet af
tjenestemandslovgivningen, og erhvervs- og vækstministe-
ren træffer afgørelser efter tjenestemandslovgivningen. Som
ved etableringen af andre selvstændige offentlige virksom-
10
heder kan der ikke nyansættes på tjenestemandsvilkår i
Nordsøenheden.
Til § 13
Med henblik på at sikre, at statens samlede viden om olie
og gas udnyttes bedst muligt, skal Nordsøenheden have
mulighed for at trække på eksisterende statslig ekspertise.
Nordsøenheden forventes således fortsat at have et tæt sam-
arbejde med Energistyrelsen og De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Samar-
bejdet er nærmere beskrevet i en samarbejdsaftale mellem
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Erhvervs- og
Vækstministeriet.
Nordsøenheden vil skulle refundere de udgifter, herunder
lønudgifter, Energistyrelsen og GEUS vil få i den forbindel-
se. Det vil sige, at dersom enheden rekvirerer vurderinger
m.v. fra Energistyrelsen eller GEUS, der ikke allerede eksi-
sterer eller alligevel ville blive tilvejebragt, vil der skulle ske
en refusion af udgifterne efter de gældende timetakster.
Nordsøenheden skal således ikke betale for vurderinger
m.v., Energistyrelsen eller GEUS har udarbejdet til egen
brug.
Det foreslås endvidere, at Nordsøenheden fortsat veder-
lagsfrit kan rekvirere oplysninger om Danmarks undergrund
hos Energistyrelsen og GEUS til brug for varetagelsen af
statsdeltagelsen. Begrundelsen for den vederlagsfri rekvire-
ring er, at staten i forvejen er i besiddelse af sådanne oplys-
ninger. Rettighedshavere til licenser efter undergrundsloven
indsender således i forvejen prøver og andre oplysninger,
der tilvejebringes under udøvelse af virksomhed omfattet af
loven, til Energistyrelsen og GEUS uden vederlag. Nord-
søenheden kan rekvirere disse oplysninger om undergrunden
både i forbindelse med licensområder, den selv administre-
rer statsdeltagelsen i, som øvrige områder. Nordsøenheden
skal ikke, bortset fra kopieringsomkostninger, betale for at
få adgang til oplysningerne.
Til § 14
Det fastslås i det foreslåede stk. 1, at erhvervs- og vækst-
ministeren som eneejer af virksomheden skal føre tilsyn
med Nordsøenhedens og Nordsøfondens virksomhed, herun-
der efterlevelsen af denne lov.
I medfør af stk. 2 skal Nordsøenheden efter anmodning
stille enhver oplysning om statsdeltagelsen og varetagelsen
heraf til rådighed for erhvervs- og vækstministeren. Sådanne
oplysninger meddeles direkte til erhvervs- og vækstministe-
ren (via Erhvervs- og Vækstministeriets departement) og
ikke på et virksomhedsmøde. Erhvervs- og vækstministeren
fastsætter nærmere regler herom i vedtægterne.
Til § 15
Loven træder efter den foreslåede bestemmelse i kraft den
1. juni 2014.
I medfør af stk. 2 sker Nordsøenhedens overtagelse af den
statslige enheds hidtil drevne virksomhed med tilhørende
aktiver og passiver dog i regnskabsmæssig henseende med
virkning fra den 1. januar 2014, ligesom de bevillingsmæssi-
ge ændringer som følge af loven optages på forslag til lov
om tillægsbevilling for 2014.
Det foreslås i stk. 3, at de skattemæssige bestemmelser i
§ 16 har virkning for indkomståret 2015 og senere ind-
komstår.
Til § 16
Til nr. 1
Henvisningen til skattefritagelsesbestemmelsen i sel-
skabsskattelovens § 3 udgår som følge af forslaget om, at
bestemmelsen ikke skal finde anvendelse for så vidt angår
indkomst omfattet af kulbrinteskatteloven, jf. lovforslagets
§ 16, nr. 2.
Til nr. 2
Det foreslås, at statslige institutioner og andre enheder,
der som udgangspunkt er undtaget fra skattepligt i medfør af
selskabsskattelovens § 3, fremover skal være skattepligtige
af al indkomst omfattet af kulbrinteskatteloven.
Forslaget indebærer, at de pågældende institutioner og en-
heder fremover vil være skattepligtige af indkomst ved ind-
vindingsvirksomhed – som det allerede gælder i dag – men
også af indkomst ved tilknyttet virksomhed.
Forslaget ændrer ikke på reglerne om opgørelsen og be-
skatningen af indkomst, der er omfattet af kulbrinteskatte-
loven. Beskatningen sker således fortsat via den almindelige
selskabsskat og tillægsselskabsskat og via den særlige kul-
brinteskat.
Enheder, der er omfattet af den nye affattelse af kulbrinte-
skattelovens § 3, stk. 3, 2. pkt., og som har indtægt ved ind-
vinding af olie og gas – dvs. indkomst, som er omfattet af
kulbrinteskattelovens § 1, som samtidig er omfattet af
lovens § 4 – betaler selskabsskat og tillægsselskabsskat efter
lovens kapitel 2 og kulbrinteskat efter lovens kapitel 3 A af
sådan indkomst. Dette svarer til beskatningen efter de alle-
rede i dag gældende regler.
Indtægter ved indvindingsvirksomhed omfatter efter kul-
brinteskattelovens § 4 indtægt ved førstegangssalg af ind-
vundne kulbrinter, indtægt fastsat som en andel af indvund-
ne kulbrinter eller værdien heraf, fortjeneste eller tab ved
salg af rettigheder til efterforskning og indvinding af kul-
brinter, fortjeneste eller tab ved salg af afskrivningsberet-
tigede aktiver, der har været anvendt i forbindelse med kul-
brintevirksomheden, samt finansielle indtægter med direkte
tilknytning til kulbrintevirksomheden.
Enheder, der er omfattet af den nye affattelse af kulbrinte-
skattelovens § 3, stk. 3, 2. pkt., og som har indtægt ved til-
knyttet virksomhed – dvs. indkomst omfattet af kulbrinte-
skattelovens § 1, som ikke samtidig er omfattet af lovens § 4
– vil alene skulle betale selskabsskat, men ikke tillægssel-
skabsskat eller kulbrinteskat af sådan indkomst.
Indkomst ved tilknyttet virksomhed omfatter indtægt ved
anlæg af rørledninger, forsyningstjeneste samt skibstrans-
port og rørledningstransport af indvundne kulbrinter. Ind-
11
tægt fra virksomhed, der består i opbygning, drift og ved-
ligeholdelse af efterforsknings- og produktionsanlæg, samt
virksomhed med udøvelse af servicefunktioner, der er knyt-
tet til driften af anlæggene, er også anset for at være indtægt
fra tilknyttet virksomhed.
Til nr. 3
Skat, der betales af indkomst, der er omfattet af kulbrinte-
skattelovens § 3, stk. 3, 2. pkt. – dvs. indkomst ved ind-
vindingsvirksomhed, der oppebæres af enheder og institutio-
ner omfattet af selskabsskattelovens § 3 – tilfalder staten, jf.
kulbrinteskattelovens § 4, stk. 5.
Det foreslås, at skat, der betales af indkomst omfattet af
den foreslåede udvidelse af kulbrinteskattelovens § 3, stk. 3,
2. pkt. – dvs. indkomst ved tilknyttet virksomhed – tilsva-
rende skal tilfalde staten. Det betyder, at kommuner og
regioner ikke får andel af skatten af sådan indkomst.
Til § 17
Den nuværende lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden
ophæves ved ikrafttræden af den nye lov.
Til § 18
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
12