Skriftlig fremsættelse (26. marts 2014)
Tilhører sager:
Aktører:
AA7809
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/L162/20131_L162_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (26. marts 2014) Justitsministeren (Karen Hækkerup): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.) (Lovforslag nr. L 162). Formålet med lovforslaget er navnlig at udmønte regerin- gens ønske om lettere adgang til statsborgerskab for unge, som er født og opvokset i Danmark, som det er kommet til udtryk i regeringsgrundlaget fra oktober 2011, ”Et Dan- mark, der står sammen”. Det er anført i regeringsgrundlaget, at reglerne om stats- borgerskab skal bruges aktivt til at fremme integration. Re- geringen vil sende det tydelige signal, at udlændinge, der har boet i Danmark i flere år, og hvor integrationen er lykke- des, kan blive danske statsborgere. Det fremgår endvidere af regeringsgrundlaget, at unge, som er født og opvokset i Danmark, og som består folkesko- lens afgangsprøve med gennemsnitskarakteren 02, skal til- bydes automatisk dansk statsborgerskab, medmindre de er dømt for alvorlig kriminalitet. Unge, som er født og opvok- set i Danmark, skal dog uanset bestået folkeskoleeksamen automatisk tilbydes statsborgerskab som 18-årige, medmin- dre de er dømt for alvorlig kriminalitet. Forslaget indebærer, at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, gives mulighed for under visse betin- gelser at opnå dansk indfødsret ved at afgive erklæring her- om. Ved indførelse af en erklæringsadgang fremstår erhver- velse af dansk indfødsret som et tilbud til den unge, samti- dig med at den unge får mulighed for at erhverve dansk ind- fødsret på en både enkel og hurtig måde. Endvidere har lovforslaget til formål at ligestille børn født i og uden for ægteskab i indfødsretlig henseende. Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 1, stk. 1, erhverver et barn født i udlandet, uden for ægteskab, kun dansk indfødsret ved fødslen, hvis moderen er dansk. Er barnets forældre gift erhverver barnet også dansk indfødsret, hvis faderen er dansk. Denne forskelsbehandling ved adgan- gen til at opnå indfødsret kan imidlertid rejse spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 i sammenhæng med artikel 8, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. oktober 2011 i sag- en Genovese mod Malta (53124/09). Lovforslaget indebærer på den baggrund en ændring af indfødsretslovens § 1, stk. 1, således at et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis moderen eller faderen er dansk, uanset om barnet er født i eller uden for ægteskab. Et barn født i udlandet, uden for ægteskab, af en uden- landsk mor og en dansk far vil derved fremover også erhver- ve dansk indfødsret ved fødslen. Herudover indebærer forslaget en ændring af indfødsrets- lovens § 1, stk. 1, således at et barn erhverver dansk ind- fødsret ved fødslen, hvis medmoderen er dansk. Forslaget skal ses i sammenhæng med den lovgivnings- mæssige indførelse af medmoderskab, jf. lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, rets- plejeloven og forskellige andre love (Medmoderskab m.v.). Lovforslaget indebærer tillige en ophævelse af indføds- retslovens § 4 A, stk. 3, idet der ikke vurderes at være anled- ning til at begrænse forældremyndighedsindehaveres og værgers adgang til at afgive erklæring på vegne af mindreå- rige eller personer under værgemål i videre omfang, end hvad der følger af de almindelige regler om forældremyn- dighed og værgemål. Endvidere indebærer lovforslaget, at der indføres en ge- byrbetaling på 1.100 kr. ved afgivelse af erklæring om dansk indfødsret. Lovforslaget indeholder herudover en bestemmelse om afholdelse af udgifter til oversættelse af udenlandske doku- menter til brug for behandlingen af sager om dansk indføds- ret. Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse om fore- tagelse af dna-undersøgelser til brug for behandlingen af sager om dansk indfødsret samt en bestemmelse om, at ud- gifter til foretagelse af dna-undersøgelser afholdes af den, som sagen vedrører. Herudover indeholder den foreslåede bestemmelse en bemyndigelse til justitsministeren til at fast- sætte nærmere regler om fremgangsmåden ved foretagelse af sådanne dna-undersøgelser. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 162 Folketinget 2013-14 Justitsmin., j.nr. 2013-9300-0007 AA007809