Fremsat den 26. marts 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)

Fremsat den 26. marts 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.)
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af
7. juni 2004, som ændret ved lov nr. 542 af 24. juni 2005 og
lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller moderen« til: », mode-
ren eller medmoderen«, og 2. pkt., ophæves.
2. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 A. En udlænding, der er født her i riget og opfylder
betingelserne i stk. 2, erhverver dansk indfødsret ved over
for statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom.
Stk. 2. Erklæring kan afgives af personer, der
1) har aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10.
klasse med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02
eller er fyldt 18 år,
2) ikke er fyldt 19 år,
3) på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget,
4) har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 12 år,
heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år,
5) ikke er idømt
a) bøde på 3.000 kr. og derover,
b) 20 dagbøder og derover for overtrædelse af straffe-
loven,
c) bøde for spirituskørsel,
d) bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stof-
fer,
e) bøde for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og
13,
f) betinget eller ubetinget frihedsstraf, eller
g) forvaring, anbringelses- eller behandlingsdom eller
ungdomssanktion,
6) ikke er meddelt tiltalefrafald med vilkår, jf. retsplejelo-
vens § 723,
7) ikke er meddelt advarsel efter lov om euforiserende
stoffer, og
8) ikke er sigtede for en lovovertrædelse.
Stk. 3. Stk. 2, nr. 1, finder ikke anvendelse for personer,
der er fyldt 15 år, og som ved lægeerklæring, jf. bilag 1, do-
kumenterer at have en langvarig nedsættelse af funktionsev-
nen, som påvirker evnen til eller muligheden for at gennem-
føre ét eller flere af folkeskolens afsluttende prøvefag i 9. el-
ler 10. klasse.
Stk. 4. Personer, som på grund af en sigtelse for en lov-
overtrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæ-
ring, jf. stk. 2, nr. 8, kan afgive ny erklæring inden for 1 år
efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den
pågældende forinden er fyldt 19 år, hvis den pågældende
ved afgørelsen ikke er blevet idømt en sanktion omfattet af
stk. 2, nr. 5, eller meddelt tiltalefrafald eller advarsel efter
stk. 2, nr. 6 og 7.«
3. I § 4 A, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 12, stk. 4, ændres »§§
3 og 4« til: »§§ 3-4«.
4. § 4 A, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
5. I § 4 A, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »§
3 eller § 4« til: »§§ 3, 3 A eller 4«.
6. I § 5, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 3«: », 3 A«.
7. I § 12, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Ved afgivelse af erklæring om dansk indfødsret betales
et gebyr på 1.100 kr.«
8. I § 12, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »gebyrets«
til: »gebyrernes«.
9. I § 12 indsættes som stk. 6-8:
»Stk. 6. Udgifter til oversættelse af udenlandske doku-
menter til brug for behandlingen af en sag om dansk ind-
fødsret afholdes af den, som sagen vedrører.
Lovforslag nr. L 162 Folketinget 2013-14
Justitsmin., j.nr. 2013-9300-0007
AA007808
Stk. 7. Til brug for behandlingen af en sag om dansk ind-
fødsret skal den, som sagen vedrører, og den person, til
hvem den pågældende oplyser at have det slægtskab, som
danner grundlag for en konstatering af dansk indfødsret eller
en opnåelse af dansk indfødsret, medvirke til en dna-under-
søgelse med henblik på at fastslå slægtskabet, hvis dette ik-
ke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret.
Udgifter til foretagelse af dna-undersøgelser afholdes af den,
som sagen om dansk indfødsret vedrører.
Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden ved foretagelse af dna-undersøgelser til
brug for behandlingen af sager om dansk indfødsret.«
10. Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for børn, der er
født før lovens ikrafttræden. For disse børn finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
2
Bilag 1
»Bilag 1
Lægeerklæring til brug ved statsforvaltningens behandling af
erklæringer om dansk indfødsret
Erklæringen udfyldes af lægen. Punkt B skal kun udfyldes, såfremt lægen svarer ”ja” i punkt A.
Patientoplysninger (navn, adresse, CPR-nr.).
A: Langvarig nedsættelse af funktionsevnen
Har patienten en langvarig nedsættelse af funktionsevnen?
Ja
Nej
Som eksempler på langvarige funktionsnedsættelser af fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk karakter, der kan medføre en langvarig nedsættelse af
funktionsevnen, kan nævnes mobilitetsproblemer, f.eks. langvarige problemer med ryg, arme og ben, kroniske eller fremadskridende sygdomme, f.eks. skle-
rose og hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser, f.eks. langvarig depression, langvarig skizofreni, langvarige psykoser og langvarig eller kronisk PTSD,
langvarige problemer med sanser og kommunikation, f.eks. afasi, samt udviklingshæmmede og hjerneskadede.
B: Sammenhæng mellem den langvarige nedsættelse af funktionsevnen og folkeskolens afsluttende
prøver i 9. eller 10. klasse
Påvirker/påvirkede den langvarige nedsættelse af funktionsevnen patientens evne til eller mulighed for at
gennemføre ét eller flere af folkeskolens afsluttende prøvefag i 9. eller 10. klasse?
Ja
Nej
Spørgsmålet vedrører:
1) Patientens evne til eller mulighed for at deltage i eller tilegne sig undervisning, og/eller
2) patientens evne til eller mulighed for at aflægge prøve.
Lægens stilling, navn, adresse og CVR/SE-nummer Sted, dato og underskrift
ID-nr. 03.20.12.01. Lægeforeningens Attestudvalg og Justitsministeriet
«
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Gældende ret
2.1. Forholdet til grundlovens § 44
2.2. Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen
2.3. Erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring
3. Lovforslagets indhold
3.1. Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen
3.2. Erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring for unge som er født og opvokset i Danmark
3.3. Mindreårige og personer under værgemål
3.4. Dna-undersøgelser
4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
5. Ligestillingsmæssige konsekvenser
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
8. Administrative konsekvenser for borgere
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
1.1. Som anført i regeringsgrundlaget fra oktober 2011, ”Et
Danmark, der står sammen”, skal reglerne om statsborger-
skab bruges aktivt til at fremme integration. Regeringen vil
sende det tydelige signal, at udlændinge, der har boet i Dan-
mark i flere år, og hvor integrationen er lykkedes, kan blive
danske statsborgere.
Det fremgår endvidere af regeringsgrundlaget, at unge, som
er født og opvokset i Danmark, og som består folkeskolens
afgangsprøve med gennemsnitskarakteren 02, skal tilbydes
automatisk dansk statsborgerskab, medmindre de er dømt
for alvorlig kriminalitet. Unge, som er født og opvokset i
Danmark, skal dog uanset bestået folkeskoleeksamen auto-
matisk tilbydes statsborgerskab som 18-årige, medmindre de
er dømt for alvorlig kriminalitet.
Formålet med lovforslaget er på den baggrund navnlig at
udmønte regeringens initiativ om lettere adgang til statsbor-
gerskab for unge, som er født og opvokset i Danmark.
Forslaget indebærer, at unge udlændinge, som er født og op-
vokset i Danmark, gives mulighed for under visse betingel-
ser at opnå dansk indfødsret ved at afgive erklæring herom.
Ved indførelse af en erklæringsadgang fremstår erhvervelse
af dansk indfødsret som et tilbud til den unge, samtidig med
at den unge får mulighed for at erhverve dansk indfødsret på
en både enkel og hurtig måde.
1.2. Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens §
1, stk. 1, erhverver et barn født i udlandet, uden for ægte-
skab, kun dansk indfødsret ved fødslen, hvis moderen er
dansk. Denne forskelsbehandling ved adgangen til at opnå
indfødsret kan imidlertid rejse spørgsmål i forhold til Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 i
sammenhæng med artikel 8, jf. Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstols dom af 11. oktober 2011 i sagen Geno-
vese mod Malta (53124/09).
Lovforslaget indebærer på den baggrund endvidere en æn-
dring af indfødsretslovens § 1, stk. 1, således at et barn er-
hverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis moderen eller fa-
deren er dansk, uanset om barnet er født i eller uden for æg-
teskab.
Et barn født i udlandet, uden for ægteskab, af en udenlandsk
mor og en dansk far vil derved fremover også erhverve
dansk indfødsret ved fødslen.
1.3. Herudover indebærer forslaget en ændring af indføds-
retslovens § 1, stk. 1, således at et barn erhverver dansk ind-
fødsret ved fødslen, hvis medmoderen er dansk.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 652 af 12. juni
2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, retspleje-
loven og forskellige andre love (Medmoderskab m.v.), som
ændret ved lov nr. 1313 af 27. november 2013 om ændring
af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling,
diagnostik og forskning m.v., vævsloven, børneloven, lov
om børns forsørgelse og retsplejeloven, hvorved bl.a. be-
4
stemmelserne i børneloven om faderskab fra den 1. decem-
ber 2013 blev udvidet til også at omfatte medmoderskab.
1.4. Lovforslaget indebærer tillige en ophævelse af indføds-
retslovens § 4 A, stk. 3, idet der ikke vurderes at være anled-
ning til at begrænse forældremyndighedsindehaveres og
værgers adgang til at afgive erklæring på vegne af mindreå-
rige eller personer under værgemål i videre omfang, end
hvad der følger af de almindelige regler om forældremyn-
dighed og værgemål.
1.5. Endvidere indebærer lovforslaget, at der indføres en ge-
byrbetaling på 1.100 kr. ved afgivelse af erklæring om
dansk indfødsret.
1.6. Lovforslaget indeholder herudover en bestemmelse om
afholdelse af udgifter til oversættelse af udenlandske doku-
menter til brug for behandlingen af sager om dansk indføds-
ret.
1.7. Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse om
foretagelse af dna-undersøgelser til brug for behandlingen af
sager om dansk indfødsret samt en bestemmelse om, at ud-
gifter til foretagelse af dna-undersøgelser afholdes af den,
som sagen vedrører. Herudover indeholder den foreslåede
bestemmelse en bemyndigelse til justitsministeren til at fast-
sætte nærmere regler om fremgangsmåden ved foretagelse
af sådanne dna-undersøgelser.
2. Gældende ret
2.1. Forholdet til grundlovens § 44
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få
dansk indfødsret uden ved lov. Bestemmelsen indebærer, at
det ikke kan overlades til administrative myndigheder eller
til domstolene at træffe afgørelse om tildeling af dansk ind-
fødsret til udenlandske statsborgere og statsløse personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, antages dog ikke at være til hinder
for, at der ved lov fastsættes bestemmelse om, at dansk ind-
fødsret opnås automatisk, når visse faste kendsgerninger er
til stede. Således er der f.eks. i den gældende indfødsretslov
regler om, i hvilke tilfælde dansk indfødsret erhverves ved
fødslen, ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægte-
skab og ved adoption.
Bestemmelsen i grundlovens § 44, stk. 1, er heller ikke anset
at være til hinder for fastsættelse af bestemmelser om ud-
lændinges ret til at erhverve dansk indfødsret, når nogle be-
stemte betingelser er opfyldt. Sådanne bestemmelser om er-
hvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring
fremgår af indfødsretslovens §§ 3 og 4, hvorefter nordiske
statsborgere og tidligere danske statsborgere under visse be-
tingelser kan erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af er-
klæring herom over for statsforvaltningen, Rigsombudsman-
den på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland.
Der bliver ikke derved af myndighederne truffet afgørelse
om tildeling af indfødsret, idet det derimod blot af myndig-
hederne konstateres, om de betingelser, der er fastsat i lo-
ven, er opfyldt.
Såfremt betingelserne for at afgive erklæring ikke er til
stede, kan dansk indfødsret kun tildeles ved, at den pågæl-
dende optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse
(naturalisation).
2.2. Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen
Bestemmelsen i indfødsretslovens § 1 om erhvervelse af
dansk indfødsret ved fødslen bygger på et afstamningsprin-
cip, hvorefter forældrenes statsborgerskab har betydning for,
om en person erhverver dansk indfødsret ved fødslen.
Det følger således af § 1, stk. 1, i lov om dansk indfødsret,
jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 med senere æn-
dringer, at et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen,
hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ik-
ke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk
indfødsret, hvis det er født her i riget.
Bestemmelsen i indfødsretslovens § 1, stk. 1, fik sin nuvæ-
rende ordlyd ved en ændring af indfødsretsloven i 1998 (lov
nr. 1018 af 23. december 1998 om ændring af lov om dansk
indfødsret, lov om offentlig auktion ved auktionsledere og
lov om vagtvirksomhed (Ratifikation af Europarådskonven-
tionen af 6. november 1997 om statsborgerret og ophævelse
af krav om dansk indfødsret m.v.)).
Ved lovændringen skete der en vis ligestilling mellem børn
født af gifte og ugifte forældre. Ændringen betød, at børn,
der er født her i riget af såvel gifte som af ugifte forældre,
erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis enten barnets
moder eller fader er dansk. Efter de indtil da gældende reg-
ler erhvervede børn født uden for ægteskab kun dansk stats-
borgerskab ved fødslen, hvis moderen var dansk.
Ligestillingen mellem børn af gifte og ugifte forældre om-
fatter dog kun børn født her i landet, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt. Et
barn født i udlandet uden for ægteskab erhverver således
som hidtil kun dansk indfødsret ved fødslen, hvis moderen
er dansk.
2.3. Erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring
2.3.1. De gældende bestemmelser om erhvervelse af dansk
indfødsret ved afgivelse af erklæring fremgår af indfødsrets-
lovens §§ 3 og 4, hvorefter nordiske statsborgere og tidlige-
re danske statsborgere under visse betingelser kan erhverve
dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring herom over for
statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller
Rigsombudsmanden i Grønland.
2.3.2. Det følger af indfødsretslovens § 3, stk. 1, at den, der
er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og op-
fylder betingelserne i stk. 2 eller stk. 3, erhverver dansk ind-
fødsret ved over for statsforvaltningen, Rigsombudsmanden
på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive
skriftlig erklæring herom.
5
Ifølge § 3, stk. 2, kan erklæring afgives af personer, der er
fyldt 18, men endnu ikke 23 år, på erklæringstidspunktet har
bopæl her i riget, har haft bopæl her i riget i sammenlagt
mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sid-
ste 6 år, er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter
straffelovens kapitel 9 og ikke er sigtede for en lovovertræ-
delse.
Bopælskravet anses som udgangspunkt for opfyldt, når den
erklærende har haft bopæl her i riget i 10 år, også selv om
den pågældende i perioden jævnligt har været på ferieophold
og andre kortvarige ophold i udlandet. Dog medtages ved
beregningen af, om den erklærende har været ude af landet i
sammenlagt mere end 1 år inden for de sidste 6 år, også al-
mindelige ferieophold, idet alle udenlandsrejser – med und-
tagelse af f.eks. weekendophold – medtages ved beregnin-
gen.
Herudover følger det af § 3, stk. 3, at erklæring kan afgives
af personer, der har erhvervet statsborgerret i Finland, Is-
land, Norge eller Sverige på anden måde end ved naturalisa-
tion, er fyldt 18 år, har haft bopæl her i riget i de sidste 7 år
og ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foran-
staltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.
For så vidt angår kravet i § 3, stk. 2, om, at den erklærende
på erklæringstidspunktet skal have haft bopæl her i riget i
sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år in-
den for de sidste 6 år, ligestilles bopæl i et andet nordisk
land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælsti-
den i det andet nordiske land ligger mindst 5 år forud for er-
klæringens afgivelse og før den erklærendes fyldte 16. år, jf.
§ 3, stk. 4.
Personer, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse
ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring i medfør
af § 3, stk. 2, nr. 5, kan afgive ny erklæring inden for 1 år
efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den
pågældende forinden er fyldt 23 år, hvis den pågældende ik-
ke findes skyldig i lovovertrædelsen, jf. § 3, stk. 5.
Bestemmelsen i § 3 har sin oprindelse i indfødsretsloven fra
1898 (lov nr. 42 af 19. marts 1898 om Erhvervelse og Forta-
belse af Indfødsret), hvorefter en person, der ikke ved føds-
len havde erhvervet dansk indfødsret, men dog var født her i
riget, og som vedblivende havde haft sit hjemsted her indtil
det fyldte 19. år, automatisk erhvervede dansk indfødsret,
medmindre den pågældende forinden havde afgivet erklæ-
ring om ikke at ville erhverve dansk indfødsret og ved fyl-
destgørende attest havde godtgjort at have statsborgerskab i
et andet land.
Ved lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret blev
den automatiske erhvervelse af dansk indfødsret erstattet af
en erklæringsadgang for bl.a. udlændinge mellem 21 og 23
år, der var født i Danmark og vedblivende havde haft deres
bopæl her.
Ved lov nr. 399 af 11. december 1968 om ændring af lov om
dansk indfødsret blev kravene om fødested samt vedbliven-
de bopæl i Danmark ændret, således at den erklærende ved-
blivende skulle have haft bopæl i Danmark fra det fyldte 16.
år og derudover tidligere have haft bopæl i Danmark i sam-
menlagt mindst 5 år. Særligt for statsløse og personer, der
kunne godtgøre at ville miste deres hidtidige statsborgerskab
ved erhvervelsen af dansk indfødsret, blev der stillet krav
om bopæl i mindst 5 år inden erklæringens afgivelse og der-
udover bopæl i Danmark i en sammenlagt periode på mindst
5 år.
Ved lov nr. 1018 af 23. december 1998 om ændring af lov
om dansk indfødsret, lov om offentlig auktion ved auktions-
ledere og lov om vagtvirksomhed blev kravet om vedbliven-
de bopæl fra det fyldte 16. år ændret til et krav om bopæl
her i landet i mindst 5 ud af de sidste 6 år. Formålet med
lovændringen var at give den unge mulighed for at opholde
sig i op til 1 år i udlandet i den periode, hvor studieophold,
sabbatår mv. typisk finder sted, uden at miste muligheden
for at erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring.
Ved lov nr. 1102 af 29. december 1999 om ændring af lov
om dansk indfødsret blev kravet om, at den erklærende skal
være ustraffet, indført.
Ved lov nr. 311 af 5. maj 2004 om ændring af indfødsretslo-
ven fik § 3 sin nuværende affattelse. Erklæringsmuligheden
blev i den forbindelse begrænset til statsborgere i de andre
nordiske lande, dvs. Finland, Island, Norge og Sverige.
Erhverver en person dansk indfødsret i medfør af § 3, til-
kommer indfødsretten som udgangspunkt også den pågæl-
dendes børn, jf. indfødsretslovens § 5.
2.3.3. Det følger af indfødsretslovens § 4, stk. 1, at har no-
gen, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og
som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet ind-
fødsretten, generhverver han, såfremt han har haft bopæl her
i de sidste 2 år, indfødsretten ved over for statsforvaltnin-
gen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombuds-
manden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.
Det følger endvidere af § 4, stk. 2, at den, der har mistet
dansk indfødsret og derefter vedblivende har været statsbor-
ger i et nordisk land, generhverver indfødsretten, når han ef-
ter at have taget bopæl her i riget over for statsforvaltningen,
Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden
i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom.
Begge bestemmelser har deres oprindelse i lov nr. 252 af 27.
maj 1950 om dansk indfødsret.
Erhverver en person dansk indfødsret i medfør af § 4, til-
kommer indfødsretten som udgangspunkt også den pågæl-
dendes børn, jf. indfødsretslovens § 5.
2.3.4. Erhvervelse af dansk indfødsret i medfør af §§ 3 og 4
er betinget af, at den, som afgiver erklæring, godtgør, at den
pågældende derved mister sit statsborgerskab i andre stater,
jf. § 4 A, stk. 1.
6
Erklæring om erhvervelse af indfødsret i medfør af §§ 3 og
4 kan ifølge § 4 A, stk. 2, alene afgives af personer, som på
tidspunktet for erklæringens afgivelse har lovligt ophold her
i riget. Det følger endvidere af § 4 A, stk. 2, at erklæring
dog ikke kan afgives, hvis der verserer en sag mod den på-
gældende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt på-
stand om udvisning, eller hvor anklagemyndigheden som
vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende ud-
vises.
Af indfødsretslovens § 4 A, stk. 3, følger det, at erklæring
om erhvervelse af indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 ikke kan
afgives ved værge eller af forældremyndighedens indehaver.
Endelig følger det af § 4 A, stk. 4, at en erklæring afgivet
efter lovens § 3 eller § 4 afvises af den myndighed, som er-
klæringen er fremsat over for, hvis myndigheden ikke fin-
der, at betingelserne for at erhverve dansk indfødsret ved er-
klæring er opfyldt. Afvisning af en erklæring kan påklages
til Justitsministeriet.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen
3.1.1. Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens §
1, stk. 1, erhverver et barn født i udlandet, uden for ægte-
skab, kun indfødsret ved fødslen, hvis moderen er dansk, jf.
pkt. 2.2 ovenfor. Denne forskelsbehandling ved adgangen til
at opnå indfødsret kan imidlertid rejse spørgsmål i forhold
til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. okto-
ber 2011 i sagen Genovese mod Malta (53124/09).
Ved dommen har Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol taget stilling til de maltesiske regler om statsborgerskab,
hvorefter børn født uden for Malta og uden for ægteskab
kun kunne opnå maltesisk statsborgerskab, hvis deres moder
var malteser. Det kan udledes af dommen, at forskelsbe-
handling ved adgangen til at opnå statsborgerskab, som ale-
ne beror på, om den pågældende er født inden for eller uden
for ægteskab, vil være i strid med Den Europæiske Menne-
skerettighedskonventions artikel 14 (om forbud mod diskri-
mination) i sammenhæng med artikel 8 (om retten til fami-
lieliv).
Bestemmelsen i indfødsretslovens § 1, stk. 1, om erhvervel-
se af dansk indfødsret ved fødslen foreslås på den baggrund
ændret med henblik på at ligestille børn født i og uden for
ægteskab fuldt ud.
Med den foreslåede ændring vil et barn – uanset om det er
født i eller uden for ægteskab – erhverve dansk indfødsret
ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk.
Et barn født i udlandet, uden for ægteskab, af en udenlandsk
mor og dansk far vil således fremover også erhverve dansk
indfødsret ved fødslen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til
ophævelse af indfødsretslovens § 1, stk. 1, 2. pkt.), og be-
mærkningerne hertil.
3.1.2. Med lovforslaget udvides indfødsretslovens § 1, stk.
1, til også at omfatte situationer, hvor barnets medmoder er
dansk statsborger. Dette indebærer, at et barn erhverver
dansk indfødsret ved fødslen, hvis medmoderen er dansk.
I forhold til begrebet medmoder henvises der til børnelovens
§§ 27 og 27 a, der blev indsat i loven ved lov nr. 652 af 12.
juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, rets-
plejeloven og forskellige andre love, og ændret ved lov nr.
1313 af 27. november 2013 om ændring af lov om kunstig
befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og
forskning m.v., vævsloven, børneloven, lov om børns for-
sørgelse og retsplejeloven.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til
ændring af indfødsretslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.), og be-
mærkningerne hertil.
3.2. Erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring for unge
som er født og opvokset i Danmark
3.2.1. Der foreslås indført en ny bestemmelse i indfødsrets-
loven (som § 3 A), hvorved unge, som er født i Danmark,
får mulighed for under visse betingelser at erhverve dansk
indfødsret ved afgivelse af en erklæring herom over for
statsforvaltningen.
Denne del af lovforslaget har til formål at give unge udlæn-
dinge, som er født og opvokset i Danmark og således har
haft et godt grundlag for at indleve sig i danske forhold, mu-
lighed for at opnå dansk indfødsret på en enkel og hurtig
måde.
I den foreslåede erklæringsbestemmelse opregnes en række
betingelser, som den unge skal opfylde for at kunne erhver-
ve dansk indfødsret i henhold til bestemmelsen.
Erklæringsadgangen i den foreslåede bestemmelse i § 3 A er
således betinget af, at den unge er født i Danmark. Herud-
over skal den unge enten have aflagt folkeskolens afslutten-
de prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergen-
nemsnit på mindst 02 efter 7-trins-skalaen eller være fyldt
18 år. Det er endvidere en betingelse, at den unge ikke er
fyldt 19 år, at den unge på erklæringstidspunktet har bopæl i
Danmark og har haft bopæl i Danmark i sammenlagt mindst
12 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år.
Den unge må endvidere ikke være idømt eller meddelt en
række nærmere fastsatte sanktioner, ligesom den pågælden-
de ikke på erklæringstidspunktet må være sigtet for en lov-
overtrædelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til
indfødsretslovens § 3 A, stk. 1, 2 og 4), og bemærkningerne
hertil.
7
3.2.2. Særligt for så vidt angår den foreslåede betingelse i §
3 A, stk. 2, nr. 1, om, at den unge skal have aflagt folkesko-
lens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet ka-
raktergennemsnit på mindst 02 efter 7-trins-skalaen, bemær-
kes det, at det samlede karaktergennemsnit beregnes på bag-
grund af karaktererne i de aflagte prøver.
Kravet om, at folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10.
klasse skal være aflagt, anses for 9. klasses vedkommende
alene for opfyldt, hvis samtlige prøver i bundne prøvefag og
prøvefag til udtræk er aflagt, og for 10. klasses vedkommen-
de, hvis alle prøver i de obligatoriske fag er aflagt. Ved be-
regning af det samlede karaktergennemsnit tillægges alle
prøvekarakterer den samme vægt. Standpunktskarakterer,
karakterer for opgaver, vurderinger og evalueringer skal ik-
ke medregnes i det samlede karaktergennemsnit.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til
indfødsretslovens § 3 A, stk. 2), og bemærkningerne hertil.
3.2.3. Danmark har tiltrådt FN’s konvention af 13. december
2006 om rettigheder for personer med handicap (Handicap-
konventionen).
Efter konventionen har personer med handicap bl.a. ret til på
lige fod med andre at erhverve statsborgerskab. Handicap-
konventionen er ikke til hinder for, at der i forbindelse med
ansøgninger om indfødsret kan stilles betingelser over for
personer, der er omfattet af konventionen, på samme måde
som der kan stilles betingelser over for personer, der ikke er
omfattet af konventionens anvendelsesområde. De betingel-
ser, der stilles, må dog ikke medføre diskrimination i for-
hold til personer omfattet af konventionen. I det omfang en
person er omfattet af Handicapkonventionens anvendelses-
område, og betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret
– sammenholdt med handicappet – udgør en barriere for, at
den pågældende kan opnå statsborgerret, skal der være mu-
lighed for dispensation fra disse betingelser.
På den baggrund forslås det, at personer, der ved lægeerklæ-
ring, jf. bilag 1, dokumenterer at have en langvarig nedsæt-
telse af funktionsevnen, som påvirker evnen til eller mulig-
heden for at gennemføre ét eller flere af folkeskolens afslut-
tende prøvefag i 9. eller 10. klasse, kan afgive erklæring,
selv om den pågældende ikke har aflagt folkeskolens afslut-
tende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergen-
nemsnit på mindst 02 efter stk. 2, nr. 1. Da forslaget har til
hensigt at stille unge med en langvarig nedsættelse af funkti-
onsevnen lige med andre unge i forhold til opnåelse af ind-
fødsret, men ikke tilsigter en positiv særbehandling af denne
gruppe, er det efter lovforslaget et krav, at den unge på er-
klæringstidspunktet er fyldt 15 år, og dermed har opnået den
alder, ved hvilken unge normalt tidligst vil aflægge folke-
skolens afsluttende prøver i 9. klasse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til
indfødsretslovens § 3 A, stk. 3), og bemærkningerne hertil.
3.2.4. På Justitsministeriets og statsforvaltningens hjemme-
sider vil der blive givet oplysning og vejledning om, hvor-
dan unge, som er født og opvokset i Danmark, vil kunne op-
nå dansk indfødsret. Der vil bl.a. blive vejledt om procedu-
ren for erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af er-
klæring, herunder hvilke betingelser den unge skal opfylde
for at kunne erhverve dansk indfødsret efter den foreslåede
erklæringsbestemmelse.
Der vil endvidere være mulighed for i forbindelse med
skriftlig eller mundtlig kontakt til Justitsministeriet eller
statsforvaltningen at modtage konkret vejledning om betin-
gelserne for opnåelse af indfødsret ved afgivelse af erklæ-
ring.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til
indfødsretslovens § 3 A), og bemærkningerne hertil.
3.2.5. Der vil efter lovforslaget komme til at gælde de sam-
me regler for erklæringer afgivet efter den foreslåede be-
stemmelse i § 3 A, som for de øvrige bestemmelser om er-
hvervelse af dansk indfødsret ved erklæring.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, 5 og 6 (for-
slag til ændring af indfødsretslovens § 4 A, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 4, 1. pkt., § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 12, stk. 4), og
bemærkningerne hertil.
3.3. Mindreårige og personer under værgemål
Lovforslaget indebærer en ophævelse af indfødsretslovens §
4 A, stk. 3, idet der ikke vurderes at være anledning til at be-
grænse forældremyndighedsindehaveres og værgers adgang
til at afgive erklæring på vegne af mindreårige eller personer
under værgemål i videre omfang, end hvad der følger af de
almindelige regler om forældremyndighed og værgemål.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslag til
ophævelse af indfødsretslovens § 4 A, stk. 3), og bemærk-
ningerne hertil
3.4. Dna-undersøgelser
Der foreslås indført en ny bestemmelse om foretagelse af
dna-undersøgelser til brug for behandlingen af sager om
dansk indfødsret samt en bestemmelse om, at udgifter til
foretagelse af dna-undersøgelser afholdes af den, som sagen
vedrører. Herudover indeholder den foreslåede bestemmelse
en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden ved foretagelse af sådanne dna-
undersøgelser.
Den foreslåede bestemmelse skal bl.a. ses i sammenhæng
med, at indfødsretslovens § 1, stk. 1, 2. pkt. – hvorefter et
barn født i udlandet uden for ægteskab ikke erhverver dansk
indfødsret ved fødslen, hvis kun faderen er dansk – foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Et barn født i udlandet,
uden for ægteskab, af en udenlandsk mor og en dansk far vil
derved fremover også erhverve dansk indfødsret ved føds-
len.
Med ændringen af indfødsretslovens § 1, stk. 1, forventes
det bl.a., at Justitsministeriet vil modtage flere sager, hvor
8
personer anmoder om bevis for deres danske indfødsret
(statsborgerretsbevis), og at det i flere sager fremover vil
kunne forekomme, at det slægtskab, som danner grundlag
for, at den, som sagen vedrører, har dansk indfødsret, even-
tuelt ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret gennem
de dokumenter m.v., der fremlægges.
På den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at det fremgår
udtrykkeligt af indfødsretsloven, at det kan kræves, at sa-
gens person og den person, til hvem den pågældende oplyser
at have det krævede slægtskab, deltager i en dna-undersø-
gelse med henblik på at fastslå slægtskabet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til
indfødsretslovens § 12, stk. 7 og 8), og bemærkningerne
hertil.
4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention og Handicapkonven-
tionen.
Der henvises til pkt. 3.1, 3.2.3 og 3.3 ovenfor.
5. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Efter de gældende bestemmelser i indfødsretsloven erhver-
ver børn født i udlandet uden for ægteskab kun dansk ind-
fødsret ved fødslen, hvis moderen er dansk, jf. pkt. 2.2
ovenfor. Lovforslaget indebærer, at børn født i udlandet
uden for ægteskab tillige vil erhverve dansk indfødsret ved
fødslen, hvis alene faderen er dansk, jf. pkt. 3.1 ovenfor.
Lovforslaget har på den baggrund positive ligestillingsmæs-
sige konsekvenser.
Lovforslaget vurderes endvidere at have positive konse-
kvenser for ligestilling af kvindelige par med par af forskel-
ligt køn, idet lovforslaget indebærer, at en dansk medmoder
vil kunne aflede sit statsborgerskab til sine børn.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget vil medføre en øget mængde erklæringssager i
statsforvaltningen. Merudgifterne forbundet med behandling
af de yderligere sager finansieres ved et gebyr på 1.100 kr.
pr. erklæringssag.
Det foreslåede gebyr vil ligeledes omfatte nye erklæringssa-
ger for nordiske og tidligere danske statsborgere, som i dag
behandles gebyrfrit.
Lovforslaget må endvidere forventes at medføre et øget an-
tal sager om pasudstedelse og ansøgning om bevis for dansk
indfødsret via de danske repræsentationer. Merudgifterne
forbundet med behandling af de yderligere sager vil blive fi-
nansieret i overensstemmelse med reglerne i den gældende
bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i uden-
rigstjenesten, herunder ved timebetaling i komplicerede og
tidskrævende sager.
Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget vil bevirke, at flere personer erhverver dansk
indfødsret ved fødslen. Disse personer vil således ikke læn-
gere være henvist til at søge om dansk indfødsret ved natu-
ralisation.
Endvidere vil lovforslaget bevirke, at unge, som er født og
opvokset i Danmark, under visse betingelser vil kunne opnå
dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. november
2013 til den 9. december 2013 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amne-
sty International, Børnerådet, Børns Vilkår, Danes Worldwi-
de, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-
ening, Det Centrale Handicapråd, DIGNITY – Dansk Insti-
tut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-
gen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændinge-
retsadvokater, Færøernes Landsstyre, Indvandrerrådgivnin-
gen, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Lands-
forening, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Dan-
mark, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Centralorga-
nisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grøn-
lands Selvstyre), Politiforbundet i Danmark, Præsidenterne
for Østre og Vestre Landsret, Red Barnet, Retspolitisk For-
ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsombuds-
manden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigs-
politiet, Rotary Denmark, Rådet for Etniske Minoriteter,
Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samtlige byret-
9
ter, statsforvaltningen, Uddannelsesforbundet, Uddannelses-
styrelsen, UNHCR og Ægteskab uden Grænser.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vil medføre en øget mængde sager i statsforvaltningen.
Merudgifterne forbundet med sagsbehandlingen finansieres ved et nyt
gebyr på alle erklæringssager.
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgere
Flere personer vil erhverve
dansk indfødsret ved fødslen.
Disse personer vil således ik-
ke længere være henvist til at
søge om dansk indfødsret ved
naturalisation. Endvidere vil
unge, som er født og opvokset
i Danmark, under visse betin-
gelser kunne opnå dansk ind-
fødsret ved afgivelse af erklæ-
ring.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at et barn erhverver dansk indfødsret ved føds-
len, hvis medmoderen er dansk, jf. den foreslåede ændring
af 1. pkt.
I forhold til begrebet medmoder henvises der til børnelovens
§§ 27 og 27 a, der er indsat i loven ved lov nr. 652 af 12.
juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, rets-
plejeloven og forskellige andre love, og ændret ved lov nr.
1313 af 27. november 2013 om ændring af lov om kunstig
befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og
forskning m.v., vævsloven, børneloven, lov om børns for-
sørgelse og retsplejeloven.
Der tilsigtes ikke med den foreslåede bestemmelse ændrin-
ger i indfødsretslovens eksisterende faderbegreb og moder-
begreb, som bygger på et afstamningsprincip.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og 3.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 1,
stk. 1, erhverver et barn dansk indfødsret ved fødslen, hvis
faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke
gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk
indfødsret, hvis det er født her i riget, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt.
Med henblik på at ligestille børn født i og uden for ægteskab
foreslås bestemmelsen i 2. pkt. ophævet.
Den foreslåede ændring indebærer, at et barn erhverver
dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen – eller
medmoderen, jf. ovenfor om den foreslåede ændring af 1.
pkt. – er dansk. Der skabes således med den foreslåede æn-
dring en fuldstændig ligestilling i forhold til erhvervelse af
dansk indfødsret mellem børn født i og uden for ægteskab.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og 3.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2
Med den foreslåede bestemmelse i § 3 A indføres en adgang
for visse unge udlændinge til at opnå dansk indfødsret ved
afgivelse af erklæring. Erklæring kan afgives over for stats-
forvaltningen.
Det er efter den foreslåede bestemmelse i § 3 A, stk. 1, en
betingelse, at den unge er født i Danmark (”her i riget”).
10
De betingelser, der i øvrigt skal være opfyldt for at opnå
dansk indfødsret efter bestemmelsen, fremgår af § 3 A, stk.
2, nr. 1-8.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i nr. 1 er det således en
betingelse, at den unge har aflagt folkeskolens afsluttende
prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit
på mindst 02 eller er fyldt 18 år.
Unge, der har aflagt de afsluttende prøver i 9. eller 10. klas-
se med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02 efter 7-
trins-skalaen, vil kunne opnå dansk indfødsret, såfremt de
pågældende opfylder de øvrige betingelser i § 3 A.
Det samlede karaktergennemsnit for de afsluttende prøver i
9. klasse skal udregnes som et gennemsnit af prøvekarakte-
rerne i de fag, i hvilke der er aflagt prøve, jf. folkeskolelo-
vens regler herom. De afsluttende prøver i 9. klasse kan ale-
ne anses for aflagt, hvis samtlige prøver i bundne prøvefag
og prøvefag til udtræk er aflagt. Prøver i øvrige fag i 9. klas-
se vil, i den udstrækning de aflægges, indgå i udregningen af
det samlede karaktergennemsnit, men aflæggelse af disse
prøver er dog ikke en selvstændig forudsætning for, at de af-
sluttende prøver i 9. klasse kan anses for aflagt. Ved bereg-
ning af gennemsnittet tillægges alle prøvekarakterer den
samme vægt. Standpunktskarakterer, karakterer for opgaver,
vurderinger og evalueringer skal ikke medregnes i det sam-
lede karaktergennemsnit.
Det samlede karaktergennemsnit for de afsluttende prøver i
10. klasse skal udregnes som et gennemsnit af prøvekarakte-
rerne i de fag, i hvilke der er aflagt en prøve, jf. folkeskole-
lovens regler herom. For at de afsluttede prøver i 10. klasse
kan anses for aflagt, forudsættes det, at alle prøver i de obli-
gatoriske fag er aflagt. Prøver i øvrige fag i 10. klasse vil, i
den udstrækning de aflægges, indgå i udregningen af det
samlede karaktergennemsnit, men aflæggelse af disse prøver
er ikke en selvstændig forudsætning for, at bestemmelsens
krav om, at afsluttende prøver i 10. klasse kan anses for op-
fyldt. En elev i 10. klasse kan vælge at kombinere prøverne,
så eleven vælger at aflægge 10. -klasseprøver i ét eller flere
fag og 9. -klasseprøver i andre fag, jf. folkeskolelovens reg-
ler herom. Hvor mange og hvilke prøver, der hermed kræves
aflagt i det enkelte obligatoriske fag, afhænger af, om faget
aflægges på 9. -klasse-niveau eller 10. -klasse-niveau. Ved
beregning af gennemsnittet tillægges alle prøvekarakterer
den samme vægt. Standpunktskarakterer, karakterer for op-
gaver, vurderinger og evalueringer skal ikke medregnes i det
samlede karaktergennemsnit.
Dokumentation for folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller
10. klasse skal foreligge i originalt eksemplar eller bekræftet
kopi.
Unge, som ikke har aflagt folkeskolens afsluttende prøver i
9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på
mindst 02 efter 7-trins-skalaen, vil fra det fyldte 18. år kun-
ne opnå dansk indfødsret ved erklæring, forudsat at de øvri-
ge betingelser i § 3 A er opfyldt.
Efter den foreslåede bestemmelse i nr. 2 kan erklæring alene
afgives indtil det fyldte 19. år, jf. dog den foreslåede be-
stemmelse i § 3 A, stk. 4.
Det er i henhold til den foreslåede bestemmelse i nr. 3 des-
uden en betingelse for at opnå dansk indfødsret ved erklæ-
ring, at den unge på erklæringstidspunktet har bopæl her i ri-
get. Det bemærkes, at et krav om bopæl i Danmark på er-
klæringstidspunktet også er indeholdt i de gældende erklæ-
ringsbestemmelser i indfødsretsloven.
Ved vurderingen af, om en person har bopæl i Danmark,
lægges oplysningerne i Det Centrale Personregister som ud-
gangspunkt til grund. Efter lov om Det Centrale Personregi-
ster forstås ved ”bopæl” det sted (bolig), hvor en person re-
gelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende
på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og
hvor denne har sine ejendele. Fraflytning til udlandet skal
dog først anmeldes ved ophold i udlandet over 6 måneder,
og det er forudsat, at statsforvaltningen anmoder den erklæ-
rende om nærmere oplysninger om ophold i udlandet.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 4 indeholder desuden et
krav om, at den unge har haft bopæl i Danmark i sammen-
lagt mindst 12 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de
sidste 6 år. Kravet om mindst 5 års ophold inden for de sid-
ste 6 år foreslås med henblik på at give den unge mulighed
for at opholde sig i op til 1 år i udlandet i den periode, hvor
studieophold mv. typisk finder sted, uden derved at miste
muligheden for at erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af
erklæring. Der kan også være tale om flere kortere ophold i
udlandet, men der må ikke inden for de omhandlede 6 år
være tale om mere end sammenlagt 1 års ophold i udlandet.
Den foreslåede bestemmelse svarer på dette punkt til den
gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 3, stk. 2, om
erklæringsadgang for nordiske statsborgere mellem 18 og 23
år.
Af de foreslåede bestemmelser i nr. 5-8 følger et vandel-
skrav.
Af bestemmelsen i nr. 5 fremgår således de idømte sanktio-
ner, der vil udelukke en person fra at opnå dansk indfødsret
ved afgivelse af erklæring i medfør af den foreslåede § 3 A.
Hvorvidt en person er idømt en af de opregnede sanktioner
konstateres ved opslag i Det Centrale Kriminalregister.
Det er en betingelse, at personen ikke er idømt bøde på
3.000 kr. og derover eller 20 dagbøder og derover for over-
trædelse af straffeloven. Personen må endvidere ikke være
idømt bøde for spirituskørsel eller bøde for overtrædelse af
lov om euforiserende stoffer. Herudover må personen ikke
være idømt bøde for overtrædelse af straffelovens kapitel 12
og 13 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sik-
kerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øver-
ste statsmyndigheder, terrorisme mv.
Det er endvidere en betingelse, at personen ikke er idømt
betinget eller ubetinget frihedsstraf, eller forvaring, anbrin-
gelses- eller behandlingsdom eller ungdomssanktion.
11
Det følger desuden af de foreslåede bestemmelser i nr. 6 og
7, at personer, der er meddelt tiltalefrafald med vilkår, jf.
retsplejelovens § 723, eller er meddelt advarsel efter lov om
euforiserende stoffer, ikke vil kunne opnå indfødsret efter
bestemmelsen. Endvidere følger det af den foreslåede be-
stemmelse i nr. 8, at erklæring ikke kan afgives af personer,
der er sigtede for en lovovertrædelse.
Det foreslåede vandelskrav er fastsat i overensstemmelse
med de sanktioner, der efter den gældende cirkulæreskrivel-
se nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation er til hinder for
opnåelse af dansk indfødsret ved naturalisation eller er til
hinder herfor i en bestemt periode.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, at perso-
ner, der er fyldt 15 år, og som ved lægeerklæring, jf. bilag 1,
dokumenterer at have en langvarig nedsættelse af funktions-
evnen, som påvirker evnen til eller muligheden for at gen-
nemføre ét eller flere af folkeskolens afsluttende prøvefag i
9. eller 10. klasse, kan afgive erklæring, selv om den pågæl-
dende ikke har aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. el-
ler 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på mindst
02 efter stk. 2, nr. 1, og selv om den pågældende ikke er
fyldt 18 år. Erklæringsadgangen forudsætter, at de øvrige
betingelser i § 3 A er opfyldt.
Som eksempler på funktionsnedsættelser af fysisk, psykisk,
intellektuel eller sensorisk karakter, der kan medføre en
langvarig nedsættelse af funktionsevnen, kan nævnes mobi-
litetsproblemer, f.eks. langvarige problemer med ryg, arme
og ben, kroniske eller fremadskridende sygdomme, f.eks.
sklerose og hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser, f.eks.
langvarig depression, langvarig skizofreni, langvarige psy-
koser og langvarig eller kronisk PTSD, langvarige proble-
mer med sanser og kommunikation, f.eks. afasi, samt udvik-
lingshæmmede og hjerneskadede. Formålet med den fore-
slåede bestemmelse er at ligestille personer, der på grund af
en langvarig nedsættelse af funktionsevnen ikke kan opfylde
betingelsen om at have aflagt folkeskolens afsluttende prø-
ver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på
mindst 02 i stk. 2, nr. 1, med andre personer. Der henvises
til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det er en forudsætning, at den pågældende har opnået den
alder, ved hvilken unge normalt tidligst vil aflægge folke-
skolens afsluttende prøver i 9. klasse. Elever vil normalt væ-
re 15-16 år ved aflæggelse af de afsluttende prøver i 9. klas-
se. Det foreslås derfor, at den foreslåede erklæringsadgang
efter § 3 A, stk. 3, ledsages af et alderskrav på 15 år.
Unge, som er fyldt 18 år, vil kunne opnå dansk indfødsret
ved erklæring, jf. stk. 2, nr. 1, uden at opfylde betingelserne
i stk. 3, og uden at have aflagt folkeskolens afsluttende prø-
ver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på
mindst 02, forudsat, at de øvrige betingelser i § 3 A er op-
fyldt.
Det foreslås endvidere, at der i forhold til erklæringer, som
afgives i medfør af § 3 A, stk. 3, indføres blankettvang, såle-
des at dokumentation for, at den unge har en langvarig ned-
sættelse af funktionsevnen, som påvirker eller påvirkede ev-
nen til eller muligheden for at gennemføre ét eller flere af
folkeskolens afsluttende prøvefag i 9. eller 10. klasse, kun
kan foreligge i form af den særlige lægeerklæring til brug
ved statsforvaltningens behandling af erklæringer om dansk
indfødsret, som er optrykt som bilag 1. Blankettvang fore-
slås med henblik på at sikre, at statsforvaltningen entydigt
kan konstatere, om betingelsen er opfyldt. Lægeerklæringen
skal foreligge i originalt eksemplar eller bekræftet kopi.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, at perso-
ner, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke
kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring, jf. den foreslå-
ede bestemmelse i stk. 2, nr. 8, kan afgive ny erklæring in-
den for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen,
selv om den pågældende forinden er fyldt 19 år, hvis den på-
gældende ved afgørelsen ikke er blevet idømt en sanktion
omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 5, eller
meddelt tiltalefrafald eller advarsel efter de foreslåede be-
stemmelser i stk. 2, nr. 6 og 7.
Hvis den unge idømmes eller meddeles en sanktion, der ikke
er omfattet af de foreslåede bestemmelser i stk. 2, nr. 5-7 –
f.eks. en bøde på 500 kr. for butikstyveri – vil den pågæl-
dende således kunne afgive erklæring på ny, jf. den foreslåe-
de bestemmelse i § 3 A, stk. 4.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 1, er erhver-
velse af dansk indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 betinget af,
at den, som afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende
derved mister sit statsborgerskab i andre stater.
Den foreslåede ændring af § 4 A, stk. 1, indebærer, at er-
hvervelse af dansk indfødsret i medfør af den foreslåede be-
stemmelse i § 3 A på tilsvarende vis er betinget af, at den,
som afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende derved
mister sit statsborgerskab i andre stater.
Efter den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 2, kan erklæ-
ring om erhvervelse af indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 ale-
ne afgives af personer, som på tidspunktet for erklæringens
afgivelse har lovligt ophold her i riget. Erklæring kan dog
ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende,
hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om ud-
visning, eller hvor anklagemyndigheden som vilkår for et
tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises.
Med den foreslåede ændring af § 4 A, stk. 2, vil bestemmel-
sen tillige omfatte erklæringer afgivet i henhold til den fore-
slåede bestemmelse i § 3 A.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 4, at til
brug for konstateringen af, om en person kan erhverve dansk
indfødsret ved erklæring efter §§ 3 og 4, kan den myndig-
hed, der modtager erklæringen, indhente oplysninger, også i
elektronisk form, fra Det Centrale Kriminalregister.
12
Med den foreslåede ændring af § 12, stk. 4, vil bestemmel-
sen tillige finde anvendelse i forhold til erklæringer afgivet i
henhold til den foreslåede bestemmelse i § 3 A.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 3, kan erklæ-
ring om erhvervelse af indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 ikke
afgives ved værge eller af forældremyndighedens indehaver.
Bestemmelsen foreslås ophævet. Ophævelsen af bestemmel-
sen betyder, at de almindelige regler om værgemål og foræl-
dremyndighed finder anvendelse.
Det bemærkes, at efter §§ 2 og 3 i forældreansvarsloven skal
forældremyndighedens indehaver drage omsorg for barnet
og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra
barnets interesse og behov. Har forældre fælles forældre-
myndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende bar-
nets forhold enighed mellem forældrene. Erklæring om er-
hvervelse af dansk indfødsret vedrørende en person under
18 år vil derfor skulle afgives af forældremyndighedsinde-
haveren eller af begge forældremyndighedsindehavere, hvis
der er fælles forældremyndighed, og i den udstrækning der
er tale om børn, som har den fornødne alder og modenhed,
da tillige af barnet, jf. i den forbindelse reglerne i FN’s kon-
vention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder.
For så vidt angår voksne personer under værgemål indebæ-
rer en ophævelse af bestemmelsen, at personer, som er ude
af stand til selv at afgive erklæring, vil kunne benytte erklæ-
ringsadgangen ved en erklæring afgivet af værgen på den
pågældendes vegne, i den udstrækning værgemålet omfatter
spørgsmål om indfødsret.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 4, afvises en
erklæring afgivet efter lovens § 3 eller § 4 af den myndig-
hed, som erklæringen er fremsat over for, hvis myndigheden
ikke finder, at betingelserne for at erhverve dansk indfødsret
ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en erklæring kan på-
klages til Justitsministeriet.
Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen tillige omfat-
te erklæringer afgivet i henhold til den foreslåede bestem-
melse i § 3 A.
Til nr. 6
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, at er-
hverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæring i
medfør af §§ 3 eller 4, tilkommer indfødsretten også den på-
gældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det ud-
trykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af er-
hvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns
erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i
forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, un-
der 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige
en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen tillige omfat-
te personer, som erhverver dansk indfødsret i henhold til den
foreslåede bestemmelse i § 3 A.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, betales et ge-
byr på 1.000 kr. ved indgivelse af ansøgning om dansk ind-
fødsret ved naturalisation.
Der betales i dag ikke gebyr ved afgivelse af erklæring om
dansk indfødsret.
Med den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1, indføres en
gebyrbetaling på 1.100 kr. ved afgivelse af erklæring om
dansk indfødsret. Det foreslåede gebyr vil ligeledes omfatte
nye erklæringssager for nordiske og tidligere danske stats-
borgere, som hidtil har været behandlet gebyrfrit.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring af § 12, stk. 1, 2. pkt., der med den i
§ 1, nr. 7, foreslåede ændring bliver § 12, stk. 1, 3. pkt., er
en konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 1, 2. pkt., jf. lov-
forslagets § 1, nr. 7.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer-
nes betaling og undtagelser herfra. Med den foreslåede æn-
dring af § 12, stk. 1, 3. pkt., vil bestemmelsen fremadrettet
omfatte gebyrer efter både 1. pkt. (om naturalisationssager)
og 2. pkt. (om erklæringssager).
I den bekendtgørelse, der efter lovens vedtagelse agtes ud-
stedt, vil det, for så vidt angår erklæringssager, bl.a. blive
fastsat, at gebyret skal betales ved erklæringens afgivelse, at
der kun skal betales gebyr én gang, og at gebyret ikke tilba-
gebetales, hvis erklæringen afvises. Det vil endvidere blive
fastsat, at der ikke skal betales gebyr for børn, der er omfat-
tet af deres forældres erklæring.
Til nr. 9
Det foreslås, at der i indfødsretslovens § 12, indsættes en be-
stemmelse (som stk. 6), hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at
udgifter til oversættelse af udenlandske dokumenter til brug
for behandlingen af en sag om dansk indfødsret afholdes af
den, som sagen vedrører.
Oversættelse af udenlandske dokumenter vil bl.a. kunne væ-
re relevant i forhold til ansøgninger om naturalisation, an-
søgninger om bevis for og bevarelse af dansk indfødsret
samt ved erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring.
I det omfang, at det følger af den nordiske sprogkonvention,
at statsborgere i et andet nordisk land kan indsende doku-
menter, der er affattet på den pågældendes eget sprog, vil
der ikke blive stillet krav om oversættelse.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 7, præciseres det, at
det til brug for behandlingen af en sag om dansk indfødsret
kan kræves, at den, som sagen vedrører, og den person, til
13
hvem den pågældende oplyser at have det slægtskab, som
danner grundlag for en konstatering af dansk indfødsret eller
en opnåelse af dansk indfødsret, medvirker til en dna-under-
søgelse med henblik på at fastslå slægtskabet, hvis dette ik-
ke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret.
En dna-undersøgelse kan alene kræves, hvis slægtskabet ik-
ke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret.
Dette kan bl.a. være tilfældet, hvis der ikke fremlægges do-
kumentation for det krævede slægtskab, hvis de dokumen-
ter, der fremlægges, ikke kan ægthedsvurderes, eller hvis
der i den konkrete sag er omstændigheder, der indikerer, at
det krævede slægtskab ikke foreligger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer alene, at det præci-
seres, at det efter en konkret vurdering i den enkelte sag kan
kræves, at den, som sagen vedrører, og den person, til hvem
den pågældende oplyser at have det krævede slægtskab, del-
tager i en dna-undersøgelse.
Såvel den, som sagen vedrører, som den anførte slægtnings
undladelse af at medvirke til en dna-undersøgelse, kan efter
en konkret vurdering af de oplysninger, der foreligger i sag-
en, komme sagens person til skade og vil således bl.a. kunne
føre til, at der meddeles afslag på opnåelse af dansk indføds-
ret, eller at det meddeles, at Justitsministeriet ikke kan kon-
statere, hvorvidt vedkommende har erhvervet dansk ind-
fødsret ved fødslen, og at der derfor ikke kan udstedes et be-
vis for vedkommendes danske indfødsret. I vurderingen he-
raf kan der bl.a. lægges vægt på, med hvilken usikkerhed de
foreliggende oplysninger i sagen fastslår slægtskabet, og om
der foreligger særlige forhold, der kan begrunde den man-
glende medvirken.
Kravet om, at den, som sagen vedrører, og den anførte
slægtning medvirker til en dna-undersøgelse, er knyttet til
den konkrete sag om dansk indfødsret. Et krav om deltagel-
se i en dna-undersøgelse bortfalder således, hvis sagen om
dansk indfødsret efterfølgende frafaldes.
Af den foreslåede bestemmelse fremgår endvidere, at udgif-
ter til foretagelse af dna-undersøgelser afholdes af den, som
sagen vedrører.
Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 8, indeholder en be-
myndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden ved foretagelse af dna-undersø-
gelser til brug for behandlingen af sager om dansk indføds-
ret.
Der vil med hjemmel i denne bestemmelse i en bekendtgø-
relse i givet fald blive fastsat regler om, hvilken fremgangs-
måde der skal anvendes ved foretagelse af dna-undersøgel-
ser, herunder i forhold til hvor udtagelse af spyt- eller blod-
prøver eller andre tilsvarende prøver skal finde sted, samt
hvor selve dna-analysen skal foretages. Fremgangsmåden
vil kunne fastsættes i overensstemmelse med den frem-
gangsmåde, der bl.a. anvendes på familiesammenføringsom-
rådet, hvorefter foretagelse af mundskrab bl.a. foretages af
læger på danske repræsentationer i udlandet, mens selve
dna-analysen foretages af Retsgenetisk Afdeling, Retsmedi-
cinsk Institut, Københavns Universitet, efter anmodning fra
udlændingemyndighederne.
Til nr. 10
Det foreslås, at bilag 1 til denne lov optages som bilag 1 til
loven.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.
§ 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for børn, der er født før lo-
vens ikrafttræden. For disse børn finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Til § 3
Den foreslåede § 3 indebærer, at loven ikke gælder for Fæ-
røerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning
kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændrin-
ger, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7.
juni 2004, som ændret ved lov nr. 542 af 24. juni 2005 og lov
nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
§ 1. Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis fa-
deren eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke gift,
og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indføds-
ret, hvis det er født her i riget.
Stk. 2. (Udelades)
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller moderen« til: », moderen
eller medmoderen«, og 2. pkt., ophæves.
2. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 A. En udlænding, der er født her i riget og opfylder be-
tingelserne i stk. 2, erhverver dansk indfødsret ved over for
statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom.
Stk. 2. Erklæring kan afgives af personer, der
1) har aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10.
klasse med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02
eller er fyldt 18 år,
2) ikke er fyldt 19 år,
3) på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget,
4) har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 12 år,
heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år,
5) ikke er idømt
a) bøde på 3.000 kr. og derover,
b) 20 dagbøder og derover for overtrædelse af straf-
feloven,
c) bøde for spirituskørsel,
d) bøde for overtrædelse af lov om euforiserende
stoffer,
e) bøde for overtrædelse af straffelovens kapitel 12
og 13,
f) betinget eller ubetinget frihedsstraf, eller
g) forvaring, anbringelses- eller behandlingsdom el-
ler ungdomssanktion,
6) ikke er meddelt tiltalefrafald med vilkår, jf. retspleje-
lovens § 723,
7) ikke er meddelt advarsel efter lov om euforiserende
stoffer, og
8) ikke er sigtede for en lovovertrædelse.
Stk. 3. Stk. 2, nr. 1, finder ikke anvendelse for personer, der er
fyldt 15 år, og som ved lægeerklæring, jf. bilag 1, dokumenterer
at have en langvarig nedsættelse af funktionsevnen, som påvir-
ker evnen til eller muligheden for at gennemføre ét eller flere af
folkeskolens afsluttende prøvefag i 9. eller 10. klasse.
Stk. 4. Personer, som på grund af en sigtelse for en lovover-
trædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring, jf.
stk. 2, nr. 8, kan afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der
er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende for-
inden er fyldt 19 år, hvis den pågældende ved afgørelsen ikke er
15
blevet idømt en sanktion omfattet af stk. 2, nr. 5, eller meddelt
tiltalefrafald eller advarsel efter stk. 2, nr. 6 og 7.«
§ 4 A. Erhvervelse af dansk indfødsret i medfør af §§ 3 og
4 er betinget af, at den, som afgiver erklæring, godtgør, at den
pågældende derved mister sit statsborgerskab i andre stater.
Stk. 2. Erklæring om erhvervelse af indfødsret i medfør af
§§ 3 og 4 kan alene afgives af personer, som på tidspunktet
for erklæringens afgivelse har lovligt ophold her i riget. Er-
klæring kan dog ikke afgives, hvis der verserer en sag mod
den pågældende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt
påstand om udvisning, eller hvor anklagemyndigheden som
vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvi-
ses.
Stk. 3. Erklæring om erhvervelse af indfødsret i medfør af
§§ 3 og 4 kan ikke afgives ved værge eller af forældremyn-
dighedens indehaver.
Stk. 4. En erklæring afgivet efter lovens § 3 eller § 4 afvises
af den myndighed, som erklæringen er fremsat over for, hvis
myndigheden ikke finder, at betingelserne for at erhverve
dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en er-
klæring kan påklages til Ministeriet for Flygtninge, Indvan-
drere og Integration.
3. I § 4 A, stk. 1, ændres »§§ 3 og 4« til: »§§ 3-4«.
I § 4 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 3 og 4« til: »§§ 3-4«.
4. § 4 A, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
5. I § 4 A, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 3
eller § 4« til: »§§ 3, 3 A eller 4«.
§ 5. Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæ-
ring i medfør af §§ 3 eller 4, tilkommer indfødsretten også
den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det
udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af
erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et
barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har
del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift,
under 18 og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige
en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte betingelser er det endvi-
dere en betingelse for, at et barn kan omfattes af erhvervelsen
af dansk indfødsret, at det godtgøres, at barnet ved erhvervel-
sen mister sit statsborgerskab i andre stater, medmindre den
anden af barnets forældre fortsat har statsborgerskab dér og
ligeledes har del i forældremyndigheden.
6. I § 5, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 3«: », 3 A«.
§ 12. Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation betales et gebyr på 1.000 kr. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere
regler om gebyrets betaling og undtagelser herfra.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af denne
lov.
Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
kan hos skattemyndigheder og andre myndigheder indhente
de oplysninger, også i elektronisk form, om ansøgere om
dansk indfødsret og disses børn, som er nødvendige for at be-
handle ansøgningerne.
Stk. 4. Til brug for konstateringen af, om en person kan er-
hverve dansk indfødsret ved erklæring efter §§ 3 og 4 kan
den myndighed, der modtager erklæringen, indhente oplys-
7. I § 12, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Ved afgivelse af erklæring om dansk indfødsret betales et ge-
byr på 1.100 kr.«
8. I § 12, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »gebyrets« til:
»gebyrernes«.
3. I § 12, stk. 4, ændres »§§ 3 og 4« til: »§§ 3-4«.
16
ninger, også i elektronisk form, fra Det Centrale Kriminalre-
gister.
Stk. 5. (Udelades) 9. I § 12 indsættes som stk. 6-8:
»Stk. 6. Udgifter til oversættelse af udenlandske dokumenter
til brug for behandlingen af en sag om dansk indfødsret afholdes
af den, som sagen vedrører.
Stk. 7. Til brug for behandlingen af en sag om dansk indføds-
ret skal den, som sagen vedrører, og den person, til hvem den
pågældende oplyser at have det slægtskab, som danner grundlag
for en konstatering af dansk indfødsret eller en opnåelse af
dansk indfødsret, medvirke til en dna-undersøgelse med henblik
på at fastslå slægtskabet, hvis dette ikke på anden måde kan an-
ses for tilstrækkeligt dokumenteret. Udgifter til foretagelse af
dna-undersøgelser afholdes af den, som sagen om dansk ind-
fødsret vedrører.
Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden ved foretagelse af dna-undersøgelser til brug
for behandlingen af sager om dansk indfødsret.«
10. Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for børn, der er født
før lovens ikrafttræden. For disse børn finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
17