B 61 - svar på spm. 2 om, hvordan Storbritannien, Norge og Tyskland har indført og implementeret forbuddet mod at udføre omvendelsesterapi, fra ministeren for ligestilling
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at tilbyde og udføre omvendelsesterapi for lgbt+-personer. (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for ligestilling
- Adressat: ministeren for ligestilling
- Stiller: Birgitte Bergman
Svar på B 61 spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b61/spm/2/svar/1733580/2315251.pdf
Folketingets Ligestillingsudvalg lov@ft.dk Birgitte Bergman Birgitte.Bergman@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2021 - 67 7. januar 2021 Ligestillingsudvalget har i brev af 10. december 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (B 61), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Birgitte Berg- man (KF). Spørgsmål nr. 2: ”Vil ministeren oplyse, hvordan Storbritannien, Norge og Tyskland har indført og implementeret forbuddet mod at udføre omvendelsesterapi?” Svar: Jeg forstår spørgsmålet således, at det omhandler, hvordan forbuddet mod omven- delsesterapi er udformet i de pågældende lande. På forespørgsel har Norge og Storbritannien oplyst, at der ikke er vedtaget et for- bud mod omvendelsesterapi i hverken Norge eller Storbritannien. Norge har oplyst, at de er ved at undersøge en række spørgsmål ved et eventuelt forbud, herunder fx handlingsrummet i forhold til menneskerettighederne. Storbritannien har oplyst, at der tidligere har været fremsat et lovforslag, der ikke blev vedtaget. Tyskland har gennemført et forbud mod omvendelsesbehandlinger. Forbuddet blev vedtaget i maj 2020 og trådte i kraft i juni 2020. Loven finder anvendelse på alle behandlinger af personer, der har til formål at ændre eller undertrykke seksuel ori- entering eller selvbestemt kønsidentitet. Det fremgår af det engelsksprogede mate- riale om lovforslaget, som ministeriet har modtaget, at eksempler på omvendelses- behandlinger kan være elektrochok eller homøopatiske stoffer, der skal afgifte kroppen for homoseksualitet. Forbuddet gælder for behandlinger, der udføres på personer under 18 år. Personer, der er fyldt 18 år, kan give samtykke til behandlingen. Samtykket skal dog være af- givet frivilligt og på en informeret baggrund, fx om behandlingens mulige negative konsekvenser. Forbuddet gælder for alle og er ikke begrænset til bestemte faggrup- per eller lignende. Den tyske lov forbyder endvidere bl.a. at reklamere for omven- delsesbehandlinger. Sanktionsmulighederne er fængsel i op til et år eller bøde. Venlig hilsen Fungerende ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen Ligestillingsudvalget 2020-21 B 61 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt