Kopi af MOF alm. del - bilag 242: Henvendelse af 27/12-20 fra Mogens Schou om om bidrag til de politiske overvejelser om konsekvenserne af Brexit for dansk fiskeri

27. december 2020
mogens.schou@outlook.com Phone & WhatsApp: +45 22610575
@Mogens_Schou
Folketingets Miljø- og fødevareudvalg
Brexit og fiskeri: Hvad udad tabes….
Brexit, dvs. Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK betyder, at dansk fiskeri,
følgeindustri og havneinfrastruktur får en reduktion i råvaregrundlag og økonomiske
udviklingsmuligheder frem til juli 2026, og en væsentlig risiko for yderligere forringelser fra denne
dato. Det kedelige perspektiv er en permanent nedskalering og strukturtilpasning i fiskeriet og
erhvervsklyngen omkring. Det rejser følgende spørgsmål:
a) Hvorledes implementeres aftalen til fordel for Danmark
b) Kan der tilføres nye og andre råvarer til fiskeri og industri
c) Kan erhvervets rammevilkår forbedres
Jeg forventer, at ministeriet vil overveje mulighederne i samarbejde med Folketinget. Hermed
mit summariske bidrag.
Gennemførelsen af EU-UK Fiskeriaftalen
1. Aftalens kvotereduktioner frem til 2026 er ikke fordelt ligeligt på de enkelte fiskebestande.
Det rejser spørgsmålet om hvorledes byrden skal fordeles internt i EU. Der vil være en
betydelig politisk interesse for ikke at åbne for vanskelige diskussioner; det vil formentlig
også være i dansk interesse, men principielt kan 1983-politikkens samlede grundlag for
Relativ Stabilitet komme i spil, ligesom spørgsmålet om hvorledes visse EU lande sikrer sig
rettigheder via kvotehopning kan live aktuelt. UK overvejer e stra i g af ”E o o i
Li k”, e jeg forve ter at EU la de so Spa ie og Holla d vil søge at ud ygge fiskeriet
med UK registrerede fartøjer. Danmark bør afveje sin strategi her.
I forbindelse med en eventuel intern dansk overvejelse om kvotefordelingen bør man være
opmærksom på det pelagiske flådes betydning for råvaretilførslerne til fiskemelsindustrien
og den nordjyske pelagiske industri. Flådens muligheder for at udnytte de store
fiskeforekomster i Nordatlanten i konkurrence med moderne norske, skotske og færøske
flåder har betydning, også på den anden side af kajkanten.
2. Aftalen er en anerkendelse af, at UK er berettiget til fiskerirettigheder, der ligger ud over
de historiske fangster. Det er et skridt på vejen til anerkendelse af ”zonal attachment”. UK
vil op til 2026 kræve fuld anerkendelse af zoneprincippet; man har allerede udarbejdet
biologiske analyser til grund herfor. Uanset at EU bør undgå en egentlig anerkendelse af
princippet, bør Danmark vurdere konsekvenserne af alternative zonefordelingsmodeller.
Spørgs ålet o ko sekve ser e af fiske esta de es ”kli ava dri ger” ør i dgå her.
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0856 Bilag 1
Offentligt
Dette initiativ skal tillige sikre den nødvendige viden som grundlag for aftalens løbende
fireårige evalueringer.
3. Aftalen indeholder en kompensationsmekanisme, som kan anvendes, hvis UK ønsker at
redu ere EU’s kvoterettigheder yderligere. Mekanismen giver mulighed for at EU
suspe derer UK’s toldfordele på fiskerivarer. Da ark ør have de releva te øko o iske
analyser klar, således at UK’s handelsfordele for fiskerivarer kan sammenstilles med
balancen i kvotefordelingen.
4. EU og UK skal nu forhandle med Norge om kvoteaftaler for 2021, det får præjudice for
årene derefter. Norge har allerede taget kontakt med UK for at få en aftale for 2021.
De danske rettigheder i norsk zone står til at blive reduceret, og det er uklart i hvilket
omfang Norge vil ønske modsvarende rettigheder i EU farvand, som rammer dansk fiskeri.
Nu og fremover vil der være behov for trekantsløsninger, hvor bl.a. EU kvoter i UK’s
farvand tilbydes Norge for adgang til norsk farvand. Disse overvejelser har igen betydning
for den interne fordeling af kvoter i EU.
5. EU og UK edsætter ” The Specialised Committee on Fisheries” so et sa ar ejdsforu .
Danmark bør fastholde sin status som stor fiskerination og engagere sig i dette arbejde. En
særlig vigtig funktion bliver arbejdet med at gennemføre en mekanisme til kvoteoverførsel
mellem landene. En rigid kvoteopdeling betyder, at den enkelte fisker har vanskeligt ved at
få kvoter, der matcher hans fangster (choke-species problemet). Det er en invitation til
udsmid. Ordningen bør være fleksibel, den kan være mellem-national eller fungere direkte
mellem landenes fiskere i respekt af både aftalegrundlaget og Relativ Stabilitet.
Aftalen er mellem EU og UK, og forholdet til Norge skal ”i tegreres” i sa ar ejdet. Det vil
ske gennem bilaterale aftale mellem EU og Norge og Norge og UK, men det vil også være
nødvendigt med et trilateralt samarbejde bl.a. for at sikre en sammenhæng i den konkrete
forvaltning, så fiskerne ikke skal forholde sig til nye regler ved hver grænsepassage. Det kan
fx ske i Specialised Committee, og det bør også ske i de forordningsfæstede Advisory
Cou ils elle erhverv, NGO’er og forskere.
6. UK blive selvstændig kyststat i forhold til udnyttelsen af især makrel og sild i internationalt
farvand i Nordatlanten. Danmark bør sikre sine interesser i EU sammenhæng og i
sammenhæng med de færøske og ekspanderende grønlandske interesser, der ikke er
sammenfaldende med dansk fiskeris interesser. Færøerne indgik i oktober 2020 en
rammeaftale med UK, som også omfatter fiskeriforvaltning i internationalt farvand.
Råvarer
7. Det eksisterende ressourcegrundlag kan udnyttes bedre:
a. Den biologiske rådgivning er for ofte ude af trit med de faktiske forekomster. Den bør
moderniseres og baseres på realtids data. Danmark er vært for ICES, og direktøren for
DTU Aqua er formand frem til oktober 2021. Det bør udnyttes.
b. EU’s regelgru dlag ør forenkles med fokus på incitamenter til fremme af selektivt
fiskeri og værditilvækst.
c. Kravet om fuld kvoteafregning fremgår af CFP og nu af EU-UK aftalen. Det overholdes
ikke. Det koster tabte råvaremuligheder, upræcis biologisk rådgivning og undergraver
level-playing-field. Det bør der rettes op på EUU Alm.del - Bilag 144. Jeg forventer at
Rådet ved den kommende drøftelse af TAC/kvoter for 2021 (april-dec.) inddrager
denne problemstilling.
d. Danmark bør arbejde for at pilotprojekter under EU’s tek iske
bevaringsforanstaltninger art. 14 nyder fremme fx gennem kvoteincitamenter.
e. Tobisfiskeriet optræder nu i ”skydeteltet”. UK ø sker at lukke fiskeriet, so for e del
foregår i UK’s zone. Danmark bør styrke den biologiske (realtids) rådgivning, og
erhvervet bør tage initiativ til en bedre spredning af fangsterne på årgange.
8. Anvendelsen af uudnyttede arter bør understøttes. Fx er fiskeri efter muslinger i
hovedsagen et dansk reguleringsanliggende. Muslingeforekomsterne omfatter en række
værdifulde arter. Fiskeriet foregår meget kystnært, fortrinsvis i Naturaområder, hvor det er
tæt reguleret. Imidlertid er der store uudnyttede forekomster af højværdimuslinger uden
for beskyttede områder i alle danske farvande. Holland fx, har et givtigt MSC certificeret
fiskeri på knivmuslinger. Mulighederne er ikke udnyttet i Danmark som følge af manglende
tradition, og fordi Fiskeristyrelsens tilladelsesadministration ikke skelner mellem
Naturaområder og ikke-beskyttede områder.
9. Udnyttelse af biprodukter, fx indvolde, som er rige på olier, fx kan fremmes.
Udsmidsforbuddet har sat en del tanker i gang, men de har ikke manifesteret sig i ny værdi.
10. Regeringens akvakulturudvalg fremkom i 2010 med en model baseret på bl.a. fuld
kvælstofafregning. Men de deltagende grønne organisationer valgte i årene efter at gå
imod ethvert initiativ til at udvikle sektoren, og en udvikling synes for nuværende ikke
politisk mulig. Udvikling af akvakultur i lukkede anlæg er stadig en mulighed, men som en
dyr produktionsform er der grænser for det råvarebidrag, der kan hentes her.
Rammevilkår
11. Fiskeriet reguleres og kontrolleres på et detaljeringsniveau, der ikke matcher politikkens
enkle målsætning om at fange de tildelte fisk og ikke flere end dem. Revisionen af
fiskeripolitikken åbner for væsentlige forenklinger, nogle er sat i søen. I 2015 anbefalede
erhvervet en resultatbaseret EU-forvaltning med fokus på fastlæggelse af TAC’er u der
hensyn til de blandede fiskerier og til, at al fisken kvoteafskrives samt frivilligt valg af
redskaber og fangstmetoder. Det foreslås, at Regeringen beder Kommissionen foranledige
udarbejdet en rapport, der belyser forenklingsmulighederne i såvel forvaltning som kontrol
for fuldt dokumenterede fiskerier. Ministeriet har selv tidligere udarbejdet en vurdering af
reduktionen i behovet for søværts kontrol ved overgangen til fangstkvoteforvaltning, og
der er udarbejdet videnskabelige rapporter som støtter ”frit redska svalg”.
12. Ministeriets støtteordninger skal fremme udviklingen i erhvervet, men gør ofte det
modsatte. Der kan ofte kun søges 2 gange årligt, og sammen med en lang
sagsbehandlingstid betyder det, at ansøger udskyder aftaler og finansiering i afventen af
Styrelsens stillingtagen. Moderne sagsbehandling afgør ansøgningerne løbende. Det findes
der modeller for.
13. Der er et stort politisk flertal for at fiskeriet forbeholdes fiskere i et bredt funderet
ejerskab. Denne begrænsning og styring af den økonomiske udvikling bør følges af en
løbende vurdering af gevinst og tab. I forhold til de vanskeligheder et lille erhverv som
fiskeriet har for at opnå kreditgodkendelse med en acceptabel rentemargin forekommer
det fx ikke hensigtsmæssigt, at forbyde at ét flådesegment henter lånekapital fra et andet.
Den begrænsning bør overvejes tillige med muligheden for at vækstfonden går stærkere
ind i fiskeriet med lån eller lånegarantier, der opfylder EU kravene.
Konklusion
Regeringen har vist stor velvilje for at hjælpe erhvervet, men penge gør det ikke alene.
De foreslåede indsatser er etydelige, e hvis a ”vil” fiskeriet, må man se på hele paletten.
Samlet set vurderer jeg, at ministeriets politiske og fiskeriudviklingsorienterede opgaver kræver
øget fokus og øget indsats. Bemandingen bør dimensioneres herefter, og fiskeriområdet bør
have en selvstændig afdelingschef.
Venlig hilsen
Mogens Schou
C:C: Fiskeriminister Rasmus Prehn