Danmarks 4. handlingsplan for FN Resolution 1325, Danmarks handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

DANMARKS
NATIONALE
HANDLINGSPLAN
FOR KVINDER, FRED
OG SIKKERHED
2020-2024
Folketingets Tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder 2020-21
SRSR Alm.del - Bilag 3
Offentligt
2 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
Design: Kontrapunkt
Tryk: Dystan & Rosenberg
Publikationen kan downloades via:
www.um.dk/da
Teksten kan citeres frit.
ISBN tryk:
ISBN pdf:
Foto kreditering
Forside: Henrik Wallström
Søværnet på arbejde i rammen af NATO i
Somalia. De lokale deltagere drøftede bl.a.
adgang til sundhedsydelser og kvinders
indflydelse på den lokale økonomi.
S. 6, 30: Gertrud Nørbjerg Kümmel Birk
S. 14, 33: UN WOMEN Mali
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 3
Indhold
4 Ministrenes forord
6 Baggrund
9 Resumé
Handlingsplanens hovedspor
12 1. Danmark som sikkerhedspolitisk aktør
19 2. Kvinders deltagelse i arbejdet med fred og sikkerhed
24 3. Seksuel og kønsbaseret vold i konfliktsituationer og
indsatsen mod kønskrænkende adfærd
32 Vejen frem mod 2024 – fra ord til handling
34 Resultatramme
4 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
-
- -
-
-
-
-
-
Ministrenes
forord
For 20 år siden vedtog FN en skelsæt
tende resolution om kvinder, fred og
sikkerhed. Sikkerhedsrådsresolution
1325 slog fast, at
• kvinder skal inddrages meningsfuldt
i arbejdet for fred og sikkerhed.
• kvinder og mænd har forskellige
interesser og behov, også i krise- og
konfliktsituationer.
• kvinder har ret til at præge udviklin
gen i deres egne samfund.
• meningsfuld inddragelse af kvinder
i fred og sikkerhed styrker mulighe
derne for at opnå bæredygtig fred.
Der er siden hen kommet yderligere ni
resolutioner til, og de 10 sikkerhedsråds
resolutioner udgør rammen for arbejdet
med kvinder, fred og sikkerhed.
20-året for resolution 1325 har givet
anledning til, at vi i Danmark har ge
novervejet, hvordan vi bedst arbejder
med denne dagsorden. Der er nemlig
desværre sket for lidt de sidste år på
den front – både i Danmark og i vores
samarbejdslande.
I år udgiver vi den fjerde danske
handlingsplan for kvinder, fred og
For atnå måletvilvi:
• sikre en systematisk integrering
af kønsperspektiver i planlægnin
gen, udførelsen og evalueringen
af vores udenrigs-, sikkerheds- og
udviklingspolitiske arbejde.
• arbejde for, at kvinder er
meningsfuldt repræsenteret og
inkluderet i politiske processer
og fredopbygningsarbejde,
og at kønsperspektivet bliver
integreret i konfliktforebyggelse,
mægling, fredsprocesser og
fredsopbygning for at fremme
bæredygtig fred.
• øge rekruttering og fastholdelse
af kvinder på alle niveauer i
arbejdet med at fremme fred og
sikkerhed, særligt på områder,
hvor kvinder er underrepræsen
terede.
• sikre en højere andel af kvinder
blandt Danmarks udsendte i civi
le og militære bidrag, herunder
særligt i ledelsespositioner.
• sørge for at alle, der udsen-
des – mænd som kvinder – er
uddannet til at integrere og
fremme kønsdimensionen på en
meningsfuld måde.
• sikre en bred og organisatorisk
forståelse og respekt for denne
dagsorden gennem både forsk
ning, udvikling og uddannelse.
• forebygge og håndtere køn
skrænkende adfærd ud fra en
nultolerancetærskel.
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 5
-
-
-
-
-
-
-
sikkerhed. Regeringen vil gøre mere
for at fremme ligestilling og kvinders
rettigheder og sikre mere varige
resultater af vores arbejde for fred og
sikkerhed. Vi skal arbejde målrettet,
systematisk og resultatorienteret
med at sikre kvinders fulde, lige og
meningsfulde inddragelse i arbejdet
med at forebygge konflikt og opbygge
fred med udgangspunkt i en rettig
hedsbaseret tilgang.
Det overordnede mål for Danmarks
nye handlingsplan er, at kvinders
fulde, lige og meningsfulde deltagelse
i fredsarbejdet (fra forebyggelse over
konflikthåndtering til fredsopbygning
og -bevaring) bliver styrket, og at kvin
der og mænds ligestilling, rettigheder,
interesser, sårbarheder og behov
tænkes ind i alle faser af arbejdet for
bæredygtig fred. Handlingsplanen
bidrager til FN’s verdensmål 5 om
ligestilling og verdensmål 16 om fred,
retfærdighed og stærke institutioner.
Vi bygger på den danske profil som
en pragmatisk og resultatorienteret
sikkerheds- og udenrigspolitisk aktør
og som foregangsland, der er god til
at få de forskellige politikområder til at
spille sammen. Danmark er igennem
mange år gået i spidsen for at forsvare
menneskerettighederne, herunder
kvinder og pigers rettigheder.
20 år efter vedtagelsen af sikkerheds
resolution 1325 er dagsordenen under
pres globalt. Selv om mange lande
efterhånden har udarbejdet nationale
1325-handlingsplaner, halter de kon
krete resultater bagefter. Samtidig har
en række globale dynamikker såsom
COVID-19, terrorisme og en styrkelse
af autoritære regimer resulteret i en
forværring af risici og trusler mod
kvinder. Det gælder særligt de kvindelige
menneskerettighedsforkæmpere og
lokale fredsaktører.
Med denne fjerde danske handlingsplan
vil regeringen gøre sit til, at den tendens
vendes. Fundamentet for planen er
solidaritet med de kvinder og piger,
som lever i konfliktområder. Danmark
bidrager til en mere fredelig, demokra
tisk og retfærdig verden ved at styrke
kvinders deltagelse i arbejdet med fred
og sikkerhed, hvilket også er til fordel for
Danmark og danskerne. Vi ser frem til at
arbejde fokuseret på planens gennem
førelse sammen med vores samarbejds
partnere ude og hjemme - til gavn for
både Danmark og resten af verden.
God læselyst.
Jeppe Kofod
Udenrigsminister
Trine Bramsen
Forsvarsminister
Nick Hækkerup
Justitsminister
6 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
Baggrund
Arbejdet med kvinder, fred og sikker
hed fik rodfæste, da FN’s Sikkerhedsråd
i 2000 vedtog resolution 1325. Det
forhold, at der er tale om en vigtig
dagsorden for international fred og
sikkerhed, er siden blevet konsolideret
og videreudviklet med vedtagelse af
yderligere ni resolutioner.
Danmark spillede en aktiv rolle i det
forberedende arbejde med at få
vedtaget sikkerhedsrådsresolution
1325 og var i 2005 det første land i
verden til at udarbejde en national
handlingsplan for implementering
af resolutionen. Handlingsplanen
blev opdateret i hhv. 2008 og 2014.
I 2005/06 havde Danmark desuden en
plads i Sikkerhedsrådet og nød derfor
i disse år international anerkendelse
for arbejdet med at sætte kvinder,
fred og sikkerhed på den globale
sikkerhedspolitiske dagsorden.
Danmark har i mange år kæmpet for kvinders
rettigheder og ligestilling
I oktober 2019 blev effekten af de
seneste to danske handlingsplaner
evalueret. Evalueringen viste, at
der er plads til forbedring. På trods
af Danmarks tidligere rolle som
foregangsland på området samt det
forhold, at kvinder og ligestilling er et
af de tværgående temaer i det danske
udviklingssamarbejde, konkluderede
evalueringen, at de seneste to
handlingsplaner kun havde bidraget
til begrænsede konkrete resultater
i Danmarks samarbejdslande, og at
resolutionen var gledet ud af danske
strategier og landeprogrammer. De
opnåede gode resultater (bl.a. i Mali,
Kenya og i indsatsen for bekæmpelse
af seksuel vold i humanitære kontek
ster) blev først og fremmest tilskrevet
individuelle ildsjæles engagement i
dagsordenen snarere end de nationale
handlingsplaner.
Evalueringens ord er blevet taget
til efterretning. Det er regeringens
ønske, at Danmark igen skal have en
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 7
-
-
-
-
-
-
Kvinder, fred og sikkerhedsdagsordenen (WPS)
WPS-dagsordenen var den første
tematiske resolution, der anerkendte
kvinders rolle i forebyggelse af
konflikt og konfliktløsning og
argumenterede for kvinders fulde og
meningsfolde deltagelse i fredsop
bygning. Resolutionens indhold er
udbygget med vedtagelsen af ni
efterfølgende resolutioner, der samlet
udgør dagsordenen for kvinder, fred
og sikkerhed (på engelsk Women,
Peace and Security (WPS)). 1325-dags
ordenen udstikker fire hovedsøjler:
1. forebyggelse
2. deltagelse
3. beskyttelse
4. støtte og genopretning
Igennem de 20 år 1325-resolutionen
har eksisteret, er sammenhængen
mellem kønsulighed og et samfunds
tilbøjelighed til civil eller mellemstats
lig konflikt blevet veldokumenteret.
Dog ses der stadigvæk en stigning
i antallet af angreb på kvindelige
menneskerettighedsforkæmpere og
fredsmæglere. Og kvinder udelukkes
stadigvæk i høj grad fra fredsproces-
ser, selvom forskning viser, at deres
deltagelse øger sandsynligheden for
mere bæredygtig fred. Mellem 1992
og 2019 udgjorde kvinder således kun
13% af forhandlere, 6% af mæglere og
6% af underskrivere i større, globale
fredsprocesser.
(FN Generalsekretærs rapport om WPS,
oktober 2019)
klar, fokuseret og resultatorienteret
stemme i arbejdet med kvinder, fred og
sikkerhed. Med denne fjerde nationale
handlingsplan for perioden 2020-24
tager Danmark derfor et vigtigt skridt
henimod endnu engang at være med i
front på denne dagsorden.
Behov for at skue indad
Set fra et dansk perspektiv er 1325-dags
ordenen i høj grad af relevans i verdens
brændpunkter, hvor kvinder og piger
lever i konflikt. Men det er ikke nok at
kigge ud – vi må også kigge på os selv.
Vi skal kunne walk the talk. Vi kan ikke
forvente noget af vores samarbejdspart
nere, som vi ikke selv lever op til.
Evalueringen pegede på, at der er be
hov for øget ejerskab på alle niveauer
hos de involverede institutioner samt
styrket kompetenceudvikling. Det er
helt centralt, at de, der arbejder med at
gennemføre og følge op på Danmarks
8 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
-
-
-
-
-
WPS-handlingsplan, har de nødvendige
kompetencer til at løfte dagsordenen
og skabe bæredygtige løsninger. Det
kan både være udsendte rådgivere og
medarbejdere på Danmarks ambassa
der og i multilaterale repræsentatio
ner; militære bidrag, udstationeret og
sekunderet personale, både i uniform
og civil, samt andre medarbejdere fra
de relevante myndigheder i Danmark.
Hele værktøjskassen skal i brug
Danmarks stærke sikkerhedspolitiske
profil er ikke mindst kendetegnet
ved vores samtænkte tilgang, både
i den strategiske planlægning og
ude i felten. Vi ved, at der er brug for
politiske løsninger til at forebygge og
løse voldelige konflikter. Ofte kræver
det, at vi bringer alle værktøjer i spil.
Danmarks humanitære og udviklings
mæssige aktører samt vores civile
og militære udsendte arbejder tæt
sammen ude i verden, når der er behov
for det, med respekt for hinandens
fagligheder og mandater. Denne sam
tænkning er der brug for i en verden,
som er præget af øget kompleksitet i
konfliktmønstre, og hvor de store lande
fortsat er uenige om tilgangen til sam
tænkning, hvilket gør det vanskeligere
at finde en resultatorienteret tilgang.
Det er Danmarks mål kun at bringe det
tungere, militære skyts i spil, hvis andre
midler ikke er nok. Det gælder naturlig
vis også, når vi arbejder med kvinder,
fred og sikkerhed.
Danske politikvinder og –mænd bidrager med
træning bl.a. i Afrika og Mellemøsten
Centrale begreber
I denne handlingsplan opererer vi
med et binært kønsbegreb (kvinde/
mand). Valget er truffet af praktiske
hensyn, fordi det afspejler den
differentiering, der rapporteres ud
fra i vores aktiviteter. Kønsidentitet
og kønsroller påvirkes ofte af
et samfunds normer, kultur og
forventninger. Dette tager vi hensyn
til i de områder vi engagerer os i
såvel som i den nationale indsats.
Selvom anvendelsen af de binære
kønsbetegnelser således er et prak
tisk valg, er det samtidig baseret på
en bevidsthed om og anerkendelse
af eksistensen af mere flydende
kønsidentiteter end de binære
kvinde/mand og pige/dreng.
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 9
-
-
-
-
-
Resumé
Handlingsplanen har tre hovedspor:
1. Danmark som
sikkerhedspolitisk aktør
WPS-dagsordenen er først og
fremmest en sikkerhedspolitisk
dagsorden. Det første hovedspor i den
danske handlingsplan tager derfor
udgangspunkt i, hvordan Danmark
som sikkerhedspolitisk aktør vil styrke
indsatsen for kvinder, fred og sikkerhed.
Det gælder både, når vi deltager i
civile og militære indsatser rundt om
i verdens kriser og konfliktområder,
og når vi gør vores stemme gældende
i internationale organisationer med
fokus på fred og sikkerhed. Det gælder
i alle aspekter af stabilisering, freds
skabelse og fredsopbygning.
Vi vil gøre vores til, at kønsperspektivet
styrkes og mainstreames i internationale
operationer, missioner og freds- og
stabiliseringsindsatser. Ligeledes vil vi
arbejde for, at alle de relevante mellem
statslige organisationer, vi deltager i
(NATO, EU, FN), styrker deres fokus på og
leverer relevante og konkrete resultater i
forhold til kvinder, fred og sikkerhed.
2. Kvinders deltagelse i
arbejdet med fred og
sikkerhed
Udgangspunktet for det danske
arbejde med WPS-dagsordenen er
rettighedsbaseret. Kvinder og piger
har i lige så høj grad som mænd og
drenge ret til indflydelse på, hvordan
forholdene i deres land og lokalsam
fund udvikler sig, og de har ressourcer
at byde ind med. Et andet hovedspor i
handlingsplanen handler derfor om at
øge kvinders fulde, lige og menings
fulde inddragelse, deltagelse og
medindflydelse. Dette er både et mål i
sig selv og et middel til at sikre succes
i de indsatser, vi leder og deltager i.
Kvinders deltagelse i forebyggelse
og håndtering af konflikt og krise,
stabilisering og fredsopbygning er en
vigtig forudsætning for at skabe varig
fred og sikkerhed.
Typiske hindringer for kvinders
deltagelse er manglende repræsentation
i politiske processer grundet patriar
kalske magtstrukturer, manglende
inklusion i fredsprocesser, hvor fokus
ofte er på de stridende væbnede
parter, og trusler rettet mod kvindelige
10 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
-
-
-
-
-
menneskerettighedsforkæmpere og
fredsaktører, herunder risikorisikoen
for seksuel og kønsbaseret vold
(SGBV). Andre hindringer omhandler
begrænset eller manglende adgang
til uddannelse, sundhedsydelser,
præven¬tion og seksualundervisning.
Danmark vil adressere disse grund
læggende barrierer i samarbejde med
danske NGO’er og FN-organisationer.
Samtidig vil vi også arbejde for at
sikre, at andelen af danske kvinder,
der deltager i det internationale
arbejde med fred og sikkerhed,
øges. Det skal bl.a. gøres gennem en
målrettet indsats for at øge rekrutte
ring og fastholdelse af kvinder til både
Forsvaret og Rigspolitiet.
3. Seksuel og kønsbaseret
vold og overgreb i
konfliktsituationer
og indsatsen mod
kønskrænkende adfærd
Kvinder, piger, mænd og drenge
påvirkes og agerer ofte forskelligt og
har forskelligartede behov, interesser
og ressourcer. Det gælder både under
krise og konflikt og i skrøbelige kon
tekster. Seksuel og kønsbaseret vold
(SGBV) og overgreb retter sig primært
mod kvinder og piger, og som et tredje
hovedspor sætter handlingsplanen
derfor fokus på at styrke arbejdet med
at bekæmpe SGBV i konfliktsituationer
og skrøbelige kontekster.
Danmark bygger på de styrker, vi allere
de har inden for menneskerettigheder,
arbejdet med seksuel og reproduktiv
sundhed og rettigheder (SRSR) og det
humanitære og udviklingsmæssige
arbejde og vil bl.a. styrke indsatsen for
retshåndhævelse, herunder retsforføl
gelse af mistænkte samt indsamling
af bevismateriale. Også forebyggelse
og anerkendelse af hovedårsager til
SGBV skal udgøre en integreret del af
Danmarks arbejde med forebyggelse,
konflikthåndtering, stabilisering
og fredsopbygning, idet seksuelle
overgreb under konflikt underminerer
udsigten til vedvarende fred og
bæredygtig udvikling. Retsforfølgelse
bidrager til bekæmpelse af straffrihed
og dermed også til forebyggelse af
fremtidige overgreb.
Samtidig stadfæster vi vores nulto
lerance-politik når det kommer til
kønskrænkende adfærd af enhver art,
både hos vores samarbejdspartnere
og inden for egne rækker. Her er der
både fokus på forebyggelse og støtte
til ofre, samt at de, der krænker, stilles
til ansvar.
• Vejen frem mod 2024
– fra ord til handling
Endelig er der i handlingsplanen et
selvstændigt fokus på, hvordan vi styr
ker vores evne til at levere på disse tre
prioritetsområder gennem systematisk
kompetenceudvikling.
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 11
-
-
-
I mange lande er kvinder udelukket fra formelle såvel som uformelle beslutningsprocesser
Handlingsplanen bliver yderligere
konkretiseret i de tilhørende
implementeringsplaner for hver af
de involverede instanser: Udenrigs
ministeriet, Forsvarsministeriet og
Justitsministeriet (Rigspolitiet). Arbejds
gruppen koordinerer indsatsen med at
følge op på implementeringsplanerne
og civilsamfundets inddragelse. Det
sker dels i et årligt kontaktforum, hvor
planens strategiske og overordnede
målsætninger drøftes, samt i mere
specialiserede underspor i form af
tematiske arbejdsgrupper. Desuden
bør kvinder, fred og sikkerhed være et
element i de vanlige drøftelser mellem
myndighederne og civilsamfundet.
Kontinuerlig opfølgning, årlig
evaluering og mulighed for løbende
tilpasning af handlingsplanen og de
respektive implementeringsplaner skal
sikre, at planen fører til reelle resul
tater for kvinder og piger, der lever i
krise- og konfliktområderne og dermed
for de samfund, vi engagerer os i.
12 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
-
-
-
- -
-
1. Danmark som
sikkerhedspolitisk
aktør
WPS-dagsordenen er en sikkerheds
politisk dagsorden, som sætter fokus
på hvordan kvinder og piger påvirkes af
krig, konflikter og kriser, samt hvordan
kvinders fulde, lige og meningsfulde
inddragelse bidrager til at løse og
forebygge konflikter og kriser på en
mere varig og bæredygtig facon.
Danmark har de seneste årtier
markeret sig som en stadig mere
markant sikkerhedspolitisk aktør og
har en lang historik med at fremme
ligestilling og menneskerettigheder
i dette arbejde. Vores brede sikker
hedspolitiske engagement er derfor
et godt udgangspunkt for at styrke
Danmarks arbejde med kvinder, fred
og sikkerhed.
Danmarks sikkerhedspolitiske engage
ment udfolder sig tydeligt, når dansk
forsvar, beredskab, hjemmeværn, politi
og civile udsendte deltager i interna
tionale missioner i enten NATO, EU,
FN eller som del af andre koalitioner.
Det kommer også til udtryk i vores
freds- og stabiliseringsindsatser samt
arbejdet med konfliktforebyggelse og
fredsopbygning, når vi tænker vores
udviklings-, sikkerheds- og udenrigs
politiske instrumenter sammen i
kontekster præget af krise og konflikt,
og i arbejdet for at reducere skrøbelig
hed og styrke modstandskraft.
Og ikke mindst viser det sig i vores
deltagelse og stemme i de vigtige
internationale, sikkerhedspolitiske fora
og alliancer samt i det diplomatiske
arbejde på danske repræsentationer
i verden.
Det er derfor vigtigt, at Danmark aktivt
bruger sin position som sikkerheds
politisk aktør til at fremme arbejdet
med kvinder, fred og sikkerhed og
de målsætninger, der er indeholdt i
WPS-dagsordenen generelt.
Målsætning 1.1: Et styrket
kønsperspektiv i internationale
operationer, missioner og freds-
og stabiliseringsindsatser
Når Danmark løser en sikkerheds
politisk opgave, gør vi det med bred
indsigt i det operative miljø. Vi tager
højde for demografi og sociokulturelle
mønstre og har et godt samarbejde
mellem militære og civile aktører.
Forebyggelse og anerkendelse af
hovedårsager til vold, ustabilitet og
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 13
-
-
-
-
-
-
-
-
Centrale begreber
Integreringen af et kønsperspektiv - gender mainstreaming - udgør en central
komponent i kvinder, fred og sikkerhedsdagsordenen.
Gender mainstreaming består i integreringen af et kønsperspektiv i politikker,
strategier og programmer, således at der, som følge af disse strategier og
programmer, forud for en beslutning eller handling foretages systematisk
identifikation og analyse af konsekvensen af denne beslutning eller handling for
henholdsvis kvinder, mænd, piger og drenge.
Gender mainstreaming bygger altså på en præmis om, at forskellige situationer
potentielt påvirker kvinder, mænd, piger og drenge forskelligt.
ulighed er en integreret del i vare
tagelsen af fred og sikkerhed.
Fremover skal vi styrke vores viden
om og øge vores fokus på, hvordan
Danmarks sikkerhedspolitiske
engagementer påvirker kvinder,
piger, drenge og mænd forskelligt, og
hvordan de konkret kan bidrage til at
forbedre vilkårene for de kvinder og
piger, der lever i krise- og konfliktram
te områder. Ved at inddrage kønsper
spektivet mere systematisk er vi med
til at sikre et mere robust grundlag
for varig fred. Det gælder både når vi
deltager i militære operationer, vores
freds- og stabiliseringsindsatser samt
i arbejdet med konfliktforebyggelse
og fredsopbygning.
Kønsaspektet skal ligeledes inddrages i
vores støtte til sikkerhedssektor
reformarbejde, herunder bestræbelsen
på at afvæbne, demobilisere og rein
tegrere tidligere deltagere i konflikter,
og i arbejdet med forebyggelse og
bekæmpelse af terror.
Kønsaspektet skal ligeledes integreres
i Danmarks arbejde med civilbeskyt
telse samt beskyttelse mod seksuel
vold i konflikt.
Og endelig skal der gøres en målrettet
indsats for i højere grad at indsamle
kønsspecifik data og systematisk gen
nemføre kønsanalyser i de kontekster,
vi arbejder i.
Når Danmark deltager i internatio
nale operationer og missioner, er det
vigtigt, at vi har en klar stemme i
dialogen med øvrige bidragsydende
lande, lokale samarbejdspartnere
14 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
-
-
-
-
-
-
og missionsledelser for at sikre, at
kønsaspektet integreres systematisk,
og at kvinder løbende konsulteres og
inddrages meningsfuldt. Det gælder
både, når grundlaget for missionen
udarbejdes samt i den operative
implementering, hvor der skal være
større fokus på, hvordan vores
sikkerhedspolitiske engagementer
påvirker kvinder, piger, drenge og
mænd forskelligt. Det kaldes gender
mainstreaming. Vi skal derfor sam
tidig arbejde for at sikre, at danske
mænd og kvinder, der udsendes i
internationale missioner, er klædt på
og har den fornødne uddannelse og
træning til at være med til at styrke
denne dagsorden.
Som aktiv sikkerhedspolitisk aktør
påtager Danmark sig ofte et vigtigt
ansvar i de internationale operationer,
vi deltager i. I de missioner hvor
Danmark besidder strategiske stabs
og ledelsespositioner, er det særligt
vigtigt, at vi udnytter denne indfly
delse til at fremme fokus på kvinder,
fred og sikkerhed i de pågældende
missionsområder. Samtidig skal vi i
højere grad prioritere at besætte
relevante rådgiverstillinger for dermed
at bidrage med vigtig ekspertise og
fremme WPS-dagsordenen og dansk
indflydelse herpå.
En central prioritet i dansk udenrigs
og sikkerhedspolitik er vores samtænk
te freds- og stabiliseringsindsatser i
verdens brændpunkter, der har fokus
på konfliktforebyggelse, konfliktløs
ning og fredsopbygning. Danmarks
fredsopbygnings- og stabiliseringsind
satser finansieres primært gennem
Freds- og Stabiliseringsfonden, som i
højere grad skal målrettes til at styrke
dagsordenen for kvinder, fred og
sikkerhed. Kommende evalueringer og
programmer vil derfor indeholde en
vurdering af, hvordan nuværende og
fremtidige aktiviteter i endnu højere
grad kan indarbejde kønsperspektiver
og skabe resultater for de kvinder og
piger, der lever i indsatsområderne.
Desuden vil såvel internationale som
lokale implementerende samarbejds
partnere, hvor relevant, blive bedt om
at forholde sig konkret til, hvordan
WPS-dagsordenen kan styrkes gennem
fremtidige aktiviteter. Det er Freds- og
Stabiliseringsfondens mål at gøre en
endnu større forskel også for kvinder
og piger.
Kvinder i Mali deltager i et møde om at øge kvinders
deltagelse i fredsprocessen
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 15
-
-
- -
-
Irak
Irak er en fremtrædende dansk udenrigs
og sikkerhedspolitisk prioritet. Det brede
danske engagement har til formål at
understøtte en fredelig og stabil politisk
udvikling i Irak og den bredere region.
Irak lancerede i 2014, som det første land
i regionen, en national 1325-handlings
plan for perioden 2014-18 med fokus på
forebyggelse, deltagelse og beskyttelse.
I praksis halter implementeringen dog
efter, og der er forsat store udfordringer
for kvinders og pigers rettigheder og
position på alle niveauer idet irakiske
samfund. Landets anden handlingsplan,
der skal gælde for 2020-25, er endnu
ikke vedtaget.
• Et vigtigt dansk fokusområde i arbejdet
for kvinder, fred og sikkerhed i Irak
handler derfor om kvinders inklusion i
arbejdet med sikkerhedssektorindsat
ser og –reformer. Det vil bl.a. afspejle
sig, når Danmark skal lede NATO’s
mission i Irak (NMI) fra december 2020
til midten af 2022, hvor vi vil prioritere
1325-arbejdet bl.a. ved at sikre, at
relevante rådgiverstillinger besættes
med personer med ekspertise inden
for WPS-dagsordenen. Danmark
vil desuden arbejde for at sikre, at
NMI-personel har gennemgået den
relevante kompetenceudvikling forud
for udsendelsen.
• Et andet dansk fokusområde i Irak
er styrkelse af kvinders politiske
deltagelse. Her yder Danmark gennem
UNDP (FN’s Udviklingsprogram), bl.a.
støtte til kvinde-fredsgrupper, som
bidrager til lokal konfliktforebyggelse
og fredsskabelse. Indsatsen skal bl.a.
fremme kvinders direkte deltagelse
i politiske processer og dermed et
mere inklusivt, bæredygtigt og stabilt
politisk system i Irak.
• Et tredje fokusområde er bekæmpelse
af seksuel og kønsbaseret vold.
Danmark støtter bl.a. FN’s undersøgel
sesmekanisme UNITAD, der indhenter
beviser for ISIL’s krigsforbrydelser og
andre menneskerettighedskrænkel
ser, herunder seksuel og kønsbaseret
vold, med henblik på at holde de
skyldige ansvarlige.
16 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Målsætning 1.2: En styrket dansk
stemme i det multilaterale
sikkerhedspolitiske samarbejde
til fordel for kvinder, fred
og sikkerhed
I håndteringen af eksisterende og
fremtidige trusler er et effektivt
multilateralt samarbejde altafgørende.
Vores mål er, at alle de relevante
organisationer, vi samarbejder med,
styrker deres fokus på og leverer
relevante og konkrete resultater, også i
forhold til kvinder, fred og sikkerhed.
NATO er hjørnestenen i dansk sikker
heds- og forsvarspolitik. Samtidig er
NATO et værdifællesskab forankret
i Den Nordatlantiske Traktat, hvor
Danmark kan udgøre en progressiv
stemme og promovere vores forslag til
internationale spilleregler. NATO spiller
som international militær aktør en
vigtig rolle for Danmarks arbejde med
implementeringen af WPS-dagsorde
nen i fredstid og i konkrete krise- og
konfliktsituationer. Danmark skal både
på politisk og militært niveau være
med til at sikre, at kønsperspektivet
bliver styrket og integreret i forbere
delsen og implementeringen af NATO’s
kerneopgaver; kollektivt forsvar,
krisestyring og kooperativ sikkerhed.
NATO’s 1325-handlingsplan skal
opdateres inden for de kommende år.
I det arbejde vil Danmark arbejde for
en mere ambitiøs tilgang til NATO’s
overordnede politik i forhold til kvin
der, fred og sikkerhed. Helt konkret
skal det sikres, at der i Danmarks og
NATO’s operationsområder lægges
mere vægt på kvinders meningsfulde
deltagelse og deres særlige behov,
kompetencer og interesser. Danmark
vil sætte fokus på implementering,
både af relevante FN-Sikkerheds
rådsresolutioner og af NATO’s egne
handlingsplaner.
WPS-relateret
policyarbejde i NATO
NATO vedtog i 2019 Alliancens
første politik for at forebygge og
reagere over for seksuel udnyttelse
og misbrug (SEA). Denne nultole
rance over for SEA gælder for alt
NATO-personel, og det er nu op til
medlemslandene at sørge for, at
NATO implementerer politikken,
bl.a. gennem opdatering af det eti
ske kodeks (”Code of Conduct”) og
indførelse af obligatorisk træning
for alt personel. Samtidig har alle
NATO-lande ansvar for at sikre, at
udsendt personel (både civilt og
militært) overholder SEA-politikken.
Danmark vil følge implementerin
gen af SEA-politikken tæt. Derud
over vil Danmark tage en aktiv rolle
i udarbejdelsen af en politik for
imødegåelse af konfliktrelateret
seksuel vold (CRSV), som NATO vil
tage fat på i 2021.
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 17
-
-
-
-
-
-
EU står ligeledes centralt i dansk
udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU
er en vigtig global udviklings- og
sikkerhedspolitisk aktør og spiller en
vigtig rolle for stabilisering, fred og
sikkerhed. EU har også udarbejdet
en handlingsplan for kvinder, fred og
sikkerhed, som dækker 2019-24.
Danmark er en stor bidragyder til EU’s
civile krisestyringsmissioner samt til
EU’s civilbeskyttelsesmekanisme. Vi vil
arbejde for, at EU, som del af sit krise
styringsarbejde, i højere grad også
inddrager kvinder og skaber resultater
af relevans for de kvinder og piger, der
lever i krise- og konfliktområderne. Det
vil vi gøre i de strategiske diskussioner
i EU om det civile krisestyringsarbejde,
herunder i implementeringen af de
enkelte missioner. Derudover vil vi
sikre, at alle Danmarks udsendte til
EU’s missioner – civile som militære -
er klædt på til at fremme arbejdet med
kvinder, fred og sikkerhed.
FN spiller en helt særlig rolle i arbejdet
med fred og sikkerhed globalt.
Sikkerhedsrådet har det unikke
mandat til at kunne etablere freds
missioner og danner rammen om en
række indsatser fra forebyggelse over
konflikthåndtering til fredsopbygning -
herunder til regionale organisationers
freds- og sikkerhedsindsatser, særligt i
Afrika. Endelig spiller FN en helt central
rolle i udvikling af rammerne for det
normative arbejde med kvinder, fred
og sikkerhed. Således har FN’s Sikker
hedsråd vedtaget de i alt 10 WPS-re
solutioner, der er rammesættende
for dagsordenen og for den globale
implementering heraf.
Danmark vil arbejde for, at WPS-dags
ordenen fremmes som en del af
FN’s reformarbejde, særligt gennem
Generalsekretærens reformdagsorde
ner på freds- og sikkerhedsområdet,
Action for Peacekeeping (A4P) og
sustaining peace-dagsordenerne.
Det planlagte danske medlemsskab af
FN’s Fredsopbygningskommission vil
bl.a. muliggøre et substantielt dansk
engagement og en styrket dansk
stemme i FN’s arbejde med kvinder,
fred og sikkerhed. I mellemstatslige
forhandlinger, hvor WPS-dagsordenen
er under pres, vil Danmark ligeledes
fremme en stærk og progressiv tilgang.
Instruktører fra Hjemmeværnet underviser
kenyanske soldater i førstehjælp
18 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
-
-
-
-
Sahel
Sahel-landene syd for Sahara er i de
senere år blevet en central dansk uden
rigs- og sikkerhedspolitisk prioritet, og
regionen forsætter med at stå højt på den
udviklingspolitiske dagsorden. En lang
række udfordringer, heriblandt en hastigt
forværret sikkerhedssituation med et stigen
de antal konflikter, der yderligere forstærkes
af klimaforandringer, en af verdens højeste
befolkningstilvækster, grænseoverskridende
kriminalitet og irregulær migration, gør
situationen i Sahel skrøbelig, usikker
og uforudsigelig. Fælles for de mange
udfordringer er, at de i særlig grad rammer
kvinder og piger, der i forvejen ofte er
marginaliserede i økonomiske, sociale og
retslige forhold. I hele regionen er kvinder
underrepræsenterede i politiske processer.
Mali vedtog i 2019 sin tredje nationale
handlingsplan for implementering af
Resolution 1325, mens Burkina Fasos og
Nigers handlingsplaner fra hhv. 2012 og
2016 i 2020 ikke er blevet opdaterede.
Danmarks engagement i Sahel spænder
bredt og er gået fra primært at omhandle
fattigdomsbekæmpelse, fokus på
menneskerettigheder og sikring af basale
ydelser til også at inkludere stabilisering,
konfliktforebyggelse og bekæmpelse af
terrorisme og irregulær migration.
• Danmark vil bygge videre på arbejdet
med at fremme kvinders og pigers
deltagelse i fredsprocesser samt
i arbejdet med forebyggelse og
håndtering af konflikter i Sahel.
• I det sikkerhedspolitiske engagement
vil Danmark arbejde for, at EU's
civile krisestyringsmissioner prioriterer
arbejdet med kvinder, fred og sikkerhed.
Vi vil også fortsætte dialogen med FN og
andre samarbejdspartnere i Sahel om,
hvordan der opnås konkrete og relevan
te resultater af betydning for de kvinder
og piger, der lever i de berørte områder.
Danmark vil samtidig fortsætte arbejdet
med at styrke social sammenhængs
kraft og tillid mellem lokalbefolkningen
og lokale sikkerhedsstyrker.
• I Burkina Faso giver Danmark støtte
til civilsamfundsorganisationer,
som arbejder med forebyggelse
af voldelig ekstremisme og social
sammenhængskraft.
• I Mali er Danmark en af de største
donorer til UN WOMEN (FN’s organi
sation for ligestilling og forbedring af
kvinders forhold), med særligt fokus
på udvikling og implementeringen af
Malis seneste WPS-handlingsplan.
• I Niger støtter Danmark bl.a. gennem
statslige og ikke-statslige aktører
kvinders inddragelse i konflikthåndte
ring og fredsprocesser.
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 19
-
-
-
-
-
-
2. Kvinders deltagelse i
arbejdet med fred og
sikkerhed
Det andet hovedspor i handlingsplanen
handler om kvinders deltagelse. Dansk
udenrigs-, sikkerheds- og udviklings
politik bygger på forståelsen af, at
menneskerettigheder, ligestilling mellem
kønnene og velfungerende demokratiske
institutioner er fundamentet for fredelige,
inklusive og bæredygtige samfund.
Et styrket fokus på kvinders deltagelse
vil bidrage til realiseringen af FN’s ver
densmål 5 om kønnenes ligestilling og
verdensmål 16 om fred, retfærdighed
og stærke institutioner, idet det gør
politiske processer mere repræsentati
ve og inkluderende og dermed freden
mere legitim og bæredygtig. Kvinders
aktive deltagelse i arbejdet med fred
og sikkerhed er derfor ikke kun et mål i
sig selv, men i høj grad også et middel.
Danmark ønsker derfor at bidrage til,
at flere kvinder inddrages i arbejdet med
fred og sikkerhed på alle niveauer. Det
gælder ikke mindst i de konfliktramte
lande og områder, som Danmark
arbejder i, men også på den hjemlige
bane er der behov for at styrke kvinders
deltagelse og repræsentation i de
danske indsatser for fred, stabilisering
og forebyggelse.
Målsætning 2.1: Kvinders
deltagelse i det globale arbejde
med fred og sikkerhed styrkes
Kvinder, og særligt unge kvinder,
er i mange lande væsentligt under
repræsenterede i politiske fora og
beslutningsprocesser. Det gælder også
i arbejdet med konfliktforebyggelse,
konflikthåndtering og fredsopbygning
til trods for, at kvinders fulde, lige og
meningsfulde deltagelse ofte er afgø
rende for at skabe forudsætningerne
for og sikre, at indgåede fredsaftaler
holder og bliver til varig fred.
Det gælder ligeledes i planlægningen
af udviklingsmæssige og humanitære
indsatser og i det økonomiske liv
generelt. Manglende repræsentation
i politiske beslutningsprocesser og
fredsprocesser samt trusler mod
kvindelige menneskerettighedsforkæm
pere, herunder risikoen for seksuel
og kønsbaseret vold, er en væsentlig
barriere for kvinders deltagelse.
Mere generelle ligestillingsudfordringer
spiller også ind, herunder begrænset
eller manglende adgang til uddannelse,
sundhedsydelser, prævention og
20 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
-
-
-
seksualundervisning, fordi de under
minerer kvinders helt grundlæggende
ret til selv at bestemme over deres
krop og deres liv. Derfor er det helt
centralt, at disse grundlæggende
barrierer adresseres, så kvinder og
piger har mulighed for at deltage aktivt
og substantielt i beslutningsprocesser.
Danmark vil styrke fokus på kvinders
sikkerhed og inddragelse gennem sin
støtte til danske NGO’er og FN-organi
sationer, herunder gennem opbygning
af kapacitet hos lokale organisationer,
som deltager i tilrettelæggelse og
implementering af fredsforebyggende
og -skabende arbejde i konflikter.
For at promovere kvinders engagement
i arbejdet med fred og sikkerhed vil
Danmark desuden arbejde for at styrke
samarbejdet og dialogen med relevante
netværk af kvindelige politiske aktører
inden for freds- og stabiliseringsarbejdet.
Det gælder både i Danmark og ude i
verden. Vi vil også understøtte de or
ganisationer, som står bag dem. Vores
støtte til kvinders og pigers deltagelse
og lederskab i forebyggelse og freds-
bygning skal både omfatte fremtræden
de kvinder i ledende positioner i deres
samfund, som kan gå foran og statuere
et eksempel, samt mere marginalise
rede kvinder og kvindegrupper. Målet
er at sikre kvinders tilstedeværelse ved
forhandlingsbordet samt der, hvor de
politiske beslutninger tages.
Vi vil også prioritere samarbejde om
kvinder, fred og sikkerhed i nordisk
regi. De nordiske lande (Norge, Sverige,
Finland, Island og Danmark) har et tæt
og historisk samarbejde på mange
områder og er ligesindede, når det
kommer til promovering af ligestilling
generelt og kvinders rettigheder, hvilket
vi er internationalt anerkendt for.
Samarbejdet kan både foregå bilateralt
med de enkelte lande, men også som
samlet nordisk stemme i multilaterale
fora, hvor den strategiske og politiske
diskussion om fredsopbygning og
konflikthåndtering finder sted, f.eks. FN,
EU eller NATO. Her vil vi bringe kvinder
og pigers stemmer ind i arbejdet, hvor
de ikke selv måtte have adgang, og
sikre dem taletid, hvor det er muligt.
Samtidig vil vi arbejde for at understøtte
FN’s Generalsekretærs strategi for at
opnå større lighed mellem kønnene i de
udsendte uniformerede bidrag til FN’s
fredsbevarende missioner. I 2028 er
det FN’s mål at have mindst 25 procent
kvinder blandt militærobservatører og
stabsofficerer og mindst 15 procent
blandt de militære enhedsbidrag.
Danmark søger at bidrage til denne
målopfyldelse ved bl.a. at understøtte,
at flere kvinder fra troppebidragsydende
lande får mulighed for at deltage i
det internationale fredsskabende og
fredsbevarende arbejde.
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 21
-
-
-
-
-
- -
-
-
-
-
-
-
Afghanistan
Danmark har længe været til stede i
Afghanistan med et omfattende engage
ment. Målet med indsatsen er, at under
støtte bæredygtig fred i det krigshærgede
land. De intra-afghanske fredsforhand
linger blev igangsat i september 2020, og
Danmark støtter fredsprocessen.
Afghanistan vedtog i 2015 deres første
nationale handlingsplan for implemen
tering af resolution 1325. Planen er et
vigtigt skridt i retning mod kvinders
deltagelse og inddragelse i bl.a. fredspro
cessen. En midtvejsevaluering fra 2018
viste dog, at tilstrækkelig inddragelse af
kvinder har været en udfordring.
Danmark arbejder, sammen med resten
af det internationale samfund, for at
understøtte de afghanske kvinders del
tagelse i fredsprocessen både direkte og
indirekte; herunder både gennem politisk
og finansiel støtte, udvikling af kompe
tencer samt faglige indspil på de mange
områder, som en fredsproces omfatter.
Danmark yder også institutionel støtte
ved bl.a. at sikre, at kvinder bredt kan
få mulighed for at samle og koordinere
input til fredsprocessen. Konkret arbejder
Danmark, i samarbejde med afghanske
kvinder og andre aktører, for at identificere,
hvordan Danmark bedst kan understøtte
de afghanske kvinders interesser og
tilgang - diskret og i koordination med
andre aktører, så som:
• Den afghanske menneskerettigheds
kommission, som spiller en vigtig
rolle for arbejdet med menneskeret
tigheder, sikring af rettigheder og
opmærksomhed på konfliktens mange
civile ofre – ikke mindst kvinder og
børn – samt på indsamling af doku
mentationsmateriale for de mange
krænkelser, der er begået og fortsat
begås i Afghanistan.
• UN WOMEN, herunder i relation til
fredsforhandlingerne og deres arbejde
med afghanske civilsamfundsor
ganisationer og netværk. Såvel UN
WOMEN som den afghanske menne
skerettighedskommission har fokus
på resolution 1325 i deres strategiske
planer, som Danmark bidrager til
gennemførelsen af.
• Danmark støtter ligeledes UNAMA
(FN’s politiske mission i Afghanistan)
i deres arbejde med kvinder, fred og
udvikling, herunder støtte til kvindelige
deltagere i regeringens forhandlings
delegation i fredsprocessen.
• Desuden er Danmark co-chair for Friends
of Afghan Women – Ambassadors’ Group.
22 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
-
- -
-
Desuden vil vi bidrage til at sikre, at
FN’s fredsopbygningsfond i højere grad
indsamler og bygger på læring om, hvad
der virker, når det handler om at sikre
kvinder og pigers deltagelse i konflikt
forebyggelse og fredsopbygning.
Målsætning 2.2 Danske kvinders
deltagelse i arbejdet med fred og
sikkerhed styrkes
Også i vores nationale danske kontekst
er der behov for, at flere kvinder deltager
meningsfuldt i arbejdet med fred og
sikkerhed. Logikken bag målsætningen
om at øge andelen af kvinder i såvel
vores civile som militære internationale
engagementer er den samme som
rationalet bag ovenstående. Den er
baseret på en rettighedstilgang og det
faktum, at en øget andel af kvinder
også gør vores indsatser mere effek
tive. Kvindelige udsendte har i mange
sammenhænge bedre adgang til den
kvindelige andel af lokalbefolkningen,
hvilket er helt centralt for at kunne
beskytte civilbefolkningen - særligt
kvinder og piger. Fordi vi ofte arbejder
og opererer i lande og samfund, hvor
lokale kvinder netop har begrænset ad
gang til at deltage i politiske processer,
er tilstedeværelsen af kvinder med til
at øge adgangen og styrke dialogen.
Det handler også om, at en mere
repræsentativ sammensætning skaber
bedre opgaveløsning og resultater.
Danmark vil derfor øge fokus på
rekruttering, fastholdelse og karriere
fremme af kvinder, ikke mindst i
ledelsespositioner, både inden for
Forsvaret – herunder Hjemmeværnet
og Beredskabet – inden for Rigspolitiet
og i Udenrigsministeriet. Flere kvinder
end tidligere ser i dag Forsvaret som
en karrieremulighed, hvilket bl.a. har
betydet en stigning i tilstrømningen af
kvinder til både værnepligtsuddannel
sen og Forsvarets øvrige uddannelser
de seneste 12-15 år. Den gode udvik
ling skal vi fortsætte og forstærke,
herunder gennem øget rekruttering,
Resolution 1325 vedtages i FN’s Sikkerhedsråd d. 31. oktober 2000
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 23
-
-
-
-
-
-
fastholdelse og karrierefremme af
kvinder i det danske sikkerhedsstyrker,
inklusiv i ledende stillinger.
Ambitionen om at rekruttere flere
kvinder til internationale udsendelser
gælder også i inden for politiet, hvor
andelen af kvinder, herunder antallet
af kvindelige ledere, generelt har været
stigende i de senere år. Det giver bedre
muligheder for at rekruttere kvinder
til ledende stillinger internationalt.
Målet er at sikre, at antallet af udsendte
danske kvinder til internationale missi
oner og til den europæiske grænse- og
kystvagt (Frontex) som minimum svarer
til andelen af kvinder i dansk politi.
Et særligt ønske er at øge antallet af
kvindelige internationale instruktører
for i praksis at kunne demonstrere
over for lokale kursister, at kvinder er
ligestillede med mænd i udførelsen
af en undervisningsopgave. Der, hvor
dansk politi træner kvinder lokalt, vil
vi tilstræbe at følge op på i hvilket
omfang, de kvindelige kursister får
lov at bruge deres kompetencer i den
lokale organisation efter endt træning.
Samtidig vil vi målrette Freds- og
Stabiliseringsberedskabet (FSB), så flere
kvinder udsendes af Danmark. Det gæl
der også for Rigspolitiet, som ligeledes
arbejder for at udsende flere kvinder til
de EU-missioner, som vi deltager i.
Endelig udgør cyberområdet et selv
stændigt område, hvor der er et særligt
behov for en styrket indsats for at sikre
kvinders deltagelse. Mange af de nye
trusler og udfordringer, Danmark nu og
i fremtiden vil stå over for, vil udspringe
fra og udspille sig inden for cyberspace.
Cyberområdet er derudover endnu et
domæne, hvor kvinder, piger, drenge
og mænd både rammes forskelligt –
eksempelvis i form af chikane og
overgreb af både digital og fysisk
karakter. Danmark vil også fremover
aktivt arbejde for at styrke de incita
mentsstrukturer, der kan få kvinder til at
uddanne sig inden for IT-sikkerhed.
Freds- og Stabiliserings
beredskabet
Freds- og Stabiliseringsberedskabet
(FSB) er et beredskab, der med kort
varsel kan stille med eksperter til
konfliktforebyggende og fredsbe
varende opgaver samt til fremme
af demokrati rundt om i verden.
FSB er sammensat af en gruppe
kvalificerede eksperter, bestående
af valg- og krisestyringseksperter
med speciale i konfliktforebyggelse,
grænsekontrol, logistik, sikkerhed,
administration, politiarbejde mm.
FSB vil både arbejde for at udsende
flere kvinder, men også sikre at FSB
udsendte generelt er uddannede/
forberedte på at fremme 1325
dagsordenen og danske prioriteter
herunder.
24 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
-
3. SGBV og overgreb i
konfliktsituationer
og indsatsen mod
kønskrænkende adfærd
Når konflikter og kriser raser, følger
der ofte omfattende seksuelle og
kønsbaserede krænkelser som vold,
voldtægt, misbrug, overgreb, udnyt
telse, tvang og chikane med. SGBV og
overgreb anvendes ofte aktivt som
våben i konflikter for at kontrollere,
intimidere og ydmyge modstanderen
og civilbefolkningen – individer,
familier og hele samfund.
Danmark skal fortsat være ledende i
arbejdet med at forebygge og beskytte
individer mod SGBV i konfliktsituationer
og humanitære kriser, i samarbejde
med vores danske og internationale
partnere. Vi vil særligt arbejde for, at
SGBV systematisk tænkes ind i alle
konkrete indsatser, som er målrettet
konfliktsituationer og humanitære
kriser. Det gælder bl.a. forebyggende
indsatser gennem øget viden om
SGBV og uddannelse generelt, støtte
til retshåndhævelse for at bekæmpe
straffrihed for forbrydelserne, målrette-
de serviceydelser, herunder beskyttelse
og psykosocial støtte til ofre for SGBV.
En særlig dansk mærkesag er seksuel
og reproduktiv sundhed og rettigheder
(SRSR) og adgang til seksuelle og
reproduktive sundhedsydelser, så som
prævention og sikker abort, ikke mindst
i tilfælde af seksuel vold og voldtægt.
De seneste år er der også kommet
en betydelig opmærksomhed på
at forebygge og bekæmpe seksuel
Seksuel og kønsbaseret
vold og overgreb (SGBV)
Seksuel og kønsbaseret vold og
overgreb udgør en alvorlig kræn
kelse af individets grundlæggende
rettigheder. Overgrebene kan fore
komme i mange afskygninger og
baserer sig på individets biologiske
køn, køns- eller seksuelle identitet
eller kønsnormer. Fuldbyrdelsen
af seksuelle og kønsbaserede
overgreb kan indebære fysisk,
seksuel, verbal, følelsesmæssig
eller psykologisk misbrug samt
vold, voldtægt, trusler, tvang,
udnyttelse, chikane, og kan tage
form af benægtelse af ressourcer
og adgang til tjenester.
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 25
-
-
-
-
udnyttelse, misbrug, overgreb og
chikane begået af udsendte i bl.a. det
fredsbevarende arbejde (uniformerede
såvel som civile) og i udviklingssektoren,
både mod lokalbefolkningen og
internt i institutionerne. Det gælder i
internationale sammenhænge, f.eks.
de organisationer, som Danmark
er medlem af (EU, FN, NATO mv.),
og hos strategiske og implemente
rende samarbejdspartnere såsom
Verdensbanken, AU og relevante
civilsamfundsorganisationer.
Det står klart, at ingen branche,
region eller arbejdsplads er immun.
Selv om SGBV og kønskrænkende
adfærd ikke kan sidestilles, så er det
to sider af samme sag. Bekæmpelse
kræver klare retningslinjer, etablering
af rapporterings- og responsmekanis
mer, ledelse, vidensdeling og ved
holdende fokus. Danmark anlægger
en nultolerance når det kommer til
seksuel udnyttelse, kønskrænkende
adfærd og overgreb, både hos vores
samarbejdspartnere og hos os selv.
Målsætning 3.1: Forebyggelse
og imødegåelse af seksuel og
kønsbaseret vold og overgreb i
konfliktsituationer og skrøbelige
kontekster
SGBV udgør en voldsom krænkelse af
basale menneskerettigheder, som kan
have dybe fysiske og psykiske konse
kvenser for både ofre og de berørte
samfunds sociale sammenhængskraft.
I visse situationer kan overgrebene
være af en sådan karakter, at den kan
karakteriseres som krigsforbrydelser,
forbrydelser mod menneskeheden
eller som underliggende forbrydelser
til etnisk udrensning eller folkedrab.
Forebyggelse og bekæmpelse af
seksuel og kønsbaseret vold og
krænkelser er nært forbundet med
efterforskning og retsforfølgelse af
mistænkte, som spiller en afgørende
rolle for at bibringe retfærdighed,
forsoning og genoprejsning for
ofrene. Men i mange skrøbelige
kontekster er opklaring af seksuelle
og kønsrelaterede forbrydelser stærkt
underprioriteret og uudforsket. Det
kan skyldes kulturelle, sociale eller
religiøse tabuer, men det kan også
handle om manglende ressourcer og
kapaciteter eller om en kultur, hvor
udbredt straffrihed hersker.
Danmarks støtter derfor to centrale
søjler inden for retshåndhævelse:
dokumentation og bevismateriale
samt kapacitetsopbygning af nationale
og internationale retssystemer.
En forudsætning for at et retsopgør
samt individuel og samfundsmæssig
heling kan finde sted, er, at der findes
dokumentation for forbrydelserne.
Der er derfor brug for at indsamle
bevismateriale, så gerningsmændene
kan drages til ansvar. Det vil vi gøre
en særlig indsats for igennem vores
støtte til FN’s fredsbevarende og
26 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
politiske missioner. Og vi vil fortsat
understøtte FN’s særlige udsending
for seksuel vold i konflikt og FN’s
Sikkerhedsråd i arbejdet med at yde
beskyttelse til civile i væbnet konflikt
og ofre for seksuel vold i konflikt,
placere ansvaret hos de skyldige ved
internationale domstole og tribunaler,
samt transitional justice-processer.
Danmark har fokus på civilbeskyttelse
og fuld efterlevelse af den humanitær
folkeret (IHL) og bidrager desuden til
international retsforfølgelse gennem
Den Internationale Straffedomstol
(ICC), som har øget sit fokus på
seksuelle og kønsbaserede krænkelser.
Danmark vil fortsat støtte ICC’s øgede
fokus på efterforskningen af sager
om seksuel og kønsbaseret vold samt
ICC’s Offerfonds forpligtelse til at yde
meningsfuld støtte til ofrene.
Danmark har via sit udviklings- og hu
manitære arbejde i konfliktsituationer
været førende i at sikre forebyggelse og
beskyttelse af kvinder og pigers rettig
heder. Både politisk og med finansielle
midler. Det vil vi blive ved med og gøre
mere af. Bekæmpelse af seksuel og
kønsbaseret vold bør altid tænkes ind i
den samlede indsats i konfliktsituationer
og humanitære kriser.
Bekæmpelse af straffrihed er afgørende for at forebygge SGBV i konfliktsituationer
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 27
-
-
-
-
-
Syrien
Danmarks tilstedeværelse og indsatser i
Syrien har strakt sig over flere år og har
spændt over militære bidrag til kampen
mod ISIL, et substantielt stabiliseringsen
gagement og humanitær bistand samt et
diplomatisk engagement.
Et centralt formål med Danmarks
engagement i Syrien har været at bidrage
til at fremme en inkluderende politisk
løsning på den vedvarende konflikt. Det
indebærer bl.a. at bidrage til kvinders
politiske deltagelse i de syriske freds
opbygningsprocesser, både på lokalt
og nationalt niveau, samt at bidrage til
bekæmpelsen af seksuel og kønsbaseret
vold og overgreb.
På nationalt plan støtter Danmark
syriske kvinders politiske deltagelse
i fredsopbygning.
• Det sker gennem FN ved at bidrage til
udviklingen af en formidlingsstrategi,
der skal forbedre kvinders direkte del
tagelse i den syriske forfatningskomité
og styrke linket mellem kvinder i det
syriske civilsamfund og den FN-bårne
fredsproces.
• På lokalt plan yder Danmark støtte til
civilsamfundsorganisationer, der
fremmer demokratisk dialog og giver
stemme til marginaliserede grupper i
politiske processer.
Danmark bidrager også til bekæmpelsen
af seksuel og kønsbaseret vold ved at
støtte indsatser mod straffrihed for
menneskerettighedskrænkelser begået
under den syriske konflikt.
• Det er for eksempel sket gennem
danske bidrag til FN’s uafhængige
undersøgelsesmekanisme (IIIM) i
2017-2019 og gennem løbende støtte
til Syrian Network for Human Rights,
som indhenter beviser for krigsforbry
delser og andre menneskerettigheds
krænkelser med henblik på at holde
de skyldige ansvarlige.
28 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
-
-
-
-
-
’Callto Action’ initiativet
Danmark overtager i perioden
2021 – 2022 formandskabet for
det globale initiativ Call to Action
on Protection from Gender-Based
Violence in Emergencies.
Call to Action blev stiftet i 2013 og
samler pt. 87 partnere – stater,
donorer, FN-agenturer og civilsam
fundsorganisationer. Det globale
partnerskab arbejder for mere
fokus og forbedret respons og
forebyggelse af seksuel og kønsba
seret vold i humanitære konflikter.
Formandskabet vil muliggøre solide
danske fodaftryk for at fremme
konkrete indsatser i arbejdet med
kvinder, fred og sikkerhed.
Gennem det danske formandskab for
Call To Action initiativet (2021-2022) vil
Danmark tage lederskab for syste-
matisk at drive denne dagsorden - på
politisk niveau både internationalt, re
gionalt og på lokalt landeniveau samt
gennem konkret støtte til indsatser i
kriseramte lande.
I konfliktsituationer og humanitære
kriser vil vi fortsætte samarbejdet med
danske og internationale partnere,
særligt NGO’er og FN-organisationer,
for at sikre at støtte til bekæmpelse af
seksuel og kønsbaseret vold er tænkt
tilstrækkeligt ind i den danske udvik-
lingspolitiske og humanitære indsats.
For eksempel skal vores indsatser
tage højde for at understøtte tidlig
identifikation af risici for kønsbaseret
vold og overgreb og sætte ind med
forebyggende indsatser, der skaber
sikkerhed samt adgang til relevante
serviceydelser, herunder seksuelle og
reproduktive sundhedsydelser, samt
mental sundhed mv. Fra dansk side vil
vi arbejde mere målrettet, og derfor
sætte specifikke kriterier som forud
sætning for de danske støttemidler.
Under det danske lederskab af Call to
Action vil vi endvidere øge fokus på
evidens-baserede undersøgelser og
analyser, således at indsamlet data
kan informere og sikre, at indsatserne
bliver mere målrettede og mest effek
tivt forebygger og bekæmper seksuel
og kønsbaseret vold i den specifikke
lokale kontekst.
Vi skal investere i, at kvinder har mulig
hed for at være med til at bestemme,
hvordan deres samfund skal udvikle
sig og hvilke byggesten, der skal lægge
grunden til fremtiden, og at kvinder
har ressourcerne til at understøtte dem
selv og deres familier. En investering i
kvinderne er en investering i hele fami
liens ve og vel, herunder i uddannelse
og sundhed for børnene, og kommer
hele samfundet til gode.
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 29
-
-
-
- -
-
-
-
Danmark har længe været engageret
i Somalia, både politisk, humanitært,
udviklingsmæssigt og med regionale
freds- og stabiliseringsindsatser. Det er et
land, hvor behovet for en styrket indsats for
kvinder, fred og sikkerhed, er stort.
Somaliske kvinder er underrepræsenteret
i de formelle regeringsstrukturer og de
reelle magtstrukturer er, pga. de traditio
nelle klandynamikker, forbeholdt mænd.
Underrepræsentationen forværres af
fraværet af indflydelsesrige kvinderettig
hedsbevægelser og organisationer samt
et manglende fokus på beskyttelse af
kvinders rettigheder og bekæmpelse af
seksuel vold. Seksuel og kønsbaseret vold
og overgreb er udbredt og straffrihed er
normen
Danmark er i Somalia kendt for at fremme
kvinders og pigers rettigheder overfor
somaliske partnere og det internationale
samfund.
• Det vil vi skrue op for både i det
bilaterale og internationale samarbej
de i og om Somalia, og gerne i nordisk
regi, som lead på en fælles indsats
og igennem medformandskabet for
Group of Friends for Children Affected
by Armed Conflict in Somalia.
Igennem både landeprogrammet og
Freds- og Stabiliseringsprogrammet
arbejder Danmark direkte med WPS-dags
ordenen. Det gælder:
• Samarbejde med UNICEF om bekæm
pelse af SGBV
• Samarbejde med det somaliske menne
skerettighedsministerium om kapaci
tetsopbygning af somaliske institutioner
og lovudvikling, der beskytter piger og
kvinder
• Det danske stabiliseringsarbejde med
inddragelse af kvinder i fredsproces
ser, politisk dialog og øget politisk
repræsentation.
Somalia
30 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
- -
Målsætning 3.2: Nultolerance
over for seksuel udnyttelse og
kønskrænkende adfærd hos
vores samarbejdspartnere og i
egne rækker
Der har i de senere år været et stigende
fokus på risikoen for, at seksuel
udnyttelse, overgreb, magtmisbrug
og chikane, særligt over for kvinder og
børn, øges, når det internationale sam
fund engageres langvarigt i håndtering
af kriser og konflikter.
Danmark skal være blandt de lande
i verden, der markerer sig tydeligt
og handler resolut i arbejdet for at
forebygge og bekæmpe seksuelle
overgreb, udnyttelse og chikane inden
for udviklingsarbejdet og freds- og
sikkerhedsarbejdet bredt. Derfor vil vi
understøtte udviklingen af politikker
og strategier, der skal sikre systematisk
og rettidig imødegåelse af krænkende
adfærd. Arbejdet vil bl.a. tage udgangs
punkt i OECD/DAC’s anbefaling Ending
Sexual Exploitation, Abuse, and
Harassment in Development Co-opera
tion and Humanitarian Assistance.
Danmark vil arbejde for, at stater og
aktører reagerer rettidigt og effektivt
på anklager om seksuelle overgreb og
krænkelser begået af egne udsendte.
I humanitære kriser er kvinder og piger langt mere udsatte for seksuelle overgreb end mænd
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 31
-
-
-
-
-
-
Danmark vil desuden styrke forebyg
gelse og håndtering af sager om
kønskrænkende adfærd i egne insti
tutioner. Alle har et medansvar for, at
der opbygges en respektfuld arbejds
kultur, der forebygger og sanktionerer
kønskrænkende adfærd, og hvor
medarbejdere føler sig beskyttet, hørt,
støttet og værdsat.
En forbedret indsats mod kønskræn
kende adfærd handler om at sikre lige
stilling og ligebehandling og at sikre
solide systemer og processer. Mistanker
eller anklager om kønskrænkende
adfærd og overgreb skal undersøges
uden undtagelse og på en fortrolig og
etisk sensitiv måde, og medarbejdere
skal kunne gå til ledelsen med både
tidligere og aktuelle sager. Det gælder
for alle de involverede myndigheder.
Ud over den vigtige forebyggende
indsats vil vi sikre, at der følges op, at
overgrebspersoner og krænkere stilles
til ansvar, og at ofrene støttes. Skal det
lykkes, er der behov for, at ledelsen i de
forskellige myndigheder går forrest, og
at institutionerne har klare retningslinjer,
som efterleves af alle involverede parter.
Forsvarsministeriet lancerede i 2019 en
ny kampagne, der skal styrke indsatsen
mod kønskrænkende adfærd i Forsvaret
og på Forsvarsministeriets område og
sikre handling bag nultolerancen med
fokus på ledelsesansvar.
I Udenrigsministeriet er der skærpet
opmærksomhed på håndtering
af krænkende, uønsket seksuel
opmærksomhed. Det accepteres
ikke, at chefer og medarbejdere
i nogen enhed udsættes for eller
udsætter andre for mobning eller
uønsket seksuel opmærksomhed.
Der er iværksat en række tiltag med
henblik på at styrke gennemførelsen
af politikken, herunder direkte
ledelseskommunikation til chefer og
medarbejdere i hele ude- såvel som
hjemmetjenesten, tydeliggørelse af
klage- og rådgivningsmulighederne,
øget fokus på politikken i forbindelse
med onboarding og kompetenceud
viklingstiltag samt i trivselsmålinger.
Dansk politi skal både nationalt og
internationalt være en arbejdsplads,
hvor kønskrænkende adfærd ikke
tolereres. Der arbejdes proaktivt for
at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø,
ligesom forebyggelse og bekæmpelse
af kønskrænkende adfærd er en
del af den missionsforberedende
undervisning og uddannelse, som alle
polititjenestemænd skal gennemføre
forud for udsendelse.
Alle tre myndigheder opererer med
en politik om nultolerance over for al
kønskrænkende adfærd.
32 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
-
-
-
-
Vejen frem mod 2024
– fra ord til handling
Skal Danmark gøre sine nye politiske
ambitioner for kvinder, fred og sikker
hed til virkelighed, er der behov for,
på allerhøjeste niveau, igen at sætte
retningen for og prioritere WPS-arbejdet
samt opbygge kompetencer i relevante
ministerier og myndigheder. Den
tidligere omtalte evaluering i 2019 af de
seneste to danske handlingsplaner for
WPS konkluderede bl.a.:
• at manglende kompetencer i de
ansvarlige institutioner var en af år
sagerne til de begrænsede resultater
• at en vis mæthedsfornemmelse
ift. ligestillingsdagsordenen var
udbredt i de forskellige institutioner
• at civilsamfundet ikke var blevet
tilstrækkeligt inddraget i udvikling,
udmøntning og monitorering af
handlingsplanen
På denne baggrund prioriterer Danmark
derfor kompetenceudvikling på WPS-
området for alle de involverede instan
ser; Rigspolitiet, Udenrigsministeriet,
inklusiv ambassader, Forsvarsministeriet
samt underliggende myndigheder,
med det formål at øge kapaciteten til
at implementere og følge op på den
danske WPS-handlingsplan.
Det vil både være relevant med fælles
træning på tværs af de forskellige myn
digheder og medarbejdergrupper for
at fremme en fælles forståelse og en
tværgående tilgang til implementering
af handlingsplanen. Men også for mere
skræddersyet kompetenceudvikling
der tager hensyn til forskellige
jobfunktioner, operative niveauer og
geografisk kontekst.
Det vil ligeledes være muligt at
iværksætte studier/analyser for at
opnå et bedre forståelsesgrundlag for
specifikke emner inden for kvinder,
fred og sikkerhed.
De overordnede prioriteter og ambiti
oner for Danmarks implementering af
WPS er sammenfattet i resultatrammen,
som dermed opsummerer de strategi
ske mål, som Danmark vil arbejde for.
Handlingsplanen og resultatrammen
skal begge læses i sammenhæng
med de årlige implementeringsplaner
(hver involveret myndighed har sin
egen), som er en konkretisering af de
strategiske målsætninger. Det er i de
rullende implementeringsplaner vi på
aktivitetsniveau fortæller, hvad vi vil
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 33
-
- -
-
-
-
gøre for at styrke arbejdet med kvinder,
fred og sikkerhed. Handlingsplanen og
resultatrammen eksisterer ikke uden
implementeringsplanerne og vice versa.
Desuden vil vi inddrage alle interessere
de dele af civilsamfundet i implemen
teringen af handlingsplanen. Det vil
ske i det årlige kontaktforum, hvor
planens strategiske og overordnede
målsætninger drøftes og tryktestes,
samt i mere specialiserede underspor i
form af tematiske arbejdsgrupper, som
både kan følge planens tre hovedspor
og være tværgående.
Disse arbejdsgruppers sigte og formål
vil skulle etableres i samarbejde med
civilsamfundet, og implementerings
planerne bør være udgangspunktet
for drøftelserne. Endvidere bør WPS
være et element i de vanlige drøftelser
myndighederne har med NGO’erne,
fx i de årlige NGO-drøftelser med
Udenrigsministeriet.
Implementeringsplanerne muliggør
vigtig læring og erfaringsopsamling
og vil blive tilpasset løbende, i det om
fang det er nødvendigt. Ligeledes vil
den interministerielle arbejdsgruppe,
som i det daglige koordinerer indsatsen
med gennemførelsen af planen, lave
en årlig statusrapport om implemen
teringen. Det er vores redskab til at
måle og reflektere over de danske
indsatser og sikre, at de gode intentio
ner udstukket i handlingsplanen også
omsættes til konkrete resultater for
kvinder og piger i verdens konflikt- og
krisesituationer.
Det skylder vi både dem og os selv.
Kvinder i Mali deltager i en workshop om den regionale sikkerhedsstyrke, G5 Sahel fællesstyrken
34 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
-
RESULTATRAMME
1. Danmark som sikkerhedspolitisk aktør
Strategisk effekt / målsætning Outcomes
1.1. Dansk deltagelse i
internationale operationer,
missioner og freds- og
stabiliserings-indsatser
bidrager til, at køns
perspektivet er styrket
1.1.1. Danmark har forbedret viden om,
hvordan vores sikkerhedspolitiske engagemen
ter påvirker kvinder, piger, drenge og mænd
forskelligt.
1.1.2. Kønsperspektivet er systematisk tænkt
ind i planlægningen og udførelsen af sikker
hedspolitiske engagementer samt i arbejdet
med konfliktforebyggelse og fredsopbygning.
1.1.3. Indsatsen for at sikre, at udsendt dansk
personel har gennemgået relevant uddannelse
og træning inden udsendelse, er styrket.
1.1.4. Danmark har udnyttet strategiske
ledelsespositioner og prioriteret besættelse af
relevante rådgiverstillinger til at fremme fokus
på kvinder, fred og sikkerhed i internationale
missioner.
1.1.5. Danmark har styrket kønsperspektivet i
de samtænkte freds- og stabiliseringsindsatser,
herunder gennem Freds- og Stabiliseringsfonden.
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 35
-
-
-
Strategisk effekt / målsætning Outcomes
1.2. Dansk engagement
i internationale
sikkerhedspolitiske
organisationer har
styrket det multilaterale
sikkerhedspolitiske samarbejde
om kvinder, fred og sikkerhed
1.2.1. Danmark har arbejdet målrettet for og
bidraget til, at kønsperspektivet indarbejdes og
WPS-dagsordenen fremmes i regi af NATO
1.2.2. Danmark har styrket EU’s arbejde for at
integrere kvinder, fred og sikkerhed i de civile
krisestyringsindsatser samt i EU’s civilbeskyttel
sesmekanisme
1.2.3 Danmark har bidraget til at fastholde
og styrke fokus på arbejdet med at fremme
kvinder, fred og sikkerhed i FN ved at støtte FN’s
reformdagsordener på freds- og sikkerheds
området og ved at prioritere kvinder, fred og
sikkerhed som indsatsområde for det overord
nede danske engagement i FN.
36 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
2. Kvinders deltagelse i arbejdet
med fred og sikkerhed
Strategisk effekt / målsætning Outcomes
2.1. Danske globale indsatser
for fred og sikkerhed
har styrket kvinders
deltagelse i arbejdet med
konfliktforebyggelse,
konflikthåndtering og
fredsopbygning.
2.1.1. Danmark har bidraget til at fjerne
grundlæggende barrierer for kvinders deltagelse
ved at bidrage til øget sikkerhed for kvinder og
piger i konfliktområder og skrøbelige kontekster
2.1.2. Danmark har promoveret kvinders
deltagelse og engagement i arbejdet med fred
og sikkerhed, politiske beslutningsprocesser
og lokale forhold i de områder, hvor Danmark
er til stede, og har styrket dialogen med lokale
kvindelige aktører på alle niveauer.
2.1.3. Danmark har medvirket til at fremme
kvinders stemme og deltagelse igennem
samarbejde i nordisk regi og i multilaterale
organisationers og netværks arbejde med fred
og sikkerhed
2.1.4. Danmark har understøttet FN’s Gene
ralsekretærs reformarbejde og ambition for
at opnå større lighed mellem kønnene i de
udsendte uniformerede bidrag til FN’s fredsbe
varende missioner
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 37
-
-
Strategisk effekt / målsætning Outcomes
2.2. Danske kvinders
repræsentation og deltagelse i
arbejdet med fred og sikkerhed
er blevet styrket, både i de
militære og civile strukturer
2.2.1. Danmark har arbejdet for at leve op til
FN’s stigende målsætninger om andelen af
udsendte uniformerede kvinder.
2.2.2. Danmark har øget rekruttering, fast
holdelse og karrierefremme af kvinder i både
den civile og militære del af arbejdet med
fredsopbygning og sikkerhed, inklusiv i ledende
stillinger.
2.2.3. Danmark har øget andelen af kvinder,
der udsendes til internationale operationer
og missioner, herunder som del af Freds- og
Stabiliseringsberedskabet.
2.2.4. Danmark har styrket incitamentsstruk
turerne for kvinders engagement inden for
cyberområdet og i IT-sikkerhed.
38 Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed
-
-
-
3. SGBV og overgreb i
konfliktsituationer og indsatsen
mod kønskrænkende adfærd
Strategisk effekt / målsætning Outcomes
3.1. Danmark har medvirket
til at forebygge, imødegå
og beskytte individer imod
seksuel og kønsbaseret
vold i konfliktsituationer og
skrøbelige kontekster, samt at
hjælpe ofre på fode igen
3.1.1. Danmark har bidraget til den forebyg
gende indsats mod seksuel og kønsbaseret vold
(SGBV) gennem øget fokus på bekæmpelse af
straffrihed.
3.1.2. Danmark har, via sit formandskab for Call
to Action, taget lederskab for systematisk at dri
ve SGBV dagsordenen internationalt, regionalt
og lokalt samt bidraget til at lægge koordineret
politisk pres på aktører, der ikke anerkender
vigtigheden af forebyggelse, beskyttelse imod
og behandling af SGBV.
3.1.3. I samarbejde med vores partnere, bl.a.
FN og NGO’er, har Danmark øget indsatsen
for at implementere konkrete indsatser for
forebyggelse, beskyttelse og respons i forhold
til SGBV, herunder gennem arbejdet med
kønsulighed, styrket samarbejde med lokale
kvinde-ledede organisationer, sikret adgang til
basale seksuelle og reproduktive sundhedsydel
ser samt psykosocial støtte til ofrene for SGBV.
3.1.4. Danmark har bidraget til at styrke det
globale vidensgrundlag om SGBV gennem
støtte til evidens-baserede undersøgelser og
analyser, hvilket har bidraget til at sikre bedre
og mere effektive indsatser i de kontekster, vi
arbejder i.
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed 39
-
-
-
Strategisk effekt / målsætning Outcomes
3.2 Danmark har arbejdet
for at forebygge og imødegå
kønskrænkende adfærd hos
vores samarbejdspartnere
og i egne rækker med
udgangspunkt i en
nultolerancepolitik
3.2.1. Danmark har arbejdet for at stater og
aktører reagerer rettidigt på seksuel udnyttelse,
kønskrænkende adfærd og overgreb begået af
deres egne udsendte, civile såvel som militære.
3.2.2. Handlingsplanens involverede myndig
heder har styrket deres fokus på forebyggende
indsatser mod seksuel udnyttelse, kønskræn
kende adfærd og overgreb af enhver art i de
respektive organisationer.
3.2.3. De involverede myndigheder har
reageret prompte på alle sager om seksuel ud
nyttelse, kønskrænkende adfærd og overgreb,
både tidligere og aktuelle, med udgangspunkt i
en nultolerancepolitik.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 Copenhagen K
Tel: +45 33 92 00 00
Fax: 32 54 05 33
um@um.dk
www.um.dk


Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
1 2020 - 38202 Kontoret for Migration,
Nærområder og
Stabilisering (MNS)
22-12-2020
Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og
sikkerhed (2020-2024)
Til Folketingets Udenrigsudvalgs orientering oversendes hermed
Danmarks nye nationale handlingsplan for FN’s Sikkerhedsrådsresolution
1325 om kvinder, fred og sikkerhed for perioden 2020-2024.
Handlingsplanen er forankret hos Udenrigsministeriet,
Forsvarsministeriet og Justitsministeriet, repræsenteret ved Rigspolitiet.
Den blev lanceret d. 10. december 2020.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Folketingets Tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder 2020-21
SRSR Alm.del - Bilag 3
Offentligt