SOU alm. del - svar på spm. 791 om, hvilke klagemuligheder en borger har, i forhold til om folketingsvalgloven overholdes, herunder også mellem valg, fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. oktober 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 791 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares ende-
ligt.
Spørgsmål nr. 791:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen i SOU alm. del bilag 389? Vil ministeren
samtidig redegøre for, hvilke klagemuligheder en borger har, i forhold til om folke-
tingsvalgloven overholdes, herunder også mellem valg?”
Svar:
1. Grundlovens § 33 bestemmer, at Folketinget selv afgør gyldigheden af sine medlem-
mers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.
Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse er der således tillagt Folketinget en
enekompetence til at træffe afgørelse om gyldigheden af valg og fortabelse af valgbar-
hed. Folketingets afgørelser af valgenes gyldighed er en judiciel akt, og Folketinget er
ved afgørelsen heraf bundet af gældende ret, herunder bestemmelserne i folketings-
valgloven.
Folketingsvalglovens § 88, stk. 1, bestemmer, at enhver vælger kan klage over folke-
tingsvalg. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til social- og indenrigsministeren.
Klager skal være social- og indenrigsministeren i hænde senest ugedagen efter valgda-
gen.
Efter nyvalg foretager Folketinget af egen drift den almindelige prøvelse af valgene,
som er nødvendig for, at Folketinget kan træde i funktion. Reglerne herom findes i for-
retningsordenens § 1. I Folketingets første møde vælges der under forsæde af det med-
lem, som længst har haft sæde i Folketinget, en midlertidig formand til at lede for-
handlingerne, indtil den almindelige prøvelse af valgene har fundet sted. Derefter ned-
sætter Folketinget et foreløbigt udvalg på 21 medlemmer til prøvelse af valgene. Når
det foreløbige udvalg har afsluttet sin prøvelse af valgene, afgiver det indstilling til Fol-
ketinget.
Ved hver folketingssamlings begyndelse nedsætter Folketinget det stående Udvalg til
Valgs Prøvelse, jf. forretningsordenens § 7, stk. 1. Det stående Udvalg til Valgs Prøvelse
foretager prøvelse af valg, der ikke inden udvalgets nedsættelse er godkendt, fordi Fol-
ketinget ved den almindelige prøvelse af valgene har besluttet, at godkendelsen skulle
udsættes. Det stående Udvalg til Valgs Prøvelse foretager endvidere prøvelse af klager
vedrørende allerede godkendte valg og behandler spørgsmål om fortabelse af valgbar-
hed.
Sagsnr.
2020 - 9662
Doknr.
328053
Dato
22-12-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 791
Offentligt
2
Professor, dr.jur. Poul Andersen bemærker i Dansk Statsforfatningsret, 1954, side 277,
at en godkendelse af valg formentlig ikke kan tages tilbage, fordi der fremkommer nye
oplysninger om valgets udførelse, endsige fordi Folketinget ændrer den opfattelse,
som ligger til grund for godkendelsen. Han henviser i denne forbindelse til Højesterets
dom i Ugeskrift for Retsvæsen, årgang 1923, side 10, hvor Højesteret i en sag vedrø-
rende et sognerådsvalg udtalte, at et amtsråd ikke havde haft beføjelse til at omgøre
sin beslutning om valgets godkendelse, idet der ikke havde foreligget nye oplysninger
for amtsrådet, der kunne begrunde en omgørelse.
Heroverfor har professor, dr.jur. Peter Germer i Statsforfatningsret, 5. udgave, 2012,
side 71, bemærket følgende:
”Spørgsmålet om omgørelse af Folketingets valggodkendelse må undergives en selv-
stændig bedømmelse, der hverken direkte eller indirekte kan baseres på omgørelses-
synspunkter vedrørende kommunale valg. Hvis der opstår begrundet tvivl om rigtighe-
den af en af Folketinget truffet afgørelse vedrørende gyldigheden af valg, må det følge
af grundlovens § 33, at Folketinget er berettiget til at tage spørgsmålet op til realitets-
behandling og eventuelt omgøre sin beslutning. Det må herved tages i betragtning, at
Folketingets beslutninger om godkendelse af valg skal træffes hurtigt, og at det forelø-
bige udvalg til valgs prøvelse i vidt omfang er nødt til at støtte sig til Indenrigsministe-
riets vurderinger. En efterfølgende prøvelse af godkendte valg har ikke blot betydning
for det enkelte valg, men kan også være nødvendig for at sikre, at rigtige opgørelses-
metoder og fortolkninger anvendes ved fremtidige folketingsvalg.”
Social- og Indenrigsministeriet kan om praksis på området tilføje, at Folketinget i for-
året 1982 foretog en indgående prøvelse af et valg, der var godkendt den 22. december
1981. Ministeriet kan på den baggrund tilslutte sig Peter Germers retsopfattelse.
Hvis en vælger efter Folketingets godkendelse af et valg indgiver en klage, der rejser
begrundet tvivl om rigtigheden af Folketingets valggodkendelse, til Social- og Inden-
rigsministeriet, vil ministeriet i overensstemmelse med det ovenfor anførte oversende
klagen til Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse til eventuel videre behandling. Efter
udvalgets ønske vil ministeriet bistå med at oplyse sagens faktiske omstændigheder,
juridiske spørgsmål m.v.
Social- og Indenrigsministeriet kan særligt for så vidt angår kommunalbestyrelsernes
opgaver vedrørende folketingsvalg oplyse, at det kommunale og regionale tilsyn, som
varetages af Ankestyrelsen med ministeriet som overordnet tilsynsmyndighed, efter
ministeriets opfattelse som udgangspunkt ikke har kompetence til at behandle klager
over en kommunalbestyrelses varetagelse af disse opgaver.
Det kommunale og regionale tilsyn viger således for særlige tilsyns- og klagemyndig-
heder, hvilket i dette tilfælde vil være Folketinget, ligesom Folketinget må antages at
have en eneret til at tage stilling til gyldigheden af medlemmernes valg.
Det kommunale og regionale tilsyn vil dog ikke være afskåret fra at behandle en klage
over forhold vedrørende valget, som kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, hvis klage-
fristen for valgklager er udløbet, og Folketinget har afvist at behandle klagen som følge
heraf. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en til-
synssag.
3
Social- og Indenrigsministeriet vil desuden som det ansvarlige ressortministerium for
valglovgivningen – uanset det kommunale tilsyns eventuelle kompetence – kunne ud-
tale sig vejledende som sektortilsyn om en sag. Ministeriet har dog ikke kompetence til
at træffe bindende afgørelse.
Det kan tilføjes, at Folketingets Ombudsmand i en sag, der er gengivet i Folketingets
Ombudsmands beretning for 1981, side 9, tog stilling til en klage over Indenrigsmini-
steriets afvisning af en anmodning om at opføre et parti med bogstav- og partibeteg-
nelse på stemmesedlerne i Ribe Amt ved folketingsvalget den 8. december 1981. Om-
budsmanden udtalte, at da han måtte gå ud fra, at de spørgsmål, som Indenrigsmini-
steriet havde taget stilling til, ville kunne inddrages i Folketingets prøvelse af valgets
gyldighed, jf. grundlovens § 33, fandt han at måtte afstå fra på daværende tidspunkt at
behandle den foreliggende sag. Ombudsmanden henviste i udtalelsen til, at ombuds-
manden tidligere havde anset sig for inkompetent til at behandle klager vedrørende
folketingsvalg under henvisning til, at sådanne klager ifølge grundlovens § 33 og folke-
tingsvalglovens klageregler henhører under Folketinget. Ombudsmanden har i denne
forbindelse fremhævet, at der i medfør af folketingsvalglovens klageregler kan indgives
klager til Folketinget over valghandlingen i videste forstand, indbefattende valgets for-
beredelse, kandidatopstillingen, afstemningen og opgørelsen, men hvis Folketinget af-
viser en klage med den begrundelse, at spørgsmålet falder uden for Folketingets prø-
velsesret, vil der kunne klages til ombudsmanden.
2. Henvendelsen i SOU alm. del, bilag 389, handler om, hvorvidt folketingsvalglovens
§ 27, stk. 1, har været overholdt i en konkret sag i Silkeborg Kommune i forbindelse
med folketingsvalget den 5. juni 2019. I henvendelsen peges der på, at Gitte Willum-
sen, der var stedfortræder til valgbestyrelsen i Silkeborgkredsene og opstillet til valget,
ikke lovligt kunne være udpeget som stedfortræder, og der rejses en række spørgsmål
affødt heraf.
Social- og Indenrigsministeriet har indhentet en udtalelse fra Silkeborg Kommune, der
har oplyst følgende:
”Under henvisning til Valgenhedens e-mail af 9. oktober 2020 fremsendes her-
med Silkeborg Kommunes bemærkninger til sagen.
Valgbestyrelsen og Valgsekretariatet i Silkeborg Kommune er meget opmærk-
somme på, at al valglovgivning, herunder § 27, stk. 1 i Lov om valg til Folketin-
get bliver iagttaget og overholdt.
Udpegning af valgbestyrelsen
Silkeborg Kommune har igennem mange år haft tradition for, at Valgbestyrel-
serne for alle de kommende valg i en byrådsperiode vælges på det konstitue-
rende møde.
Det konstituerende møde for indeværende byrådsperiode (2018-21) blev afholdt
den 8. december 2017, og her valgte Byrådet følgende til Valgbestyrelsen for
Folketingsvalg, Valg til Europa-Parlamentet og Folkeafstemninger jfr. Folke-
tingsvalglovens § 23, stk. 1:
Medlemmer Stedfortræder (personlig)
Steen Vindum Flemming Heiberg
Søren Kristensen Lars Hansen
Rune Kristensen Kim N. Barslund
4
Martin Jakobsen Gitte Willumsen
Harry Madsen Kuno Danielsen
Møder i Valgbestyrelsen
Kort tid efter udskrivelse af Folketingsvalget til afholdelse den 5. juni 2019 blev
Valgbestyrelsen indkaldt til 1. møde, som blev afholdt mandag den 27. maj 2019.
Følgende fremgår af Valgsekretariatets valgmanual: ”Tjekke om opstillede kan-
didater er valgt til valgbestyrelsen. Hvis ja, skal stedfortræder indkaldes.”
Valgsekretariatet konstaterede, at der ikke blandt medlemmerne i Valgbestyrel-
sen var opstillede kandidater, og det var derfor ikke af dén årsag relevant at ind-
kalde stedfortrædere.
Imidlertid var Formanden for Valgbestyrelsen forhindret i at deltage på mødet,
hvorfor hans personlige stedfortræder Flemming Heiberg (ikke kandidat) blev
indkaldt til mødet. Øvrige medlemmer af Valgbestyrelsen deltog i mødet den 27.
maj 2019.
2. og sidste møde i Valgbestyrelsen blev afholdt i forbindelse med fintællingen
torsdag den 6. juni 2019. Alle medlemmer af Valgbestyrelsen deltog i dette
møde. Det var derfor ikke nødvendigt at indkalde stedfortrædere.
Gitte Willumsen har således ikke på noget tidspunkt deltaget i Valgbestyrelsens
møder i forbindelse med Folketingsvalget den 5. juni 2019.
Som dokumentation for hvem, der har deltaget på Valgbestyrelsesmøderne ved-
lægges udskrift af godkendelsesark fra vores mødeprotokol.
Valgstyrer på afstemningsstederne
Silkeborg Kommune har 30 afstemningssteder fordelt på 2 opstillingskredse.
På hvert afstemningssted er der udpeget 5 valgstyrere. Formanden for valgsty-
rerne er traditionelt én af de siddende byrådspolitikere. Gitte Willumsen har
igennem længere tid været formand for valgstyrerne på afstemningsstedet i
Funderhallen.
Til Folketingsvalget den 5. juni 2019 meldte Gitte Willumsen afbud. Partiet Ven-
stre indstillede Bent Jensen til posten som formand for valgstyrerne. Gitte Wil-
lumsen deltog således ikke i styringen af valghandlingen på valgdagen.
Det kan i øvrigt oplyses, at for at sikre overblik over eventuelle kandidater
blandt valgstyrerne/de tilforordnede vælgere fremgår følgende af Valgsekretari-
atets valgmanual: ”Tjekke om der blandt valgstyrerne/de tilforordnede er op-
stillede kandidater, som ikke vil kunne deltage i optællingen og fintællingen.”
Valgsekretariatet udsender på den baggrund lister over eventuelle kandidater til
sekretæren på hvert enkelt afstemningssted, så formanden for valgstyrerne
sammen med sekretæren kan sikre, at ingen kandidater kommer i nærheden af
stemmesedlerne i forbindelse med den foreløbige optælling på valgaftenen.
Fintællingen 6. juni 2019
Bemandingen til fintællingen varetages dels af valgstyrerformændene, sekretæ-
rer for valgstyrerne samt øvrigt administrativt personale.
5
Gitte Willumsen deltog ikke i fintællingen, og dermed ikke i opgørelsen af val-
get, da hun var opstillet som kandidat til Folketingsvalget.
Efter valget var fintalt, opgjort og indberettet til KMD’s valgsystem blev der ud-
skrevet en valgbog for hver opstillingskreds. Valgbestyrelsen underskrev de 2
valgbøger, som herefter blev indsendt til Social- og Indenrigsministeriet.
Valgdiæter
Valgbestyrelsen blev på mødet den 27. maj 2019 orienteret om, at Silkeborg By-
råd i mødet den 27. maj 2013 besluttede at fastholde udbetalingen af diæter jfr.
hovedbestemmelsen. Diæter for bl.a. deltagelse i Valgbestyrelsens møder ud-
gjorde derfor 425 kr. for møder under 4 timer og 850 kr. for møder over 4 timer.
Der er således kun udbetalt diæter til Valgbestyrelsens medlemmer og ikke til
stedfortrædere, hvis disse ikke har deltaget i Valgbestyrelsens møder.”
3. Senest når valg er udskrevet, vælges en valgbestyrelse for hver opstillingskreds. I
kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, vælges én valgbestyrelse, der er fælles
for alle opstillingskredse i kommunen. Dette følger af folketingsvalglovens § 23, stk. 1.
Ingen, der er opstillet som kandidat i storkredsen, kan vælges som medlem eller sted-
fortræder til valgbestyrelsen. Dette følger af folketingsvalglovens § 27, stk. 1.
Valgbestyrelsens opgaver er beskrevet i folketingsvalglovens § 23, stk. 2. Valgbestyrel-
sen tilvejebringer stemmesedler og opslag og forestår den endelige opgørelse af af-
stemningen i opstillingskredsen.
Det er sædvanligt, at kommunalbestyrelser vælger medlemmer og stedfortrædere til
valgbestyrelser allerede på det konstituerende møde, der afholdes i perioden den 1.-15.
december i valgåret, dvs. inden den nyvalgte kommunalbestyrelse tiltræder den 1. ja-
nuar i året efter valgåret.
Opstilling til folketingsvalg kan formelt først ske, når valget er udskrevet, jf. folketings-
valglovens § 33, 2. pkt. Forud for dette tidspunkt har valgbestyrelsen ingen opgaver.
Da Gitte Willumsen blev udpeget som stedfortræder i Silkeborg Kommunes valgbesty-
relse på det konstituerende møde, var hun således endnu ikke formelt opstillet som
kandidat til folketingsvalget i 2019. Jeg har derfor ingen bemærkninger til den oprin-
delige beslutning om at udpege Gitte Willumsen som stedfortræder i Silkeborg Kom-
munes valgbestyrelse.
Folketingsvalglovens § 27, stk. 1, indebærer dog, at folketingskandidater i en storkreds
hverken kan være medlemmer eller stedfortrædere i en valgbestyrelse. Når det står
klart, at et medlem eller en stedfortræder stiller op til folketingsvalget, skal der derfor
udpeges et nyt medlem eller en ny stedfortræder. Social- og Indenrigsministeriet har
dog noteret sig Silkeborg Kommunes oplysning om, at Gitte Willumsen ikke på noget
tidspunkt har været indkaldt som stedfortræder og derfor ikke har deltaget i nogen af
valgbestyrelsens møder. Ministeriet har ligeledes noteret sig Silkeborg Kommunes op-
lysning om, at Gitte Willumsen af denne årsag ikke har modtaget nogen diæter i for-
bindelse med hvervet.
4. En vælger, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som valgstyrer. Dette
følger af folketingsvalglovens § 29, stk. 3.
En kandidat, der er opstillet for et parti i storkredsen, kan ikke deltage i optællingen
af, hvor mange stemmer der er afgivet for det pågældende parti. En kandidat, der er
6
opstillet for et parti i storkredsen, kan ikke deltage i opgørelsen af, hvorledes de af-
givne stemmer for partiet fordeler sig på personlige stemmer for hver kandidat og par-
tistemmer. Dette følger af folketingsvalglovens § 74 a.
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at Gitte Willumsen ikke gav møde som
valgstyrer på valgdagen og heller ikke deltog i fintællingen af stemmerne dagen efter
valget.
Endelig har Social- og Indenrigsministeriet noteret sig, at det indgår i Silkeborg Kom-
munes valgmanual, at det skal tjekkes i forhold til såvel medlemmer af valgbestyrelsen
som valgstyrere, om der er nogen kandidater iblandt, med henblik på at der kan ind-
kaldes en stedfortræder for medlemmet af valgbestyrelsen, henholdsvis at det kan sik-
res, at valgstyreren ikke deltager i fintællingen af stemmerne for det parti, den pågæl-
dende er opstillet for.
Med venlig hilsen
Astrid Krag