Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


    L 132 - Høringssvar

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l132/bilag/1/2312001.pdf

    Retsudvalget 2020-21
    L 132 Bilag 1
    Offentligt
    From: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk>
    Sent: 04-12-2020 15:23:02 (UTC +01)
    To: £Strafferetskontoret (951s18) <Strafferetskontoret@jm.dk>
    Cc: Dommerforeningens bestyrelse <df_best@OestreLandsret.dk>; Carsten Kristian
    Vollmer <CarstenKristianVollmer@OestreLandsret.dk>; Helle Bertung <HelleBertung@VestreLandsret.dk>
    Subject: høringssvar 2020-023-0028
    Justitsministeriet
    Strafferetskontoret
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    Ved mail af 12. november 2020 har Justitsministeriet hørt blandt andre Dommerforeningen over
    et udkast til lov om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om
    hittegods (Gennemførelse af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2021-2024).
    Det fremgår blandt andet af lovudkastet, at afgørelse om edition i visse sager, hvor afgørelsen i
    dag træffes ved retskendelse, fremover skal kunne træffes af politiet alene. Forslaget er en del af
    regeringens oplæg til en ny aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2021-2024 og
    ventes at medføre en besparelse hos politiet på godt 8 millioner kr. om året.
    Efter lovudkastet skal politiet og anklagemyndigheden som udgangspunkt ikke længere indhente
    en forudgående retskendelse om edition i en række nærmere angivne tilfælde. Baggrunden herfor
    er ifølge bemærkningerne til lovudkastet, at politiet og anklagemyndigheden i dag bruger mange
    ressourcer på udarbejdelsen af anmodninger om editionskendelser vedrørende oplysninger fra
    banker mv. Det vurderes således at tage ca. 3 timer i politiet og 2 timer i anklagemyndigheden at
    forberede en editionskendelse, og herudover kan behovet for editionskendelser udgøre et
    forsinkende element i straffesagsbehandlingen, når politiet og anklagemyndigheden afventer
    rettens kendelse om edition. I forhold til gældende ret indebærer forslaget endvidere, at politiets
    beslutning kan træffes uden forudgående høring af den finansielle virksomhed mv., indgrebet
    retter sig mod.
    Dommerforeningen har drøftet lovudkastet på et bestyrelsesmøde
    At overlade politi og anklagemyndighed vurderingen af, om et indgreb – her edition – overholder
    betingelserne for et tvangsindgreb efter retsplejeloven, er et politisk valg.
    Dommerforeningen vil imidlertid fremhæve, at forslaget rejser væsentlige retssikkerhedsmæssige
    spørgsmål.
    Pålæg om edition gives tredjemand som led i efterforskningen af en lovovertrædelse. Afgørelse
    om editionspålæg træffes i dag af retten ved kendelse efter politiets begæring, jf. retsplejelovens
    § 806, stk. 1 og 2. Kravet om kendelse indebærer bl.a., at afgørelsen skal være begrundet, jf.
    retsplejelovens § 218, stk. 1, 1. pkt. Før retten træffer afgørelse, skal den, som indgrebet retter sig
    imod, have lejlighed til at udtale sig, jf. retsplejelovens § 807, stk. 7 og 8, og sigtedes forsvarer skal
    som udgangspunkt underrettes og er berettiget til at fremsætte bemærkninger, jf. § 748, stk. 2 og
    3.
    Justitsministeriet anfører i de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2, at der efter ministeriets
    opfattelse ikke vil være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med den foreslåede
    ordning. Om baggrunden herfor anføres alene: ”Der ændres således ikke på de materielle
    betingelser for at pålægge edition, ligesom den indgrebet retter sig mod, kan få rettens efter-
    følgende prøvelse af indgrebet.” Den særlige processuelle retsgaranti, der ligger i, at indgrebet –
    inden det foretages – skal forelægges retten, berøres således slet ikke. Rettens medvirken
    indebærer, at politiets og anklagemyndighedens anmodning om edition efterprøves af en uaf-
    hængig instans. Den omstændighed, at begæringen skal forelægges retten, nødvendiggør i sig selv
    en kvalitetssikring og herunder – må man forvente – en sikring af, at kun begæringer, som
    forventes at kunne føre til editionspålæg, forelægges retten. Kravet om retskendelse sikrer f.eks.
    også, at det ikke er politiet selv, der tager stilling til, om indgrebet står i misforhold til sagens
    betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages at medføre, jf. retsplejelovens
    § 805, stk. 1.
    Som anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget pkt. 2.1.3.7, vil politiet med den
    foreslåede ordning som noget nyt heller ikke skulle foretage høring af den, som indgrebet retter
    sig mod. Dermed er der en risiko for, at politiets oplysningsgrundlag er mangelfuldt. Det kan f.eks.
    tænkes at være af betydning for at kunne vurdere, om indgrebet er udelukket, fordi den
    pågældende er omfattet af vidnefritagelsesreglerne i retsplejelovens §§ 169-172, jf. § 804, stk. 2.
    Det er endvidere Dommerforeningens indtryk, at sager om edition fra retternes side behandles på
    en sådan måde, at det ikke er rimeligt at anse domstolskontrollen for et væsentligt forsinkende
    eller i øvrigt bureaukratisk element, jf. herved de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2. Efter
    gældende ret kan politiet i øvrigt i en særligt hastende sag træffe beslutningen på øjemedet.
    Det er i øvrigt Dommerforeningens opfattelse, at den relativt begrænsede mulige besparelse ikke
    står mål med den svækkelse af retssikkerheden, som en gennemførelse af forslaget vil indebære.
    Den tid, politi og anklagemyndighed efter det oplyste i dag anvender for at forberede en
    editionskendelse, er vel netop udtryk for, at politiets ønske om adgang til dokumenter hos
    tredjemand undergives en grundig behandling. Hvis den tid, der i dag anvendes til at forberede en
    editionskendelse, imidlertid som forudsat i væsentligt omfang skal reduceres, er det vanskeligt at
    forestille sig, at man – uanset at de materielle betingelser som anført i øvrigt opretholdes – kan
    opretholde den samme kvalitet af editionsbeslutningerne som nu.
    Lovforslagets øvrige dele giver ikke foreningen anledning til bemærkninger.
    Med venlig hilsen
    Mikael Sjöberg
    Mikael Sjöberg
    Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
    Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
    Københavns Byret
    Justitsministeriet
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    Præsidenten
    Domhusec, Nytorv 25
    1450 Khenhavn K.
    Tlf. 996870 15
    CVR 21 659509
    ;ttl ill Ii’ ion. Kbh @ (1011 stol.dk
    J.nr. 9099.2020.60
    Den 14. december 2020
    Ved en mail at 12. november 2020 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærknin
    ger til horing over udkast til forslag til lov om ændring at retsplejeloven, lov om våben og ek
    splosivstoffer og lov om hittegods (Gennemtørelse af aftale om politiets og anklagemyndighe
    dens økonomi i 2021-2024.
    Jeg skal i den anledning på vegne at byretspræsidenteme oplyse, at byretterne kan henholde
    sig til østre Landsrets udtalelse at 7. december 2020.
    Der henvises til J.nr. 2020-023-0028.
    Med venlig
    Se
    

    L 132 - Kommenteret høringsoversigt

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l132/bilag/1/2312002.pdf

    Slotsholmsgade 10
    1216 København K.
    T +45 7226 8400
    F +45 3393 3510
    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk
    Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
    F +4533933510
    www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
    KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
    Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
    (Gennemførelse af dele af aftale om politiets og anklagemyndighedens
    økonomi 2021-2023)
    I. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    Et udkast til lovforslag om forenkling af politiets adgang til bankoplysnin-
    ger, regulering af afgiftssatser på våbenområdet og effektiviseringer på hit-
    tegodsområdet har i perioden fra den 12. til den 25. november 2020 været
    sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
    Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,
    Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigs-
    advokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet, Amnesty International, Arbejderbe-
    vægelsens Erhvervsråd, Auktionslederforeningen, BL – Danmarks Almene
    Boliger, Børsmæglerforening Danmark, Copenhagen Business School –
    CBS) – CBS LAW – Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Danish Venture
    Capital and Private Equity Association, Danmarks Automobilforhandler
    Forening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Jurist-
    og Økonomforbund (DJØF), Danmarks Jægerforbund, Danmarks National-
    bank, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dan-
    marks Sportsfiskerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Akti-
    onærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-
    domsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk
    Gallerisammenslutning, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening
    - DIRF, Dansk Journalistforbund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Mili-
    taria Forening, Dansk Skytte Union, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
    Dato: 18. december 2020
    Kontor: Strafferetskontoret
    Sagsbeh: Peter Nørgaard
    Sagsnr.: 2020-023-0028
    Dok.: 1766626
    Retsudvalget 2020-21
    L 132 Bilag 1
    Offentligt
    2
    Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Guldsmede og Urma-
    gere, Danske Regioner, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Vå-
    benhandlere, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,
    Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening,
    Den Europæiske Centralbank (ECB), Det Kriminalpræventive Råd, DGI
    Skydning, Dommerfuldmægtigforeningen, Eksportkreditfonden, Erhvervs-
    lejernes Landsorganisation, Erhvervsstyrelsen, Faggruppen af Socialrådgi-
    vere i Kriminalforsorgen, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansfor-
    bundet, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
    Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængsels-
    inspektører, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Offent-
    lige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen Danske Reviso-
    rer, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, For-
    sikringsmæglernes Brancheforening, Friluftsrådet, Hjælp Voldsofre, FSR -
    danske revisorer, Fængselsforbundet, Garantifonden for indskydere og in-
    vestorer, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Krimi-
    nalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, HORESTA, Håndværksrådet, In-
    stitut for Menneskerettigheder, InvesteringsForeningsRådet, Jagttegnslæ-
    rerforeningen i Danmark, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Kura-
    torforeningen, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landbrug
    og Fødevarer, Landsdækkende Banker, Landsforeningen af Forsvarsadvo-
    kater, Landsforeningen KRIM, Lejernes Landsorganisation, Lokale Penge-
    institutter, Miljøstyrelsen, Nasdaq Copenhagen A/S, Nordisk Våbenforum,
    Offerrådgivningen, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk
    Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsom-
    budsmanden på Færøerne, SAVN, Syddansk Universitet – Juridisk Institut,
    Tekniq Arbejdsgiverne, Voldgiftsinstituttet, Voldgiftsnævnet for Bygge- og
    Anlægsvirksomhed, VP Securities A/S, Vaabenhistorisk Selskab, Western
    Union, Aalborg Universitet – Juridisk Institut, Aarhus Universitet – Juridisk
    Institut.
    Et udkast til lovforslag om ændring af lov om pas til danske statsborgere
    mv. (Inflationsregulering af gebyrer for udstedelse af pas samt regulering af
    gebyr for anskaffelse og fornyelse af pas i visse situationer som led i gen-
    nemførelse af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi) er
    sendt i høring i perioden fra den 18. december 2020 til den 8. januar 2021.
    For disse dele oversendes en supplerende kommenteret høringsoversigt efter
    udløbet af høringsfristen.
    II. Høringssvarene
    3
    1. Indledning
    Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
    Danmarks Jægerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk
    Erhverv, Dansk Land- og Strandjagt, Den Danske Dommerforening,
    Finans Danmark, Københavns Byret (på vegne af samtlige byretter)
    Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Nordisk Våbenforum, Østre
    Landsret og Vestre Landsret.
    Advokatrådet, Domstolsstyrelsen, Hjælp Voldsofre, Institut for Men-
    neskerettigheder, KL, Kriminalforsorgsforeningen og Politiforbundet
    har meddelt, at de ikke afgiver høringssvar, eller at de ikke har nogen be-
    mærkninger til lovforslaget.
    Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringsvar.
    Samtlige høringssvar med bemærkninger til lovforslaget er vedlagt.
    Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
    2. Generelt
    Danmarks Våbenhandlerforening og Landsforeningen af Forsvarsad-
    vokater udtrykker generelt utilfredshed med høringsfristen på to uger.
    3. Ændring af retsplejeloven
    3.1 Politiets adgang til at træffe afgørelse om edition af kontooplysnin-
    ger mv.
    Dansk Land- og Strandjagt anfører, at politiet stadig bør skulle have ret-
    tens kendelse for at indhente oplysninger om private bankkonti. Organisati-
    onen påpeger, at indestående på bankkonti i forvejen bliver indberettet til
    skattemyndighederne.
    Den Danske Dommerforening anfører, at det er et politisk valg, om politiet
    og anklagemyndigheden skal overlades vurderingen af, om et indgreb over-
    holder betingelserne herfor i retsplejeloven. Dommerforeningen anfører
    derudover, at der ligger en særlig retssikkerhedsgaranti i den forudgående
    domstolskontrol, hvor en uafhængig instans prøver, om betingelserne for
    edition er opfyldt, uanset om de materielle betingelser for edition fortsat vil
    4
    skulle være opfyldt. F.eks. sikrer kravet om forudgående retskendelse, at det
    ikke er politiet selv, der tager stilling til, om indgrebet står i misforhold til
    sagens betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages at
    medføre, jf. retsplejelovens § 805, stk. 1.
    Den Danske Dommerforening anfører videre, at den foreslåede ordning in-
    debærer, at der ikke skal foretages forudgående høring af den, som indgrebet
    retter sig mod. Dermed er der en risiko for, at politiets oplysningsgrundlag
    er mangelfuldt. Dette kan have betydning i forhold til at vurdere, om edition
    er udelukket som følge af en vidneudelukkelses- eller vidnefritagelsesgrund,
    jf. retsplejelovens §§ 169-171, jf. § 804, stk. 2.
    Det er i øvrigt Den Danske Dommerforenings indtryk, at sager om edition
    behandles på en sådan måde af retterne, at det ikke er rimeligt at anse dom-
    stolskontrollen for et væsentligt forsinkende eller i øvrigt bureaukratisk ele-
    ment. Foreningen bemærker i den forbindelse, at politiet vil have mulighed
    for at træffe afgørelse på øjemedet i særligt hastende sager (retsplejelovens
    § 806, stk. 4).
    Endelig bemærker Den Danske Dommerforening, at den forventede bespa-
    relse (ca. 8,5 mio. kr. årligt) efter foreningens opfattelse ikke står mål med
    den svækkelse af retssikkerheden, som forslaget vil indebære. Det er ifølge
    foreningen i øvrigt vanskeligt at forestille sig, at samme kvalitet af editions-
    pålæg kan opretholdes, hvis den tid, der i dag anvendes på at forberede af-
    gørelser om edition, skal reduceres i væsentligt omfang.
    Østre Landsret anfører, at forslaget om at give politiet kompetence til at
    træffe afgørelser om pålæg om edition bryder med det grundlæggende prin-
    cip om, at straffeprocessuelle indgreb som hovedregel – medmindre øjeme-
    det forspildes – alene kan gennemføres efter forudgående domstolskontrol,
    hvorved det sikres, at politiet har iagttaget de materielle betingelser for at
    foretage det påtænkte indgreb. Østre Landsret opfordrer til, at de retssikker-
    hedsmæssige aspekter af den foreslåede ændring af retstilstanden overvejes
    mere indgående, idet det bemærkes, at det forhold at de materielle betingel-
    ser for at foretage edition ikke foreslås ændret, vanskeligt i sig selv kan be-
    grunde, at en afskaffelse af betingelsen om retskendelse kan anses for rets-
    sikkerhedsmæssigt ubetænkelig. Østre Landsret tilslutter sig i øvrigt hø-
    ringssvaret fra Dommerforeningen.
    Københavns Byret henholder sig på vegne af samtlige byretter til Østre
    Landsrets høringssvar.
    5
    Vestre Landsret tilslutter sig høringssvaret fra Den Danske Dommerfor-
    ening.
    Finans Danmark udtrykker overordnet forståelse for de ressourcemæssige
    hensyn, der ligger bag lovforslaget. Foreningen er dog af den opfattelse, at
    den nuværende ordning med forudgående retskendelse sikrer en uvildig
    domstolskontrol af grundlaget for editionskendelser, der gennembryder
    bankhemmeligheden og giver adgang til oplysninger om private og om virk-
    somheder.
    Finans Danmark foreslår, at politiets kompetence til at træffe afgørelser om
    edition uden forudgående retskendelse skal underbygges med nærmere krav
    til politiets procedurer, og at forslaget bør modsvares af et krav om godken-
    delsesprocedure på højere niveau i den enkelte politikreds, således at editi-
    onsspørgsmålet ikke behandles samme sted som sagsbehandlingen af selve
    sagen.
    Endelig fremhæver Finans Danmark, at det bør fremgå af forarbejderne til
    den foreslåede bestemmelse, at de finansielle virksomheder skal kunne ud-
    levere oplysningerne uden, at der er en pligt for dem til at tage stilling til
    politiets begrundelse for at foretage indgrebet.
    Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder forslaget om at give poli-
    tiet kompetence til at træffe afgørelse om edition af kontooplysninger mv.
    uden forudgående retskendelse meget betænkeligt og udtryk for en glide-
    bane, da ressourcemæssige betragtninger ifølge foreningen altid vil tale
    imod, at domstolene involveres i politiets efterforskning.
    Foreningen bemærker videre, at materiale hos banker og andre finansielle
    virksomheder ikke er materiale, der kan gå tabt, mens retskendelse afventes.
    Endelig udtaler Landsforeningen af Forsvarsadvokater, at en ordning uden
    indhentelse af retskendelse bør kombineres med en pligt til, at politiet i vi-
    dest muligt omfang skal spørge den mistænkte, om denne frivilligt vil med-
    virke til, at banker og andre finansielle virksomheder udleverer oplysnin-
    gerne.
    For så vidt angår de udtrykte retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved,
    at politiet får kompetence til at træffe afgørelse om pålæg om edition uden
    forudgående retskendelse, skal Justitsministeriet generelt bemærke, at den
    6
    foreslåede ordning er begrænset til kontooplysninger mv. fra bestemte per-
    soner og virksomheder. Den foreslåede ordning giver ikke politiet kompe-
    tence til generelt at træffe afgørelser om edition. Som det fremgår af pkt.
    2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, vil der efter Justitsmi-
    nisteriets opfattelse ikke være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder for-
    bundet med ordningen. Der ændres således ikke på de materielle betingelser
    for at pålægge edition, ligesom den, som indgrebet retter sig imod, på be-
    gæring kan få rettens efterfølgende prøvelse af indgrebet. Det bemærkes
    endvidere, at kravet om kendelse i dag bl.a. betyder, at den, politiet f.eks.
    ønsker pålagt at udlevere oplysninger, har adgang til at udtale sig, før retten
    træffer afgørelse. De fleste pengeinstitutter har i praksis givet afkald på at
    udtale sig ved såkaldte afståelseserklæringer.
    Justitsministeriet skal særligt i forhold til domstolskontrollen bemærke, at
    den, som editionspålægget retter sig mod, vil have mulighed for efterføl-
    gende at indbringe dette for domstolene med henblik på at få dets lovlighed
    prøvet, jf. henvisning til § 806, stk. 4, i den foreslåede § 807, stk. 7, 3. pkt.
    Det forudsættes i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at politiet skal
    vejlede om dette. Der vil derfor være mulighed for domstolskontrol med po-
    litiets vurdering af, om editionsbetingelserne er opfyldt.
    I forhold til Den Danske Dommerforenings bemærkninger om, at domstols-
    kontrollen ikke er et væsentligt forsinkende element, og at det i hastende
    sager vil være muligt at træffe afgørelse på øjemedet, jf. retsplejelovens nu-
    gældende § 806, stk. 4, skal Justitsministeriet bemærke, at der ikke desto
    mindre er uforholdsmæssige ressourcer forbundet med indhentelse af editi-
    onskendelser på de områder, der omfattes af den foreslåede ordning.
    Justitsministeriet ønsker at mindske dette ressourceforbrug samt generelt at
    effektivisere efterforskningen af økonomisk kriminalitet
    Justitsministeriet bemærker videre i forhold til Landsforeningen af For-
    svarsadvokaters ønske om en pligt for politiet til i videst muligt omfang at
    søge de nødvendige oplysninger tilvejebragt fra den mistænkte af frivillig-
    hedens vej, at der for pålæg om edition gælder et almindeligt proportiona-
    litetsprincip, jf. retsplejelovens § 805, stk. 1 og 2. Dette vil indebære, at der
    ikke kan træffes afgørelse om edition i en situation, hvor oplysningerne me-
    ningsfyldt kan skaffes ved en mistænkts frivillige medvirken. Det må vurde-
    res konkret i den enkelte sag, om oplysningerne skal indhentes fra en mis-
    tænkt.
    7
    For så vidt angår Finans Danmarks bemærkninger om, at det bør anføres i
    bemærkningerne til lovforslaget, at de virksomheder, som et pålæg om edi-
    tion retter sig mod, ikke behøver forholde sig til politiets begrundelse, skal
    Justitsministeriet bemærke, at den, som editionspålægget retter sig mod, vil
    være forpligtet til at efterkomme pålægget, uanset om vedkommende er enig
    i begrundelsen eller ej. Der gælder således ikke en pligt for virksomheden
    til at forholde sig til begrundelsen. Som det fremgår af pkt. 2.1.3 i de almin-
    delige bemærkninger til lovforslaget, vil den, der efterkommer et editions-
    pålæg, ikke bryde en tavshedspligt.
    Videre skal Justitsministeriet i forhold til det af Finans Danmark anførte
    om, at der bør indføres en godkendelsesprocedure på højere niveau i politiet
    bemærke, at Justitsministeriet ikke finder anledning til at regulere den prak-
    tiske tilrettelæggelse af politiets arbejde i lovforslaget.
    Endelig skal Justitsministeriet i forhold til høringssvaret fra Dansk Land-
    og Strandjagt bemærke, at det forhold, at der måtte eksistere indberetnings-
    pligter til skattemyndighederne vedrørende de samme oplysninger, som er
    omfattet af den foreslåede ordning, ikke ændrer på, at der kan være behov
    for, at politiet får mulighed for at få de samme oplysninger udleveret som
    led i efterforskning af forbrydelser.
    4. Ændring af våbenloven
    4.1. Regulering og forenkling af afgiftssatser på våbenområdet
    Danmarks Jægerforbund er opmærksom på argumentet om, at der ikke er
    sket prisregulering på området siden 1990. Danmarks Jægerforbund anfører
    dog, at en så drastisk stigning, som der her er tale om, vil være særdeles
    voldsom for mange jægere.
    Danmarks Jægerforbund er i den grad imod en afgiftsstigning, særligt da
    serviceniveauet i Politiets Administrative Center blot bliver dårligere. Dan-
    marks Jægerforbund forventer med den forslåede afgiftsforhøjelse en dob-
    belt så god service – altså en maksimal sagsbehandlingstid på 10 dage eller
    derunder. Såfremt prisstigningerne gennemføres, anbefaler Danmarks Jæ-
    gerforbund desuden, at afgiftsstigningen i det mindste ikke gennemføres,
    før Politiets Administrative Center får implementeret sit nye IT-system, der
    forventeligt skal kunne levere et højere serviceniveau med hurtigere sags-
    behandling. Danmarks Jægerforbund mener, at der ikke bør opkræves flere
    8
    penge af de danske jægere, før myndighederne lever op til deres del af afta-
    len.
    Danmarks Våbenhandlerforening forholder sig yderst kritisk til den fore-
    slåede afgiftsforhøjelse og anfører, at der er tale om en markant forhøjelse
    af en afgift, der i forvejen pålægges våbenbrugere for at udøve deres hobby.
    Danmarks Våbenhandlerforening henviser til, at det fremgår af lovforslaget,
    at der forventes at være en ressourcebesparelse på administrativt arbejde ved
    at lave en enstrenget afgiftsstruktur. Danmarks Våbenhandlerforening anfø-
    rer, at det i lyset heraf virker paradoksalt, at afgiftssatsen hæves over for
    våbenbrugerne. Desuden anfører Danmarks Våbenhandlerforening, at langt
    størstedelen af fornyelserne må antages at kræve et minimum af administra-
    tivt arbejde, hvorfor afgiftsforhøjelsen dårligt kan ses som andet end en af-
    giftsopkrævning, der skal bruges andre steder i statsbudgettet. Danmarks
    Våbenhandlerforening anfører også, at Politiets Administrative Center står
    for at implementere en storstilet digitalisering, der angiveligt skal gøre ad-
    ministrationen mindre omkostningstung. Danmarks Våbenhandlerforening
    mener, at dette harmonerer meget dårligt med stigningen i afgifterne, der
    skal skabe et merprovenu for statskassen på ca. 14,3 millioner kroner.
    Danmarks Våbenhandlerforening finder det kritisabelt, at politiet ikke nød-
    vendigvis får tilført ressourcer som led i afgiftsforhøjelsen. Danmarks Vå-
    benhandlerforening henstiller derfor til, at afgiften for våbentilladelser bli-
    ver omlagt til et gebyr for dermed at sikre, at de ekstra midler tilføres poli-
    tiets arbejde med netop våbenbrugerne. Danmarks Våbenhandlerforening
    bemærker, at sagsbehandlingstiderne på våbenområdet i lang tid har været
    meget lange – i perioden efter sommerferien helt op til 8 uger.
    Dansk Erhverv henviser til, at formålet med lovforslaget er at sikre fuld
    finansiering for et styrket politi. Ved at forhøje afgiftssatsen på våbentilla-
    delser, uden at afgiften permanent er øremærket politiet, er Dansk Erhverv
    bekymret for, om afgiften reelt ender permanent hos politiet. Dansk Erhverv
    foreslår derfor i stedet, at afgiften ændres til et gebyr, der dækker politiets
    udgifter ved håndteringen af våbentilladelser. På den måde sikres det, at æn-
    dringerne i loven får direkte positiv effekt på politiets budgetter.
    Dansk Land- og Strandjagt anfører, at der er tale om en gigantisk særskat
    på en enkelt befolkningsgruppe, nemlig landets jægere. Dansk Land- og
    Strandjagt anfører desuden, at mange jægere vil skulle udskifte deres rifler,
    hvis bly bliver forbudt i riffelpatroner. Dansk Land- og Strandjagt finder det
    9
    særlig grelt, at en udskiftning til en bedre egnet riffel pålægges en skat på
    1.085 kr.
    Nordisk Våbenforum anfægter på det stærkeste rimeligheden af og grund-
    laget for, at man påtænker at forhøje afgiften i våbenloven således, at afgif-
    ten for våbentilladelse stiger til 1.085 kr. Nordisk Våbenforum anfører, at
    en afgift altid bør fastsættes ud fra den faktuelle udgift, som er forbundet
    med den ydelse, som afgiften er betaling for. Nordisk Våbenforum anfører
    desuden, at de har oplevet en stødt stigende behandlingstid på våbentilladel-
    ser, både for så vidt angår udstedelse og fornyelse.
    Nordisk Våbenforum mener også, at det digitale system, hvori man ansøger
    om udstedelse og fornyelse af tilladelser, ikke lever op til, hvad man kan
    forvente af et moderne system af sin art. Systemet anvender samtykkeerklæ-
    ringer, hvor ansøgeren samtykker til, at politiet slår ansøger op i politiets
    system med henblik på at få afklaret, om ansøger kan vandelsgodkendes.
    Samtykkeerklæringen skal printes ud, underskrives og indscannes af borge-
    ren frem for at give borgeren mulighed for at underskrive ansøgningen med
    NemID.
    Der er intet i Nordisk Våbenforums optik, der i henhold til det nuværende
    system og den nuværende servicegrad, fordrer eller retfærdiggør en så mar-
    kant stigning i afgiften for udstedelse og fornyelse af våbentilladelser. Fast-
    holdes det, at afgiften skal stige som angivet, er det Nordisk Våbenforums
    klare holdning, at det må og skal indebære, at man fra offentlig hånd for-
    pligter sig til at nedbringe sagsbehandlingstiden på udstedelse og fornyelse
    af tilladelser betydeligt. Vælger man at hæve afgiften som foreslået – uden
    at det kommer til udtryk i en markant forøgelse af servicegraden – vil Nor-
    disk Våbenforum fastholde, at der er tale om en skjult skat på våbenejerskab
    frem for en reel afgift til dækning af omkostningerne ved processen omkring
    udstedelse af tilladelser.
    Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget,
    har våbenlovens afgiftssatser været gældende siden 1990. Det fremgår des-
    uden, at våbenlovens satser i § 6 b, stk. 1, 1. pkt., og § 6 b, stk. 2, ikke har
    været underlagt løbende pris- og lønregulering. Den nominelle fastholdelse
    medfører, at afgiftsbeløbet udhules i takt med inflationsudviklingen. Med
    pris- og lønregulering vil taksterne på 840 kr. og 420 kr. fra 1990 svare til
    henholdsvis 1.430 kr. og 715 kr. i 2021.
    10
    For så vidt angår Nordisk Våbenforums og Dansk Erhvervs høringssvar om,
    at afgiftssatserne bør ændres og fastsættes til et gebyr ud fra den faktuelle
    udgift, således at politiets udgifter ved håndteringen af våbentilladelser
    dækkes, kan Justitsministeriet oplyse, at afgiftssatsen (beløbet) vil overstige
    de omkostninger (udgiften), som er forbundet med politiets ekspedition af
    sager om våbentilladelser, hvorfor beløbet ikke kan fastsættes som et gebyr,
    men skal fastsættes som en afgift ved lov. Justitsministeriet finder ikke, at
    afgiftssatserne bør fastsættes som et gebyr.
    For så vidt angår Nordisk Våbenforums høringssvar om det digitale system,
    hvori man ansøger om udstedelse og fornyelse af tilladelser, har Rigspolitiet
    den 4. december 2020 til Justitsministeriet oplyst, at projektet ”Nyt våben-
    register” er i gang med udvikling og konfiguration af et nyt våbenregister,
    som forventes at blive taget i anvendelse i tredje kvartal i 2021. Ud over en
    ny registerløsning arbejder man i projektet også på etablering af en ny selv-
    betjeningsløsning. Den nye selvbetjeningsløsning vil operere med NemID-
    validering i forhold til ansøgning af nye eller fornyelse af eksisterende til-
    ladelser. Ansøgningen vil anvende struktureret data, som vil lande struktu-
    reret i det det nye våbenregister. Dette for at lette ansøgningsprocessen for
    borgerne, optimere datakvaliteten samt sikre hurtigere sagsbehandling.
    For så vidt angår Danmarks Jægerforbund, Danmarks Våbenhandlerfor-
    ening og Nordisk Våbenforums bemærkninger om sagsbehandlingstiderne
    hos Politiets Administrative Center kan Justitsministeriet oplyse, at det er
    korrekt, at Politiets Administrative Centers (PAC) våbenafdeling i største-
    delen af 2020 har oplevet en sagsbehandlingstid, der ligger ud over de 20
    arbejdsdage (4 uger), som er målsætningen for afdelingens behandling af
    ansøgninger om våbentilladelse. PAC har i en udtalelse af den 20. oktober
    og en supplerende udtalelse af 4. december 2020 oplyst, at sagsbehand-
    lingstiden i januar 2020 for nye våbentilladelser var 20,8 dage og for vå-
    benfornyelser var 17,4 arbejdsdage. Sagsbehandlingstiden var i november
    2020 på 36,9 arbejdsdage for nye tilladelser og på 33,0 arbejdsdage for
    våbenfornyelser. Det bemærkes, at tallene for november måned er forelø-
    bige i den forstand, at PAC ikke har udarbejdet en endelig driftsrapport for
    våbenafdelingens sagsbehandlingstid i november måned. De anførte tal ba-
    serer sig derfor på afdelingens egen opgørelse af sagsbehandlingstiden.
    PAC har oplyst, at en del af forklaringen på den forlængede sagsbehand-
    lingstid har baggrund i situationen med covid-19. I marts 2020 blev våben-
    afdelingens medarbejdere frigjort til akutte administrative opgaver i myn-
    dighedernes fælles indsats. Afdelingen lukkede derfor ned op til højsæson,
    11
    hvilket har skabt en ophobning af ansøgninger. Samtidig blev medarbej-
    derne pålagt at arbejde hjemmefra for at mindske smitterisikoen, hvilket har
    betydet, at medarbejderne i en periode ikke kunne komme ind på arbejds-
    pladsen for at udsende våbentilladelser. En del medarbejdere har også væ-
    ret taget ud af afdelingens almindelige drift for at bidrage til udviklingspro-
    jekter, herunder udvikling af nyt våbenregister og en ny selvbetjeningsløs-
    ning, der skal gøre det lettere at ansøge om våbentilladelse digitalt. Rigs-
    politiets har desuden til Justitsministeriet oplyst, at der er gjort forskellige
    tiltag, som skal medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiderne på våben-
    området, f.eks. påtager medarbejderne sig overarbejde, PAC’s andre afde-
    linger bistår med at udsende våbentilladelser, og der er blevet ansat fem nye
    medarbejdere.
    For så vidt angår Dansk Land- og Strandjagts bemærkning om, at mange
    jægere vil skulle udskifte deres rifler, hvis bly bliver forbudt i riffelpatroner,
    kan Justitsministeriet oplyse, at bekendtgørelse om våben og ammunition,
    der må anvendes til jagt mv., henhører under Miljøministeriets område.
    4.2. Ophævelse af nedsat afgiftssats for personer som i forvejen har vå-
    bentilladelse
    Danmarks Jægerforbund anfører, at muligheden for at få nedsat afgiften
    til det halve, såfremt en ansøger allerede har betalt fuld afgift én gang, har
    været praksis i mange år, og at denne rabat er ganske uafhængig af eventu-
    elle prisindeksreguleringer. Danmarks Jægerforbund anbefaler på det kraf-
    tigste, at rabatten bibeholdes, uanset om man måtte vælge at indføre pris-
    stigninger. Danmarks Jægerforbund anfører desuden, at de danske jægere
    allerede betaler dyrt for at kunne gå på jagt.
    Nordisk Våbenforum anfægter på det stærkeste rimeligheden af, at den
    hidtidig praksis om, at efterfølgende tilladelser samt fornyelser af samme
    afregnes til halv afgift, bortfalder.
    Det fremgår af pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at
    afgiftssatsen i våbenlovens § 6 b, stk. 2, ikke har været underlagt løbende
    pris- og lønregulering. Den nominelle fastholdelse medfører, at afgiftsbelø-
    bet udhules i takt med inflationsreguleringen. Med pris- og lønregulering
    vil taksten på 420 kr. fra 1990 svare til 715 kr. i 2021. Desuden fremgår det,
    at Rigspolitiet har anført, at en forenklet afgiftsstruktur i form af ensartede
    afgifter for våbentilladelser bl.a. vil gøre borgerbetjeningen på våbenområ-
    det mere brugervenlig og lette politiets administration af afgiftssatserne.
    12
    4.3. Udbredelsen af våbentilladelser
    Danmarks Våbenhandlerforening kritiserer hensigten med afgiften på vå-
    bentilladelser – nemlig at denne skal have til formål at begrænse mængden
    af våbentilladelser i Danmark. Danmarks Våbenhandlerforening anfører, at
    der ikke er belæg for, at vandelsgodkendte våbenbrugere i dagens Danmark
    udgør nogen sikkerhedsrisiko, og at det er veldokumenteret, at den krimi-
    nelle underverden i dag skaffer våben af langt farligere karakter, end der
    bruges til jagt m.v. og ad helt andre kanaler end de legale. Danmarks Vå-
    benhandlerforening konstaterer derfor, at dette argument for afgiften på vå-
    bentilladelser i bedste fald er udtryk for symbolpolitik. Danmarks Våben-
    handlerforening går ind for en tryg og enkel våbenpolitik, hvilket Danmarks
    Våbenhandlerforening ikke mener, forslaget bidrager til. Danmarks Våben-
    handlerforening henviser derimod til, at forslaget vil belaste en hel branche
    – i et år som i forvejen har været ekstremt hårdt for detailhandlen generelt.
    Det bemærkes, at det ganske rigtigt fremgår af de almindelige bemærknin-
    ger til det lovforslag, hvor afgiften på 840 kr. i 1990 blev indsat i forbindelse
    med en nyaffattelse af våbenlovens § 6 b, at en væsentlig forhøjelse af beta-
    lingen for våbentilladelser ville kunne virke begrænsende på udbredelsen af
    våbentilladelser, jf. Folketingstidende 1989-1990, tillæg A, spalte 2494.
    Justitsministeriet bemærker, at hensigten med nærværende lovforslag, hvor
    de afgiftssatser, der blev indsat i loven 1990, reguleres svarende til en pris-
    og lønregulering af gennemsnittet af de to eksisterende takster til 2021-pris-
    og lønniveau, er at gøre borgerbetjeningen på våbenområdet mere bruger-
    venlig og lette politiets administration af afgiftssatserne.
    5. Begrænsning af politiets opgaver i forhold til hittegods
    Dansk Erhverv udtrykker forståelse for prioritering af politiets opgaver,
    herunder at politiets ressourcer alene anvendes til at håndtere hittegods af
    en vis værdi. Dansk Erhverv bakker imidlertid ikke op om, at den afledte
    konsekvens heraf bliver, at erhvervslivet skal overtage politiets opgaver
    med at håndtere hittegods af mindre værdi. Dansk Erhverv anfører i den
    forbindelse, at det som minimum bør sikres i loven, at den, der opbevarer
    hittegodset, kan kræve et rimeligt vederlag for opbevaringen. Endelig anfø-
    rer Dansk Erhverv, at det også bør sikres, at den, der opbevarer hittegodset,
    ikke har et selvstændigt økonomisk ansvar for hittegodsets bortkomst eller
    undergang.
    13
    Som anført under punkt 2.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
    lægges der med ændringen af hittegodsloven op til, at der skal ske en afbu-
    reaukratisering af hittegodsområdet, således at politiet fremover ikke i
    samme omfang som i dag skal opbevare og administrere store mængder af
    hittegods af ringe værdi.
    Med lovforslaget lægges der således op til, at hittegods fundet i offentlige
    institutioner, forretninger mv., som allerede efter de gældende regler kan
    opbevares af institutionen, forretningen mv. i indtil 30 dage, fremover ikke
    efterfølgende skal afleveres til politiet, men kan bortsælges, bortgives, de-
    strueres eller tages i brug af den pågældende institution, forretning mv., hvis
    ejeren af hittegodset ikke har henvendt sig for at få dette udleveret inden
    udløbet af de 30 dage. Pligten til at aflevere hittegods af ringe værdi til
    politiet inden for 30 dage erstattes dermed af en pligt til at opbevare hitte-
    godset i mindst 30 dage, hvorefter retten til at disponere over hittegodset vil
    overgå til institutionen, forretningen mv.
    Det bemærkes, at der ikke lægges op til at ændre selve vurderingen af, om
    et givent stykke hittegods er af ringe værdi eller værdifuldt. Som hidtil vil
    værdifulde genstande i form af f.eks. penge, smykker, elektronik, dyre be-
    klædningsgenstande og lignende snarest muligt skulle afleveres til politiet.
    Det følger af hittegodslovens § 3, at ejeren af hittegodset har krav på at få
    dette udleveret, når han melder sig og godtgør sin ret, inden det er bortsolgt,
    og når han betaler findeløn og de i anledning af fundet påløbne omkostnin-
    ger. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at hittegodsets udleve-
    ring gøres betinget af, at ejeren betaler de i anledning af fundet påløbne
    omkostninger, det vil navnlig sige omkostningerne ved optagelse i dagbla-
    dene af en meddelelse om fundet, men der kan også være påløbet andre om-
    kostninger, f.eks. omkostninger til transport af det fundne. Derimod betales
    der almindeligvis ikke vederlag for opbevaring af hittegodset, jf. Folketings-
    tidende 1949-50, tillæg A, spalte 3706.
    Det følger af hittegodslovens § 7a, at lovens §§ 2-7 ikke finder anvendelse
    på hittegods med en af politiet anslået værdi på under 500 kr.
    Det ses ikke særskilt reguleret i den gældende hittegodslov, om institutioner,
    forretninger mv. kan opkræve et vederlag i forbindelse med håndtering af
    hittegods af mindre værdi, som efter den gældende ordning kan opbevares
    af institutionen, forretningen mv. i indtil 30 dage. Med lovforslaget lægges
    der ligeledes op til ikke at regulere dette særskilt.
    14
    Der lægges med den foreslåede ændring af hittegodsloven ikke op til at æn-
    dre vurderingen af, hvornår der kan ifaldes et ansvar for hittegodsets bort-
    komst eller undergang. Efter omstændighederne vil der således kunne kræ-
    ves erstatning i medfør af dansk rets almindelige erstatningsretlige regler,
    hvis hittegodset f.eks. ikke opbevares på en forsvarlig måde.
    Som det fremgår under punkt 2.3.3 i de almindelige bemærkninger forud-
    sættes det, at institutionen, forretningen mv. opbevarer hittegodset på en
    forsvarlig måde, således at hittegodset ikke beskadiges eller går til grunde.
    Hittegodset skal således inden udløbet af 30-dagesperioden kunne udleveres
    til ejeren i passende stand (dvs. i væsentlig samme stand og mængde, som
    hittegodset blev fundet i), hvis denne henvender sig.
    III. Lovforslaget
    I forhold til det lovudkast, som har været sendt i høring, indeholder det frem-
    satte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer, men der er foretaget en-
    kelte mindre ændringer af sproglig og lovteknisk karakter samt enkelte præ-
    ciseringer.
    Det bemærkes i den forbindelse, at det i pkt. 2.1.3 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og i bemærkningerne til § 1, nr. 3, er præciseret, at den
    foreslåede § 806, stk. 7, omfatter oplysninger om en kundes aktiviteter på
    netbanker mv. og herved brug af NemID og anvendt IP-adresse. Der er alene
    tale om en præcisering, da disse oplysninger i forvejen ville være omfattet
    af den foreslåede § 806, stk. 7.
    

    L 132 - Oversendelsesbrev til Folketinget med høringssvar og høringsoversigt

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l132/bilag/1/2312003.pdf

    Slotsholmsgade 10
    1216 København K.
    T +45 7226 8400
    F +45 3393 3510
    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk
    Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
    F +4533933510
    www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
    Til orientering vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de
    modtagne høringsvar vedrørende lovforslag nr. L 132 om ændring af rets-
    plejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af aftale om
    politiets- og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023).
    Nick Hækkerup
    /
    Niklas Velling Johansen
    Folketinget
    Retsudvalget
    Christiansborg
    1240 København K
    Dato: 22. december 2020
    Kontor: Strafferetskontoret
    Sagsbeh: Peter Nørgaard
    Sagsnr.: 2020-023-0028
    Dok.: 1772947
    Retsudvalget 2020-21
    L 132 Bilag 1
    Offentligt