Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 132 Bilag 1
Offentligt
From: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk>
Sent: 04-12-2020 15:23:02 (UTC +01)
To: £Strafferetskontoret (951s18) <Strafferetskontoret@jm.dk>
Cc: Dommerforeningens bestyrelse <df_best@OestreLandsret.dk>; Carsten Kristian
Vollmer <CarstenKristianVollmer@OestreLandsret.dk>; Helle Bertung <HelleBertung@VestreLandsret.dk>
Subject: høringssvar 2020-023-0028
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Ved mail af 12. november 2020 har Justitsministeriet hørt blandt andre Dommerforeningen over
et udkast til lov om ændring af retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer og lov om
hittegods (Gennemførelse af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2021-2024).
Det fremgår blandt andet af lovudkastet, at afgørelse om edition i visse sager, hvor afgørelsen i
dag træffes ved retskendelse, fremover skal kunne træffes af politiet alene. Forslaget er en del af
regeringens oplæg til en ny aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2021-2024 og
ventes at medføre en besparelse hos politiet på godt 8 millioner kr. om året.
Efter lovudkastet skal politiet og anklagemyndigheden som udgangspunkt ikke længere indhente
en forudgående retskendelse om edition i en række nærmere angivne tilfælde. Baggrunden herfor
er ifølge bemærkningerne til lovudkastet, at politiet og anklagemyndigheden i dag bruger mange
ressourcer på udarbejdelsen af anmodninger om editionskendelser vedrørende oplysninger fra
banker mv. Det vurderes således at tage ca. 3 timer i politiet og 2 timer i anklagemyndigheden at
forberede en editionskendelse, og herudover kan behovet for editionskendelser udgøre et
forsinkende element i straffesagsbehandlingen, når politiet og anklagemyndigheden afventer
rettens kendelse om edition. I forhold til gældende ret indebærer forslaget endvidere, at politiets
beslutning kan træffes uden forudgående høring af den finansielle virksomhed mv., indgrebet
retter sig mod.
Dommerforeningen har drøftet lovudkastet på et bestyrelsesmøde
At overlade politi og anklagemyndighed vurderingen af, om et indgreb – her edition – overholder
betingelserne for et tvangsindgreb efter retsplejeloven, er et politisk valg.
Dommerforeningen vil imidlertid fremhæve, at forslaget rejser væsentlige retssikkerhedsmæssige
spørgsmål.
Pålæg om edition gives tredjemand som led i efterforskningen af en lovovertrædelse. Afgørelse
om editionspålæg træffes i dag af retten ved kendelse efter politiets begæring, jf. retsplejelovens
§ 806, stk. 1 og 2. Kravet om kendelse indebærer bl.a., at afgørelsen skal være begrundet, jf.
retsplejelovens § 218, stk. 1, 1. pkt. Før retten træffer afgørelse, skal den, som indgrebet retter sig
imod, have lejlighed til at udtale sig, jf. retsplejelovens § 807, stk. 7 og 8, og sigtedes forsvarer skal
som udgangspunkt underrettes og er berettiget til at fremsætte bemærkninger, jf. § 748, stk. 2 og
3.
Justitsministeriet anfører i de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2, at der efter ministeriets
opfattelse ikke vil være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med den foreslåede
ordning. Om baggrunden herfor anføres alene: ”Der ændres således ikke på de materielle
betingelser for at pålægge edition, ligesom den indgrebet retter sig mod, kan få rettens efter-
følgende prøvelse af indgrebet.” Den særlige processuelle retsgaranti, der ligger i, at indgrebet –
inden det foretages – skal forelægges retten, berøres således slet ikke. Rettens medvirken
indebærer, at politiets og anklagemyndighedens anmodning om edition efterprøves af en uaf-
hængig instans. Den omstændighed, at begæringen skal forelægges retten, nødvendiggør i sig selv
en kvalitetssikring og herunder – må man forvente – en sikring af, at kun begæringer, som
forventes at kunne føre til editionspålæg, forelægges retten. Kravet om retskendelse sikrer f.eks.
også, at det ikke er politiet selv, der tager stilling til, om indgrebet står i misforhold til sagens
betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages at medføre, jf. retsplejelovens
§ 805, stk. 1.
Som anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget pkt. 2.1.3.7, vil politiet med den
foreslåede ordning som noget nyt heller ikke skulle foretage høring af den, som indgrebet retter
sig mod. Dermed er der en risiko for, at politiets oplysningsgrundlag er mangelfuldt. Det kan f.eks.
tænkes at være af betydning for at kunne vurdere, om indgrebet er udelukket, fordi den
pågældende er omfattet af vidnefritagelsesreglerne i retsplejelovens §§ 169-172, jf. § 804, stk. 2.
Det er endvidere Dommerforeningens indtryk, at sager om edition fra retternes side behandles på
en sådan måde, at det ikke er rimeligt at anse domstolskontrollen for et væsentligt forsinkende
eller i øvrigt bureaukratisk element, jf. herved de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2. Efter
gældende ret kan politiet i øvrigt i en særligt hastende sag træffe beslutningen på øjemedet.
Det er i øvrigt Dommerforeningens opfattelse, at den relativt begrænsede mulige besparelse ikke
står mål med den svækkelse af retssikkerheden, som en gennemførelse af forslaget vil indebære.
Den tid, politi og anklagemyndighed efter det oplyste i dag anvender for at forberede en
editionskendelse, er vel netop udtryk for, at politiets ønske om adgang til dokumenter hos
tredjemand undergives en grundig behandling. Hvis den tid, der i dag anvendes til at forberede en
editionskendelse, imidlertid som forudsat i væsentligt omfang skal reduceres, er det vanskeligt at
forestille sig, at man – uanset at de materielle betingelser som anført i øvrigt opretholdes – kan
opretholde den samme kvalitet af editionsbeslutningerne som nu.
Lovforslagets øvrige dele giver ikke foreningen anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
Københavns Byret
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Præsidenten
Domhusec, Nytorv 25
1450 Khenhavn K.
Tlf. 996870 15
CVR 21 659509
;ttl ill Ii’ ion. Kbh @ (1011 stol.dk
J.nr. 9099.2020.60
Den 14. december 2020
Ved en mail at 12. november 2020 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærknin
ger til horing over udkast til forslag til lov om ændring at retsplejeloven, lov om våben og ek
splosivstoffer og lov om hittegods (Gennemtørelse af aftale om politiets og anklagemyndighe
dens økonomi i 2021-2024.
Jeg skal i den anledning på vegne at byretspræsidenteme oplyse, at byretterne kan henholde
sig til østre Landsrets udtalelse at 7. december 2020.
Der henvises til J.nr. 2020-023-0028.
Med venlig
Se


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af aftale om politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023)
I. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag om forenkling af politiets adgang til bankoplysnin-
ger, regulering af afgiftssatser på våbenområdet og effektiviseringer på hit-
tegodsområdet har i perioden fra den 12. til den 25. november 2020 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigs-
advokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet, Amnesty International, Arbejderbe-
vægelsens Erhvervsråd, Auktionslederforeningen, BL – Danmarks Almene
Boliger, Børsmæglerforening Danmark, Copenhagen Business School –
CBS) – CBS LAW – Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Danish Venture
Capital and Private Equity Association, Danmarks Automobilforhandler
Forening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Jurist-
og Økonomforbund (DJØF), Danmarks Jægerforbund, Danmarks National-
bank, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dan-
marks Sportsfiskerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Akti-
onærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-
domsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk
Gallerisammenslutning, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening
- DIRF, Dansk Journalistforbund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Mili-
taria Forening, Dansk Skytte Union, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Dato: 18. december 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Peter Nørgaard
Sagsnr.: 2020-023-0028
Dok.: 1766626
Retsudvalget 2020-21
L 132 Bilag 1
Offentligt
2
Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Guldsmede og Urma-
gere, Danske Regioner, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Vå-
benhandlere, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening,
Den Europæiske Centralbank (ECB), Det Kriminalpræventive Råd, DGI
Skydning, Dommerfuldmægtigforeningen, Eksportkreditfonden, Erhvervs-
lejernes Landsorganisation, Erhvervsstyrelsen, Faggruppen af Socialrådgi-
vere i Kriminalforsorgen, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansfor-
bundet, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængsels-
inspektører, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Offent-
lige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen Danske Reviso-
rer, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, For-
sikringsmæglernes Brancheforening, Friluftsrådet, Hjælp Voldsofre, FSR -
danske revisorer, Fængselsforbundet, Garantifonden for indskydere og in-
vestorer, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Krimi-
nalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, HORESTA, Håndværksrådet, In-
stitut for Menneskerettigheder, InvesteringsForeningsRådet, Jagttegnslæ-
rerforeningen i Danmark, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Kura-
torforeningen, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landbrug
og Fødevarer, Landsdækkende Banker, Landsforeningen af Forsvarsadvo-
kater, Landsforeningen KRIM, Lejernes Landsorganisation, Lokale Penge-
institutter, Miljøstyrelsen, Nasdaq Copenhagen A/S, Nordisk Våbenforum,
Offerrådgivningen, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk
Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsom-
budsmanden på Færøerne, SAVN, Syddansk Universitet – Juridisk Institut,
Tekniq Arbejdsgiverne, Voldgiftsinstituttet, Voldgiftsnævnet for Bygge- og
Anlægsvirksomhed, VP Securities A/S, Vaabenhistorisk Selskab, Western
Union, Aalborg Universitet – Juridisk Institut, Aarhus Universitet – Juridisk
Institut.
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om pas til danske statsborgere
mv. (Inflationsregulering af gebyrer for udstedelse af pas samt regulering af
gebyr for anskaffelse og fornyelse af pas i visse situationer som led i gen-
nemførelse af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi) er
sendt i høring i perioden fra den 18. december 2020 til den 8. januar 2021.
For disse dele oversendes en supplerende kommenteret høringsoversigt efter
udløbet af høringsfristen.
II. Høringssvarene
3
1. Indledning
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk
Erhverv, Dansk Land- og Strandjagt, Den Danske Dommerforening,
Finans Danmark, Københavns Byret (på vegne af samtlige byretter)
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Nordisk Våbenforum, Østre
Landsret og Vestre Landsret.
Advokatrådet, Domstolsstyrelsen, Hjælp Voldsofre, Institut for Men-
neskerettigheder, KL, Kriminalforsorgsforeningen og Politiforbundet
har meddelt, at de ikke afgiver høringssvar, eller at de ikke har nogen be-
mærkninger til lovforslaget.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringsvar.
Samtlige høringssvar med bemærkninger til lovforslaget er vedlagt.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
2. Generelt
Danmarks Våbenhandlerforening og Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater udtrykker generelt utilfredshed med høringsfristen på to uger.
3. Ændring af retsplejeloven
3.1 Politiets adgang til at træffe afgørelse om edition af kontooplysnin-
ger mv.
Dansk Land- og Strandjagt anfører, at politiet stadig bør skulle have ret-
tens kendelse for at indhente oplysninger om private bankkonti. Organisati-
onen påpeger, at indestående på bankkonti i forvejen bliver indberettet til
skattemyndighederne.
Den Danske Dommerforening anfører, at det er et politisk valg, om politiet
og anklagemyndigheden skal overlades vurderingen af, om et indgreb over-
holder betingelserne herfor i retsplejeloven. Dommerforeningen anfører
derudover, at der ligger en særlig retssikkerhedsgaranti i den forudgående
domstolskontrol, hvor en uafhængig instans prøver, om betingelserne for
edition er opfyldt, uanset om de materielle betingelser for edition fortsat vil
4
skulle være opfyldt. F.eks. sikrer kravet om forudgående retskendelse, at det
ikke er politiet selv, der tager stilling til, om indgrebet står i misforhold til
sagens betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages at
medføre, jf. retsplejelovens § 805, stk. 1.
Den Danske Dommerforening anfører videre, at den foreslåede ordning in-
debærer, at der ikke skal foretages forudgående høring af den, som indgrebet
retter sig mod. Dermed er der en risiko for, at politiets oplysningsgrundlag
er mangelfuldt. Dette kan have betydning i forhold til at vurdere, om edition
er udelukket som følge af en vidneudelukkelses- eller vidnefritagelsesgrund,
jf. retsplejelovens §§ 169-171, jf. § 804, stk. 2.
Det er i øvrigt Den Danske Dommerforenings indtryk, at sager om edition
behandles på en sådan måde af retterne, at det ikke er rimeligt at anse dom-
stolskontrollen for et væsentligt forsinkende eller i øvrigt bureaukratisk ele-
ment. Foreningen bemærker i den forbindelse, at politiet vil have mulighed
for at træffe afgørelse på øjemedet i særligt hastende sager (retsplejelovens
§ 806, stk. 4).
Endelig bemærker Den Danske Dommerforening, at den forventede bespa-
relse (ca. 8,5 mio. kr. årligt) efter foreningens opfattelse ikke står mål med
den svækkelse af retssikkerheden, som forslaget vil indebære. Det er ifølge
foreningen i øvrigt vanskeligt at forestille sig, at samme kvalitet af editions-
pålæg kan opretholdes, hvis den tid, der i dag anvendes på at forberede af-
gørelser om edition, skal reduceres i væsentligt omfang.
Østre Landsret anfører, at forslaget om at give politiet kompetence til at
træffe afgørelser om pålæg om edition bryder med det grundlæggende prin-
cip om, at straffeprocessuelle indgreb som hovedregel – medmindre øjeme-
det forspildes – alene kan gennemføres efter forudgående domstolskontrol,
hvorved det sikres, at politiet har iagttaget de materielle betingelser for at
foretage det påtænkte indgreb. Østre Landsret opfordrer til, at de retssikker-
hedsmæssige aspekter af den foreslåede ændring af retstilstanden overvejes
mere indgående, idet det bemærkes, at det forhold at de materielle betingel-
ser for at foretage edition ikke foreslås ændret, vanskeligt i sig selv kan be-
grunde, at en afskaffelse af betingelsen om retskendelse kan anses for rets-
sikkerhedsmæssigt ubetænkelig. Østre Landsret tilslutter sig i øvrigt hø-
ringssvaret fra Dommerforeningen.
Københavns Byret henholder sig på vegne af samtlige byretter til Østre
Landsrets høringssvar.
5
Vestre Landsret tilslutter sig høringssvaret fra Den Danske Dommerfor-
ening.
Finans Danmark udtrykker overordnet forståelse for de ressourcemæssige
hensyn, der ligger bag lovforslaget. Foreningen er dog af den opfattelse, at
den nuværende ordning med forudgående retskendelse sikrer en uvildig
domstolskontrol af grundlaget for editionskendelser, der gennembryder
bankhemmeligheden og giver adgang til oplysninger om private og om virk-
somheder.
Finans Danmark foreslår, at politiets kompetence til at træffe afgørelser om
edition uden forudgående retskendelse skal underbygges med nærmere krav
til politiets procedurer, og at forslaget bør modsvares af et krav om godken-
delsesprocedure på højere niveau i den enkelte politikreds, således at editi-
onsspørgsmålet ikke behandles samme sted som sagsbehandlingen af selve
sagen.
Endelig fremhæver Finans Danmark, at det bør fremgå af forarbejderne til
den foreslåede bestemmelse, at de finansielle virksomheder skal kunne ud-
levere oplysningerne uden, at der er en pligt for dem til at tage stilling til
politiets begrundelse for at foretage indgrebet.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder forslaget om at give poli-
tiet kompetence til at træffe afgørelse om edition af kontooplysninger mv.
uden forudgående retskendelse meget betænkeligt og udtryk for en glide-
bane, da ressourcemæssige betragtninger ifølge foreningen altid vil tale
imod, at domstolene involveres i politiets efterforskning.
Foreningen bemærker videre, at materiale hos banker og andre finansielle
virksomheder ikke er materiale, der kan gå tabt, mens retskendelse afventes.
Endelig udtaler Landsforeningen af Forsvarsadvokater, at en ordning uden
indhentelse af retskendelse bør kombineres med en pligt til, at politiet i vi-
dest muligt omfang skal spørge den mistænkte, om denne frivilligt vil med-
virke til, at banker og andre finansielle virksomheder udleverer oplysnin-
gerne.
For så vidt angår de udtrykte retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved,
at politiet får kompetence til at træffe afgørelse om pålæg om edition uden
forudgående retskendelse, skal Justitsministeriet generelt bemærke, at den
6
foreslåede ordning er begrænset til kontooplysninger mv. fra bestemte per-
soner og virksomheder. Den foreslåede ordning giver ikke politiet kompe-
tence til generelt at træffe afgørelser om edition. Som det fremgår af pkt.
2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, vil der efter Justitsmi-
nisteriets opfattelse ikke være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder for-
bundet med ordningen. Der ændres således ikke på de materielle betingelser
for at pålægge edition, ligesom den, som indgrebet retter sig imod, på be-
gæring kan få rettens efterfølgende prøvelse af indgrebet. Det bemærkes
endvidere, at kravet om kendelse i dag bl.a. betyder, at den, politiet f.eks.
ønsker pålagt at udlevere oplysninger, har adgang til at udtale sig, før retten
træffer afgørelse. De fleste pengeinstitutter har i praksis givet afkald på at
udtale sig ved såkaldte afståelseserklæringer.
Justitsministeriet skal særligt i forhold til domstolskontrollen bemærke, at
den, som editionspålægget retter sig mod, vil have mulighed for efterføl-
gende at indbringe dette for domstolene med henblik på at få dets lovlighed
prøvet, jf. henvisning til § 806, stk. 4, i den foreslåede § 807, stk. 7, 3. pkt.
Det forudsættes i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at politiet skal
vejlede om dette. Der vil derfor være mulighed for domstolskontrol med po-
litiets vurdering af, om editionsbetingelserne er opfyldt.
I forhold til Den Danske Dommerforenings bemærkninger om, at domstols-
kontrollen ikke er et væsentligt forsinkende element, og at det i hastende
sager vil være muligt at træffe afgørelse på øjemedet, jf. retsplejelovens nu-
gældende § 806, stk. 4, skal Justitsministeriet bemærke, at der ikke desto
mindre er uforholdsmæssige ressourcer forbundet med indhentelse af editi-
onskendelser på de områder, der omfattes af den foreslåede ordning.
Justitsministeriet ønsker at mindske dette ressourceforbrug samt generelt at
effektivisere efterforskningen af økonomisk kriminalitet
Justitsministeriet bemærker videre i forhold til Landsforeningen af For-
svarsadvokaters ønske om en pligt for politiet til i videst muligt omfang at
søge de nødvendige oplysninger tilvejebragt fra den mistænkte af frivillig-
hedens vej, at der for pålæg om edition gælder et almindeligt proportiona-
litetsprincip, jf. retsplejelovens § 805, stk. 1 og 2. Dette vil indebære, at der
ikke kan træffes afgørelse om edition i en situation, hvor oplysningerne me-
ningsfyldt kan skaffes ved en mistænkts frivillige medvirken. Det må vurde-
res konkret i den enkelte sag, om oplysningerne skal indhentes fra en mis-
tænkt.
7
For så vidt angår Finans Danmarks bemærkninger om, at det bør anføres i
bemærkningerne til lovforslaget, at de virksomheder, som et pålæg om edi-
tion retter sig mod, ikke behøver forholde sig til politiets begrundelse, skal
Justitsministeriet bemærke, at den, som editionspålægget retter sig mod, vil
være forpligtet til at efterkomme pålægget, uanset om vedkommende er enig
i begrundelsen eller ej. Der gælder således ikke en pligt for virksomheden
til at forholde sig til begrundelsen. Som det fremgår af pkt. 2.1.3 i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget, vil den, der efterkommer et editions-
pålæg, ikke bryde en tavshedspligt.
Videre skal Justitsministeriet i forhold til det af Finans Danmark anførte
om, at der bør indføres en godkendelsesprocedure på højere niveau i politiet
bemærke, at Justitsministeriet ikke finder anledning til at regulere den prak-
tiske tilrettelæggelse af politiets arbejde i lovforslaget.
Endelig skal Justitsministeriet i forhold til høringssvaret fra Dansk Land-
og Strandjagt bemærke, at det forhold, at der måtte eksistere indberetnings-
pligter til skattemyndighederne vedrørende de samme oplysninger, som er
omfattet af den foreslåede ordning, ikke ændrer på, at der kan være behov
for, at politiet får mulighed for at få de samme oplysninger udleveret som
led i efterforskning af forbrydelser.
4. Ændring af våbenloven
4.1. Regulering og forenkling af afgiftssatser på våbenområdet
Danmarks Jægerforbund er opmærksom på argumentet om, at der ikke er
sket prisregulering på området siden 1990. Danmarks Jægerforbund anfører
dog, at en så drastisk stigning, som der her er tale om, vil være særdeles
voldsom for mange jægere.
Danmarks Jægerforbund er i den grad imod en afgiftsstigning, særligt da
serviceniveauet i Politiets Administrative Center blot bliver dårligere. Dan-
marks Jægerforbund forventer med den forslåede afgiftsforhøjelse en dob-
belt så god service – altså en maksimal sagsbehandlingstid på 10 dage eller
derunder. Såfremt prisstigningerne gennemføres, anbefaler Danmarks Jæ-
gerforbund desuden, at afgiftsstigningen i det mindste ikke gennemføres,
før Politiets Administrative Center får implementeret sit nye IT-system, der
forventeligt skal kunne levere et højere serviceniveau med hurtigere sags-
behandling. Danmarks Jægerforbund mener, at der ikke bør opkræves flere
8
penge af de danske jægere, før myndighederne lever op til deres del af afta-
len.
Danmarks Våbenhandlerforening forholder sig yderst kritisk til den fore-
slåede afgiftsforhøjelse og anfører, at der er tale om en markant forhøjelse
af en afgift, der i forvejen pålægges våbenbrugere for at udøve deres hobby.
Danmarks Våbenhandlerforening henviser til, at det fremgår af lovforslaget,
at der forventes at være en ressourcebesparelse på administrativt arbejde ved
at lave en enstrenget afgiftsstruktur. Danmarks Våbenhandlerforening anfø-
rer, at det i lyset heraf virker paradoksalt, at afgiftssatsen hæves over for
våbenbrugerne. Desuden anfører Danmarks Våbenhandlerforening, at langt
størstedelen af fornyelserne må antages at kræve et minimum af administra-
tivt arbejde, hvorfor afgiftsforhøjelsen dårligt kan ses som andet end en af-
giftsopkrævning, der skal bruges andre steder i statsbudgettet. Danmarks
Våbenhandlerforening anfører også, at Politiets Administrative Center står
for at implementere en storstilet digitalisering, der angiveligt skal gøre ad-
ministrationen mindre omkostningstung. Danmarks Våbenhandlerforening
mener, at dette harmonerer meget dårligt med stigningen i afgifterne, der
skal skabe et merprovenu for statskassen på ca. 14,3 millioner kroner.
Danmarks Våbenhandlerforening finder det kritisabelt, at politiet ikke nød-
vendigvis får tilført ressourcer som led i afgiftsforhøjelsen. Danmarks Vå-
benhandlerforening henstiller derfor til, at afgiften for våbentilladelser bli-
ver omlagt til et gebyr for dermed at sikre, at de ekstra midler tilføres poli-
tiets arbejde med netop våbenbrugerne. Danmarks Våbenhandlerforening
bemærker, at sagsbehandlingstiderne på våbenområdet i lang tid har været
meget lange – i perioden efter sommerferien helt op til 8 uger.
Dansk Erhverv henviser til, at formålet med lovforslaget er at sikre fuld
finansiering for et styrket politi. Ved at forhøje afgiftssatsen på våbentilla-
delser, uden at afgiften permanent er øremærket politiet, er Dansk Erhverv
bekymret for, om afgiften reelt ender permanent hos politiet. Dansk Erhverv
foreslår derfor i stedet, at afgiften ændres til et gebyr, der dækker politiets
udgifter ved håndteringen af våbentilladelser. På den måde sikres det, at æn-
dringerne i loven får direkte positiv effekt på politiets budgetter.
Dansk Land- og Strandjagt anfører, at der er tale om en gigantisk særskat
på en enkelt befolkningsgruppe, nemlig landets jægere. Dansk Land- og
Strandjagt anfører desuden, at mange jægere vil skulle udskifte deres rifler,
hvis bly bliver forbudt i riffelpatroner. Dansk Land- og Strandjagt finder det
9
særlig grelt, at en udskiftning til en bedre egnet riffel pålægges en skat på
1.085 kr.
Nordisk Våbenforum anfægter på det stærkeste rimeligheden af og grund-
laget for, at man påtænker at forhøje afgiften i våbenloven således, at afgif-
ten for våbentilladelse stiger til 1.085 kr. Nordisk Våbenforum anfører, at
en afgift altid bør fastsættes ud fra den faktuelle udgift, som er forbundet
med den ydelse, som afgiften er betaling for. Nordisk Våbenforum anfører
desuden, at de har oplevet en stødt stigende behandlingstid på våbentilladel-
ser, både for så vidt angår udstedelse og fornyelse.
Nordisk Våbenforum mener også, at det digitale system, hvori man ansøger
om udstedelse og fornyelse af tilladelser, ikke lever op til, hvad man kan
forvente af et moderne system af sin art. Systemet anvender samtykkeerklæ-
ringer, hvor ansøgeren samtykker til, at politiet slår ansøger op i politiets
system med henblik på at få afklaret, om ansøger kan vandelsgodkendes.
Samtykkeerklæringen skal printes ud, underskrives og indscannes af borge-
ren frem for at give borgeren mulighed for at underskrive ansøgningen med
NemID.
Der er intet i Nordisk Våbenforums optik, der i henhold til det nuværende
system og den nuværende servicegrad, fordrer eller retfærdiggør en så mar-
kant stigning i afgiften for udstedelse og fornyelse af våbentilladelser. Fast-
holdes det, at afgiften skal stige som angivet, er det Nordisk Våbenforums
klare holdning, at det må og skal indebære, at man fra offentlig hånd for-
pligter sig til at nedbringe sagsbehandlingstiden på udstedelse og fornyelse
af tilladelser betydeligt. Vælger man at hæve afgiften som foreslået – uden
at det kommer til udtryk i en markant forøgelse af servicegraden – vil Nor-
disk Våbenforum fastholde, at der er tale om en skjult skat på våbenejerskab
frem for en reel afgift til dækning af omkostningerne ved processen omkring
udstedelse af tilladelser.
Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget,
har våbenlovens afgiftssatser været gældende siden 1990. Det fremgår des-
uden, at våbenlovens satser i § 6 b, stk. 1, 1. pkt., og § 6 b, stk. 2, ikke har
været underlagt løbende pris- og lønregulering. Den nominelle fastholdelse
medfører, at afgiftsbeløbet udhules i takt med inflationsudviklingen. Med
pris- og lønregulering vil taksterne på 840 kr. og 420 kr. fra 1990 svare til
henholdsvis 1.430 kr. og 715 kr. i 2021.
10
For så vidt angår Nordisk Våbenforums og Dansk Erhvervs høringssvar om,
at afgiftssatserne bør ændres og fastsættes til et gebyr ud fra den faktuelle
udgift, således at politiets udgifter ved håndteringen af våbentilladelser
dækkes, kan Justitsministeriet oplyse, at afgiftssatsen (beløbet) vil overstige
de omkostninger (udgiften), som er forbundet med politiets ekspedition af
sager om våbentilladelser, hvorfor beløbet ikke kan fastsættes som et gebyr,
men skal fastsættes som en afgift ved lov. Justitsministeriet finder ikke, at
afgiftssatserne bør fastsættes som et gebyr.
For så vidt angår Nordisk Våbenforums høringssvar om det digitale system,
hvori man ansøger om udstedelse og fornyelse af tilladelser, har Rigspolitiet
den 4. december 2020 til Justitsministeriet oplyst, at projektet ”Nyt våben-
register” er i gang med udvikling og konfiguration af et nyt våbenregister,
som forventes at blive taget i anvendelse i tredje kvartal i 2021. Ud over en
ny registerløsning arbejder man i projektet også på etablering af en ny selv-
betjeningsløsning. Den nye selvbetjeningsløsning vil operere med NemID-
validering i forhold til ansøgning af nye eller fornyelse af eksisterende til-
ladelser. Ansøgningen vil anvende struktureret data, som vil lande struktu-
reret i det det nye våbenregister. Dette for at lette ansøgningsprocessen for
borgerne, optimere datakvaliteten samt sikre hurtigere sagsbehandling.
For så vidt angår Danmarks Jægerforbund, Danmarks Våbenhandlerfor-
ening og Nordisk Våbenforums bemærkninger om sagsbehandlingstiderne
hos Politiets Administrative Center kan Justitsministeriet oplyse, at det er
korrekt, at Politiets Administrative Centers (PAC) våbenafdeling i største-
delen af 2020 har oplevet en sagsbehandlingstid, der ligger ud over de 20
arbejdsdage (4 uger), som er målsætningen for afdelingens behandling af
ansøgninger om våbentilladelse. PAC har i en udtalelse af den 20. oktober
og en supplerende udtalelse af 4. december 2020 oplyst, at sagsbehand-
lingstiden i januar 2020 for nye våbentilladelser var 20,8 dage og for vå-
benfornyelser var 17,4 arbejdsdage. Sagsbehandlingstiden var i november
2020 på 36,9 arbejdsdage for nye tilladelser og på 33,0 arbejdsdage for
våbenfornyelser. Det bemærkes, at tallene for november måned er forelø-
bige i den forstand, at PAC ikke har udarbejdet en endelig driftsrapport for
våbenafdelingens sagsbehandlingstid i november måned. De anførte tal ba-
serer sig derfor på afdelingens egen opgørelse af sagsbehandlingstiden.
PAC har oplyst, at en del af forklaringen på den forlængede sagsbehand-
lingstid har baggrund i situationen med covid-19. I marts 2020 blev våben-
afdelingens medarbejdere frigjort til akutte administrative opgaver i myn-
dighedernes fælles indsats. Afdelingen lukkede derfor ned op til højsæson,
11
hvilket har skabt en ophobning af ansøgninger. Samtidig blev medarbej-
derne pålagt at arbejde hjemmefra for at mindske smitterisikoen, hvilket har
betydet, at medarbejderne i en periode ikke kunne komme ind på arbejds-
pladsen for at udsende våbentilladelser. En del medarbejdere har også væ-
ret taget ud af afdelingens almindelige drift for at bidrage til udviklingspro-
jekter, herunder udvikling af nyt våbenregister og en ny selvbetjeningsløs-
ning, der skal gøre det lettere at ansøge om våbentilladelse digitalt. Rigs-
politiets har desuden til Justitsministeriet oplyst, at der er gjort forskellige
tiltag, som skal medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiderne på våben-
området, f.eks. påtager medarbejderne sig overarbejde, PAC’s andre afde-
linger bistår med at udsende våbentilladelser, og der er blevet ansat fem nye
medarbejdere.
For så vidt angår Dansk Land- og Strandjagts bemærkning om, at mange
jægere vil skulle udskifte deres rifler, hvis bly bliver forbudt i riffelpatroner,
kan Justitsministeriet oplyse, at bekendtgørelse om våben og ammunition,
der må anvendes til jagt mv., henhører under Miljøministeriets område.
4.2. Ophævelse af nedsat afgiftssats for personer som i forvejen har vå-
bentilladelse
Danmarks Jægerforbund anfører, at muligheden for at få nedsat afgiften
til det halve, såfremt en ansøger allerede har betalt fuld afgift én gang, har
været praksis i mange år, og at denne rabat er ganske uafhængig af eventu-
elle prisindeksreguleringer. Danmarks Jægerforbund anbefaler på det kraf-
tigste, at rabatten bibeholdes, uanset om man måtte vælge at indføre pris-
stigninger. Danmarks Jægerforbund anfører desuden, at de danske jægere
allerede betaler dyrt for at kunne gå på jagt.
Nordisk Våbenforum anfægter på det stærkeste rimeligheden af, at den
hidtidig praksis om, at efterfølgende tilladelser samt fornyelser af samme
afregnes til halv afgift, bortfalder.
Det fremgår af pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at
afgiftssatsen i våbenlovens § 6 b, stk. 2, ikke har været underlagt løbende
pris- og lønregulering. Den nominelle fastholdelse medfører, at afgiftsbelø-
bet udhules i takt med inflationsreguleringen. Med pris- og lønregulering
vil taksten på 420 kr. fra 1990 svare til 715 kr. i 2021. Desuden fremgår det,
at Rigspolitiet har anført, at en forenklet afgiftsstruktur i form af ensartede
afgifter for våbentilladelser bl.a. vil gøre borgerbetjeningen på våbenområ-
det mere brugervenlig og lette politiets administration af afgiftssatserne.
12
4.3. Udbredelsen af våbentilladelser
Danmarks Våbenhandlerforening kritiserer hensigten med afgiften på vå-
bentilladelser – nemlig at denne skal have til formål at begrænse mængden
af våbentilladelser i Danmark. Danmarks Våbenhandlerforening anfører, at
der ikke er belæg for, at vandelsgodkendte våbenbrugere i dagens Danmark
udgør nogen sikkerhedsrisiko, og at det er veldokumenteret, at den krimi-
nelle underverden i dag skaffer våben af langt farligere karakter, end der
bruges til jagt m.v. og ad helt andre kanaler end de legale. Danmarks Vå-
benhandlerforening konstaterer derfor, at dette argument for afgiften på vå-
bentilladelser i bedste fald er udtryk for symbolpolitik. Danmarks Våben-
handlerforening går ind for en tryg og enkel våbenpolitik, hvilket Danmarks
Våbenhandlerforening ikke mener, forslaget bidrager til. Danmarks Våben-
handlerforening henviser derimod til, at forslaget vil belaste en hel branche
– i et år som i forvejen har været ekstremt hårdt for detailhandlen generelt.
Det bemærkes, at det ganske rigtigt fremgår af de almindelige bemærknin-
ger til det lovforslag, hvor afgiften på 840 kr. i 1990 blev indsat i forbindelse
med en nyaffattelse af våbenlovens § 6 b, at en væsentlig forhøjelse af beta-
lingen for våbentilladelser ville kunne virke begrænsende på udbredelsen af
våbentilladelser, jf. Folketingstidende 1989-1990, tillæg A, spalte 2494.
Justitsministeriet bemærker, at hensigten med nærværende lovforslag, hvor
de afgiftssatser, der blev indsat i loven 1990, reguleres svarende til en pris-
og lønregulering af gennemsnittet af de to eksisterende takster til 2021-pris-
og lønniveau, er at gøre borgerbetjeningen på våbenområdet mere bruger-
venlig og lette politiets administration af afgiftssatserne.
5. Begrænsning af politiets opgaver i forhold til hittegods
Dansk Erhverv udtrykker forståelse for prioritering af politiets opgaver,
herunder at politiets ressourcer alene anvendes til at håndtere hittegods af
en vis værdi. Dansk Erhverv bakker imidlertid ikke op om, at den afledte
konsekvens heraf bliver, at erhvervslivet skal overtage politiets opgaver
med at håndtere hittegods af mindre værdi. Dansk Erhverv anfører i den
forbindelse, at det som minimum bør sikres i loven, at den, der opbevarer
hittegodset, kan kræve et rimeligt vederlag for opbevaringen. Endelig anfø-
rer Dansk Erhverv, at det også bør sikres, at den, der opbevarer hittegodset,
ikke har et selvstændigt økonomisk ansvar for hittegodsets bortkomst eller
undergang.
13
Som anført under punkt 2.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
lægges der med ændringen af hittegodsloven op til, at der skal ske en afbu-
reaukratisering af hittegodsområdet, således at politiet fremover ikke i
samme omfang som i dag skal opbevare og administrere store mængder af
hittegods af ringe værdi.
Med lovforslaget lægges der således op til, at hittegods fundet i offentlige
institutioner, forretninger mv., som allerede efter de gældende regler kan
opbevares af institutionen, forretningen mv. i indtil 30 dage, fremover ikke
efterfølgende skal afleveres til politiet, men kan bortsælges, bortgives, de-
strueres eller tages i brug af den pågældende institution, forretning mv., hvis
ejeren af hittegodset ikke har henvendt sig for at få dette udleveret inden
udløbet af de 30 dage. Pligten til at aflevere hittegods af ringe værdi til
politiet inden for 30 dage erstattes dermed af en pligt til at opbevare hitte-
godset i mindst 30 dage, hvorefter retten til at disponere over hittegodset vil
overgå til institutionen, forretningen mv.
Det bemærkes, at der ikke lægges op til at ændre selve vurderingen af, om
et givent stykke hittegods er af ringe værdi eller værdifuldt. Som hidtil vil
værdifulde genstande i form af f.eks. penge, smykker, elektronik, dyre be-
klædningsgenstande og lignende snarest muligt skulle afleveres til politiet.
Det følger af hittegodslovens § 3, at ejeren af hittegodset har krav på at få
dette udleveret, når han melder sig og godtgør sin ret, inden det er bortsolgt,
og når han betaler findeløn og de i anledning af fundet påløbne omkostnin-
ger. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at hittegodsets udleve-
ring gøres betinget af, at ejeren betaler de i anledning af fundet påløbne
omkostninger, det vil navnlig sige omkostningerne ved optagelse i dagbla-
dene af en meddelelse om fundet, men der kan også være påløbet andre om-
kostninger, f.eks. omkostninger til transport af det fundne. Derimod betales
der almindeligvis ikke vederlag for opbevaring af hittegodset, jf. Folketings-
tidende 1949-50, tillæg A, spalte 3706.
Det følger af hittegodslovens § 7a, at lovens §§ 2-7 ikke finder anvendelse
på hittegods med en af politiet anslået værdi på under 500 kr.
Det ses ikke særskilt reguleret i den gældende hittegodslov, om institutioner,
forretninger mv. kan opkræve et vederlag i forbindelse med håndtering af
hittegods af mindre værdi, som efter den gældende ordning kan opbevares
af institutionen, forretningen mv. i indtil 30 dage. Med lovforslaget lægges
der ligeledes op til ikke at regulere dette særskilt.
14
Der lægges med den foreslåede ændring af hittegodsloven ikke op til at æn-
dre vurderingen af, hvornår der kan ifaldes et ansvar for hittegodsets bort-
komst eller undergang. Efter omstændighederne vil der således kunne kræ-
ves erstatning i medfør af dansk rets almindelige erstatningsretlige regler,
hvis hittegodset f.eks. ikke opbevares på en forsvarlig måde.
Som det fremgår under punkt 2.3.3 i de almindelige bemærkninger forud-
sættes det, at institutionen, forretningen mv. opbevarer hittegodset på en
forsvarlig måde, således at hittegodset ikke beskadiges eller går til grunde.
Hittegodset skal således inden udløbet af 30-dagesperioden kunne udleveres
til ejeren i passende stand (dvs. i væsentlig samme stand og mængde, som
hittegodset blev fundet i), hvis denne henvender sig.
III. Lovforslaget
I forhold til det lovudkast, som har været sendt i høring, indeholder det frem-
satte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer, men der er foretaget en-
kelte mindre ændringer af sproglig og lovteknisk karakter samt enkelte præ-
ciseringer.
Det bemærkes i den forbindelse, at det i pkt. 2.1.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger og i bemærkningerne til § 1, nr. 3, er præciseret, at den
foreslåede § 806, stk. 7, omfatter oplysninger om en kundes aktiviteter på
netbanker mv. og herved brug af NemID og anvendt IP-adresse. Der er alene
tale om en præcisering, da disse oplysninger i forvejen ville være omfattet
af den foreslåede § 806, stk. 7.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Til orientering vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de
modtagne høringsvar vedrørende lovforslag nr. L 132 om ændring af rets-
plejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af aftale om
politiets- og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023).
Nick Hækkerup
/
Niklas Velling Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 22. december 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Peter Nørgaard
Sagsnr.: 2020-023-0028
Dok.: 1772947
Retsudvalget 2020-21
L 132 Bilag 1
Offentligt