Skriftlig fremsættelse (22. december 2020)

Skriftlig fremsættelse (22. december 2020)
Justitsministeren (Nick Hækkerup):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af aftale om
politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023)
(Lovforslag nr. L 132)
Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socia‐
listisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkepar‐
ti og Nye Borgerlige har den 15. december 2020 indgået
en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2023.
Aftalen sikrer bl.a. et mere robust og nærværende politi,
der er tættere på borgerne, og som samtidig er bedre rustet
til at følge med udviklingen i kriminaliteten, der er blevet
mere global, digital og kompleks. Endvidere sikrer aftalen
en styrket straffesagsbehandling i politiet og anklagemyn‐
digheden, som bl.a. skal nedbringe sagsbehandlingstiden i
straffesager.
Aftaleparterne er enige om en fuld finansiering af aftalen,
der bl.a. omfatter en række moderniserings- og effektivise‐
ringsinitiativer, som skal understøtte, at politiet og anklage‐
myndigheden fortsat forbedrer opgaveløsningen og bliver
mere effektive. Dette lovforslag har til formål at gennemføre
den del af finansieringen på Justitsministeriets område, som
kræver lovændringer.
Lovforslaget indeholder et forslag om at forenkle politi‐
ets adgang til at indhente oplysninger, som finansielle virk‐
somheder mv. er i besiddelse af. Navnlig i sager vedrøren‐
de efterforskning af økonomisk kriminalitet skal der ofte
indhentes et stort antal retskendelser med henblik på at få
udleveret materiale hos bl.a. banker og andre finansielle
virksomheder, hvilket forsinker efterforskningen og lægger
beslag på ressourcer hos politiet, anklagemyndigheden og
domstolene. Det foreslås derfor, at politiet fremover skal
kunne træffe afgørelse om edition af oplysninger fra banker
og andre finansielle virksomheder uden indhentelse af rets‐
kendelse.
Det foreslås endvidere, at der sker en inflationsregulering
og forenkling af afgiftssatserne på våbenområdet. De nuvæ‐
rende satser er ikke blevet reguleret siden 1990.
Der foreslås herudover en ændring af lov om hittegods
med henblik på afbureaukratisering af hittegodsområdet.
Politiet bruger i dag væsentlige ressourcer på hittegods‐
området, som med fordel kan afbureaukratiseres. Med hen‐
blik på at optimere ressourceanvendelsen og afbureaukrati‐
sere området, foreslås det at ændre hittegodsloven, således
at politiets opgaver vedrørende hittegods begrænses til de
områder, hvor politiets involvering vurderes at være nødven‐
dig. Med lovforslaget lægges der således bl.a. op til, at
hittegods fundet i offentlige institutioner, forretninger mv.,
som allerede efter de gældende regler kan opbevares af insti‐
tutionen, forretningen mv. i indtil 30 dage, fremover ikke
efterfølgende skal afleveres til politiet, men kan bortsælges,
bortgives, destrueres eller tages i brug af den pågældende
institution, forretning mv., hvis ejeren af hittegodset ikke har
henvendt sig for at få dette udleveret inden udløbet af de 30
dage.
Desuden foreslås det, at der sker en inflationsregulering
af gebyrsatserne for udstedelse af pas, bortset fra person‐
er der har nået folkepensionsalderen, idet gebyrerne ikke
er blevet pris- og lønreguleret siden henholdsvis 1999 og
2005. Det foreslås samtidig, at gebyret for udstedelse af pas
fordobles i tilfælde, hvor en ansøger om fornyelse eller ud‐
stedelse af nyt pas i gyldighedsperioden ikke kan fremvise
et gyldigt eller udløbet pas, eller hvor passet fremvises i
ødelagt stand, hvilket bidrager til finansieringen af aftalen.
Hvert år forsvinder tusindvis af danske pas. Det kan bl.a.
skyldes, at pasindehaveren ulovligt sælger sit pas videre,
samt at nogle borgere ikke passer godt nok på deres pas,
så de mister det, eller det bliver ødelagt. Uanset årsagen er
der en risiko for, at bortkomne pas bruges til kriminalitet, og
danske pas er en eftertragtet handelsvare blandt organiserede
kriminelle. Derfor er der behov for at indskærpe pligten til
at opbevare sit pas omhyggeligt.
Lovforslagets dele om regulering af pasgebyr er den 18.
december 2020 sendt i en kort høring med frist for hørings‐
svar den 8. januar 2021.
Det skyldes, at disse dele først er sendt i høring efter
indgåelsen af den politiske aftale, og at det foreslås, at loven
træder i kraft den 1. februar 2021.
En senere ikrafttrædelse vil medføre færre indtægter og
besparelser end forudsat i aftalen og dermed få konsekven‐
ser for den samlede finansiering i aftalen.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
Til lovforslag nr. L 132 Folketinget 2020-21
Justitsmin., j.nr. 2020-023-0028
AA012232