Fremsat den 22. december 2020 af justitsministeren (Nick Hækkerup)

Fremsat den 22. december 2020 af justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29.
september 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 804, stk. 3, 3. pkt., og § 807, stk. 3, 2. pkt., ændres
»stk. 7, 1. pkt.« til: »stk. 8, 1. pkt.«.
2. I § 806, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.
3. I § 806 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Politiet kan træffe afgørelser om pålæg om edi‐
tion af oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse
eller lignende fra virksomheder eller personer, der er omfat‐
tet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24, i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme. Politiet kan i afgørelsen om pålæg om edition
efter 1. pkt. bestemme, at der fra virksomheder og personer,
der er omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltnin‐
ger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme,
kan indhentes oplysninger, som de pågældende har rådighed
over, om transaktioner på en konto, hvortil der er overført
midler ved en transaktion, som er omfattet af afgørelsen om
edition, eller ved en transaktion, der udspringer af en trans‐
aktion, som er omfattet af afgørelsen om edition. Stk. 4, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Politiets afgørelser efter
dette stykke skal være skriftlige og ledsaget af grunde.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.
4. I § 807, stk. 2, 1. pkt., ændres »en kendelse« til: »et
pålæg«.
5. I § 807, stk. 2, 2. pkt., ændres »Rettens kendelse« til:
»Rettens kendelse efter § 806, stk. 2, eller politiets afgørelse
efter § 806, stk. 7«.
6. I § 807 a, 3. pkt., ændres »§ 806, stk. 9« til: »§ 806, stk.
10«.
§ 2
I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 920 af 29. august 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 6 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »840 kr.« til: »1.085 kr.«.
2. § 6 b, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
§ 3
I lov om hittegods, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 4. juli
2014, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Hittegods, som er fundet i offentlige institutioner,
forlystelsesparker, forretninger, offentlige transportmidler,
lufthavne, på hoteller og lignende steder, kan afleveres til
den pågældende institution, forretning m.v. Penge, særligt
værdifulde smykker og andre værdifulde genstande, herun‐
der bl.a. elektronik, dyre beklædningsgenstande og lignen‐
de, skal snarest muligt herefter afleveres til politiet. Andet
hittegods skal opbevares af institutionen, forretningen m.v.
i mindst 30 dage. Ejeren af hittegodset har krav på at få
dette udleveret, når ejeren henvender sig til institutionen,
forretningen m.v. og godtgør sin ret inden udløbet af de 30
dage. Den pågældende institution, forretning m.v. har ret til
at bortsælge, bortgive, destruere eller tage hittegodset i brug,
hvis ejeren ikke har henvendt sig inden de 30 dage.«
2. § 1, stk. 3, ophæves.
§ 4
I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2017, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1542 af 18. december 2018 og § 2 i lov nr.
167 af 29. februar 2020, foretages følgende ændringer:
Lovforslag nr. L 132 Folketinget 2020-21
Justitsmin., j.nr. 2020-023-0028
AA012231
1. I § 4 a, stk. 2, ændres »600 kr.« til: »862 kr.«.
2. I § 4 a, stk. 3, ændres »600 kr.« til: »862 kr.«.
3. I § 4 a, stk. 5, ændres »115 kr.« til: »150 kr.«.
4. Efter § 4 b indsættes:
»§ 4 c. Kan et gyldigt eller udløbet pas tilhørende pasan‐
søgeren ikke fremvises ved ansøgning, eller fremvises pas‐
set i ødelagt stand i forbindelse med ansøgning om fornyelse
af pas eller udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden, for‐
dobles de efter § 4 a, stk. 2-6, og § 4 b, stk. 1, gældende
gebyrer for udstedelse af pas.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2021.
Stk. 2. § 2 finder ikke anvendelse på ansøgninger om
tilladelser efter lov om våben og eksplosivstoffer m.v., der
er indgivet før den 1. februar 2021. For sådanne ansøgninger
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. § 4 finder ikke anvendelse på ansøgninger om
udstedelse eller fornyelse af pas, der er indgivet før den
1. februar 2021. For sådanne ansøgninger finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
§ 6
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Politiets adgang til at træffe afgørelse vedrørende edition af kontooplysninger mv.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Regulering og forenkling af afgiftssatser på våbenområdet
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Afgift for våbentilladelse
2.2.1.2. Nedsættelse af afgift for personer som i forvejen har våbentilladelse
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Begrænsning af politiets opgaver i forhold til hittegods
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Pris- og lønregulering af gebyrer for udstedelse af pas
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Fordobling af pasgebyret mv. i visse situationer
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
3
1. Indledning
1.1. Regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socia‐
listisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkepar‐
ti og Nye Borgerlige har den 15. december 2020 indgået
en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2023.
Aftalen sikrer bl.a. et mere robust og nærværende politi, der
er tættere på borgerne, og som samtidig er bedre rustet til at
følge med udviklingen i kriminaliteten, der er blevet mere
global, digital og kompleks. Endvidere sikrer aftalen en styr‐
ket straffesagsbehandling i politiet og anklagemyndigheden,
som bl.a. skal nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager.
Aftaleparterne er enige om en fuld finansiering af aftalen,
der bl.a. omfatter en række moderniserings- og effektivise‐
ringsinitiativer, som skal understøtte, at politiet og anklage‐
myndigheden fortsat forbedrer opgaveløsningen og bliver
mere effektive. Dette lovforslag har til formål at gennemføre
den del af finansieringen på Justitsministeriets område, som
kræver lovændringer.
De øvrige initiativer i den politiske aftale vil blive gennem‐
ført administrativt eller ved lovændringer, der gennemføres
på et senere tidspunkt.
1.2. Lovforslaget indeholder et forslag om at forenkle po‐
litiets adgang til at indhente oplysninger, som finansielle
virksomheder mv. er i besiddelse af. Navnlig i sager ved‐
rørende efterforskning af økonomisk kriminalitet skal der
ofte indhentes et stort antal retskendelser med henblik på at
få udleveret materiale hos bl.a. banker og andre finansielle
virksomheder, hvilket forsinker efterforskningen og lægger
beslag på ressourcer hos politiet, anklagemyndigheden og
domstolene. Det foreslås derfor, at politiet fremover skal
kunne træffe afgørelse om edition af oplysninger fra banker
og andre finansielle virksomheder uden indhentelse af rets‐
kendelse.
Det foreslås endvidere, at der sker en inflationsregulering og
forenkling af afgiftssatserne på våbenområdet. De nuværen‐
de satser er ikke blevet reguleret siden 1990.
Der foreslås herudover en ændring af lov om hittegods med
henblik på afbureaukratisering af hittegodsområdet.
Politiet bruger i dag væsentlige ressourcer på hittegodsom‐
rådet, som med fordel kan afbureaukratiseres. Med henblik
på at optimere ressourceanvendelsen og afbureaukratisere
området, foreslås det at ændre hittegodsloven, således at
politiets opgaver vedrørende hittegods begrænses til de om‐
råder, hvor politiets involvering vurderes at være nødvendig.
Desuden foreslås det, at der sker en pris- og lønregulering
af gebyrsatserne for udstedelse af pas, idet gebyrerne ikke
er blevet pris- og lønreguleret siden henholdsvis 1999 og
2005. Gebyret for udstedelse af pas for personer, der har
nået folkepensionsalderen, foreslås dog fastholdt. Det fore‐
slås samtidig, at gebyret for udstedelse af pas fordobles i
tilfælde, hvor en ansøger om fornyelse eller udstedelse af
nyt pas i gyldighedsperioden ikke kan fremvise et gyldigt
eller udløbet pas, eller hvor passet fremvises i ødelagt stand,
hvilket bidrager til finansieringen af aftalen.
Hvert år forsvinder tusindvis af danske pas. Det kan bl.a.
skyldes, at pasindehaveren ulovligt sælger sit pas videre,
samt at nogle borgere ikke passer godt nok på deres pas,
så de mister det, eller det bliver ødelagt. Uanset årsagen er
der en risiko for, at bortkomne pas bruges til kriminalitet, og
danske pas er en eftertragtet handelsvare blandt organiserede
kriminelle. Derfor er der behov for at indskærpe pligten til
at opbevare sit pas omhyggeligt.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Politiets adgang til at træffe afgørelse vedrørende
edition af kontooplysninger mv.
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Retsplejelovens § 804 indeholder bestemmelser om
edition hos personer, der ikke er mistænkte, dvs. regler om
pligt til at udlevere eller forevise genstande af betydning for
gennemførelsen af en straffesag. Både fysiske og juridiske
personer kan pålægges editionspligt.
Det følger således af retsplejelovens § 804, stk. 1, at der
som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er un‐
dergivet offentlig påtale, eller en krænkelse som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
(krænkelser af en andens fred ved at forfølge eller genere
vedkommende ved kontakt mv. eller strafbare forhold, der
kan sidestilles hermed), kan meddeles en person, der ikke
er mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere genstande,
som personen har rådighed over, hvis der er grund til at
antage, at genstanden kan tjene som bevis, bør konfiskeres
eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræ‐
ve den tilbage.
Edition kan være et egnet middel til at fremskaffe genstan‐
de, der ikke eller kun vanskeligt kan fremskaffes på anden
måde, f.eks. fordi en ting er skjult eller utilgængelig, eller
hvis personen, der har rådighed over en relevant genstand,
ikke vil udlevere den. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis
der er tale om et dokument, der indeholder oplysninger, der
er beskyttet af tavshedspligt eller anden fortrolighed.
Editionspligten er begrænset i samme omfang som pligten
til at afgive forklaring som vidne, jf. retsplejelovens § 804,
stk. 4. Editionspligt kan således ikke pålægges, hvis der
foreligger en vidnefritagelses- eller vidneudelukkelsesgrund,
jf. retsplejelovens §§ 169-172, medmindre retten samtidig
træffer afgørelse om, at fritagelses- eller udelukkelsesgrun‐
den må vige af hensyn til oplysningen af sagen, jf. reglerne
i § 169, stk. 2, § 170, stk. 2, § 171, stk. 3 og 4, og § 172,
stk. 5 og 6. En sigtets nærmeste kan således ikke pålægges
4
edition, jf. § 171, stk. 1, jf. § 804, stk. 4. Det beror på en
konkret vurdering af den sigtedes forhold, hvem der kan
anses som sigtedes nærmeste. Dette omfatter efter praksis
sigtedes børn, forældre og ægtefæller, men kan også være
andre.
Oplysninger omfattet af en tavshedspligt skal som udgangs‐
punkt udleveres ved et pålæg om edition. En undtagelse
gøres dog for visse professioner, jf. retsplejelovens § 170,
stk. 1. Disse professioner er præster i folkekirken eller
andre trossamfund, læger, forsvarere, retsmæglere, europæ‐
iske patentagenter og advokater. For andre professioner skal
et editionspålæg efterkommes, uanset en eventuel tavsheds‐
pligt. Dette gælder, uanset om tavshedspligten følger af lo‐
ven eller af aftale, vedtægter eller en branchesædvane eller
lignende. For de professioner, der ikke er omfattet af stk.
1, men er undergivet en tavshedspligt i medfør af lovgivnin‐
gen, har retten en mulighed for konkret at bestemme, at
de alligevel ikke er forpligtede til at udlevere oplysninger
omfattet af tavshedspligten, jf. § 804, stk. 4, jf. § 170, stk. 3.
Hvis en person for at efterkomme et editionspålæg er nødt
til at udlevere oplysninger, der er omfattet af en tavsheds‐
pligt, kan der ikke straffes for overtrædelse af tavshedsplig‐
ten. Der er heller ikke pligt til at betale erstatning for et tab,
der måtte være lidt herved. Udlevering af oplysninger anses
i sådanne tilfælde for at være berettiget, og der er derfor
ikke tale om et brud på tavshedspligten.
Hvis et pålæg om edition ikke imødekommes, kan det gen‐
nemtvinges på samme måde som vidnepligten, jf. § 807, stk.
2, jf. § 178. Retten kan eksempelvis pålægge vedkommende
at betale en bøde eller en løbende bøde (tvangsbøde) i indtil
6 måneder, indtil editionspålægget efterkommes. Retten kan
også tilpligte den, der ikke efterkommer et editionspålæg,
at erstatte de udgifter, som dette har forårsaget. Fysiske per‐
soner kan endvidere blive frihedsberøvet i op til 6 måneder,
hvis ikke de efterkommer et editionspålæg.
2.1.1.2. Afgørelse om pålæg om edition træffes af retten
ved kendelse efter politiets begæring, jf. retsplejelovens §
806, stk. 1 og 2. Kravet om kendelse indebærer bl.a., at
afgørelsen skal være ledsaget af grunde, jf. § 218, stk. 1, 1.
pkt.
Beslutning om pålæg om edition kan dog også træffes af
politiet uden en forudgående retskendelse, hvis indgrebets
øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf.
§ 806, stk. 4, 1. pkt. I sådanne situationer kan den, som
indgrebet retter sig mod, anmode om, at politiet forelægger
sagen for retten til godkendelse. Politiet skal i så fald fore‐
lægge sagen til godkendelse snarest muligt og senest inden
24 timer, jf. stk. 4, 2. pkt. I sådanne tilfælde, hvor der træf‐
fes beslutning på øjemedet, vil den, som indgrebet retter
sig mod, ikke modtage forudgående underretning, men vil
have mulighed for at komme med sine bemærkninger, hvis
spørgsmålet indbringes for retten. Retsplejeloven indeholder
ikke regler, der forpligter politiet til at give en skriftlig be‐
grundelse for beslutningen forud for indgrebet. Indbringes
spørgsmålet for retten, vil den part, som editionspålægget
retter sig mod, få rettens afgørelse af, om indgrebet kan
godkendes, jf. § 806, stk. 4, 2. pkt. Rettens afgørelse træffes
ved kendelse, der skal ledsages af grunde, jf. § 218, stk. 1, 1.
pkt.
Før retten træffer afgørelse, skal den, som indgrebet retter
sig mod, have lejlighed til at udtale sig, jf. retsplejelovens
§ 806, stk. 7 og 8, og sigtedes forsvarer skal som udgangs‐
punkt underrettes og er berettiget til at fremsætte bemærk‐
ninger og kort at få disse tilført protokollen, jf. § 748, stk. 2
og 3.
Der gælder ikke efter retsplejeloven en tilsvarende alminde‐
lig pligt for politiet til at underrette sigtede, dennes forsvarer
eller andre om de udenretlige efterforskningsskridt, som po‐
litiet agter at foretage. Efter gældende ret skal sigtede og
dennes forsvarer dog modtage forudgående underretning om
politiets efterforskningsskridt, hvis der er tale om afhøring,
en konfrontation, en fotoforevisning eller andet efterforsk‐
ningsskridt af lignende betydning, som kan formodes at ville
finde anvendelse som bevis under hovedforhandlingen, jf.
retsplejelovens § 745 d. Sigtede og dennes forsvarer vil have
adgang til aktindsigt i materialet efter reglerne i §§ 729
a-729 d.
2.1.1.3. Pålæg om edition vedrører genstande, som en per‐
son har rådighed over. Efter retspraksis kan dette være doku‐
menter, herunder dokumenter i elektronisk form, og er ikke
begrænset til fysiske genstande. I praksis er editionsregler‐
ne bl.a. anvendt på udlevering af kontooplysninger. Dette
kan f.eks. være oplysninger om, hvilke konti en sigtet er
indehaver af, eller oplysninger om ind- og udbetalinger på
en konto, herunder fremtidige bevægelser i et nærmere fast‐
sat tidsrum. Efter praksis kan edition efter § 804, stk. 1,
meddeles vedrørende fremtidige transaktioner på en identi‐
ficeret konto i en nærmere angiven periode (»fremadrettet
edition«), jf. Højesterets kendelse gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 2017, side 293 ff. (U 2017.293 H).
Det er ifølge bestemmelsens forarbejder ikke et krav, at
de dokumenter eller genstande, der ønskes udleveret eller
forevist ved edition, beskrives præcist, men oplysningerne
herom må dog være så nøjagtige, at genstandene eller do‐
kumenterne kan bestemmes, se Strafferetsplejeudvalgets be‐
tænkning nr. 1223/1991 om beslaglæggelse og edition under
efterforskning, side 33, hvor denne retstilstand blev lagt til
grund.
2.1.1.4. Ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styr‐
ket indsats over for økonomisk kriminalitet) blev der med
den nugældende § 806, stk. 3, indført en mulighed for, at
retten i en afgørelse om edition kan beslutte, at politiet fra
virksomheder, der er omfattet af § 1 i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering
af terrorisme (hvidvaskloven), kan indhente oplysninger om
5
transaktioner på en konto, hvortil der er overført midler ved
en transaktion, som er omfattet af kendelsen om edition,
eller ved en transaktion, der udspringer af en transaktion,
som er omfattet af kendelsen om edition, i en nærmere an‐
given periode, der ikke må overstige 4 uger (»kendelse på
transaktion«). Perioden kan dog forlænges med højst 4 uger
ad gangen ved ny retskendelse.
Det fremgår af forslaget til ændringsloven, at betingelserne
for at pålægge edition skal være opfyldt i de enkelte tilfæl‐
de, hvor politiet benytter sig af muligheden for at indhente
oplysninger om transaktioner, jf. bemærkningerne til § 2, nr.
6 (§ 806, stk. 3), i lovforslag nr. L 164 som fremsat den
28. februar 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, side 29
ff. Politiet skal efterfølgende underrette retten om de trans‐
aktioner, som politiet har indhentet oplysninger om med
hjemmel i rettens afgørelse, jf. § 806, stk. 3, 6. og 7. pkt.
2.1.1.5. Retsplejeloven indeholder regler om andre typer af
indgreb, der kan anvendes umiddelbart af politiet uden for‐
udgående retskendelse. Det gælder eksempelvis ransagning
af uaflåste genstande samt lokaliteter uden for husrum, som
en mistænkt har rådighed over, jf. § 796, stk. 1, jf. § 793,
stk. 1, nr. 2, og forevisning af fotografier af en mistænkt for
personer uden for politiet, jf. § 812. For disse indgreb gæl‐
der det, at det er politiet, der skal vurdere, om betingelserne
for at anvende indgrebet er opfyldt. Opstår der tvistighed om
lovligheden af indgrebet, kan spørgsmålet herom indbringes
for retten, jf. § 746.
Uden for retsplejeloven findes der forskellige steder i lov‐
givningen hjemmel til, at politiet kan kræve oplysninger
udleveret uden forudgående retskendelse. Et eksempel er §
13 i lov om elektroniske kommunikationsnet- og tjenester,
hvorefter udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester til slutbrugere på begæring af politiet skal udleve‐
re oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Uden for retsplejeloven findes der også hjemmel til, at
forskellige andre myndigheder som led i deres kontrol-
og tilsynsvirksomhed kan forlange oplysninger udleveret
uden retskendelse. Sådanne hjemler findes eksempelvis i
skattekontrollovens § 59 om finansielle virksomheders op‐
lysningspligt over for told- og skatteforvaltningen og § 347,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed om finansielle virk‐
somheders oplysningspligt over for Finanstilsynet
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Som en del af aftalen om politiets og anklagemyndighedes
økonomi 2021-2023 skal der gennemføres en forenkling af
adgangen til bankoplysninger ved at ændre editionsreglerne.
Oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse eller
lignende er almindeligvis afgørende spor og beviser i straf‐
fesager om f.eks. terrorfinansiering, hvidvask, bedrageri,
skattesvig og anden økonomisk kriminalitet. Finansielle
virksomheder er underlagt en tavshedspligtigt i den finan‐
sielle lovgivning og kan derfor i almindelighed ikke udleve‐
re oplysninger om deres kunder efter anmodning fra politi‐
et, medmindre de pålægges at udlevere oplysningerne efter
retsplejelovens regler om edition.
Politiet, anklagemyndigheden og domstolene bruger i dag
mange ressourcer på udarbejdelsen af editionskendelser. Det
vurderes således at tage ca. 3 timer i politiet og 2 timer i
anklagemyndigheden at forberede én editionskendelse, og
herudover kan behovet for editionskendelser udgøre et for‐
sinkende element i straffesagsbehandlingen, når politiet og
anklagemyndigheden afventer rettens kendelse om edition.
Justitsministeriet ønsker at mindske dette ressourceforbrug,
samt generelt at effektivisere efterforskningen af økonomisk
kriminalitet. Justitsministeriet finder i den forbindelse, at
en sådan effektivisering vil kunne ske ved at ændre retsple‐
jelovens editionsregler, således at politiet får kompetence
til selv at træffe afgørelse om edition af oplysninger om
transaktioner, konti, depoter, bokse eller lignende.
Det vil betyde, at politiet og anklagemyndigheden ikke læn‐
gere som udgangspunkt vil skulle indhente en forudgående
retskendelse for denne type indgreb. Efter Justitsministeriets
opfattelse vil der ikke være retssikkerhedsmæssige betænk‐
eligheder forbundet hermed. Der ændres således ikke på de
materielle betingelser for at pålægge edition, ligesom den,
som indgrebet retter sig imod, på begæring kan få rettens
efterfølgende prøvelse af indgrebet. Det bemærkes endvide‐
re, at kravet om kendelse i dag bl.a. betyder, at den, politiet
f.eks. ønsker pålagt at udlevere oplysninger, har adgang til at
udtale sig, før retten træffer afgørelse. De fleste pengeinsti‐
tutter har i praksis givet afkald på at udtale sig ved såkaldte
afståelseserklæringer.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Det foreslås at forenkle den fremgangsmåde, der
skal anvendes for, at politiet kan få adgang til oplysninger
om transaktioner, konti, depoter, bokse eller lignende i for‐
bindelse med efterforskningen af straffesager. Med forslaget
til et nyt stk. 7 i retsplejelovens § 806 bliver det muligt
for politiet at træffe afgørelser om edition, der i dag skal
træffes af retten, jf. § 806, stk. 1 og 2. Det foreslås, at
politiets kompetence skal omfatte edition af oplysninger om
transaktioner, konti, depoter, bokse eller lignende fra virk‐
somheder eller personer, der er omfattet af hvidvasklovens §
1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24. Omfattet vil eksempelvis være
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, sparevirksomheder og
udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstje‐
nester omfattet af bilag 1, nr. 1-7, i lov om betalinger, jf.
hvidvasklovens § 1, stk. 1, henholdsvis nr. 1, 2, 5 og 6. Ad‐
vokater og revisorer, jf. hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 14 og
15, er derimod ikke omfattet af den foreslåede ordning. Det
foreslås ligeledes, at ejendomsmæglere, øvrige rådgivere og
tjenesteydere til virksomheder, jf. hvidvasklovens § 1, stk. 1,
nr. 16, 17 og 18, heller ikke bliver omfattet af ordningen.
6
Dog foreslås det, at politiet, på samme måde som efter §
806, stk. 3, får mulighed for at følge transaktioner fra de
omfattede virksomheder og personer også til advokater, re‐
visorer, andre rådgivere og tjenesteydere til virksomheder,
jf. hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 14-18, jf. den foreslåede §
806, stk. 7, 2. pkt.
Politiet vil med den foreslåede ordning kunne træffe afgø‐
relse om edition, såfremt de almindelige betingelser herfor
er opfyldt, jf. navnlig retsplejelovens §§ 804 og 805. Det
vil med den foreslåede ordning således være politiet, der
skal afgøre, om lovens betingelser for at pålægge edition er
opfyldt. Det foreslås, at den, som indgrebet rettes mod, på
begæring kan få rettens efterfølgende prøvelse af, om editi‐
onspålægget er berettiget, sådan som det i dag er tilfældet
for de pålæg om edition, der foretages af politiet uden forud‐
gående retskendelse, fordi øjemedet ellers ville forspildes,
jf. § 806, stk. 4, 2. pkt., og henvisningen hertil i forslaget til
det nye stk. 7.
2.1.3.2. Politiet får også med den foreslåede ordning mulig‐
hed for at træffe afgørelse om fremadrettet edition på samme
betingelser som efter gældende ret, hvor det i retspraksis er
fastslået, at fremadrettet edition kun kan pålægges i et vist
tidsrum, jf. pkt. 2.1.1.3. Træffer politiet afgørelse om frem‐
adrettet edition, vil politiet i afgørelsen skulle fastsætte en
frist for, hvor længe indgrebet skal gælde, sådan som det er
tilfældet efter gældende ret, for så vidt angår de afgørelser,
retten træffer herom. Politiet vil kunne træffe afgørelse om
at forlænge indgrebet, hvis betingelserne herfor fortsat er
tilstede.
2.1.3.3. Muligheden for at anmode om forudgående retsken‐
delse opretholdes ved siden af den foreslåede ordning. Øn‐
sker politiet at få rettens forudgående stillingtagen til, om
et indgreb er lovligt, har politiet fortsat mulighed for det‐
te. Dette kan f.eks. være relevant, hvis det er uklart, om
en person er omfattet af en vidneudelukkelses- eller fritagel‐
sesgrund, jf. § 804, stk. 4, jf. §§ 170-172. I disse tilfælde
vil det som hidtil være retten, der skal træffe afgørelse om
at iværksætte og forlænge indgrebet. Benytter politiet sig
af muligheden for at få en forudgående retskendelse og be‐
stemmer retten i en sådan situation, at der skal ske edition på
transaktionen, jf. § 806, stk. 3, vil det som hidtil også være
retten, der skal træffe afgørelse om at forlænge indgrebets
varighed.
Tilsvarende vil politiet fortsat have mulighed for at træffe
beslutning om edition på øjemedet, jf. § 806, stk. 4, 1.
pkt., også for så vidt angår personer, virksomheder og op‐
lysninger, der er omfattet af den foreslåede ordning. Dette
forventes dog kun at få begrænset betydning, men kan væ‐
re relevant i situationer, hvor det ikke er muligt at nå at
udarbejde en skriftlig afgørelse, som det foreslås med den
foreslåede ordning.
2.1.3.4. Den foreslåede ordning indebærer ikke en udvidelse
af, hvilke oplysninger politiet i dag kan få adgang til, men
kun en forenkling af proceduren. Den foreslåede ordning er
endvidere begrænset til pålæg om udlevering af oplysninger
om transaktioner, konti, depoter, bokse eller lignende og til
pålæg rettet mod virksomheder omfattet af hvidvasklovens
§ 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24. Pålæg om udlevering af
oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse eller lig‐
nende fra andre end de af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr.
1-13 og 19-24 omhandlede virksomheder eller personer, vil
ligesom i dag kræve forudgående retskendelse, medmindre
øjemedet ellers ville forspildes, jf. § 806, stk. 4. Pålæg om
udlevering af andre oplysninger eller genstande end oplys‐
ninger om transaktioner, konti, depoter, bokse eller lignende
vil, uanset at virksomheden eller personen er omfattet af
hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24, ligeledes
som udgangspunkt kræve forudgående retskendelse.
2.1.3.5. Den foreslåede nye § 806, stk. 7, er ikke begrænset
til oplysninger om en traditionel bankkonto i en traditionel
bank. Oplysninger om eksempelvis et depot med værdipapi‐
rer eller indholdet af en bankboks vil også være omfattet af
den foreslåede bestemmelse. Omfattet af den foreslåede be‐
stemmelse vil eksempelvis også være oplysninger om kun‐
deforhold eller kundeaktivitet, der vedrører den pågælden‐
de konto, depot, boks, eller lignende, herunder f.eks. fuld‐
magtsforhold, begunstigelsesforhold, bemyndigelsesforhold,
korrespondance, posteringsoversigter, kontoudtog, oprettel‐
sesdokumenter og underliggende transaktionsbilag samt en
kundes aktiviteter på netbank mv. og herved brug af Nem‐
ID og anvendt IP-adresse. Oplistningen er ikke udtømmen‐
de. Oplysninger om transaktioner er også omfattet af den
foreslåede bestemmelse, og det er således ikke en forudsæt‐
ning for, at oplysningerne er omfattet af den foreslåede
ordning, at de vedrører personer eller virksomheder, som
har oprettet en konto eller lignende i den virksomhed, der
pålægges edition efter bestemmelsen.
Bestemmelsen forudsættes at være teknologineutral og er
ikke begrænset til oplysninger vedrørende typer af transak‐
tioner, konti, depoter eller bokse, der aktuelt er kendte. Be‐
stemmelsen vil efter en konkret vurdering f.eks. også kunne
omfatte oplysninger vedrørende konto- og depotformer, der
udvikles i fremtiden, som kan ligestilles med nutidige kon‐
toformer.
Som beskrevet ovenfor vil det i første omgang være politiet,
der afgør, om betingelserne for at meddele pålæg om edition
er opfyldt, herunder også om betingelserne i den foreslåede
§ 806, stk. 7, er opfyldt. Mener den, som indgrebet retter sig
mod, at indgrebet angår eksempelvis oplysninger, der ikke
er omfattet af den foreslåede ordning, kan spørgsmålet ind‐
bringes for retten, hvilket dog ikke har opsættende virkning,
jf. nedenfor under pkt. 2.1.3.6.
2.1.3.6. Den, som politiets editionspålæg retter sig mod,
har en almindelig ret til at begære rettens prøvelse af indgre‐
7
bets lovlighed, jf. retsplejelovens § 746, stk. 1. Der foreslås
dog med henvisningen til, at § 806, stk. 4, 2. pkt., finder
anvendelse, en mulighed for, at den, som indgrebet retter
sig mod, blot skal fremsætte en begæring til politiet, jf.
den foreslåede § 806, stk. 7, 3. pkt. Politiet skal herefter
snarest muligt og senest inden 24 timer indbringe spørgsmå‐
let om indgrebets lovlighed for retten. Dette svarer til den
retsstilling, der i dag gælder for de indgreb, politiet foretager
uden forudgående retskendelse, hvis øjemedet ellers ville
forspildes, jf. § 806, stk. 4, 2. pkt. Indbringelse for retten har
ikke opsættende virkning. Den, som politiets afgørelse om
pålæg om edition retter sig mod, vil således være forpligtet
til at efterkomme pålægget, indtil dette måtte blive ophævet
af retten.
2.1.3.7. Med den foreslåede ordning, hvor afgørelser om
edition af oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bok‐
se eller lignende kan træffes af politiet, vil politiet ikke
forud for, at en afgørelse træffes, skulle høre sigtedes forsva‐
rer, da der ikke gælder en almindelig pligt for politiet til at
høre sigtede eller dennes forsvarer forud for foretagelsen af
udenretlige efterforskningsskridt.
Med den foreslåede ordning vil politiet heller ikke skulle
høre den, som indgrebet retter sig mod, før der træffes afgø‐
relse, da den nugældende § 806, stk. 7 og 8, kun gælder, når
der træffes afgørelser af retten.
Den foreslåede ordning indebærer således i forhold til gæl‐
dende ret en begrænsning af de implicerede personers mu‐
lighed for at blive hørt, før der træffes afgørelse om edi‐
tion. Dette skal ses på baggrund af, at formålet med lovfor‐
slaget er at opnå en forenkling af processen, og at de fleste
pengeinstitutter i praksis ikke benytter sig af muligheden for
at komme med indsigelser forud for, at der træffes afgørelse,
jf. pkt. 2.1.2 ovenfor.
I de tilfælde, hvor retten skal træffe afgørelse om indgrebets
lovlighed, vil sigtedes forsvarer blive underrettet om retsmø‐
det og også få mulighed for at komme med bemærkninger,
før retten træffer afgørelse, jf. den gældende § 748, stk. 2 og
3. Det materiale, der er tilvejebragt ved editionspålægget, vil
indgå i sagen som materiale tilvejebragt af politiet, hvortil
der vil være adgang til aktindsigt efter reglerne i retsplejelo‐
vens §§ 729 a – 729 d.
Den, som politiets afgørelse om pålæg om edition retter sig
mod vil, når spørgsmålet indbringes for retten, som efter
gældende ret skulle høres i medfør af henvisningen til stk. 4,
2. pkt., i § 806, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt.
2.1.3.8. Det foreslås, at afgørelser truffet af politiet efter den
foreslåede bestemmelse skal være skriftlige og ledsaget af
grunde, jf. forslaget til § 806, stk. 7, 4. pkt. Dette svarer
til gældende ret, for så vidt angår de kendelser, som retten
træffer, jf. retsplejelovens § 218, stk. 1, 1. pkt.
2.1.3.9. Politiet skal som efter gældende ret foranledige,
at en afgørelse om edition opfyldes, jf. § 807, stk. 2. Det
foreslås at ændre § 807, stk. 2, så denne gælder for pålæg
om edition generelt og ikke kun kendelser afsagt af retten.
Politiets afgørelse om edition forpligter den, som indgrebet
retter sig mod, på samme måde som var det en kendelse
truffet af retten. Politiets afgørelser om edition efter den
foreslåede ordning kan således gennemtvinges på samme
måde som rettens kendelser om edition. Det vil sige ved
anvendelse af reglerne om vidnetvang, jf. retsplejelovens §
178, jf. § 807, stk. 2, 3. pkt. Det vil fortsat være retten, der
skal træffe afgørelse om anvendelse af de tvangsmidler, der
kan anvendes efter § 178.
Dette indebærer, at der ikke vil foreligge brud på en tavs‐
hedspligt, hvis videregivelse er nødvendig for at opfylde
et editionspålæg meddelt af politiet. Videregivelse af oplys‐
ninger, der er nødvendige for at opfylde politiets pålæg,
forudsættes at være berettiget på samme måde, som var op‐
lysningerne videregivet for at opfylde en kendelse fra retten.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1.
2.2. Regulering og forenkling af afgiftssatser på våben‐
området
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Afgift for våbentilladelse
Det følger af § 6 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om våben og
eksplosivstoffer mv. (våbenloven), at der ved indgivelse af
ansøgning om tilladelse efter våbenloven betales en afgift på
840 kr. § 6 b, stk. 1, 2. pkt., opregner en række tilladelser
efter loven, der ikke betales afgift for, herunder tilladelser til
ammunition, piber, aftagelige magasiner og lyddæmpere.
Våbenlovens § 6 b blev indsat ved lov nr. 322 af 13. juni
1973, hvorefter justitsministeren kunne fastsætte gebyrer for
udstedelse af tilladelser i henhold til loven. Ifølge bemærk‐
ningerne var formålet med bestemmelsen at få dækning for
udgifterne ved politiets ekspedition af våbentilladelser, jf.
Folketingstidende 1972-73, tillæg A, spalte 1764.
Afgiften på 840 kr. blev indsat ved lov nr. 62 af 7. februar
1990 i forbindelse med en nyaffattelse af § 6 b. Ifølge be‐
mærkningerne blev beløbet fastsat som afgift og ikke som
gebyr, da beløbet måtte antages at overstige udgiften ved
politiets ekspedition af sager om våbentilladelser. Det frem‐
går desuden, at en væsentlig forhøjelse af betalingen for vå‐
bentilladelser ville kunne virke begrænsende på udbredelsen
af våbentilladelser, jf. Folketingstidende 1989-90, tillæg A,
spalte 2494.
Ved lov nr. 386 af 20. maj 1992 blev våbenlovens § 6 b
nyaffattet, hvorefter en række tilladelser efter våbenloven
8
blev afgiftsfritaget, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A,
spalte 6616.
Tilladelser, for hvilke der betales afgift i henhold til § 6
b, stk. 1, gælder fra det tidspunkt, hvor tilladelsen udste‐
des. Dette gælder også i tilfælde, hvor der skal udstedes
en ny tilladelse til våbnet, fordi den oprindelige tilladelse
er udløbet eller vil udløbe. Udstedes der en ny tilladelse,
gælder denne fra udstedelsestidspunktet, og ikke fra udløbs‐
tidspunktet for den oprindelige tilladelse.
2.2.1.2. Nedsættelse af afgift for personer som i forvejen har
våbentilladelse
Våbenlovens § 6 b, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 62 af 7.
februar 1990 i forbindelse med en nyaffattelse af § 6 b, jf.
Folketingstidende 1989-90, tillæg A, spalte 2494.
Det følger af våbenlovens § 6 b, stk. 2, at afgiften for indgi‐
velse af ansøgning om tilladelse efter våbenloven nedsættes
til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilla‐
delse, for hvilken der er betalt fuld afgift, dvs. at afgiften
nedsættes til 420 kr.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Som en del af aftalen om politiets og anklagemyndighedes
økonomi 2021-2023 skal der iværksættes en række moderni‐
sering- og effektiviseringsinitiativer og afbureaukratisering
af udvalgte sagsområder, herunder forskellige tilladelses‐
blanketter.
Som det fremgår under pkt. 2.2.1 eksisterer der i dag to for‐
skellige afgiftssatser på våbenområdet. Satsen er henholds‐
vis 840 kr. for indgivelse af ansøgning om våbentilladelse
og 420 kr., hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilladelse,
for hvilken der er betalt fuld afgift. Det fremgår desuden, at
satserne har været gældende siden 1990.
Våbenlovens satser i § 6 b, stk. 1, 1. pkt., og § 6 b, stk. 2,
har ikke været underlagt løbende pris- og lønregulering. Den
nominelle fastholdelse medfører, at afgiftsbeløbet udhules i
takt med inflationsudviklingen. Med pris- og lønregulering
vil taksterne på 840 kr. og 420 kr. fra 1990 svare til hen‐
holdsvis 1.447 kr. og 724 kr. i 2021.
Rigspolitiet har anført, at en forenklet afgiftsstruktur i form
af ensartede afgifter for våbentilladelser bl.a. vil gøre bor‐
gerbetjeningen på våbenområdet mere brugervenlig og lette
politiets administration af afgiftssatserne.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ensarte og forenkle afgifterne i våbenlovens
§ 6 b, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, under hensyntagen til pris- og
lønudviklingen.
Det foreslås konkret at forenkle afgiftssatserne på 840 kr.
og 420 kr. til én samlet afgiftssats på 1.085 kr. pr. tilladelse
svarende til en pris- og lønregulering af gennemsnittet af de
to eksisterende takster til 2021-pris- og lønniveau. Det vil
fremadrettet således ikke længere være muligt at få afgiften
nedsat til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våben‐
tilladelse, for hvilken der er betalt fuld afgift.
Den forenklede afgiftssats vil medføre, at borgerbetjeningen
på våbenområdet bliver mere brugervenlig, og at politiets
administration af afgiftssatserne lettes.
De foreslåede ændringer har ikke til hensigt at ændre ved al‐
lerede meddelte tilladelser, hvor der er betalt afgift i henhold
til våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.
2.3. Begrænsning af politiets opgaver i forhold til hitte‐
gods
2.3.1. Gældende ret
Efter § 1, stk. 2, i lov om hittegods, kan hittegods, som er
fundet i offentlige institutioner, forlystelsesetablissementer,
forretninger, offentlige befordringsmidler og lignende ste‐
der, afleveres til den pågældende institution, forretning mv.
Penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker og lignen‐
de skal snarest muligt herefter afleveres til politiet. Andet
hittegods kan opbevares af institutionen, forretningen mv.
i indtil 30 dage, og er hittegodset ikke udleveret til ejeren
inden 30 dages forløb, skal det straks afleveres til politiet.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag
nr. L 105 af 27. november 1997 om forslag til lov om
ændring af hittegodsloven, jf. Folketingstidende 1997-98, 1.
samling, tillæg A, side 2252, at bestemmelsen indebærer, at
institutionen, forretningen mv. snarest muligt, dvs. i løbet
af et par dage efter indleveringen, skal aflevere indleveret
hittegods i form af penge, værdipapirer, særligt værdifulde
smykker og lignende til politiet, medmindre ejeren har af‐
hentet hittegodset forinden. Institutionen, forretningen mv.
kan opbevare andet hittegods i indtil 30 dage. Efter udløbet
af de 30 dage skal institutionen, forretningen mv. straks
aflevere hittegodset til politiet, medmindre dette forinden er
udleveret til ejeren.
Når hittegodset er indleveret til politiet, skal politiet, hvis
ejeren ikke kendes eller ikke afhenter hittegodset, drage om‐
sorg for, at hittegodset opbevares på en forsvarlige måde,
jf. hittegodslovens § 2, stk. 2. Melder ejeren sig ikke inden
udløbet af 3 måneder regnet fra hittegodsets indlevering til
politiet og afhenter det fundne, bortsælges det ved politiets
foranstaltning ved offentlig auktion eller offentligt tilgænge‐
lig internetauktion, jf. hittegodslovens § 4, stk. 1. Hittegods,
der er af så ringe værdi, at det ikke kan bære omkostnin‐
gerne ved auktionssalg, kan destrueres eller udleveres til
almennyttige eller velgørende formål, når der er forløbet 4
uger fra indleveringen til politiet, jf. hittegodslovens § 4,
stk. 2.
9
Det følger dog af hittegodslovens § 7 a, at lovens §§ 2-7 ik‐
ke finder anvendelse på hittegods med en af politiet anslået
værdi på under 500 kr. Af bekendtgørelse nr. 1308 af 18.
december 2012, som ændret ved bekendtgørelse nr. 777 af
24. juni 2014 om behandling af hittegods følger herom, at
hvis ejeren af hittegods med en anslået værdi på under 500
kr. ikke kendes, opbevarer politiet hittegodset i en glemme‐
kasse eller lignende. Hvis ejeren ikke melder sig inden for
en passende periode, kan politiet enten destruere hittegodset,
udlevere det til almennyttige eller velgørende formål eller
sælge det på offentlig auktion. Hittegods, der ikke findes
værd at opbevare, kan dog destrueres umiddelbart efter poli‐
tiets modtagelse heraf.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Som en del af aftalen om politiets og anklagemyndighedes
økonomi 2021-2023 skal der iværksættes en række moderni‐
sering- og effektiviseringsinitiativer. I den forbindelse læg‐
ges der op til, at der skal ske en afbureaukratisering af hitte‐
godsområdet ved, at politiet fremover ikke i samme omfang
som i dag skal opbevare og administrere store mængder af
hittegods af ringe værdi.
Dette skal ses i lyset af, at der i analysen af politi- og ankla‐
gemyndigheden i 2019 bl.a. blev peget på, at hittegodsom‐
rådet med fordel kan afbureaukratiseres, da politikredsene
i dag bruger væsentlige ressourcer på lønudgifter til admini‐
stration af hittegods og lagerudgifter til opbevaring af hitte‐
gods. Det skyldes bl.a., at offentlige institutioner mv. efter
de gældende regler ikke alene skal indlevere penge, værdi‐
papirer, særligt værdifulde smykker og lignende værdifuldt
hittegods til politiet, men også andet hittegods, som fortsat
er i institutionens, forretningens mv. besiddelse efter 30
dage. Politiet modtager i den forbindelse store mængder af
hittegods af ringe værdi fra offentlige institutioner mv., som
politiet herefter skal opbevare og håndtere. Det bemærkes,
at særligt lufthavne og hoteller indleverer store mængder af
hittegods til politiet.
På baggrund af at politikredsene i dag bruger væsentlige
ressourcer på hittegodsområdet, herunder – som analysen af
politi- og anklagemyndigheden i 2019 også pegede på – til
lønudgifter til administration af hittegods og lagerudgifter
til opbevaring af hittegods, dvs. på opgaver, som ikke på
grund af deres karakter fordrer varetagelse af politiet, finder
Justitsministeriet, at området bør afbureaukratiseres, således
at politiet fremover ikke i samme omfang skal opbevare og
administrere store mængder af hittegods af ringe værdi.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås for det første at præcisere og udvide den kreds
af institutioner, som efter de gældende regler kan opbevare
hittegods af ringe værdi i 30 dage. Der lægges således op
til at præcisere, at hittegods, som findes på hoteller, kan
afleveres på det pågældende hotel, ligesom det allerede efter
praksis sker i dag. Det foreslås endvidere at udvide bestem‐
melsen således, at også hittegods, som findes i lufthavne,
kan afleveres til den pågældende lufthavn. Det skyldes, at
det i forbindelse med budgetanalysen af politi- og anklage‐
myndigheden i 2019 blev erfaret, at særligt lufthavne og
hoteller indleverer store mængder af hittegods, herunder hit‐
tegods af ringe værdi, til politiet.
Med henblik på at imødegå, at politiet får indleveret store
mængder af hittegods af ringe værdi, som alligevel efterføl‐
gende skal bortskaffes mv., foreslås det for det andet at på‐
lægge de institutioner, forretninger mv., hvortil hittegodset
indleveres, pligt til at opbevare mindre værdifuldt hittegods
i mindst 30 dage. Hvorvidt det fundne hittegods er af ringe
værdi, eller der er tale om en værdifuld genstand, vil som i
dag bero på en konkret vurdering, herunder af hvad genstan‐
den formodes at være værd ved eventuelt bortsalg.
Ved tvivl skal institutionen, forretningen mv. kontakte politi‐
et med henblik på nærmere afklaring af, om genstanden er
omfattet af indleveringspligten.
Der lægges ikke op til at ændre selve vurderingen af, om
et givent stykke hittegods er af ringe værdi eller værdi‐
fuldt. Som hidtil vil værdifulde genstande i form af f.eks.
penge, smykker, elektronik, dyre beklædningsgenstande og
lignende snarest muligt skulle afleveres til politiet.
Med henblik på at optimere ressourceanvendelsen hos poli‐
tiet foreslås det endvidere, at de pågældende institutioner,
forretninger mv. i stedet for som i dag at indlevere hittegods
af ringe værdi til politiet efter de 30 dage – hvorefter politiet
typisk efter en periode vil forestå bortsalg eller bortskaffelse
– i stedet selv skal kunne bortsælge, bortgive, destruere eller
tage hittegodset i brug, hvis det ikke er udleveret til ejeren
inden 30 dage. Dermed flyttes forpligtelsen til at opbevare
og håndtere hittegods af ringe værdi fra politiet til institutio‐
nen, forretningen mv., hvortil hittegodset er indleveret.
Som i dag vil ejeren af hittegodset have krav på at få dette
udleveret, når ejeren henvender sig til institutionen, forret‐
ningen mv. og godtgør sin ret inden udløbet af de 30 dage.
Den foreslåede ordning indebærer, at hvis ejeren af det
fundne hittegods (af ringe værdi) ikke har henvendt sig
til den pågældende institution, forretning mv. for at få sin
ejendel udleveret inden 30 dage, vil institutionen, forretnin‐
gen mv. have ret til at bortsælge, bortgive, destruere eller
tage hittegodset i brug – modsat i dag, hvor hittegodset vil
blive overdraget til politiet, som efter en given periode vil
foretage disse dispositioner. Ejendomsretten til hittegodset
og dermed retten til at disponere over hittegodset vil således
overgå til institutionen, forretningen mv. efter udløbet af
de 30 dage. Salgssummen ved et eventuelt bortsalg efter
30 dage vil tilsvarende tilfalde den pågældende institution,
forretning mv. Det bemærkes, at det forventes, at offentli‐
ge institutioner vil have ingen eller begrænset indtægt ved
eventuelt bortsalg af hittegods af ringe værdi.
Den foreslåede ændring har til formål, at begrænse de store
mængder af hittegods med ringe værdi, som i dag bliver
10
indleveret til politiet af institutioner, forretninger mv., og
som alligevel efter en opbevaringsperiode af politiet destrue‐
res, udleveres til almennyttige eller velgørende formål eller
sælges på offentlig auktion.
Med henblik på at sikre at personer, der har mistet en ejen‐
del, har rimelig tid til at henvende sig på f.eks. institutionen
for at få ejendelen udleveret, vil det efter den foreslåede ord‐
ning være et krav, at institutionen, forretningen mv. opbeva‐
rer den pågældende type af hittegods i mindst 30 dage. Først
efter udløbet af mindst 30 dage vil institutionen, forretnin‐
gen mv., kunne disponere over hittegodset. Perioden på 30
dage svarer til den periode, som en institution mv. i dag kan
opbevare hittegods, førend det skal indleveres til politiet.
Perioden på 30 dage er efter Justitsministeriets opfattelse
rimelig tid for borgeren til at henvende sig der, hvor den
pågældende formoder at have mistet en ejendel af ringe
værdi. Det må i den forbindelse antages, at borgeren normalt
vil henvende sig til den pågældende institution, forretning
mv. kort tid efter, at borgeren bliver opmærksom på at have
mistet sin ejendel.
Institutionen, forretningen mv. skal i nødvendigt omfang
kunne dokumentere, at hittegodset er opbevaret i mindst 30
dage, før der kan ske bortsalg, destruktion mv. Det kan f.eks.
ske ved at notere oplysninger om, hvor og hvornår hittegod‐
set er fundet. Det forudsættes, at institutionen, forretningen
mv. opbevarer hittegodset på en forsvarlig måde, således
at hittegodset ikke beskadiges eller går til grunde, men vil
kunne udleveres til ejeren i passende stand (dvs. i væsentlig
samme stand og mængde, som hittegodset blev fundet i),
hvis denne henvender sig.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.
2.4 Pris- og lønregulering af gebyrer for udstedelse af
pas
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 4 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om pas til danske
statsborgere mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar
2017 med senere ændringer (pasloven), at der for pasudsted‐
else skal betales et gebyr, jf. stk. 2-6. For udstedelsen af pas
til personer, der er fyldt 18 år, men ikke har nået folkepensi‐
onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, betales 600 kr.,
jf. § 4 a, stk. 2. For udstedelse af fællespas betales 600 kr.,
jf. § 4 a, stk. 3. For udstedelse af pas til personer, der har
nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
betales 350 kr., jf. § 4 a, stk. 4. For udstedelse af pas til
personer, der er under 18 år, betales 115 kr., jf. § 4 a, stk. 5.
Paslovens § 4 a, stk. 1-5, gælder i medfør af § 4 a, stk.
6, også ved ombytning af pas, udstedelse af ekstra pas og
udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden. Dog udstedes
nyt pas uden betaling bl.a. i de tilfælde, hvor et pas på grund
af forhold, der må tilregnes den pasudstedende myndighed,
lider af væsentlige mangler.
Det fremgår af paslovens § 4 b, stk. 1, at der for optagelse
af digitalt fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas
betales et gebyr på 25 kr. I henhold til bestemmelsens stk.
2 skal dette gebyr pris- og lønreguleres en gang årligt den
1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det
generelle pris- og lønindeks. Det herefter fremkomne beløb
afrundes til nærmeste kronebeløb. Justitsministeren bekendt‐
gør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted. Gebyret
for optagelse af fingeraftryk i pas er den 1. januar 2020
fastsat til 28 kr., jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 12. december
2019.
Ifølge bemærkningerne til paslovens § 4 b, jf. Folketingsti‐
dende 2010-11 (1. samling), A, L 202, side 4 (bemærknin‐
gerne til § 1, nr. 3), skulle paslovens § 4 b finansiere udgif‐
terne forbundet med etableringen af det system, der optager
fingeraftryk i pas. Gebyret betales for optagelse eller forsøg
på optagelse af fingeraftryk i pas. I situationer, hvor det
viser sig, at der ikke kan optages et brugbart fingeraftryk,
skal gebyret således også betales.
Pasansøgere under 12 år og pasansøgere, fra hvem det varigt
er umuligt at optage fingeraftryk, er undtaget fra krav om
fingeraftryk, jf. § 5, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 1337 af 28.
november 2013 med senere ændringer om pas mv. Pasansø‐
gere under 12 år skal derfor ikke betale gebyr for optagelse
af fingeraftryk.
Det nuværende niveau for betaling for udstedelse af pas, på
nær børnepas, er senest reguleret ved lov nr. 1103 af 29.
december 1999 om ændring af retsafgiftsloven og pasloven
(Forhøjelse af afgiften for borgerlige domssager og af beta‐
lingen for udstedelse af pas til voksne), der trådte i kraft 1.
januar 2000. Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af
færdselsloven og pasloven (Knallerter, køre- og hviletid og
nedsættelse af gebyret for børnepas mv.) nedsattes gebyret
for børnepas fra 150 kr. til de nuværende 115 kr. Det frem‐
går af ændringslovens § 3, stk. 5, at ændringen har virkning
fra 1. oktober 2004.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Paslovens gebyrer for udstedelse af pas, jf. § paslovens 4 a,
stk. 2-5, har ikke været underlagt løbende pris- og lønregu‐
lering. Den nominelle fastholdelse medfører, at gebyrbeløbet
udhules i takt med inflationsudviklingen.
Som et led i aftalen om politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023 skal der ske en forhøjelse gebyrerne for
udstedelse af pas, som fremgår af paslovens § 4 a, svarende
til det af Finansministeriet fastsatte pris- og lønniveau for
2021 for personer under 18 år, for udstedelse af fællespas
samt personer, der er fyldt 18 år, men ikke har nået folke‐
pensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Gebyrerne for udstedelse af pas, hvor taksterne fra hen‐
11
holdsvis 2000 og 2004 er på 600 kr. og 115 kr., skal således
hæves, så de svarer til det af Finansministeriet fastsatte pris-
og lønniveau for 2021. Ved gebyret for personer, der er fyldt
18 år, men ikke har nået folkepensionsalderen, er det geby‐
ret inkl. biometrisk fingeraftryk afrundet til nærmeste tier, så
det samlede gebyr er på 890 kr. Pasgebyret vil herefter være
henholdsvis 862 kr. og 150 kr. i 2021 eksklusiv gebyret for
biometrisk fingeraftryk.
Personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension, skal således fortsat betale 350 kr. for
udstedelse af pas, jf. paslovens § 4 a, stk. 4.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at hæve gebyrerne for udstedelse af pas, jf.
paslovens § 4 a, stk. 2, 3 og 5, under hensyntagen til pris- og
lønudviklingen.
Det foreslås konkret at hæve gebyrerne for udstedelse af
pas, således at der for udstedelsen af pas til personer, der er
fyldt 18 år, men ikke har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a
i lov om social pension, fremover betales 862 kr. For udste‐
delse af fællespas foreslås det, at der fremover betales 862
kr. For udstedelse af pas til personer under 18 år, foreslås
gebyret ændret til 150 kr. Herudover skal pasansøgere over
12 år betale det i paslovens § 4 b, stk. 1, gældende gebyr for
optagelse af fingeraftryk i passet.
Gebyret for optagelse af fingeraftryk i pas er den 1. januar
2020 fastsat til 28 kr., jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 12.
december 2019.
2.5 Fordobling af pasgebyret mv. i visse situationer
2.5.1. Gældende ret
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.4.1 vedrørende gælden‐
de ret for gebyrer ved udstedelse af pas.
Det er efter gældende ret ikke muligt at hæve gebyret for
udstedelse af pas, jf. paslovens §§ 4 a og 4 b, i tilfælde, hvor
pasansøgeren ikke kan fremvise et gyldigt eller udløbet pas
ved ansøgning om fornyelse af pas.
Af bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 indsat i
medfør af § 1, stk. 2-5, § 1 a, § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, §
5, stk. 1, og § 7 i lov om pas til danske statsborgere mv.
(pasbekendtgørelsen), fastsættes i § 6, at pasansøgeren ved
indlevering af pasansøgningen skal godtgøre sin identitet
ved forevisning af det sidst udstedte pas.
Såfremt pasansøgeren ikke er i besiddelse af et tidligere ud‐
stedt pas, skal ansøgeren forevise original dåbs-, navne- el‐
ler fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation
samt billedlegitimation, jf. pasbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Efter pasbekendtgørelsens § 6, stk. 3, skal pasansøgeren
på anden vis dokumentere, at vedkommende har dansk ind‐
fødsret, hvis denne ikke er kendt i Det Centrale Pasregi‐
ster. Fremgår ansøgerens personnummer ikke tydeligt af de
i stk. 1 og 2 anførte dokumenter, skal der tillige forevises et
legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf
ansøgerens personnummer tydeligt fremgår, jf. pasbekendt‐
gørelsens § 6, stk. 4.
Fremgår ansøgerens nu anvendte navn ikke af de i stk. 1-2
og 4 anførte dokumenter, har ansøgeren pligt til på forlan‐
gende at dokumentere navneændringen ved forevisning af
vielsesattest, navnebevis eller dokumentation for anmeldelse
til vielsesmyndigheden eller folkeregistret, jf. pasbekendtgø‐
relsens § 6, stk. 5.
Efter pasbekendtgørelsens § 13, stk. 1, er en pasindehaver,
der efter passets udstedelse har skiftet navn, berettiget til at
få udstedt nyt pas. Passet udstedes mod sædvanlig betaling
efter §§ 4 a og 4 b i pasloven.
Efter pasbekendtgørelsens § 13, stk. 2, er en pasindehaver,
der dokumenterer, at passet på grund af fejl ved udstedelsen
eller ved pasblanketten lider af væsentlige mangler, der må
tilregnes den pasudstedende myndighed, berettiget til at få
manglerne udbedret eller at få udstedt nyt pas. Et sådant pas
udstedes uden betaling efter §§ 4 a og 4 b i pasloven. Fore‐
tages der ombytning til et nyt pas, er pasindehaveren for‐
pligtet til at aflevere det fejlbehæftede pas til kommunen,
samt til på kommunalbestyrelsens forlangende at indgive ny
ansøgning om pas efter reglerne i §§ 5-12. Pasindehaverens
dokumenterede udgifter til fremskaffelse af fotografi refun‐
deres. Passet udstedes med en gyldighedstid svarende til det
fejlbehæftede pas.
Efter pasbekendtgørelsens § 13, stk. 3, skal pasindehaveren
anmode om at få udstedt nyt pas, inden nye rejser foretages,
såfremt passet er beskadiget eller slidt i et sådant omfang, at
stempler, fotografi eller tekst, herunder numre og datoer, ik‐
ke kan kontrolleres på stedet, eller passet i øvrigt er behæftet
med væsentlige mangler. Passet udstedes mod sædvanlig
betaling efter §§ 4 a og 4 b i pasloven.
Efter pasbekendtgørelsens § 13, stk. 4, kan en pasansøger
erklære, at et bestilt pas ikke er modtaget. Pasansøgeren skal
indgive ny ansøgning om pas efter reglerne i §§ 5-12. Passet
udstedes uden betaling efter paslovens §§ 4 a og 4 b, og
pasansøgerens dokumenterede udgifter til fremskaffelse af
fotografi refunderes. Afgives en sådan erklæring inden 30
dage fra udstedelsesdatoen, kan kommunalbestyrelsen fravi‐
ge kravet om indgivelse af en ny ansøgning om pas.
Erklærer pasansøgeren, at et bestilt pas ikke er modtaget, jf.
pasbekendtgørelsens § 13, stk. 4, afkræves den pågældende
en erklæring herom, jf. pasbekendtgørelsens § 13, stk. 5. På
tilsvarende vis, afkræves den pågældende en redegørelse,
såfremt der til den pågældende tidligere er udstedt pas, der
oplyses at være bortkommet eller tilintetgjort.
I pasbekendtgørelsens § 15, stk. 1, fastsættes det, at kom‐
munalbestyrelsen kan tillade, at der udstedes et ekstra pas
til en ansøger, der dokumenterer eller skriftligt erklærer, at
12
vedkommendes pas er indleveret eller skal indleveres til
visering i anledning af en forestående rejse, og at ansøgeren,
førend passet kan tilbageleveres, skal foretage en eller flere
rejser til udlandet.
Efter pasbekendtgørelsens § 15, stk. 2, er det en betingelse
for udstedelsen af ekstra pas, at det vil medføre betydelig
ulempe eller økonomisk tab for den pågældende, hvis udste‐
delse af ekstra pas nægtes. Kommunalbestyrelsen kan for‐
lange skriftlig dokumentation herfor. Udstedelsen af ekstra
pas i medfør af denne bestemmelse kan normalt ikke ske
alene i anledning af turistrejser.
Efter pasbekendtgørelsens § 15, stk. 3, kan kommunalbesty‐
relsen tillade under tilsvarende betingelser, at der udstedes et
ekstra pas til en person, hvis pas er forsynet med viseringer
eller indrejsestempler, som kan medføre nægtelse af indrejse
i det land, som pasansøgeren agter at rejse til.
Efter pasbekendtgørelsens § 15, stk. 4, skal pas afleveres til
kommunen efter benyttelsen.
I henhold til pasbekendtgørelsens § 23, stk. 1, kan pasinde‐
haveren i gyldighedsperioden kun få udstedt nyt pas, hvis
det tidligere pas annulleres af kommunalbestyrelsen, eller
såfremt det på fyldestgørende måde godtgøres, at passet er
bortkommet.
Såfremt pasindehaveren sandsynliggør, at han har en væ‐
sentlig interesse i fortsat at kunne benytte viseringer i det
gamle pas, forsynes siderne med de pågældende viseringer
med henvisning til det nye pas med angivelse af dets num‐
mer samt tid og sted for dets udstedelse, jf. pasbekendtgørel‐
sens § 23, stk. 2. Nyt pas udstedes efter reglerne i §§ 5-12
og mod sædvanlig betaling efter §§ 4 a og 4 b i pasloven, jf.
pasbekendtgørelsens § 23, stk. 3.
Efter ansøgning kan der udstedes et provisorisk pas, når det
ikke vil være muligt at udstede et nyt pas eller forlænge gyl‐
dighedstiden for et eksisterende pas, jf. pasbekendtgørelsens
§ 24, stk. 1.
Et provisorisk pas udfærdiges på en særlig blanket og gives
kun for det tidsrum, som er påkrævet af hensyn til rejsens
varighed, og ikke ud over et år. Det provisoriske pas skal
afleveres efter benyttelsen og udstedes efter reglerne i §§
5-12 og mod sædvanlig betaling efter § 4 a i pasloven, jf.
pasbekendtgørelsens § 24, stk. 2 og 3.
2.5.2 Justitsministeriets overvejelser
Passet er et væsentligt identifikationspapir for danske stats‐
borgere i forbindelse med bl.a. internationale rejser.
Hvert år forsvinder tusindvis af pas. Årsagen til, at danske
pas bortkommer, kan være mange. De kan bl.a. blive stjålet,
ødelagt, tabt eller bortkomme i posten, men størstedelen af
de pas, der årligt bortkommer, registreres af Rigspolitiet som
forlagte. Passet anses for at være ødelagt, når dette er beska‐
diget eller slidt i et sådant omfang, at stempler, fotografi
eller tekst, herunder numre og datoer, ikke kan kontrolleres
på stedet, eller passet i øvrigt er behæftet med væsentlige
mangler, jf. pasbekendtgørelsens § 13, stk. 3. I 2019 blev
over 25.000 pas meldt forlagt, 5.397 pas blev meldt stjålet,
1.212 pas blev meldt ødelagt, 1.190 pas blev meldt bortkom‐
met i posten og for 25 pas, er bortkomstårsagen ukendt.
Bortkomstårsagen kan dog også være, at pasindehaveren
ulovligt har solgt sit pas videre, hvorefter det f.eks. kan
anvendes af bl.a. organiserede kriminelle, der misbruger
danske pas til dokumentfalskneri og identitetstyveri. Danske
pas er eftertragtede handelsvarer. Rigspolitiet ser derfor med
stor alvor på sager om tyveri, salg og tab af pas, fordi
passene i nogle tilfælde bl.a. kan blive brugt til kriminalitet.
Det er Rigspolitiets forventning, at en fordobling af gebyret
for udstedelse af pas i henhold til paslovens § 4 a og §
4 b kan medvirke til at indskærpe vigtigheden af at opbeva‐
re passet omhyggeligt, så det ikke bortkommer eller bliver
ødelagt.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at ge‐
byret for udstedelse af pas samt optagelse af fingeraftryk, jf.
paslovens § 4 a og § 4 b, bør fordobles i tilfælde, hvor et
gyldigt eller udløbet pas tilhørende pasansøgeren ikke kan
fremvises ved ansøgning eller fremvises i ødelagt stand i
forbindelse med ansøgning om fornyelse af pas eller udste‐
delse af nyt pas i gyldighedsperioden.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at fordoble gebyrerne for fornyelse af pas mv.,
jf. paslovens § 4 a, stk. 2-6, samt fordoble gebyret for opta‐
gelse af fingeraftryk, jf. paslovens § 4 b, stk. 1, et gyldigt el‐
ler udløbet pas tilhørende pasansøgeren ikke kan fremvises
ved ansøgning eller fremvises i ødelagt stand i forbindelse
med ansøgning om fornyelse af pas eller udstedelse af nyt
pas i gyldighedsperioden.
En fordobling af de i paslovens § 4 a gældende gebyrer
betyder, at gebyr for fornyelse af pas i tilfælde, hvor et
gyldigt eller udløbet pas tilhørende pasansøgeren ikke kan
fremvises ved ansøgning eller fremvises i ødelagt stand i
forbindelse med ansøgning om fornyelse af pas eller udste‐
delse af nyt pas i gyldighedsperioden, hæves fra 150 kr. til
300 kr., fra 862 kr. til 1.724 kr., og fra 350 til 700 kr. for
henholdsvis personer under 18 år, personer fra 18 år til fol‐
kepensionsalderen og personer over folkepensionsalderen,
jf. § 1 a i lov om social pension.
Gebyret for optagelse af fingeraftryk i pas er den 1. januar
2020 fastsat til 28 kr., jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 12.
december 2019.
Med lovforslagets § 1, nr. 1 – 3, har man foreslået at pris- og
lønregulere gebyrerne for udstedelse af pas i paslovens § 4
a, stk. 2, 3 og 5, jf. lovforslagets pkt. 2.4. En fordobling af
de i paslovens § 4 a og § 4 b gældende gebyrer for fornyelse
af pas mv. vil betyde, at der ved fornyelse af pas mv. i tilfæl‐
13
de, hvor et gyldigt eller udløbet pas tilhørende pasansøgeren
ikke kan fremvises ved ansøgning eller fremvises i ødelagt
stand i forbindelse med ansøgning om fornyelse af pas eller
udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden, for personer, der
er fyldt 18 år, men ikke har nået folkepensionsalderen, jf.
§ 1 a i lov om social pension, skal betales et samlet gebyr
på 1.780 kr. For fornyelse af fællespas, skal der ligeledes
betales et samlet gebyr på 1.780 kr. For fornyelse af pas til
personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension, skal der betales et samlet gebyr på 756
kr. For fornyelse af pas til personer, der er 12-17 år, skal der
betales et samlet gebyr på 356 kr., og for fornyelse af pas til
personer, der er 0 – 11 år, skal der betales et samlet gebyr på
300 kr.
Den foreslåede ordning vil alene gælde, når et gyldigt eller
udløbet pas tilhørende pasansøgeren ikke kan fremvises ved
ansøgning eller fremvises i ødelagt stand i forbindelse med
ansøgning om fornyelse af pas eller udstedelse af nyt pas i
gyldighedsperioden.
Den foreslåede ordning gælder ikke for udstedelse af ekstra
pas eller provisoriske pas, jf. pasbekendtgørelsens §§ 15 og
24, eller pas, som udstedes i henhold til pasbekendtgørelsens
§ 23.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringsmæssi‐
ge konsekvenser for det offentlige
Den foreslåede forenkling af adgangen til oplysninger om
transaktioner, konti, depoter, bokse eller lignende forventes
at medføre en besparelse på 8,5 mio. kr. årligt i politiet og
anklagemyndigheden som følge af en forventet reduktion af
det samlede antal indhentede straffeprocessuelle kendelser
på 10 pct., svarende til 2.800 kendelser årligt, og dertilhø‐
rende tidsforbrug for politiet og anklagemyndigheden.
Det forventede årlige provenu på 8,5 mio. kr. årligt kan
realiseres efter ikrafttrædelse af lovændringen.
Inflationsreguleringen og forenklingen af afgiftssatserne for
våbentilladelser forventes at indebære et merprovenu på
14,3 mio. kr. årligt fra lovens ikrafttræden. Implementerin‐
gen af den foreslåede ændring af afgiftssatsen kræver tilpas‐
ninger i politiets it-systemer.
Det er Justitsministeriets vurdering, at afbureaukratisering af
hittegodsområdet i politikredsene vil indebære et nettoeffek‐
tiviseringspotentiale på i alt 2,4 mio. kr. årligt, når ændrin‐
gerne er fuldt implementeret i 2022.
Det er Justitsministeriets vurdering, at inflationsreguleringen
af pas vil indebære et merprovenu på i alt ca. 68 mio. kr.
i 2021 stigende til ca. 74 mio. kr. årligt fra 2022 og frem‐
efter. Derudover vurderes det, at den foreslåede fordobling
af gebyrerne vil indebære et merprovenu på i alt ca. 14
mio. kr. i 2021 stigende til ca. 16 mio. kr. årligt fra 2022
og fremefter. Således vil de samlede ændringer i pasloven
indebære et merprovenu på ca. 82 mio. kr. i 2021 stigende til
ca. 90 mio. kr. årligt fra 2022 og fremefter.
Det vurderes, at de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet mv.
I forhold til den del af lovforslaget, der vedrører forenklet
adgang til oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bok‐
se eller lignende, bemærkes det, at der ikke lægges op til,
at de omfattede virksomheder skal tilrettelægge deres virk‐
somhed anderledes end i dag, herunder at de skal kunne
stille andre oplysninger til rådighed, end de der i dag kan
udleveres efter reglerne om edition.
Lovforslagets del om inflationsregulering og forenkling af
afgiftssatser på våbenområdet vil medføre yderligere om‐
kostninger for erhvervsdrivende, der ansøger om tilladelser,
der er afgiftspligtige i henhold til våbenlovens § 6 b. Idet
tilladelser til våben og ammunition mv., der erhverves af
erhvervsdrivende med henblik på videresalg eller reparation
mv., samt til ind- og udførsel af våben, er afgiftsfritaget i
medfør af våbenlovens § 6 b, stk. 1, nr. 4 og 7, vurderes det
imidlertid, at de yderligere omkostninger for erhvervslivet
vil være begrænsede.
Ændringen af hittegodsloven skønnes ikke at medføre øko‐
nomiske eller administrative konsekvenser af betydning for
erhvervslivet.
Ændringen af pasloven forventes ikke at medføre økono‐
miske eller administrative konsekvenser af betydning for
erhvervslivet.
Lovforslaget vurderes således at have begrænsede økonomi‐
ske konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse‐
kvenser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforsaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
14
Et udkast til lovforslag vedrørende lovforslagets §§ 1-3 har
i perioden fra den 12. november 2020 til den 25. november
2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten,
Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Direk‐
toratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Advokatrådet, Amnesty International, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Auktionslederforeningen, BL – Danmarks Al‐
mene Boliger, Børsmæglerforening Danmark, Copenhagen
Business School – CBS) – CBS LAW – Institut for Ledel‐
se, Politik og Filosofi, Danish Venture Capital and Priva‐
te Equity Association, Danmarks Automobilforhandler For‐
ening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Dan‐
marks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Danmarks Jæ‐
gerforbund, Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfred‐
ningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sports‐
fiskerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Ak‐
tionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bygge‐
ri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk
Firmaidrætsforbund, Dansk Gallerisammenslutning, Dansk
Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk
Journalistforbund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Mili‐
taria Forening, Dansk Skytte Union, Dansk Socialrådgiver‐
forening, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater,
Danske Guldsmede og Urmagere, Danske Regioner, Danske
Regioner, Danske Speditører, Danske Våbenhandlere, Den
Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæg‐
lerforening, Den Europæiske Centralbank (ECB), Det Kri‐
minalpræventive Råd, DGI Skydning, Dommerfuldmægtig‐
foreningen, Eksportkreditfonden, Erhvervslejernes Lands‐
organisation, Erhvervsstyrelsen, Faggruppen af Socialråd‐
givere i Kriminalforsorgen, Finans Danmark, Finans og
Leasing, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet A/S, Finans‐
sektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet Tænk, For‐
eningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører,
Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Of‐
fentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Forenin‐
gen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forsikrings‐
mæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Bran‐
cheforening, Friluftsrådet, Hjælp Voldsofre, FSR - danske
revisorer, Fængselsforbundet, Garantifonden for indskyde‐
re og investorer, HK Landsklubben Danmarks Domstole,
HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben
Politiet, HORESTA, Håndværksrådet, Institut for Menne‐
skerettigheder, InvesteringsForeningsRådet, Jagttegnslærer‐
foreningen i Danmark, Justitia, KL, Kriminalforsorgsfor‐
eningen, Kuratorforeningen, Københavns Universitet – Det
Juridiske Fakultet, Landbrug og Fødevarer, Landsdækken‐
de Banker, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands‐
foreningen KRIM, Lejernes Landsorganisation, Lokale Pen‐
geinstitutter, Miljøstyrelsen, Nasdaq Copenhagen A/S, Nor‐
disk Våbenforum, Offerrådgivningen, Politidirektørforenin‐
gen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds‐
fonden, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsman‐
den på Færøerne, SAVN, Syddansk Universitet – Juridisk
Institut, Tekniq Arbejdsgiverne, Voldgiftsinstituttet, Vold‐
giftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, VP Securi‐
ties A/S, Vaabenhistorisk Selskab, Western Union, Aalborg
Universitet – Juridisk Institut, Aarhus Universitet – Juridisk
Institut.
Et udkast til lovforslag vedrørende lovforslagets § 4 er den
18. december 2020 sendt i høring til følgende myndigheder
med frist den 8. januar 2021:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten,
Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Direk‐
toratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen Business
School – CBS) – CBS LAW – Institut for Ledelse, Po‐
litik og Filosofi, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportfor‐
ening, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Dan‐
marks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialråd‐
giverforening, Dansk Transport og Logistik, Danske Advo‐
kater, Danske Regioner, Danske Speditører, Den Danske
Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Forbruger‐
rådet Tænk, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre,
Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
KL, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Land‐
brug og Fødevarer, Politidirektørforeningen, Politiforbundet,
Syddansk Universitet – Juridisk Institut, Aalborg Universitet
– Juridisk Institut, Aarhus Universitet – Juridisk Institut.
15
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ændringen af retsplejeloven med henblik
på at give politiet forenklet adgang til
kontooplysninger skønnes at give en be‐
sparelse i omegnen af 8,5 mio. kr. årligt.
Ændringen af afgiftssatserne på våbenom‐
rådet forventes at ville indebære en yder‐
ligere indtægt for staten på 14,3 mio. kr.
årligt.
Ændringen af hittegodsloven vil indebæ‐
re et nettoeffektiviseringspotentiale på i
alt 2,4 mio. kr. årligt, når ændringerne er
fuldt implementeret i 2022.
Ændring af pasloven forventes at ville in‐
debærer en yderligere indtægt for staten
på ca. 82 mio. kr. i 2021 stigende til ca. 90
mio. kr. årligt i 2022 og frem.
Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Lovforslaget vurderes at have begrænsede
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten (Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspek‐
ter«):
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip‐
per for implementering af er‐
hvervsrettet EU-regulering/Over‐
implementering af EU-retlige mi‐
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Retsplejelovens § 804, stk. 3, 3. pkt. og § 807, stk. 3, 2. pkt.,
indeholder henvisninger til § 806, stk. 7.
Med den foreslåede nye § 806, stk. 7, i retsplejeloven, bliver
§ 806, stk. 7, til § 806, stk. 8.
Det foreslås på den baggrund, at ændre henvisningen til stk.
7 i henholdsvis retsplejelovens § 804, stk. 3, 3. pkt., og §
807, stk. 3, 2. pkt., så henvisningen fremover er til stk. 8.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den nye §
806, stk. 7.
16
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3,
og til pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 og 6
Retsplejelovens § 806, stk. 2, 1. pkt., og § 807 a, 3. pkt.,
indeholder henvisninger til § 806, stk. 9.
Med den foreslåede nye § 806, stk. 7, i retsplejeloven, bliver
§ 806, stk. 9, til § 806, stk. 10.
Det foreslås på den baggrund at ændre henvisningen til stk.
9 i henholdsvis retsplejelovens § 806, stk. 2, 1. pkt., og §
807 a, 3. pkt., så henvisningen fremover bliver til stk. 10.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den nye §
806, stk. 7, i retsplejeloven.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3,
og til pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af retsplejelovens § 804, stk. 1, 1. pkt., at der
som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er
undergivet offentlig påtale, eller krænkelse som nævnt i §
2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis‐
ning meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om
at forevise eller udlevere genstande (edition), hvis der er
grund til at antage, at en genstand, som den pågældende har
rådighed over, kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller
ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den
tilbage.
Når pålæg om edition meddeles en erhvervsvirksomhed, fin‐
der retsplejelovens § 189 anvendelse for andre, der i kraft
af deres tilknytning til virksomheden har fået kendskab til
sagen, jf. retsplejelovens § 804, stk. 1, 2. pkt.,
Det følger af retsplejelovens § 806, stk. 1, 1. pkt. og stk.
2, 1. pkt., at afgørelse om beslaglæggelse og om pålæg om
edition træffes af retten ved kendelse efter politiets begæ‐
ring. Rettens kendelse skal begrundes, jf. § 218, stk. 1, 1.
pkt.
Efter § 806, stk. 3, kan retten efter politiets begæring i en
kendelse om edition bestemme, at politiet fra virksomheder
og personer, der er omfattet af hvidvasklovens § 1 kan ind‐
hente oplysninger, som de pågældende har rådighed over,
om transaktioner på en konto, hvortil der er overført midler
ved en transaktion, som er omfattet af kendelsen om edition,
eller ved en transaktion, der udspringer af en transaktion,
som er omfattet af kendelsen om edition (kendelse på trans‐
aktion).
Det følger herudover af retsplejelovens § 806, stk. 4, 1.
pkt., at politiet kan træffe beslutning om beslaglæggelse og
om edition, såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis
retskendelse skulle afventes. Fremsætter den, mod hvem
indgrebet retter sig, anmodning herom, skal politiet snarest
muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten,
der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes, jf. §
806, stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås, at der indføres et nyt stk. 7 i retsplejelovens §
806.
Med det foreslåede stk. 7, kan politiet træffe afgørelser om
pålæg om edition af oplysninger om transaktioner, konti,
depoter eller lignende fra virksomheder eller personer, der
er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24, i lov om fore‐
byggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorisme. Det
følger endvidere af forslaget, at politiet i en afgørelse om
pålæg om edition efter 1. pkt. kan bestemme, at der fra
virksomheder og personer, der er omfattet af § 1 i lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og
finansiering af terrorisme, kan indhentes oplysninger, som
de pågældende har rådighed over, om transaktioner på en
konto, hvortil der er overført midler ved en transaktion,
som er omfattet af afgørelsen om edition, eller ved en trans‐
aktion, der udspringer af en transaktion, som er omfattet
af afgørelsen om edition. Endelig fremgår det, at politiets
afgørelser skal være skriftlige og ledsaget af grunde, og at
de vil kunne kræves indbragt for retten i medfør af reglerne i
§ 806, stk. 4, 2. led.
Med forslaget til et nyt § 806, stk. 7, i retsplejeloven, bliver
det muligt for politiet at træffe afgørelser om edition, der i
dag skal træffes af retten, jf. § 806, stk. 1.
Politiet får også med den foreslåede ordning mulighed for at
træffe afgørelse om fremadrettet edition på samme betingel‐
ser som efter gældende ret, jf. pkt. 2.1.1.3 i de almindelige
bemærkninger. Der tilsigtes ikke med forslaget nogen æn‐
dringer af betingelserne for at få fremadrettet edition. Som
efter gældende ret vil politiet med den foreslåede ordning
kun kunne pålægge fremadrettet edition i et vist tidsrum. Po‐
litiet kan herefter træffe en ny afgørelse om pålæg om edi‐
tion, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Politiets kompetence efter den foreslåede ordning omfatter
edition af oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bok‐
se eller lignende fra virksomheder eller personer, der er
omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24.
Forslaget tilsigter ikke en udvidelse af, hvilke oplysninger
politiet har adgang til, men alene en forenkling af proce‐
duren. Forslaget tilsigter heller ikke en ændring af, hvilke
betingelser der skal være opfyldt for, at pålæg om edition
kan meddeles. Politiets afgørelser vil kunne kræves forelagt
retten på samme måde, som det i dag er tilfældet ved edition
på øjemedet efter § 806, stk. 4. Der henvises til pkt. 2.1.3.1
og 2.1.3.2 i de almindelige bemærkninger og nærmere i det
følgende.
Efter gældende ret omfatter edition personer (»en person«),
herunder juridiske personer generelt, jf. § 804, stk. 1, pkt.
17
Med den foreslåede § 806, stk. 7, 1. pkt., foreslås det, at
politiets kompetence efter den foreslåede ordning skal om‐
fatte virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvas‐
klovens § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24. Dette svarer til
den afgrænsning, der er anvendt i den gældende § 806, stk.
3, vedrørende kendelse på transaktion, idet advokater, revi‐
sorer, ejendomsmæglere, øvrige rådgivere og tjenesteydere
til virksomheder, jf. hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 14-18,
dog som udgangspunkt ikke være omfattet, jf. nærmere i det
følgende. Omfattet vil eksempelvis være pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, sparevirksomheder og udstedere af elek‐
troniske penge og udbydere af betalingstjenester omfattet af
bilag 1, nr. 1-7, i lov om betalinger, jf. hvidvasklovens § 1,
stk. 1, henholdsvis nr. 1, 2, 5 og 6.
Efter gældende ret omfatter edition »genstande«, jf. § 804,
stk. 1, 1. pkt., i bred forstand. Med formuleringen »op‐
lysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse eller lig‐
nende« i den foreslåede § 806, stk. 7, 1. pkt., foreslås
politiets kompetence begrænset til visse typer af oplysnin‐
ger. Samtidig understreges det, at den foreslåede bestemmel‐
se ikke er begrænset til oplysninger om en traditionel bank‐
konto i en traditionel bank. Oplysninger om eksempelvis
et depot med værdipapirer eller indholdet af en bankboks
vil også være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Om‐
fattet af den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis også
være oplysninger om kundeforhold eller kundeaktivitet, der
vedrører den pågældende konto, depot, boks eller lignende,
herunder f.eks. fuldmagtsforhold, begunstigelsesforhold, be‐
myndigelsesforhold, korrespondance, posteringsoversigter,
kontoudtog, oprettelsesdokumenter og underliggende trans‐
aktionsbilag samt en kundes aktiviteter på netbank mv. og
herved brug af NemID og anvendt IP-adresse. Oplistningen
er ikke udtømmende. Oplysninger om transaktioner er også
omfattet af den foreslåede bestemmelse, og det er således
ikke en forudsætning for, at oplysningerne er omfattet af
den foreslåede ordning, at de vedrører personer eller virk‐
somheder, som har oprettet en konto eller lignende i den
virksomhed, der pålægges edition efter bestemmelsen. Be‐
stemmelsen forudsættes at være teknologineutral og er så‐
ledes ikke begrænset til oplysninger vedrørende typer af
transaktioner, konti, depoter eller bokse, der er aktuelt er
kendte. Bestemmelsen vil efter en konkret vurdering f.eks.
også kunne omfatte oplysninger vedrørende konto- og de‐
potformer, der udvikles i fremtiden, som kan ligestilles med
nutidige kontoformer. Der henvises til pkt. 2.1.3.5 i de al‐
mindelige bemærkninger.
Pålæg om udlevering af oplysninger om transaktioner, konti,
depoter, bokse eller lignende fra andre virksomheder eller
personer end dem, der er nævnt i hvidvasklovens § 1, stk.
1, nr. 1-13 eller 19-24, vil ligesom i dag kræve forudgående
retskendelse, medmindre øjemedet ellers ville forspildes, jf.
§ 806, stk. 4. Pålæg om udlevering af andre oplysninger
eller genstande end oplysninger om transaktioner, konti, de‐
poter, bokse eller lignende vil, uanset at virksomheden eller
personen er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-13
eller 19-24, ligeledes som udgangspunkt kræve forudgående
retskendelse. Der henvises til pkt. 2.1.3.4 i de almindelige
bemærkninger.
Efter gældende ret er det retten, der vurderer, om betingel‐
serne for at meddele pålæg om edition er opfyldt, jf. § 806,
stk. 1 og 2, medmindre politiet kan træffe afgørelse efter §
806, stk. 4, fordi øjemedet ellers ville forspildes.
Med den foreslåede ordning vil det være politiet, der skal
vurdere, om betingelserne for pålæg om edition er opfyldt,
også i tilfælde hvor betingelserne i § 806, stk. 4, ikke er
opfyldt.
Politiet skal således afgøre, om betingelserne i den foreslåe‐
de § 806, stk. 7, er opfyldt. Politiet vil i den forbindelse
skulle vurdere, om der er tale om oplysninger, som den,
afgørelsen om pålæg om edition retter sig mod, er udelukket
fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf.
§ 804, stk. 4, jf. §§ 169-172. Den, som indgrebet retter sig
mod, vil ikke kunne nægte at efterkomme politiets afgørelse
om pålæg om edition med henvisning til, at vedkommende
anser oplysningerne omfattet af en vidneudelukkelses- eller
fritagelsesgrund.
Politiets kompetence efter den foreslåede ordning omfatter
ikke spørgsmålet om, hvorvidt en person, der er omfattet af
en vidneudelukkelses- eller fritagelsesgrund, alligevel skal
pålægges edition i de tilfælde, hvor dette er muligt efter §§
169-172. Denne kompetence vil med den foreslåede ordning
fortsat være tillagt retten.
Kommer det således på tale at begære edition vedrørende
oplysninger, der er omfattet af en vidneudelukkelses- eller
fritagelsesgrund, forudsættes det fortsat at være retten, der
skal træffe afgørelse, om betingelserne herfor er opfyldt, jf.
§ 804, stk. 4, jf. § 169, stk. 2, § 170, stk. 2, § 171, stk. 3
og 4, og § 172, stk. 5 og 6. Politiet vil i sådanne situationer
derfor skulle indhente en forudgående retskendelse, uanset
den foreslåede ordning.
Efter gældende ret kan retten i forbindelse med et pålæg om
edition meddele den, som pålægget retter sig mod, pålæg
om tavshedspligt, jf. retsplejelovens § 804, stk. 1, 2. pkt., jf.
§ 189. Politiet og retten har i § 189 en sidestillet kompetence
til at meddele vidner pålæg om tavshedspligt. Henvisningen
til § 189 i § 804, stk. 1, 2. pkt., forudsættes derfor også
at gælde for de afgørelser, som politiet træffer efter den
foreslåede § 806, stk. 7.
Efter gældende ret er det altid retten, der træffer afgørelse
om pålæg om edition, medmindre øjemedet ellers ville for‐
spildes. Rettens almindelige kompetence opretholdes med
den foreslåede ordning ved siden af den kompetence, politi‐
et får med den foreslåede ordning. Vurderer politiet, at der
er behov for at få rettens forudgående stillingtagen til, om
et indgreb er lovligt, har politiet fortsat mulighed for det‐
te. Dette kan eksempelvis være relevant, hvis det er uklart,
om nogle oplysninger kan kræves udleveret, fordi de er
omfattet af § 1, stk. 1, i hvidvaskloven, eller fordi de er om‐
fattet af en vidneudelukkelses- eller fritagelsesgrund. Hvis
18
der skal ske edition af oplysninger omfattet af en vidneude‐
lukkelse- eller vidnefritagelsesgrund, kan dette, som beskre‐
vet ovenfor, ikke komme på tale uden, at retten har truffet
afgørelse, om betingelserne herfor er opfyldt. Der henvises
til pkt. 2.1.3.3 i de almindelige bemærkninger.
Tilsvarende vil politiet fortsat have mulighed for at træffe
beslutning om edition på øjemedet, jf. § 806, stk. 4, 1.
pkt., også for så vidt angår personer, virksomheder og op‐
lysninger, der er omfattet af den foreslåede ordning. Dette
forventes dog kun at få begrænset betydning, men kan væ‐
re relevant i situationer, hvor det ikke er muligt at nå at
udarbejde en skriftlig afgørelse, sådan som det foreslås med
den foreslåede ordning. Der henvises til pkt. 2.1.3.3 i de
almindelige bemærkninger.
Efter gældende ret har politiet med § 806, stk. 3, en mulig‐
hed for at få en kendelse på transaktion, der gør det muligt
for politiet med en enkelt kendelse at følge transaktioner fra
en konto omfattet af kendelsen til andre konti mv. hos virk‐
somheder og personer omfattet af hvidvasklovens § 1, uden
at der skal indhentes en særskilt kendelse for hver konto
og hver bank. Der henvises til pkt. 2.1.1.4 i de almindelige
bemærkninger om gældende ret.
Med forslaget til § 806, stk. 7, 2. pkt., foreslås det, at der
gives politiet mulighed for at træffe afgørelser om at føl‐
ge transaktioner på samme måde som efter den gældende
§ 806, stk. 3. Politiet vil således på samme måde som i
dag, men uden at indhente forudgående retskendelse, kunne
indhente oplysninger om transaktioner på en konto, hvortil
der er overført midler ved en transaktion, som er omfattet
af politiets afgørelse om edition, eller ved en transaktion,
der udspringer af en transaktion, som er omfattet af denne
afgørelse. Den foreslåede ordning svarer til ordningen efter
§ 806, stk. 3, og omfatter således også en virksomhed- eller
person, der er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr.
14-18, og som således falder uden for den foreslåede ord‐
ning i § 806, stk. 7, 1. pkt.
Med forslaget til retsplejelovens § 806, stk. 7, 3. pkt., fore‐
slås det med henvisningen til § 806, stk. 4, 2. pkt., at give
den, som politiets afgørelse om pålæg om edition retter
sig mod, en udtrykkelig mulighed for at forlange, at politi‐
et indbringer spørgsmålet for retten. § 746 indeholder en
almindelig mulighed for at indbringe spørgsmål om tvistig‐
heder om lovligheden af politiets efterforskningsskridt for
retten. Med forslaget gives der en enklere adgang til at få
rettens prøvelse ved, at den, som indgrebet retter sig mod,
blot skal anmode politiet om, at spørgsmålet indbringes for
retten. Der henvises til pkt. 2.1.3.6 i de almindelige bemærk‐
ninger. Den sigtede og dennes forsvarer vil kunne få rettens
prøvelse af indgrebets lovlighed efter den almindelige regel
i § 746. Indbringelse af politiets afgørelse for retten har ikke
opsættende virkning. Den, som politiets afgørelse om pålæg
om edition retter sig mod, vil således være forpligtet til at
efterkomme pålægget, indtil dette måtte blive ophævet af
retten.
Efter gældende ret har den, som et pålæg om edition retter
sig mod, ret til at udtale sig, før retten træffer afgørelse,
jf. den gældende § 806, stk. 7 og 8. Henvisningen til stk.
4, 2. pkt., i den foreslåede § 806, stk. 7, 3. pkt., indebærer
sammen med henvisningen til samme bestemmelse i den
gældende § 806, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., at
den, som politiets afgørelse om pålæg om edition retter sig
mod, skal have lov til at udtale sig, før retten træffer afgø‐
relse om indgrebets lovlighed, hvis spørgsmålet indbringes
for retten. Den, som politiets afgørelse om pålæg om edition
retter sig mod, vil derimod ikke med den foreslåede ordning
have krav på at udtale sig, før politiet træffer afgørelse.
Efter gældende ret vil en kendelse om pålæg om edition
truffet af retten skulle ledsages af grunde, jf. retsplejelovens
§ 218, stk. 1, 1. pkt. Det foreslås med forslaget til retspleje‐
lovens § 806, stk. 7, 4. pkt., at politiets afgørelser efter den
foreslåede ordning skal være skriftlige og ledsaget af grun‐
de. Der henvises til pkt. 2.1.3.8 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Det må bero på en konkret vurdering af den enkelte sag,
hvilke krav der stilles til begrundelsen. I mange tilfælde
vil kravet helt eller delvist kunne opfyldes med en standard‐
blanket, standardtekst eller lignende, hvor der kort henvises
til regelgrundlaget og oplyses om, at den finansielle virk‐
somhed skal udlevere kontooplysninger og lignende, fordi
der er grund til at antage, at en genstand, som den pågæl‐
dende har rådighed over, kan tjene som bevis for en lovov‐
ertrædelse, der efterforskes, jf. § 804, stk. 1. Ligeledes bør
der i afgørelsen vejledes om mulighed for at få spørgsmålet
indbragt for retten.
I de tilfælde hvor det ikke er muligt for politiet at nå at ud‐
arbejde en skriftlig afgørelse, vil politiet efter omstændighe‐
derne kunne benytte den eksisterende § 806, stk. 4, 1. pkt.,
der opretholdes ved siden af den foreslåede ordning. Der
henvises til pkt. 2.1.3.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 og 5
Med forslaget præciseres § 807, stk. 2, 1. og 2. pkt., så det
fremgår, at retsvirkningen af edition gælder generelt, og så‐
ledes uanset om afgørelsen om pålæg om edition træffes af
retten eller af politiet. Politiet vil derfor også skulle forevise
enten en kendelse truffet af retten eller en afgørelse, politiet
selv har truffet efter den foreslåede regel i § 806, stk. 7.
Politiets afgørelser om edition truffet efter den foreslåede §
806, stk. 7, skal have samme retsvirkninger som en kendelse
truffet af retten. Den, som indgrebet retter sig mod, kan ikke
ved at indbringe spørgsmålet for retten, jf. den foreslåede §
806, stk. 7, 3. pkt., nægte at efterkomme afgørelsen.
Politiets afgørelse om pålæg om edition kan gennemtvinges
på samme måde som en retskendelse om edition, eksempel‐
vis ved anvendelse af tvangsbøder, jf. retsplejelovens § 178,
stk. 1, nr. 4. Det vil som efter gældende ret fortsat være
19
retten, der skal træffe afgørelse om anvendelse af de tvangs‐
midler, der kan anvendes efter § 178. Der henvises til pkt.
2.1.3.9 i de almindelige bemærkninger.
Forslaget indebærer, at der ikke vil foreligge brud på en
tavshedspligt, hvis videregivelse er nødvendigt for at opfyl‐
de et editionspålæg meddelt af politiet. Videregivelse af op‐
lysninger, der er nødvendige for at opfylde politiets pålæg,
forudsættes at være berettiget på samme måde, som hvis
oplysningerne var videregivet for at opfylde en kendelse fra
retten. Der henvises til pkt. 2.1.3.9 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1. pkt., at der
ved indgivelse af ansøgning om tilladelse efter våbenloven
betales 840 kr.
Det fremgår af § 6 b, stk. 2, at afgiften efter § 6 b, stk. 1, 1.
pkt., nedsættes til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en
våbentilladelse, for hvilken der er betalt fuld afgift.
Det foreslås at ændre størrelsen på afgiften i § 6 b, stk. 1, 1.
pkt., fra 840 kr. til 1.085 kr.
Ændringen vil sammen med ophævelsen af § 6 b, stk. 2, jf.
lovforslagets § 2, nr. 2, medføre, at der vil gælde én samlet
afgiftssats på 1.085 kr. pr. tilladelse svarende til en pris- og
lønregulering af gennemsnittet af de to eksisterende takster i
§ 6 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, til 2021-pris- og lønniveau.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af våbenlovens § 6 b, stk. 2, at afgiften efter §
6 b, stk. 1, 1. pkt., nedsættes til det halve, hvis ansøgeren i
forvejen har en våbentilladelse, for hvilken der er betalt fuld
afgift.
Det foreslås, at § 6 b, stk. 2, ophæves.
Ændringen vil sammen med ændringen af § 6 b, stk. 1, 1.
pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, medføre, at der vil gælde én
samlet afgiftssats på 1.085 kr. pr. tilladelse svarende til en
pris- og lønregulering af gennemsnittet af de to eksisterende
takster i § 6 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, til 2021-pris- og
lønniveau. Det vil fremadrettet således længere ikke være
muligt at få afgiften nedsat til det halve, hvis ansøgeren i
forvejen har en våbentilladelse, for hvilken der er betalt fuld
afgift.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov
om hittegods, at hittegods, som er fundet i offentlige insti‐
tutioner, forlystelsesetablissementer, forretninger, offentlige
befordringsmidler og lignende steder, kan afleveres til den
pågældende institution, forretning mv. Penge, værdipapirer,
særligt værdifulde smykker og lignende skal snarest muligt
herefter afleveres til politiet. Andet hittegods kan opbevares
af institutionen, forretningen mv. i indtil 30 dage. Er hitte‐
godset ikke udleveret til ejeren inden 30 dages forløb, skal
det straks afleveres til politiet.
Efter den foreslåede nyaffattede bestemmelse i 1, stk. 2, 1.
pkt., kan hittegods, som er fundet i offentlige institutioner,
forlystelsesparker, forretninger, offentlige transportmidler,
lufthavne, på hoteller og lignende steder, afleveres til den
pågældende institution, forretning mv.
Bestemmelsen indebærer, at den gældende kreds af instituti‐
oner, som efter de gældende regler kan opbevare hittegods,
præciseres og udvides. Der lægges således for det første
op til at præcisere, at hittegods, som findes på hoteller,
kan afleveres til det pågældende hotel, hvilket efter praksis
allerede sker i dag. Der lægges for det andet op til at ud‐
vide bestemmelsen således, at også hittegods, som findes
i lufthavne, kan afleveres til den pågældende lufthavn. Be‐
stemmelsen foreslås desuden opdateret i sproglig henseende,
men i øvrigt administreret som hidtil.
Det foreslås i § 1, stk. 2, 2. pkt., at penge, særligt værdiful‐
de smykker og andre værdifulde genstande, herunder bl.a.
elektronik, dyre beklædningsgenstande og lignende, snarest
muligt herefter skal afleveres til politiet.
Bestemmelsen indebærer, at værdifulde genstande snarest
muligt, dvs. i løbet af et par dage efter indleveringen,
skal afleveres til politiet, medmindre ejeren har afhentet
hittegodset forinden. Penge, særligt værdifulde smykker og
andre værdifulde genstande, herunder bl.a. elektronik, com‐
putere, ure, mobiltelefoner, dyre beklædningsgenstande og
tasker og lignende skal i den forbindelse betragtes som vær‐
difulde genstande.
Hvorvidt der i øvrigt er tale om en værdifuld genstand be‐
ror på en konkret vurdering, herunder af hvad genstanden
formodes at være værd ved eventuelt bortsalg. Ved tvivl skal
institutionen, forretningen mv. kontakte politiet med henblik
på nærmere afklaring af, om genstanden er omfattet af indle‐
veringspligten. Bestemmelsen sikrer dermed, at værdifuldt
hittegods opbevares og håndteres af politiet. Der lægges
ikke op til at ændre vurderingen af, hvad der i dag efter
praksis betragtes som værdifuldt hittegods.
20
Det foreslås i § 1, stk. 2, 3. pkt., at andet hittegods skal op‐
bevares af institutionen, forretningen mv. i mindst 30 dage.
Bestemmelsen indebærer, at mindre værdifuldt hittegods
skal opbevares af institutionen, forretningen mv. i mindst
30 dage. Ændringen pålægger således de institutioner, for‐
retninger mv., hvortil hittegodset indleveres, pligt til at op‐
bevare mindre værdifuldt hittegods i mindst 30 dage. Det
forudsættes, at institutionen, forretningen mv. opbevarer hit‐
tegodset på en forsvarlig måde, således at hittegodset ikke
beskadiges eller går til grunde, men vil kunne udleveres til
ejeren i passende stand (dvs. i væsentlig samme stand og
mængde, som hittegodset blev fundet i), hvis denne henven‐
der sig.
Det foreslås i § 1, stk. 2, 4. pkt., at ejeren af hittegodset
har krav på at få dette udleveret, når ejeren henvender sig
til institutionen, forretningen mv. og godtgør sin ret inden
udløbet af de 30 dage.
Bestemmelsen indebærer således, at ejeren af hittegodset
har krav på at få dette udleveret, når ejeren henvender sig
til institutionen, forretningen mv. og godtgør sin ret inden
udløbet af de 30 dage. Institutionen, forretningen mv. skal
i nødvendigt omfang kunne dokumentere, at hittegodset er
opbevaret i mindst 30 dage, før der kan ske bortsalg, de‐
struktion mv. Det kan f.eks. ske ved at notere oplysninger
om, hvor og hvornår hittegodset er fundet.
Det foreslås i § 1, stk. 2, 5. pkt., den pågældende institution,
forretning mv. har ret til at bortsælge, bortgive, destruere
eller tage hittegodset i brug, hvis ejeren ikke har henvendt
sig inden de 30 dage.
Bestemmelsen indebærer, at den pågældende institution, for‐
retning mv. har ret til at bortsælge, bortgive, destruere el‐
ler tage hittegodset i brug, hvis ejeren ikke har henvendt
sig inden de 30 dage. Ejendomsretten til hittegodset og
dermed retten til at disponere over hittegodset overgår såle‐
des til institutionen, forretningen mv. efter udløbet af de 30
dage. Salgssummen ved et eventuelt bortsalg efter 30 dage
vil tilsvarende tilfalde den pågældende institution, forretning
mv.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, i
lov om hittegods, at politiet kan tillade, at de i § 1, stk. 2,
nævnte institutioner, forretninger mv. opbevarer andet hitte‐
gods end penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker
og lignende i indtil 3 måneder, hvis institutionen opbevarer
hittegodset på betryggende måde og fører en fortegnelse
over det med oplysning om, hvor, hvornår og af hvem det er
fundet.
Med lovforslaget nyaffattes § 1, stk. 2, jf. lovforslagets §
3, nr. 1, hvoraf det fremgår, at mindre værdifuldt hittegods
skal opbevares af institutionen, forretningen mv. i mindst
30 dage. Herefter kan den pågældende institution, forretning
mv. frit disponere over hittegodset. Hermed bliver den gæl‐
dende § 1, stk. 3, om tilladelse til at opbevare mindre værdi‐
fuldt hittegods overflødig, og bestemmelsen foreslås derfor
ophævet.
Til § 4
Til nr. 1 – 3
Det fremgår af paslovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., at der for
pasudstedelse skal betales et gebyr, jf. stk. 2-6. For udstedel‐
sen af pas til personer, der er fyldt 18 år, men ikke har
nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
betales 600 kr., jf. § 4 a, stk. 2. For udstedelse af fællespas
betales 600 kr., jf. § 4 a, stk. 3. For udstedelse af pas til
personer, der er under 18 år, betales 115 kr., jf. § 4 a, stk. 5.
Paslovens § 4 a, stk. 1-5, gælder i medfør af § 4 a, stk. 6,
også ved ombytning af pas, udstedelse af ekstra pas og ud‐
stedelse af nyt pas i gyldighedsperioden. Dog udstedes nyt
pas uden betaling, hvis et pas på grund af forhold, der må
tilregnes den pasudstedende myndighed, lider af væsentlige
mangler.
Det fremgår af paslovens § 4 b, stk. 1, at der for optagelse
af digitalt fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas
betales 25 kr. I henhold til stk. 2 skal gebyret efter stk. 1
pris- og lønreguleres en gang årligt den 1. januar med den af
Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og løn‐
indeks. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste
kronebeløb. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilken
regulering der skal finde sted. Pr. 1. januar 2020 er gebyret
for optagelse af fingeraftryk i pas 28 kr.
Pasansøgere under 12 år og pasansøgere, fra hvem det varigt
er umuligt at optage fingeraftryk, er undtaget fra krav om
fingeraftryk, jf. § 5, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 1337 af 28.
november 2013 om pas mv. med senere ændringer. Pasansø‐
gere under 12 år og pasansøgere, fra hvem det varigt er
umuligt at optage fingeraftryk, skal derfor ikke betale gebyr
for optagelse af fingeraftryk.
Det foreslås i nr. 1 at ændre § 4 a, stk. 2, således at beløbet
hæves fra 600 kr. til 862 kr.
Det foreslås i nr. 2, at ændre § 4 a stk. 3, således at beløbet
hæves fra 600 kr. til 862 kr.
Det foreslås i nr. 3, at ændre § 4 a, stk. 5, således at beløbet
hæves fra 115 kr. til 150 kr.
Der lægges derfor med lovforslaget op til at hæve gebyrerne
for udstedelse af pas, således at der for udstedelsen af pas
til personer, der er fyldt 18 år, men ikke har nået folkepen‐
sionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, fremover
21
betales 862 kr. For udstedelse af fællespas skal der fremover
betales 862 kr. For udstedelse af pas til personer, der er
under 18 år, foreslås gebyret hævet til 150 kr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
De gældende regler om gebyr for udstedelse af pas er be‐
skrevet ovenfor i bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr.
1-3.
Det er efter gældende ret ikke muligt at hæve gebyret for
udstedelse af pas i tilfælde, hvor pasansøgeren ikke kan
fremvise et gyldigt eller udløbet pas ved ansøgning om for‐
nyelse af pas.
Det foreslås, at der indføres en ny § 4 c i pasloven, hvorefter
gebyrerne for udstedelse af pas efter § 4 a, stk. 2-6, og
gebyrerne for optagelse af fingeraftryk, jf. paslovens § 4 b,
stk. 1, fordobles, når et gyldigt eller udløbet pas tilhørende
pasansøgeren ikke kan fremvises ved ansøgning eller frem‐
vises i ødelagt stand i forbindelse med ansøgning om forny‐
else af pas eller udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden.
En fordobling af de i paslovens § 4 a og § 4 b gældende
gebyrer betyder, at det samlede gebyr for fornyelse af pas
mv. i tilfælde, hvor pasansøgeren ikke kan fremvise et gyl‐
digt eller udløbet pas, hæves fra 150 kr. til 300 kr., fra 178
kr. til 356 kr., fra 890 kr. til 1.780 kr., og fra 378 til 756
kr. for henholdsvis 0-11 årige, 12-17 årige, personer fra 18
år til folkepensionsalderen og personer over folkepensions‐
alderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Den foreslåede ordning gælder ikke for udstedelse af ekstra
pas eller provisoriske pas, jf. pasbekendtgørelsens §§ 15 og
24, eller pas, som udstedes i henhold til pasbekendtgørelsens
§ 23.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Det foreslås i lovens § 5, stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
februar 2021.
Det foreslås med § 5, stk. 2, at afgiftsreguleringen for an‐
søgninger om tilladelser efter våbenloven gælder for ansøg‐
ninger, der indgives fra og med ikrafttrædelsesdagen. For
ansøgninger indgivet før, gælder de hidtidige regler. Indgi‐
velsestidspunktet er tidspunktet, hvor ansøgningen er kom‐
met frem til den relevante myndighed.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at loven ikke finder anvendelse
på ansøgninger om fornyelse af pas og udstedelse af nyt
pas i gyldighedsperioden, der er indgivet før den 1. februar
2021. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Indgivelsestidspunktet er tidspunktet, hvor ansøgningen er
kommet frem til den relevante myndighed.
Til § 6
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Den foreslåede § 6, stk. 1, fastslår, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
For så vidt angår ændringerne af retsplejeloven skyldes det,
at der for Færøerne og Grønland gælder særlige retsplejelo‐
ve. For så vidt angår ændringen af hittegodsloven skyldes
det, at denne lov ikke gælder for disse dele af riget. Færøer‐
ne har overtaget henholdsvis våbenloven og hittegodsloven.
Den foreslåede § 6, stk. 2, vedrører den territoriale gyldig‐
hed for lovforslagets § 4 vedrørende ændringen af pasloven.
Det foreslås med § 6, stk. 2, at lovens § 4 ved kongelig
anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold tilsi‐
ger. Dette skyldes, at paslovens § 4 a og § 4 b ved kongelig
anordning er sat i kraft for Færøerne og Grønland.
22
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. sep‐
tember 2020, foretages følgende ændringer:
§ 804. Som led i efterforskningen af en lovovertrædelse,
der er undergivet offentlig påtale, eller krænkelse som nævnt
i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bort‐
visning kan der meddeles en person, der ikke er mistænkt,
pålæg om at forevise eller udlevere genstande (edition), hvis
der er grund til at antage, at en genstand, som den pågælden‐
de har rådighed over, kan tjene som bevis, bør konfiskeres
eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræ‐
ve den tilbage. Når pålæg meddeles en erhvervsvirksomhed,
finder § 189 tilsvarende anvendelse for andre, der i kraft
af deres tilknytning til virksomheden har fået kendskab til
sagen.
Stk. 2. Er en genstand udleveret til politiet efter pålæg om
edition, finder reglerne om beslaglæggelse efter § 803, stk.
1, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Er en genstand uden pålæg herom afleveret til
politiet af de i stk. 1 nævnte grunde, finder § 807, stk.
5, anvendelse. Fremsættes der begæring om udlevering, og
imødekommer politiet ikke begæringen, skal politiet snarest
muligt og inden 24 timer forelægge sagen for retten med
anmodning om beslaglæggelse. § 806, stk. 4, 2. pkt., og stk.
7, 1. pkt., finder i så fald anvendelse.
1. I § 804, stk. 3, 3. pkt., og § 807, stk. 3, 2. pkt., ændres
»stk. 7, 1. pkt.« til: »stk. 8, 1. pkt.«.
Stk. 4. Der kan ikke meddeles pålæg om edition, såfremt
der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som den
pågældende ville være udelukket fra eller fritaget for at afgi‐
ve forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om økono‐
misk godtgørelse i særlige tilfælde for udgifter i forbindelse
med opfyldelse af pålæg om edition.
§ 806. Afgørelse om beslaglæggelse og om pålæg om
edition træffes efter politiets begæring. Begæring om beslag‐
læggelse til sikring af erstatningskrav kan tillige fremsættes
af forurettede.
Stk. 2. Afgørelsen træffes af retten ved kendelse, jf. dog
stk. 9. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i
sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er
opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.
2. I § 806, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.
Stk. 3. Retten kan efter politiets begæring i en kendelse om
edition bestemme, at politiet fra virksomheder og personer,
der er omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, kan
indhente oplysninger, som de pågældende har rådighed over,
om transaktioner på en konto, hvortil der er overført midler
ved en transaktion, som er omfattet af kendelsen om edition,
eller ved en transaktion, der udspringer af en transaktion,
23
som er omfattet af kendelsen om edition. I kendelsen fast‐
sættes det tidsrum, inden for hvilket indhentelse af oplysnin‐
ger kan ske. Dette tidsrum skal være så kort som muligt
og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan forlænges,
men højst med 4 uger ad gangen. Forlængelsen sker ved
kendelse. Politiet skal snarest muligt efter udløbet af det
tidsrum, inden for hvilket indhentelse af oplysninger kan
ske, underrette retten om de transaktioner, som politiet har
indhentet oplysninger om. Underretningen skal indeholde
en angivelse af de bestemte grunde, der er til at antage, at
transaktionerne udspringer af en transaktion, som er omfattet
af kendelsen om edition.
Stk. 4. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning
om beslaglæggelse og om edition, jf. dog stk. 6. Fremsætter
den, mod hvem indgrebet retter sig, anmodning herom, skal
politiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge
sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan
godkendes.
Stk. 5. Politiet kan træffe beslutning om beslaglæggelse
efter § 803 a. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Beslaglæggelse efter § 802, stk. 3, kan kun ske efter
retskendelse. Det samme gælder beslaglæggelse af trykte
skrifter eller lyd- eller billedprogrammer omfattet af medie‐
ansvarsloven, i anledning af hvis indhold ansvar skal gøres
gældende.
3. I § 806 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Politiet kan træffe afgørelser om pålæg om edition
af oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse eller
lignende fra virksomheder eller personer, der er omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24, i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme. Politiet kan i afgørelsen om pålæg om edition
efter 1. pkt. bestemme, at der fra virksomheder og personer,
der er omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltnin‐
ger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme,
kan indhentes oplysninger, som de pågældende har rådighed
over, om transaktioner på en konto, hvortil der er overført
midler ved en transaktion, som er omfattet af afgørelsen om
edition, eller ved en transaktion, der udspringer af en trans‐
aktion, som er omfattet af afgørelsen om edition. Stk. 4, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Politiets afgørelser efter
dette stykke skal være skriftlige og ledsaget af grunde.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.
Stk. 7. Inden retten træffer afgørelse efter stk. 4, 2. pkt.,
skal der være givet den, mod hvem indgrebet retter sig,
adgang til at udtale sig. § 748, stk. 5 og 6, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 8. Inden retten træffer afgørelse om pålæg om edition
efter § 804, skal der være givet den, der har rådighed over
genstanden, adgang til at udtale sig. § 748, stk. 5 og 6, finder
tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis rettens afgørelse skal danne grundlag for en
international retsanmodning om edition.
Stk. 9. Afgørelse om beslaglæggelse træffes af politiet, så‐
fremt den, som indgrebet retter sig imod, meddeler skriftligt
samtykke til indgrebet.
24
§ 807. Politiet iværksætter beslaglæggelse. Foretages be‐
slaglæggelse på grundlag af en retskendelse, skal denne
på begæring forevises for den, som indgrebet retter sig
imod. Foretages beslaglæggelsen efter reglen i § 806, stk.
4 eller 5, skal politiet vejlede den pågældende om adgangen
til at få spørgsmålet indbragt for retten.
Stk. 2. Politiet foranlediger ved henvendelse til den, som
indgrebet retter sig imod, at en kendelse om edition opfyl‐
des. Rettens kendelse skal på begæring forevises for den
pågældende. Afviser den pågældende uden lovlig grund at
efterkomme pålægget, finder bestemmelsen i § 178 tilsva‐
rende anvendelse.
4. I § 807, stk. 2, 1. pkt., ændres »en kendelse« til: »et
pålæg«.
5. I § 807, stk. 2, 2. pkt., ændres »Rettens kendelse« til:
»Rettens kendelse eller politiets afgørelse efter § 806, stk.
7«.
Stk. 3. Beslaglægges materiale hos personer, der er om‐
fattet af § 172, kan den pågældende kræve, at det første
gennemsyn af materialet skal foretages af retten. § 806, stk.
7, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved rettens gennem‐
syn. Indtil det første gennemsyn kan ske, opbevares materia‐
let af politiet.
1. I § 804, stk. 3, 3. pkt., og § 807, stk. 3, 2. pkt., ændres
»stk. 7, 1. pkt.« til: »stk. 8, 1. pkt.«.
Stk. 4. Har retten afsagt kendelse om beslaglæggelse af
en formue eller en del af en formue, jf. § 802, stk. 3, skal
politiet sørge for, at der beskikkes en værge til at bestyre den
beslaglagte formue. Politiet lader kendelsen om beslaglæg‐
gelse tinglyse efter reglerne i tinglysningslovens § 48. Ken‐
delsen forkyndes for tiltalte efter reglerne i § 159.
Stk. 5. Genstande, som kommer i politiets besiddelse som
følge af beslaglæggelse eller pålæg om udlevering, skal sna‐
rest muligt optegnes og mærkes. Politiet skal på begæring
udstede kvittering for modtagelsen.
§ 807 a. Samme beføjelser til beslaglæggelse som politi‐
et, jf. § 806, stk. 4, har enhver, der træffer nogen under
eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart
forhold. Det beslaglagte skal snarest muligt overgives til
politiet med oplysning om tidspunktet og grundlaget for
beslaglæggelsen. Politiet forelægger sagen for retten i over‐
ensstemmelse med § 806, stk. 4, 2. pkt., medmindre det
beslaglagte inden udløbet af 24 timer udleveres til den, mod
hvem indgrebet er foretaget, eller denne meddeler skriftligt
samtykke til beslaglæggelse i overensstemmelse med § 806,
stk. 9.
6. I § 807 a, 3. pkt., ændres »§ 806, stk. 9« til: »§ 806, stk.
10«.
§ 2
I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr.
920 af 29. august 2019, foretages følgende ændringer:
§ 6 b, stk. 1, 1. pkt. For indgivelse af ansøgning om
tilladelse efter denne lov betales 840 kr., jf. dog stk. 7.
1. I § 6 b, stk. 1., 1. pkt. ændres »840 kr.« til: »1.085 kr.«.
§ 6, b, stk. 2. Afgiften nedsættes til det halve, hvis ansø‐
geren i forvejen har en våbentilladelse, for hvilken der er
betalt fuld afgift.
2. § 6 b, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
25
§ 3
I lov om hittegods, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 4. juli
2014, foretages følgende ændringer:
§ 1. Hittegods skal snarest muligt afleveres til politiet
medmindre finderen ved, hvem ejeren er, og straks tilbagele‐
verer det til denne.
Stk. 2. Hittegods, som er fundet i offentlige institutio‐
ner, forlystelsesetablissementer, forretninger, offentlige be‐
fordringsmidler og lignende steder, kan afleveres til den
pågældende institution, forretning m.v. Penge, værdipapirer,
særligt værdifulde smykker og lignende skal snarest muligt
herefter afleveres til politiet. Andet hittegods kan opbevares
af institutionen, forretningen m.v. i indtil 30 dage. Er hitte‐
godset ikke udleveret til ejeren inden 30 dages forløb, skal
det straks afleveres til politiet.
1. § 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Hittegods, som er fundet i offentlige institutioner,
forlystelsesparker, forretninger, offentlige transportmidler,
lufthavne, på hoteller og lignende steder, kan afleveres til
den pågældende institution, forretning m.v. Penge, særligt
værdifulde smykker og andre værdifulde genstande, herun‐
der bl.a. elektronik, dyre beklædningsgenstande og lignen‐
de, skal snarest muligt herefter afleveres til politiet. Andet
hittegods skal opbevares af institutionen, forretningen m.v.
i mindst 30 dage. Ejeren af hittegodset har krav på at få
dette udleveret, når ejeren henvender sig til institutionen,
forretningen m.v. og godtgør sin ret inden udløbet af de 30
dage. Den pågældende institution, forretning m.v. har ret til
at bortsælge, bortgive, destruere eller tage hittegodset i brug,
hvis ejeren ikke har henvendt sig inden de 30 dage.«
Stk. 3. Politiet kan tillade, at de i stk. 2 nævnte institutio‐
ner, forretninger m.v. opbevarer andet hittegods end penge,
værdipapirer, særligt værdifulde smykker og lignende i ind‐
til 3 måneder, hvis institutionen opbevarer hittegodset på
betryggende måde og fører en fortegnelse over det med
oplysning om, hvor, hvornår og af hvem det er fundet.
2. § 1, stk. 3, ophæves
§ 1
I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 76 af 19. januar 2017, som senest ændret ved lov nr.
167 af 29. februar 2020, foretages følgende ændringer:
§ 4 a. For udstedelse af pas betales et gebyr, jf. stk.
2-6. For optagelse af digitalt fingeraftryk i forbindelse med
udstedelse af pas betales et gebyr, jf. § 4 b.
Stk. 2. For udstedelse af pas til personer, der er fyldt 18 år,
men ikke har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om
social pension, betales 600 kr.
Stk. 3. For udstedelse af fællespas betales 600 kr.
Stk. 4. For udstedelse af pas til personer, der har nået fol‐
kepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, betales
350 kr.
Stk. 5. For udstedelse af pas til personer, der er under 18
år, betales 115 kr.
Stk. 6. Stk. 1-5 gælder også ved ombytning af pas, udste‐
delse af ekstra pas og udstedelse af nyt pas i gyldighedspe‐
rioden. Dog udstedes nyt pas uden betaling, hvis et pas på
grund af forhold, der må tilregnes den pasudstedende myn‐
1. I § 4 a, stk. 2, ændres »600 kr.« til: »862 kr.«.
2. I § 4 a, stk. 3, ændres »600 kr.« til: »862 kr.«.
3. I § 4 a, stk. 5, ændres »115 kr.« til: »150 kr.«.
26
dighed, lider af væsentlige mangler. Ligeledes udstedes nyt
pas uden betaling, når der i medfør af § 2, stk. 3, udstedes
et provisorisk pas til en person, over for hvem der er truffet
afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 5.
1. Efter § 4 b indsættes:
»§ 4 c. Når et gyldigt eller udløbet pas tilhørende pasansø‐
geren ikke kan fremvises ved ansøgning eller fremvises i
ødelagt stand i forbindelse med ansøgning om fornyelse af
pas eller udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden, fordob‐
les de efter § 4 a, stk. 2-6, og § 4 b, stk. 1, gældende gebyrer
for udstedelse af pas.«
27