Fremsat den 22. december 2020 af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)

Fremsat den 22. december 2020 af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med
behandling, diagnostik og forskning m.v.
(Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget på medicinsk indikation)
§ 1
I lov om assisteret reproduktion i forbindelse
med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019, foretages
følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »i op til 5 år« til: »indtil det
tidspunkt, hvor den kvinde, der skal føde barnet, ikke længe‐
re kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. §
6«, og efter »destrueres« indsættes: », jf. dog stk. 2«.
2. § 15, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves.
3. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. De i stk. 1 nævnte æg, der ikke udtages på me‐
dicinsk indikation, kan opbevares i op til 5 år, hvorefter
æggene skal destrueres. Den ansvarlige læge kan beslutte
at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det
tidspunkt, hvor kvinden, der skal føde barnet, ikke længere
kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. §
6, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet,
det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig
sygdom. Den ansvarlige læge kan tilbagekalde en beslutning
i medfør af 2. pkt., hvor betingelser efter 2. pkt. ikke længe‐
re er opfyldt.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 2
Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi‐
ger.
Lovforslag nr. L 130 Folketinget 2020-21
Sundheds- og Ældremin., j.nr. 2014586
CN001530
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget på medicinsk indikation
2.1. Gældende ret
2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at sikre, at kvinder og par, som
har behov for fertilitetsbehandling, og i den forbindelse har
fået nedfrosset befrugtede æg, skal kunne få opbevaret disse,
så længe de i henhold til loven kan ydes behandling med
assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling). Det er Sund‐
heds- og Ældreministeriets opfattelse, at sunde og raske æg
ikke bør destrueres, alene fordi de har været opbevaret i 5 år,
ligesom Sundheds- og Ældreministeriet finder, at kvinder og
par i fertilitetsbehandling ikke bør skulle igennem endnu en
krævende proces med hormonstimulation og ægudtagning,
når der allerede eksisterer nedfrosne æg, der kan benyttes i
forsøget på at opnå graviditet.
Sundheds- og Ældreministeriet vil med lovforslaget også
sikre, at ubefrugtede eller befrugtede æg, som kvinder, der
er ramt af alvorlig sygdom, får nedfrosset, fx fordi behand‐
lingen af deres sygdom kan beskadige æggene, heller ikke
længere skal destrueres efter 5 år. Sundheds- og Ældremini‐
steriet er af den opfattelse, at disse kvinder skal have ret
til selv at beslutte, hvornår de ønsker at gøre brug af deres
nedfrosne æg (frem til det tidspunkt, hvor det ikke længere
er muligt for dem at modtage fertilitetsbehandling).
Der blev den 5. maj 2020 stillet et borgerforslag om at
ophæve den gældende opbevaringsgrænse på 5 år, så de ned‐
frosne æg kan opbevares indtil det tidspunkt, hvor kvinden
fylder 46 år og derfor ikke længere kan modtage fertilitets‐
behandling i Danmark. Sundheds- og Ældreministeriet er
enig i, at det bør være denne grænse, der er afgørende for,
hvor længe de nedfrosne æg, der udtages i forbindelse med
fertilitetsbehandling og sygdom, kan opbevares.
På baggrund af borgerforslaget og Det Etiske Råds udta‐
lelse Opbevaring af befrugtede æg og ubefrugtede ægceller
af 29. september 2020, indgik regeringen og Folketingets
partier den 18. oktober 2020 Aftale om ophævelse af 5-års
grænsen for opbevaring af menneskelige æg nedfrosset i for‐
bindelse med fertilitetsbehandling og sygdom, som ophæver
5-års grænsen for alle æg, der udtages på medicinsk indika‐
tion (sundhedsfaglig begrundelse).
2. Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for men‐
neskelige æg udtaget på medicinsk indikation
2.1. Gældende ret
Efter § 15, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion i
forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
(herefter lov om assisteret reproduktion) kan befrugtede og
ubefrugtede menneskelige æg opbevares i op til 5 år, hvoref‐
ter æggene skal destrueres. Den ansvarlige læge kan beslutte
at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det
tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år, hvis den enli‐
ge kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede
parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den
ansvarlige læge kan tilbagekalde en beslutning om at for‐
længe opbevaringsperioden ud over 5 år, hvis betingelserne
for forlængelsen ikke længere er opfyldt. 5-års grænsen for
opbevaring gælder uanset, om æggene er nedfrosset i offent‐
ligt eller privat regi.
I § 15, stk. 2, i lov om assisteret reproduktion er det be‐
stemt, at opbevarede befrugtede æg skal destrueres i tilfælde
af kvindens død eller i tilfælde af parrets separation eller
skilsmisse eller samlivets ophør. Det er den behandlende
sundhedsperson, der skal sikre, at de opbevarede befrugtede
æg destrueres.
Det følger af § 15, stk. 3, i lov om assisteret reproduktion,
at den behandlende sundhedsperson i tilfælde af mandens
død skal sikre, at der sker destruktion af de opbevarede be‐
frugtede æg, medmindre der foreligger et skriftligt samtykke
fra manden til, at kvinden kan anvende hans sæd eller æg,
som er befrugtet med hans sæd, til behandling med assisteret
reproduktion (fertilitetsbehandling) efter mandens død, jf.
lovens § 23, stk. 3.
Af § 15, stk. 4, i lov om assisteret reproduktion følger det,
at den behandlende sundhedsperson skal sikre, at der sker
destruktion af opbevarede, ubefrugtede æg, hvis den kvin‐
de, der har afgivet æggene, dør. Det gælder dog ikke, hvis
æggene er doneret til forskningsformål eller doneret med
henblik på at etablere en graviditet hos en anden kvinde.
2
Det er i § 6 i lov om assisteret reproduktion bestemt, at
assisteret reproduktion ikke må finde sted i de tilfælde, hvor
den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Forbud‐
det mod at behandle kvinder ældre end 45 år gælder både
for fertilitetsbehandling i offentligt regi og i privat regi.
Efter § 1 a i lov om assisteret reproduktion må regionsrå‐
dene på deres sygehuse kun yde behandling med assisteret
reproduktion til enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der
ikke har fælles børn. Til en enlig kvinde eller et par, som har
fået et barn ved assisteret reproduktion, og som efter endt
behandling fortsat har nedfrosne æg, kan regionsrådene dog,
inden for den tilladte opbevaringsperiode på 5 år, tilbyde at
opsætte æg med henblik på, at den enlige kvinde eller parret
kan få flere børn.
2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Der blev den 5. maj 2020 stillet et borgerforslag om at for‐
længe den tilladte opbevaringsperiode for nedfrosne æg, der
er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling. I borger‐
forslaget blev det foreslået at ophæve den nuværende opbe‐
varingsgrænse på 5 år for opbevaring af nedfrosne befrugte‐
de og ubefrugtede æg, så æggene vil kunne opbevares indtil
kvinden fylder 46 år og derfor ikke længere kan modtage
assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) i Danmark.
På baggrund af borgerforslaget, og den offentlige debat
som borgerforslaget affødte, opfordrede sundheds- og ældre‐
ministeren Det Etiske Råd til at vurdere de etiske aspek‐
ter forbundet med en eventuel forlængelse af den tilladte
opbevaringsperiode for befrugtede og ubefrugtede æg. På
foranledning heraf kom Det Etiske Råd den 29. september
2020 med en udtalelse, hvor et samlet Etisk Råd anbefale‐
de en forlængelse af den tilladte opbevaringsperiode for
både befrugtede og ubefrugtede æg (15 medlemmer anbefa‐
lede en ophævelse af 5-års grænsen for opbevaring, og 2
medlemmer anbefalede en forlængelse af den tilladte opbe‐
varingsperiode til 10 år). 3 af rådets medlemmer udtrykte
dog bekymring i forhold til forlængelse af den tilladte opbe‐
varingsperiode for æg, der er udtaget og nedfrosset på ikke-
medicinsk indikation til evt. fremtidig brug (såkaldt ”social
freezing”). Rådsmedlemmernes bekymring var særligt knyt‐
tet til, hvordan ændringen vil kunne påvirke kvinders stilling
på arbejdsmarkedet og udviklingen af tilbud, som gør det let
at være børnefamilie, samt den generelle indstilling til det at
få børn.
På den baggrund indgik regeringen og Folketingets partier
den 18. oktober 2020 Aftale om ophævelse af 5-års grænsen
for opbevaring af menneskelige æg nedfrosset i forbindelse
med fertilitetsbehandling og sygdom. Det fremgår af aftalen,
at regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venst‐
re, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folke‐
parti, Alternativet, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,
Nye Borgerlige og Susanne Zimmer (UFG) finder, at den
nuværende opbevaringsperiode på 5 år har en række uøn‐
skede konsekvenser, idet tidsbegrænsningen for opbevaring
bl.a. indebærer, at kvinder og par i fertilitetsbehandling får
destrueret deres sunde og raske æg, alene fordi æggene har
været nedfrosset i 5 år. Idet der ikke foreligger en sundheds‐
faglig begrundelse for 5-års grænsen, ønsker partierne derfor
at ophæve 5-års grænsen for æg, der udtages på medicinsk
indikation (sundhedsfaglig begrundelse).
Det fremgår endvidere af aftalen, at aftalepartierne ved at
ophæve 5-års grænsen for opbevaring af æg, der nedfryses
i forbindelse med fertilitetsbehandling, ønsker at sikre, at
kvinder (og par) ikke skal gennemgå en unødvendig og
krævende proces med hormonstimulation og ægudtagning,
hvis der allerede eksisterer nedfrosne æg, der kan benyttes i
forsøget på at opnå graviditet.
Det fremgår desuden af aftalen, at det ved at ophæve 5-års
grænsen for opbevaring af æg, der nedfryses i forbindelse
med sygdom, er aftalepartiernes ønske at sikre, at kvinder,
der har været ramt af sygdom, selv kan beslutte, hvornår de
ønsker at gøre brug af deres nedfrosne æg (frem til det tids‐
punkt, hvor det ikke længere er muligt for dem at modtage
fertilitetsbehandling).
Med indgåelsen af aftalen er der bred enighed i Folketing‐
et om at ophæve 5-års grænsen for opbevaring af æg, der
nedfryses i forbindelse med fertilitetsbehandling, og æg, der
nedfryses i forbindelse med sygdom, samt at det afgørende
for, hvor længe de nedfrosne æg kan opbevares, herefter
skal være aldersgrænsen for at modtage fertilitetsbehandling
i Danmark, som efter de gældende regler er, når kvinden
fylder 46 år.
Det foreslås således, at der ikke længere skal gælde en 5-
års grænse for opbevaring af æg, der nedfryses i forbindelse
med fertilitetsbehandling, og æg, der nedfryses i forbindelse
med sygdom (f.eks. pga. medfødte sygdomme, der medfører
ovariesvigt, eller forud for kemobehandling, der kan beska‐
dige æggene). Det afgørende for, hvor længe de pågældende
æg vil kunne opbevares, vil herefter i stedet være kvindens
alder, idet opbevaringsgrænsen vil være svarende til den i
lovens § 6 fastsatte aldersgrænse for at modtage fertilitets‐
behandling i Danmark. Med den gældende bestemmelse i
lovens § 6 vil det indebære, at de pågældende æg kan opbe‐
vares indtil det tidpunkt, hvor kvinden, der skal føde barnet,
fylder 46 år.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er sundheds‐
fagligt belæg for en bestemt tidsgrænse for opbevaring
af ubefrugtede eller befrugtede æg. Biologisk er risikoen
for cellebeskadigelse knyttet til selve nedfrysnings- og optø‐
ningsprocedurerne, som er de samme uanset opbevaringsti‐
dens længde.
Med den foreslåede ændring vil alle æg, der er udtaget
på medicinsk indikation (sundhedsfaglig begrundelse), kun‐
ne opbevares indtil det tidspunkt, hvor kvinden, der skal
føde barnet, fylder 46 år. Grænsen for opbevaring af de
pågældende æg vil gælde uanset, om æggene er nedfrosset
i offentligt eller privat regi, og uanset, om der er tale om be‐
frugtede eller ubefrugtede æg. I praksis vil det som udgangs‐
punkt være befrugtede æg, der nedfryses i forbindelse med
fertilitetsbehandling, mens det kan være både ubefrugtede
og befrugtede æg, der nedfryses i forbindelse med sygdom.
Lovforslaget ændrer ikke ved opbevaringsperioden for
3
æg, der ikke udtages på medicinsk indikation, idet den gæld‐
ende opbevaringsgrænse på 5 år vil blive bibeholdt for disse
æg. Det vil være ensbetydende med, at æg, der udtages på
ikke-medicinsk indikation, fortsat vil skulle destrueres efter
5 års opbevaring. Den gældende adgang til i tilfælde af
alvorlig sygdom at forlænge opbevaringsperioden ud over 5
år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år,
vil derfor ligeledes blive bibeholdt for disse æg.
Som æg, der udtages på ikke-medicinsk indikation, regnes
æg, der udtages uden at der foreligger en sundhedsfaglig
begrundelse herfor, idet æggene nedfryses til evt. fremtidig
brug (dvs. med henblik på at udsætte en eventuel graviditet)
(såkaldt ”social freezing”). Af samme grund vil det som alt‐
overvejende hovedregel være ubefrugtede æg, der nedfryses
på ikke-medicinsk indikation. Udtagning og nedfrysning af
æg på ikke-medicinsk indikation tilbydes ikke i det offentli‐
ge sundhedsvæsen og er derfor alene muligt mod egenbeta‐
ling på private fertilitetsklinikker.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Den gældende opbevaringsgrænse på 5 år for opbevaring
af befrugtede og ubefrugtede æg gælder også for æg, der
udtages og nedfryses i forbindelse med sygdom. I tilfælde
af alvorlig sygdom kan den ansvarlige læge dog beslutte
at forlænge den tilladte opbevaringsperiode ud over 5 år
og indtil det tidpunkt, hvor kvinden fylder 46 år (og ikke
længere kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark). Der
gælder ikke en tilsvarende tidsgrænse for opbevaring af sæd,
der nedfryses i forbindelse med sygdom.
Lovforslaget vurderes at have positive ligestillingsmæssi‐
ge konsekvenser, idet der med forslaget om at ophæve den
gældende opbevaringsgrænse på 5 år for opbevaring af æg,
der nedfryses i forbindelse med fertilitetsbehandling og syg‐
dom, hvorved æggene vil kunne opbevares indtil kvinden
grundet hendes alder ikke længere kan modtage fertilitetsbe‐
handling i Danmark (efter de gældende regler, når kvinden
fylder 46 år) vil ske en større ligestilling af kvinder og
mænds adgang til at få opbevaret kønsceller, der nedfryses
forud for sygdomsbehandling, der kan beskadige kønsceller‐
ne.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser
for regionerne i form af øgede udgifter til behandling med
de befrugtede og ubefrugtede æg, der nedfryses i forbindel‐
se med fertilitetsbehandling og sygdom, som opbevares ud
over den nuværende grænse for opbevaring på 5 år. Forslag‐
et skønnes at medføre en samlet merudgift for regionerne på
2,6 mio. kr. årligt.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæs‐
sige konsekvenser for det offentlige, ligesom det vurderes,
at lovforslaget overholder principperne for digitaliserings‐
klar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske konse‐
kvenser for private fertilitetsklinikker i form af en mindre
stigning i indtægter som følge af et øget antal oplægninger
af nedfrosne befrugtede æg udtaget i forbindelse med ferti‐
litetsbehandling, der efter forslaget vil kunne opbevares i
længere tid end i dag.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse‐
kvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have begrænsede positive admi‐
nistrative konsekvenser for borgerne, idet borgerne med for‐
slaget får mulighed for at benytte de nedfrosne æg i en
længere periode, ligesom kvinder, der rammes af alvorlig
sygdom, ikke længere vil være afhængige af en læges be‐
slutning om at forlænge opbevaringsperioden for at kunne
opbevare deres nedfrosne æg i længere tid end 5 år.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konse‐
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. novem‐
ber 2020 til den 18. november 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Alzheimerforeningen, Amgros I/S, Angstforeningen,
Ankestyrelsen, Astma-Allergi Forbundet, ATP, Bedre Psy‐
kiatri, Beskæftigelsesministeriet, Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Bioetik og Nanoe‐
tik, Center for Biosikring og Bioberedskab, Center for
Etik og Ret, Center for hjerneskade, Cryos, Cystisk Fibro‐
se Foreningen, Danish Care, Danmarks Apotekerforening,
Danmarks Lungeforening, Danmarks Tekniske Universitet,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Diagnostika og Labo‐
ratorieforening, Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Indu‐
stri, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Fertilitetsselskab,
Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT –
Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Psykiatrisk Sel‐
skab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutfor‐
ening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab
for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab
for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Palliativ Me‐
dicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab
for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sy‐
geplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Diakonhjem,
Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer,
Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dan‐
ske Universiteter, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Vi‐
denskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, De Vi‐
denskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland, Demens‐
4
koordinatorer i Danmark, Den Nationale Videnskabsetiske
Komité, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapom‐
rådet, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjyl‐
land, Den Videnskabsetiske Komité for Region Sjælland,
Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark,
Depressionsforeningen, Det Centrale Handicapråd, Det Eti‐
ske Råd, Det Sociale Netværk, Diabetesforeningen, Digi‐
talisteringsstyrelsen, Endometriose Foreningen, Epilepsifor‐
eningen, Ergoterapeutforeningen, Erhvervs- og Vækstmini‐
steriet, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisati‐
on, Faglige Seniorer, Fagligt Selskab af Kliniske Diætister
i Kost og Ernæringsforbundet, Farmakonomforeningen, Fi‐
nansministeriet, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kom‐
munale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan‐
mark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension,
Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjer‐
teforeningen, Høreforeningen, Industriforeningen for Gene‐
riske og Biosimilære Lægemidler, Institut for Menneske‐
rettigheder, IT-Universitetet i København, Jordemoderfor‐
eningen, Justitsministeriet, KL, Kost og Ernæringsforbun‐
det, Kost- og Ernæringsforbundet, Kristelig Lægeforening,
Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landsfor‐
eningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP),
Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for
ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg,
Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen
LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
(LMS), Landsforeningen SIND, LGBT+ Danmark, LGBT+
Ungdom, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen,
Lægemiddelstyrelsen, MEDCOM, Medicoindustrien, Miljø-
og Fødevareministeriet (Afdeling for Ligestilling), Muskel‐
svindfonden, Nationale Videnskabsetiske Komité, Nordic
Cryobank Group A/S, OCD-Foreningen, Organisationen af
Lægevidenskabelige Selskaber, Osteoporoseforeningen, Pa‐
tienterstatningen, Patienterstatningen, Patientforeningen, Pa‐
tientforeningen i Danmark, PCO Foreningen, Pharmadan‐
mark, Pharmakon, Polioforeningen, Praktiserende Lægers
Organisation, Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Radiograf
Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region
Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Ros‐
kilde Universitet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for
Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, So‐
cial- og Indenrigsministeriet, Socialpædagogernes Landsfor‐
bund, Statens Serum Institut, Stofskifteforeningen, Styrel‐
sen for Patientsikkerhed, Sundhed Danmark - Foreningen
af danske sundhedsvirksomheder, Sundhedsdatastyrelsen,
Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, Udviklingshæm‐
medes Landsforbund, UlykkesPatientForeningen, VIVE -
Det nationale forskningscenter for velfærd, Yngre Læger,
ÆldreForum, Ældresagen, Aalborg Universitet og Aarhus
Universitet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
ingen)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
ingen)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget skønnes at medføre en mer‐
udgift på 2,6 mio. kr. årligt for regio‐
nerne i form af øgede udgifter til op‐
bevaring af og behandling med de be‐
frugtede og ubefrugtede æg, der ned‐
fryses i forbindelse fertilitetsbehand‐
ling og sygdom
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
Positive konsekvenser i form af en
mindre stigning i indtægter som følge
af et øget antal oplægninger af ned‐
frosne befrugtede æg udtaget i forbin‐
delse med fertilitetsbehandling
Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Begrænsede positive administrative
konsekvenser for borgerne i form af
mulighed for længere opbevaring, lige‐
som kvinder, der rammes af alvorlig
sygdom, ikke længere vil være afhæn‐
Ingen
5
gige af en læges beslutning om at for‐
længe opbevaringsperioden
Klima- og miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end minimums‐
krav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, 1. pkt. i lov
om assisteret reproduktion kan befrugtede og ubefrugtede
menneskelige æg opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene
skal destrueres. I § 15, stk. 1, 2. pkt., er det bestemt, at
den ansvarlige læge kan beslutte at forlænge opbevaringspe‐
rioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er
ældre end 45 år, hvis den enlige kvinde eller den ene part i
ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider
af en alvorlig sygdom. Af § 15, stk. 1, 3. pkt., fremgår det,
at den ansvarlige læge kan tilbagekalde en beslutning om at
forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år, hvis betingelser‐
ne for forlængelsen ikke i længere er opfyldt.
I den gældende bestemmelse i § 6 i lov om assisteret
reproduktion er det bestemt, at assisteret reproduktion (ferti‐
litetsbehandling) ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den
kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Forbuddet
mod at behandle kvinder ældre end 45 år gælder både for
fertilitetsbehandling i offentligt og privat regi.
Efter den gældende bestemmelse i § 1 a i lov om assisteret
reproduktion må regionsrådene på deres sygehuse kun yde
behandling med assisteret reproduktion til enlige kvinder,
der ikke har børn, og par, der ikke har fælles børn. Til en
enlig kvinde eller et par, som har fået et barn ved assisteret
reproduktion, og som efter endt behandling fortsat har ned‐
frosne æg, kan regionsrådene dog, inden for den tilladte op‐
bevaringsperiode på 5 år, tilbyde at opsætte æg med henblik
på, at den enlige kvinde eller parret kan få flere børn.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige be‐
mærkninger.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at ”i op til 5 år”
ændres til ”indtil det tidspunkt, hvor den kvinde, der skal
føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assi‐
steret reproduktion som følge af § 6”, og at ”, jf. dog stk. 2”
indsættes efter ”destrueres” i § 15, stk. 1, 1. pkt.
Med den foreslåede ændring vil grænsen på 5 år for opbe‐
varing af befrugtede og ubefrugtede æg blive ophævet for
æg, der udtages i forbindelse med fertilitetsbehandling og i
forbindelse med sygdom. Dvs. alle æg, der udtages på medi‐
cinsk indikation (sundhedsfaglig begrundelse). Ophævelsen
vil gælde, uanset om disse æg er nedfrosset før eller efter
tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Med den foreslåede ændring vil det afgørende for, hvor
længe æggene vil kunne opbevares, herefter være kvindens
alder, idet opbevaringsgrænsen vil være svarende til den i
lovens § 6 fastsatte aldersgrænse for at modtage fertilitets‐
behandling i Danmark. Med den gældende bestemmelse i
lovens § 6 vil det indebære, at de pågældende æg kan
opbevares indtil det tidpunkt, hvor kvinden, der skal føde
barnet, er ældre end 45 år. Grænsen for opbevaring af de
pågældende æg vil gælde uanset, om æggene er nedfrosset
i offentligt eller privat regi og uanset, om der er tale om
befrugtede eller ubefrugtede æg.
Med den foreslåede ændring vil æg, der nedfryses i for‐
bindelse med fertilitetsbehandling, kunne opbevares indtil
det tidpunkt, hvor kvinden pga. alder (jf. lovens § 6) ikke
længere kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark.
Som æg, der udtages i forbindelse med fertilitetsbehand‐
ling, regnes æg, der udtages som led i såkaldt ”reagensglas‐
behandling”. Dvs. almindelig IVF-behandling (In Vitro Fer‐
tilisation), hvor de udtagne æg befrugtes ved, at hvert æg
placeres i en petriskål og tilsættes omkring 100.000 sæd‐
celler, eller ICSI-behandling (Intra Cytoplasmatisk Sperm
Injektion), hvor de udtagne æg befrugtes ved at injicere en
enkelt sædcelle i hvert æg. Æggene udtages med henblik på
befrugtning – enten med sæd fra kvindens partner eller fra
en sæddoner – og oplægning i kvindens egen livmoder, eller
i tilfælde af ægdonation i recipientens (modtagerens) livmo‐
der (assisteret reproduktion ved hjælp af både donoræg og
donorsæd kræver dog sundhedsfaglig begrundelse).
Det bemærkes, at de udtagne æg befrugtes i umiddelbar
forlængelse af ægudtagningen, og i det omfang det lykkes
at befrugte flere æg, oplægges det antal, som forsvarligt
kan oplægges i én behandlingscyklus (som udgangspunkt ét
æg), mens de resterende befrugtede æg som udgangspunkt
nedfryses med henblik på evt. senere oplægning. I praksis
vil det således som udgangspunkt være befrugtede æg, der
nedfryses i forbindelse med fertilitetsbehandling.
Er der efter graviditet fortsat nedfrosne befrugtede æg, vil
disse æg med den foreslåede ændring af § 15, stk. 1, 1.
pkt. i lov om assisteret reproduktion, kunne opbevares og
oplægges med henblik på fornyet graviditet indtil kvinden
6
fylder 46 år (den gældende aldersgrænse for at modtage
fertilitetsbehandling i lovens § 6). Hvis de nedfrosne be‐
frugtede æg er overskydende fra en graviditet opnået ved
fertilitetsbehandling i offentligt regi, vil de overskydende
befrugtede æg kunne opbevares og oplægges i kvindens
livmoder, indtil kvinden fylder 46 år, med henblik på, at
kvinden/parret kan få flere børn, som en del af det offentlige
fertilitetsbehandlingstilbud, jf. den gældende bestemmelse i
§ 1 a, 2. pkt., i lov om assisteret reproduktion.
Med den foreslåede ændring vil også æg, der nedfryses
i forbindelse med sygdom, kunne opbevares indtil det tids‐
punkt, hvor kvinden pga. alder ikke længere kan modtage
fertilitetsbehandling. Æg, der nedfryses i forbindelse med
sygdom, vil sædvanligvis blive nedfrosset ubefrugtede, men
kan også befrugtes, inden de nedfryses.
Som æg, der udtages i forbindelse med sygdom, regnes
bl.a. æg, der udtages i tilfælde, hvor kvinden rammes af en
alvorlig sygdom, hvis effektive behandling kræver fx kemo‐
behandling med cellebeskadigende effekt eller strålebehand‐
ling med ovariebeskadigelse (beskadigelse af æggestokke‐
ne) m.v. til følge, og kvinden derfor forinden behandlingens
påbegyndelse får tilbudt at få udtaget og nedfrosset æg med
henblik på at kunne opnå graviditet ved oplægning af ægget
efter endt sygdom.
Det bemærkes, at kvinder, der rammes af alvorlig sygdom,
og som tilbydes nedfrysning af æg forud for behandlingen,
som udgangspunkt også vil få tilbudt at få nedfrosset ovarie‐
væv i stedet for eller som supplement til at få nedfrosset æg.
Som æg, der nedfryses i forbindelse med sygdom, regnes
desuden æg, der udtages i tilfælde af kendte medfødte syg‐
domme eller dispositioner hos kvinden, som kan medføre
ovariesvigt (fx Turners syndrom eller galaktosæmi). Det
samme gælder æg, der udtages i forbindelse med genetisk
undersøgelse af ægget, hvor der er en kendt og væsentlig
risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom eller væ‐
sentlig kromosomabnormitet (præimplantationsdiagnostik).
Endvidere kan der være tilfælde, hvor det efter medicinsk
udredning er sandsynliggjort, at kvinden er disponeret for en
præmatur menopause, og der derfor er medicinsk indikation
for ægudtagning med begrundelse i prognosen for senere
etablering af graviditet.
Det bemærkes, at der med ovenstående ikke er tiltænkt
en udtømmende angivelse af, hvornår æg må anses for at
være udtaget i forbindelse med sygdom. Hvorvidt der i det
enkelte tilfælde vil være medicinsk indikation for udtagning
af æg, vil således bero på en konkret lægefaglig vurdering.
I den gældende § 15, stk. 1, 2. pkt., eksisterer der alle‐
rede mulighed for, at kvinder, der rammes af alvorlig syg‐
dom, eller kvinder, hvor den anden part i ægteskabet, det
registrerede parforhold eller forholdet rammes af alvorlig
sygdom, kan få forlænget opbevaringsperioden ud over 5
år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år,
hvis den ansvarlige læge træffer beslutning herom. Med den
foreslåede ændring i § 1, nr. 1, vil kvinder, der rammes af
alvorlig sygdom, som de tilbydes nedfrysning af æg forud
for behandlingen af, imidlertid være garanteret at kunne
få opbevaret deres nedfrosne æg, indtil det tidspunkt, hvor
kvinden pga. alder ikke længere kan modtage fertilitetsbe‐
handling. Adgangen til den forlængede opbevaring af de æg
nedfrosset pga. alvorlig sygdom vil dermed ikke længere
bero på en konkret lægefaglig vurdering.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, 2. pkt., i
lov om assisteret reproduktion, kan den ansvarlige læge be‐
slutte at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil
det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år, hvis den en‐
lige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede
parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Efter
3. pkt. kan den ansvarlige læge tilbagekalde en beslutning i
medfør af 2. pkt., når betingelserne efter 2. pkt. ikke længere
er opfyldt.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at ophæve § 15, stk.
1, 2. og 3. pkt. i lov om assisteret reproduktion.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af den fore‐
slåede ændring af § 15, stk. 1, 1. pkt., som følger af lov‐
forslagets § 1, nr. 1, idet dispensationsmuligheden i den
gældende § 15, stk. 1, 2. pkt., hvorefter den ansvarlige læge
kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over de
tilladte 5 år i tilfælde af alvorlig sygdom, ikke længere
vil være relevant for æg, der nedfryses i forbindelse med
fertilitetsbehandling og sygdom, såfremt 5-års grænsen for
opbevaring af æg, der nedfryses på medicinsk indikation,
ophæves, som foreslået med lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, 1. pkt. i lov
om assisteret reproduktion kan befrugtede og ubefrugtede
menneskelige æg opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene
skal destrueres. I § 15, stk. 1, 2. pkt., er det bestemt, at
den ansvarlige læge kan beslutte at forlænge opbevaringspe‐
rioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden
er ældre end 45 år, hvis den enlige kvinde eller den ene
part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet
lider af en alvorlig sygdom. Den ansvarlige læge kan efter §
15, stk. 1, 3. pkt. tilbagekalde en beslutning om at forlænge
opbevaringsperioden ud over 5 år, hvis betingelserne for
forlængelsen ikke længere er opfyldt.
I den gældende bestemmelse i § 6 i lov om assisteret
reproduktion er det bestemt, at assisteret reproduktion (ferti‐
litetsbehandling) ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den
kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Forbuddet
mod at behandle kvinder ældre end 45 år gælder både for
fertilitetsbehandling i offentligt og privat regi.
I § 1, nr. 3, foreslås der indsat en ny bestemmelse i § 15,
stk. 2, hvorefter de i stk. 1 nævnte æg, der ikke udtages på
medicinsk indikation, kan opbevares i op til 5 år, hvorefter
æggene skal destrueres, jf. forslaget til § 15, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås i § 15, stk. 2, 3. pkt. fastsat, at den ansvarlige
læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over
5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden, der skal føde
barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret
7
reproduktion som følge af § 6, hvis den enlige kvinde eller
den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller
forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den ansvarlige læge
kan tilbagekalde en beslutning i medfør af 2. pkt., hvor
betingelserne efter 2. pkt. ikke længere er opfyldt.
Med den foreslåede ændring vil den gældende opbeva‐
ringsgrænse på 5 år for opbevaring af befrugtede og ube‐
frugtede æg, som fremgår af den gældende § 15, stk. 1,
blive bibeholdt for æg, der ikke udtages på medicinsk indi‐
kation. Det vil være ensbetydende med, at æg, der udtages
på ikke-medicinsk indikation, fortsat vil skulle destrueres
efter 5 års opbevaring. Ligeledes vil adgangen til i tilfælde
af alvorlig sygdom at forlænge opbevaringsperioden ud over
5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år,
blive bibeholdt for disse æg.
Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse i §
15, stk. 2, 2. og 3. pkt., er tiltænkt en videreførelse af den
gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, 2. og 3. pkt., for så vidt
angår æg, der udtages uden medicinsk indikation.
Som æg, der udtages på ikke-medicinsk indikation, regnes
æg, der udtages og nedfryses til evt. fremtidig brug uden
at der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse herfor. Ned‐
frysningen er i stedet begrundet i sociale forhold, idet ægge‐
ne nedfryses med henblik på at udsætte en evt. graviditet
til et senere tidspunkt, hvor det passer bedre ind i kvindens
livssituation (såkaldt ”social freezing”). Der er således tale
om æg, der udtages, uden at der på tidspunktet for udtag‐
ningen er et konkret ønske om at opnå graviditet, hvorfor
det som altovervejende hovedregel vil være ubefrugtede æg,
der nedfryses på ikke-medicinsk indikation.
Det kræver en sundhedsfaglig begrundelse at få udtaget
æg i offentligt regi, og udtagning af æg på ikke-medicinsk
indikation med henblik på at udsætte evt. graviditet tilbydes
derfor ikke som en del af det offentlige tilbud om fertilitets‐
behandling. Nedfrysning af æg på ikke-medicinsk indikation
tilbydes derfor kun i privat regi og mod egenbetaling.
Idet fertilitetsbehandling ikke må finde sted i de tilfælde,
hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år,
jf. § 6 i lov om assisteret reproduktion, kan kvinder, der
får udtaget og nedfrosset æg på ikke-medicinsk indikation
på private fertilitetsklinikker, uanset at 5-års grænsen for
opbevaring ikke skulle være udløbet, alene gøre brug af de
nedfrosne æg, indtil de tidspunkt, hvor de, fylder 46 år.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgø‐
relse i Lovtidende.
Loven vil gælde for opbevaring af ubefrugtede og befrug‐
tede menneskelige æg, uanset om disse æg er nedfrosset før
eller efter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Til § 3
Det følger af § 32 i lov om assisteret reproduktion, at
loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kon‐
gelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes
helt eller delvist i kraft for Færøerne med de ændringer, som
de færøske forhold tilsiger.
8
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om assisteret reproduktion, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 902 af 23. august 2019, foretages føl‐
gende ændringer:
§ 15. Befrugtede og ubefrugtede menneskelige
æg kan opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene
skal destrueres. Den ansvarlige læge kan beslutte
at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og
indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end
45 år, hvis den enlige kvinde eller den ene part
i ægteskabet, det registrerede parforhold eller for‐
holdet lider af en alvorlig sygdom. Den ansvarlige
læge kan tilbagekalde en beslutning i medfør af 2.
pkt., hvor betingelser efter 2. pkt. ikke længere er
opfyldt.
1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »i op til 5 år«
til: »indtil det tidspunkt, hvor den kvinde, der skal
føde barnet, ikke længere kan modtage behandling
med assisteret reproduktion, jf. § 6«, og efter »de‐
strueres« indsættes: », jf. dog stk. 2«.
2. § 15, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
3. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. De i stk. 1 nævnte æg, der ikke udtages
på medicinsk indikation, kan opbevares i op til 5
år, hvorefter æggene skal destrueres. Den ansvar‐
lige læge kan beslutte at forlænge opbevaringspe‐
rioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor
kvinden, der skal føde barnet, ikke længere kan
modtage behandling med assisteret reproduktion,
jf. § 6, hvis den enlige kvinde eller den ene part
i ægteskabet, det registrerede parforhold eller for‐
holdet lider af en alvorlig sygdom. Den ansvarlige
læge kan tilbagekalde en beslutning i medfør af 2.
pkt., hvor betingelser efter 2. pkt. ikke længere er
opfyldt.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. I tilfælde af kvindens død eller i tilfælde
af parrets separation eller skilsmisse eller samli‐
vets ophør skal den behandlende sundhedsperson
sikre, at de opbevarede befrugtede æg destrueres.
Stk. 3-4. ---
9