L 16 - svar på spm. 25 om en uddybelse af følgende sætning fra ændringsforslaget omhandlende tilføjelsen af de frie skoler: "Klager over Styrelsen for Undervisnings afgørelser om tilskud til personlig assistance kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtte. Styrelsen kan iværksætte et tilsyn, hvis en forældrehenvendelse giver anledning til bekymring", fra social- og indenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SOU L 16 - svar på spm. 25.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l16/spm/25/svar/1731882/2311868.pdf

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 21. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 25 (L 16) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 25:
”Vil ministeren uddybe følgende sætning fra ændringsforslaget stillet til L16 omhand-
lende tilføjelsen af de frieskoler. "Klager over Styrelsen for Undervisnings afgørelser
om tilskud til personlig assistance kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelses-
støtte. Styrelsen kan iværksætte et tilsyn, hvis en forældrehenvendelse giver anledning
til bekymring" Og vil ministeren beskrive nærmere, hvem der udfører dette tilsyn?”
Svar:
Da de frie skoler henhører under børne- og undervisningsministerens ressort, har jeg
indhentet bidrag til besvarelsen herfra. Børne- og undervisningsministeren oplyser
følgende:
”Det er korrekt, at klager over Styrelsen for Undervisnings og Kvalitets (STUK) afgø-
relser om tilskud til personlig assistance, kan indbringes for Ankenævnet for Uddan-
nelsesstøtte. Det vil i spørgerens nævnte tilfælde være STUK, der udfører tilsyn på
baggrund af en forældrehenvendelse, der giver anledning til bekymring. STUK fø-
rer enkeltsagstilsyn, hvor STUK får dokumenterede eller på anden måde underbygge-
de oplysninger om en skole, der indikerer, at der er risiko for, at lovgivningen ikke
overholdes, herunder for så vidt angår undervisningens kvalitet. Det nævnte eksempel
vil formentlig indgå i enkeltsagstilsynet.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2020 - 10028
Doknr.
361646
Dato
22-12-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 16 endeligt svar på spørgsmål 25
Offentligt