Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25559

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l69b/20201_l69b_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2020
    Forslag
    til
    Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om finansiel virksomhed
    (Tidsbegrænset mulighed for afgiftsfrit at udtage unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som
    forvaltes af en registreret forvalter, fra aldersopsparinger)
    Skatteministeriet
    § 1
    I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1327 af 10. september 2020, som ændret ved § 4 i lov nr.
    1521 af 27. oktober 2020, foretages følgende ændringer:
    1. I § 11 A, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1,
    3.-9. pkt.« til: »§ 12, stk. 1, nr. 1, 3.-8. og 11. pkt.«
    2. I § 12, stk. 1, nr. 1, indsættes efter 8. pkt. som nye
    punktummer:
    »Uanset 6.-8. pkt. kan midler i særskilte depoter til brug
    for aldersopsparing ikke investeres i unoterede kapitalandele
    og i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som
    forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere
    af alternative investeringsfonde m.v., eller af en forvalter
    med tilladelse, jf. § 11 i lov om forvaltere af alternative
    investeringsfonde m.v. Tilsvarende gælder for unoterede
    andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en
    registreret forvalter af alternative investeringsfonde fra et
    andet land inden for Den Europæiske Union eller et land,
    som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om‐
    råde, eller af en forvalter fra et andet land inden for Den
    Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
    aftale med på det finansielle område, når forvalteren har
    fået tilladelse i henhold til regler, der gennemfører direktiv
    2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in‐
    vesteringsfonde.«
    3. I § 25 A, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
    »Det gælder endvidere udbetalinger i form af udlodninger
    til kontohaveren af unoterede kapitalandele og unoterede
    andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en
    registreret forvalter, der sker fra og med den 1. januar 2021
    til og med den 30. juni 2021, og udlodninger af unoterede
    andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en
    forvalter med tilladelse, der sker fra og med den 1. januar
    2022 til og med den 30. juni 2022.«
    Erhvervsministeriet
    § 2
    I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1447 af 11. september 2020, som ændret ved § 1 i lov nr.
    641 af 19. maj 2020, foretages følgende ændring:
    1. § 50, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
    »Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for
    anbringelse af midler i værdipapirer og for afvikling af inve‐
    steringer i aktiver, herunder om registrering og afregistrering
    i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og de‐
    ponering.«
    § 3
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
    Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, har virkning fra og med den 1.
    januar 2021. Uanset pensionsbeskatningslovens § 12, stk.
    1, nr. 1, 9. og 10. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,
    nr. 2, kan der dog til og med den 31. december 2021 fore‐
    tages investeringer af midler i aldersopsparinger godkendt
    efter pensionsbeskatningslovens § 15 C i unoterede andele
    i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter
    med tilladelse. Investeringer af midler i aldersopsparinger
    godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, der før
    den 1. januar 2021 er foretaget i unoterede kapitalandele
    og i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som
    forvaltes af en registreret forvalter, skal være afviklet inden
    den 1. juli 2021. Er investeringerne ikke afviklet inden dette
    tidspunkt, anses aldersopsparingen fra og med den 1. juli
    2021 ikke for omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel
    Til lovforslag nr. L 69 B Folketinget 2020-21
    Skattemin., j.nr. 2019-10739
    AX025559
    1. Investeringer af midler i aldersopsparinger godkendt efter
    pensionsbeskatningslovens § 15 C, der før den 1. januar
    2022 er foretaget i unoterede andele i alternative investe‐
    ringsfonde, som forvaltes af en forvalter med tilladelse, skal
    være afviklet inden den 1. juli 2022. Er investeringerne ikke
    afviklet inden dette tidspunkt, anses aldersopsparingen fra
    og med den 1. juli 2022 ikke for omfattet af pensionsbeskat‐
    ningslovens kapitel 1.
    § 4
    Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
    dog stk. 2.
    Stk. 2. § 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller
    delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
    som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
    Folketinget, den 21. december 2020
    Henrik Dam Kristensen
    / Annette Lind
    2