L 156 - svar på spm. 1 om lovforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet for så vidt angår de dele af lovforslaget, der udvider lovens anvendelsesområde til også at omfatte offentlige biblioteker, museer og arkiver, fra finansministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 156 - svar på spm. 1
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L156/spm/1/svar/1127573/1356563.pdf
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E fm@fm.dk • www.fm.dk Folketingets Kommunaludvalg Christiansborg Finansministeren 9. april 2014 Endeligt svar på Kommunaludvalgets spørgsmål nr. 1 af 26. marts 2014 (L156) stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for, om lovforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet for så vidt angår de dele af lovforslaget, der udvider lovens anvendelsesområde til også at omfatte offentlige biblioteker, museer og arkiver, og i sin besvarelse bedes ministeren ligeledes redegøre for, om han ikke finder, at man i virkeligheden lige så godt kan lovgive på nationalt plan på dette område. Svar: PSI-direktivet blev vedtaget i 2003, og det følger af EU-retten, at et EU-direktiv skal implementeres i dansk lovgivning. Derfor vedtog Folketinget PSI-loven i 2005, og Folketinget har efterfølgende vedtaget en ændring af PSI-loven i 2008. En revision af PSI-direktivet blev vedtaget i 2013. Formålet med revisionen er at fjerne de forskelle mellem medlemsstaterne, som er identificeret i forhold til imple- mentering af direktivet fra 2003. Formålet er at fremme det økonomiske potentiale ved genbrug af offentlige data. EU-direktiver skal være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Dette spørgsmål er der således taget stilling til i forbindelse med forhandlingerne af di- rektivet. PSI-direktivets overordnede målsætning er at lette udformningen af produkter og tjenesteydelser baseret på offentlige data, herunder offentlige biblioteker, museer og arkivers data, over hele EU. Derudover er det direktivets målsætning at be- grænse fordrejning af konkurrencevilkårene på EU-markedet, og at forhindre sta- dig større forskelle mellem medlemsstaternes håndtering af videreanvendelse af offentlige data. Det er vurderingen, at disse målsætninger bedst opnås ved EU-regulering og der- med er det i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Med den foreslåede æn- dring af PSI-loven sikres det, at det reviderede PSI-direktiv implementeres i dansk lovgivning. Kommunaludvalget 2013-14 L 156 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 Med venlig hilsen Bjarne Corydon