Fremsat den 21. december 2020 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 21. december 2020 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om mere fleksibel hjælp til familier med børn med handicap
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag
om mere fleksibel hjælp til familier med børn med handicap.
Lovforslaget skal sikre, at den enkelte familie med børn
med handicap får en større frihed til selv at tilrettelægge
hverdagen på den måde, der giver mening for dem. Fa‐
miliens mulighed for selv at administrere hjælpen skal sikres
ved at ændre familiens samlede bevilgede hjælpertimer til et
beløb, som forældrene kan disponere over ved planlægning
af hjælpertimer. Lovforslaget skal fremsættes inden udgan‐
gen af indeværende folketingsår.
Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2020-21
AX025524
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be‐
slutningsforslag nr. B 143, folketingsåret 2015-16. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2015-16, tillæg A, B 143 som fremsat og tillæg F, møde
100, kl. 17:03.
De eksisterende hjælperordninger mangler fleksibilitet
Familier til børn med handicap har i dag svært ved
at planlægge hverdagen med de nuværende hjælperordnin‐
ger. Familierne kan nemlig få bevilget hjælpertimer efter
flere forskellige regelsæt med forskellige krav. Hjælpen kan
således gives efter serviceloven, folkeskoleloven og sund‐
hedsloven m.fl., hvor hver type hjælp er bevilget på forhånd
og er begrænset til at kunne gælde til bestemte formål og
på bestemte steder og tidspunkter. Reglerne mangler ganske
enkelt fleksibilitet.
Der er mange eksempler på hjælperordningernes ufleksi‐
ble sammensætning. For eksempel kan barnet med handicap
måske ikke deltage i en børnefødselsdag hos en kammerat,
fordi hjælpen på det tidspunkt af dagen er bevilget af sko‐
len og forudsætter, at barnet er og forbliver på skolen. Et
andet eksempel er, hvis barnet med handicap er fraværende
fra skole på grund af sygdom. I sådanne situationer er der
ikke uden videre mulighed for at få hjælp til pasning og
lignende i hjemmet, fordi hjælpen i dagtimerne er bundet
til skolen. Forældrene må derfor ofte tage fri fra arbejde ud
over barnets første og anden sygedag, fordi der ikke er no‐
gen til at passe barnet i hjemmet. Samtidig sidder hjælperen,
der ellers er bevilliget til barnet, standby på skolen.
Reglernes fleksibilitet er blevet indskrænket af en afgørel‐
se fra Ankestyrelsen i 2013. Tidligere var den samlede hjælp
nemlig bevilget efter servicelovens § 41, hvorefter kommu‐
nen kunne give hjælp til dækning af nødvendige merudgifter
som følge af barnets eller den unges handicap. Eksempelvis
kunne der gives dækning til nødvendige merudgifter til af‐
lønning af en barnepige eller støtteperson, som både kunne
være praktisk hjælp i hjemmet og hente og bringe barnet
ved deltagelse i aktiviteter uden for hjemmet. Ankestyrelsen
slog imidlertid fast i 2013, at bestemmelsen kun må bruges,
hvis behovet ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i
serviceloven eller anden lovgivning. Derved fik familierne
indskrænket den fleksibilitet, de tidligere havde oplevet.
Hjælpen bør gives som en samlet pulje
Dansk Folkeparti foreslår, at de forskellige bevilgede
hjælperordninger, ændres til et samlet pengebeløb, som fa‐
milien til barnet med handicap selv kan vælge at administre‐
re. På den måde kan hjælpen tilrettelægges mere helhedsori‐
enteret og fleksibelt, så den kommer til at passe bedst muligt
ind i familiens mønstre og hverdag.
Det skal være muligt at bruge den bevilgede hjælp både i
hjemmet og til aktiviteter ude af huset. Det skal desuden væ‐
re muligt at bruge hjælperen, selv om man laver aktiviteter i
en anden kommune, end hvor man bor. Det er klart en fordel
for barnet og familien, hvis det bliver muligt at bruge den
samme hjælper både i hjemmet, institutionen og skolen. Det
vil blive muligt, hvis familien selv får lov til at administrere
hjælpertimerne.
Den foreslåede lovændring vil helt konkret betyde, at
kommunen får pligt til at tilbyde forældrene at få hjælpen
tildelt som en samlet pulje, som de selv kan administre‐
re. Denne pulje kan herefter bruges på tværs af de forskelli‐
ge formål. Særlig følgende bestemmelser i serviceloven skal
være omfattet: §§ 41, 42, 44, 45, 83, 84 og 86. Herudover
bør lovændringen også omfatte hjælp, som er bevilget af
skolen, og hjælp efter sundhedsloven, hvis barnet f.eks. er
respiratorbruger. Opregningen af bestemmelser er næppe
udtømmende. Forældrene får derved, som arbejdsledere i
dagligdagen, ret til at tilrettelægge hjælpen, så den kommer
til at passe bedst muligt ind i familiens hverdag.
Den foreslåede ordning vil ikke ændre på reglerne for
bevilling af de forskellige typer hjælp. Den vil alene give
familierne mulighed for selv at kunne tilrettelægge hjælpen,
så det passer bedst muligt for netop deres familie. Desuden
skal familien kunne fortsætte med de eksisterende ordninger,
hvis familien ikke ønsker selv at stå for administrationen.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget medfører ikke negative økonomiske konsekven‐
ser, da både udmåling og omfang af hjælpen vil være uænd‐
ret i forhold til det, der gælder i dag. Forslaget vil forment‐
lig medføre administrative besparelser i kommunerne, fordi
hjælp til den samme familie ikke løbende vil skulle behand‐
les i flere forskellige forvaltninger.
2
Skriftlig fremsættelse
Karina Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om mere fleksibel hjælp
til familier med børn med handicap.
(Beslutningsforslag nr. B 110)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3