Tilføjelse til betænkning afgivet den 18. december 2020

Tilføjelse til betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 18. december 2020
Tilføjelse til betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund
af handicap
(Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen)
[af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)]
1. Ændringsforslag
Der er i udvalgets betænkning over lovforslaget afgivet
den 14. december 2020 stillet 5 ændringsforslag. Social-
og indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og
4. Ændringsforslag nr. 1 tages tilbage. Enhedslistens med‐
lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 3 og 5,
der tages tilbage.
Social- og indenrigsministeren har i tilføjelsen til betænk‐
ning stillet 3 ændringsforslag.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.
behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be‐
handling.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB
og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med det under nr. 4 stillede ændringsfor‐
slag. Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin
stilling til ændringsforslag nr. 6-8.
Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforsla‐
get til vedtagelse med det under nr. 4 stillede ændringsfor‐
slag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod æn‐
dringsforslag nr. 6-8.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tilføjelsen til
betænkning ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke ad‐
gang til at komme med indstillinger eller politiske bemærk‐
ninger i tilføjelsen til betænkning.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tilføjelsen til betænkning.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget er uforstående over for,
hvorfor friskoler og private grundskoler ikke er omfattet af
lovforslaget. Venstre mener, at børn med handicap skal have
samme rettigheder, uanset hvilken skole de måtte vælge, og
at friskoler og private grundskoler skal ligestilles med folke‐
skoler i denne henseende, herunder have adgang til samme
økonomiske ressourcer, hvis et barn med handicap vælger at
gå på friskole eller privat grundskole. Venstre støtter derfor
de stillede ændringsforslag fra Enhedslisten i betænkningen.
I den forbindelse lægger Venstre afgørende vægt på,
at ændringsforslagene ikke ses »at have konsekvenser for
skolernes frihed, herunder krav til skolernes pædagogik,
metoder og praksis m.v. Fri- og privatskoler kan inden for
rammerne af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbe‐
visning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse
med denne overbevisning. Skolerne afgør frit inden for de
samme rammer, hvilke elever de vil have på skolerne«, jf.
ministerens svar på spørgsmål 24. Derudover lægges der
vægt på, at det også fremgår af lovforslagets bemærkninger,
»at indførelse af en bestemmelse om ret til rimelig indivi‐
duel tilpasning ikke medfører, at der skal ske en skærpet
proportionalitetsvurdering eller et retskrav ud over, hvad
der er reguleret i sektorlovgivningen. Der er alene tale om
en tydeliggørelse af gældende ret. Ud fra ovenstående forud‐
sætninger om, at der ikke er tale om udvidelse af gældende
ret i forhold til sektorlovgivningen, vurderes forslaget ikke
at medføre økonomiske konsekvenser af større betydning
Til lovforslag nr. L 16 Folketinget 2020-21
AX025562
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 16 Bilag 16
Offentligt
for fri- og privatskolerne«, jf. ministerens svar på spørgsmål
21.
Venstre noterer sig desuden bekymringen fra Danske
Handicaporganisationer om, at vurderingen af retten til ri‐
melig individuel tilpasning skal ses i forhold til det enkelte
dagtilbuds eller den enkelte folkeskoles ressourcer frem for
i forhold til kommunens samlede ressourcer. Venstre noterer
sig dog, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det
er henholdvis det enkelte dagtilbud og den enkelte folkesko‐
le, der skal foretage rimelig individuel tilpasning, men det
er den pågældende kommunalbestyrelse, der har det over‐
ordnede ansvar. Forslaget ændrer derved ikke på, »hvordan
de enkelte kommunerne og tilhørerende daginstitutioner/fol‐
keskoler varetager og fordeler deres forpligtelser i forhold
til at overholde sektorlovgivningen«, jf. ministerens svar på
spørgsmål 17.
Som tilføjelse til ovenstående noterer Venstre sig, at so‐
cial- og indenrigsministeren foranlediget af Enhedslistens
ændringsforslag efterfølgende har stillet et ændringsforslag
om at inkludere friskoler og private grundskoler i lovfor‐
slagets anvendelsesområde, og at Enhedslisten herefter har
trukket sine ændringsforslag, og at der dermed ikke længere
er flertal herfor. Venstre finder det kritisabelt, at regeringen
med sit ændringsforslag vælter en eventuel godtgørelse over
på den enkelte friskole eller private grundskole, mens det
er den pågældende kommunalbestyrelse, der skal betale en
eventuel godtgørelse til borgeren, hvis borgeren går på en
folkeskole eller i et dagtilbud, herunder privat dagtilbud. Det
er udtryk for en forskelsbehandling mellem folkeskolerne og
privat- og friskolerne, som Venstre ikke er enig i. Venstre
lægger dog vægt på, at ifølge bemærkningerne til ændrings‐
forslaget »vurderes merudgiften til udbetaling af godtgørelse
til borgeren for fri- og privatskoler at være på et marginalt
niveau. Godtgørelser skal således afholdes inden for den
enkelte fri- og privatskoles eksisterende økonomi«. På den
baggrund kan Venstre støtte regeringens ændringsforslag,
da Venstre ønsker, at børn med handicap skal have samme
rettigheder, uanset hvilken skole de måtte vælge.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter mini‐
sterens ændringsforslag om udvidelse af lovforslagets an‐
vendelsesområde, da ændringsforslaget træder i stedet for
Enhedslistens tidligere ændringsforslag om emnet, som nu
er trukket tilbage.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget konstaterer, at
lovforslaget er en udmøntning af aftalen om kommunernes
økonomi og er en tydeliggørelse af eksisterende lov om for‐
bud mod forskelsbehandling på grund af handicap i forhold
til børn i dagtilbud og i folkeskolen.
Der er stillet ændringsforslag, der gør, at fri- og privat‐
skolerne ligeledes vil blive omfattet af reglerne. Radikale
Venstre er positivt indstillet over for at ligestille elever uan‐
set deres skolevalg, men Radikale Venstre bemærker, at der
udestår en afklaring af de økonomiske konsekvenser. Det
er således forudsat i lovforslaget såvel som i ændringsforsla‐
get, at ændringerne, herunder konsekvenserne ved klagead‐
gang for elever i fri- og privatskoler, alene har marginal
økonomisk og administrativ betydning, hvilket for Radikale
Venstre er en afgørende forudsætning for at stemme for
ændringerne.
Derfor forventer Radikale Venstre, at udviklingen bliver
fulgt tæt, og at afgørende ændringer i forudsætningerne be‐
tyder, at økonomien bliver håndteret via økonomiforhandlin‐
gerne med kommunerne, således at den enkelte skole ikke
bliver pålagt urimelig store udgifter.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget har fundet det
stærkt kritisabelt, at der i det fremsatte lovforslag blev gjort
forskel på børn og unge i henholdsvis folkeskolen og fri-
og privatskolerne. Enhedslisten har derfor undervejs i lov‐
behandlingen fremsat ændringsforslag om at indskrive de
frie skoler i lovforslaget. Enhedslisten hilser det derfor med
tilfredshed velkommen, at regeringen med sine ændringsfor‐
slag har imødekommet Enhedslistens ønske om, at retten
til rimelig individuel tilpasning også kommer til at omfatte
elever med handicap på fri- og privatskoler.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af social- og indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (ud‐
valget med undtagelse af NB og LA):
Til titlen
6) Undertitlen affattes således:
»(Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning
af ydelser til børn og unge i dagtilbud, i folkeskolen og i
friskoler og private grundskoler (frie grundskoler))«.
[Præcisering af lovforslagets undertitel og konsekvensrettel‐
se som følge af ændringsforslag nr. 7]
Til § 1
7) I den under nr. 3 foreslåede § 9 a indsættes i stk. 1 efter
»folkeskolen«: »og i friskoler og private grundskoler (frie
grundskoler)«.
[Udvidelse af lovforslagets anvendelsesområde]
8) I den under nr. 3 foreslåede § 9 a indsættes i stk. 2,
1. pkt., efter »folkeskolen«: », friskolen eller den private
grundskole (frie grundskole)«, og i 2. pkt. ændres »folkesko‐
lens« til: »skolens«.
[Konsekvens af udvidelse af lovforslagets anvendelsesområ‐
de]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 6
Med lovforslaget indføres en ny bestemmelse om, at børn
og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpas‐
ning af ydelser i dagtilbud og i folkeskolen (§ 9 a). Med
2
ændringsforslaget præciseres og konsekvensrettes undertit‐
len, og det foreslås at tilføje »og i friskoler og private
grundskoler (frie grundskoler)« i undertitlen som en følge
af ændringsforslag nr. 7.
Til nr. 7
Det fremgår af den foreslåede nye § 9 a i lov om forbud
mod forskelsbehandling på grund af handicap (lovforslagets
§ 1, nr. 3), at børn og unge med handicap med forslaget
vil have ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i dag‐
tilbud og i folkeskolen, således at de kan opnå samme mu‐
ligheder for deltagelse som andre børn og undgå forskelsbe‐
handling.
Det fremgår af § 12 i lov om forbud mod forskelsbehand‐
ling på grund af handicap, at klager over overtrædelse af
forbuddet mod forskelsbehandling og mod repressalier kan
indbringes for Ligebehandlingsnævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil derfor medføre, at der vil
være klageadgang til Ligebehandlingsnævnet og mulighed
for nævnet til at tilkende den forurettede en godtgørelse.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil indførelsen
af den foreslåede nye § 9 a ikke betyde, at Ligebehand‐
lingsnævnet får kompetence til at træffe afgørelser vedrø‐
rende anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgiv‐
ning. Nævnet vil alene kunne tage stilling til spørgsmål
om anvendelse og fortolkning af den lovgivning, som er om‐
fattet af nævnets kompetence, jf. § 1 i lov om Ligebehand‐
lingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1230 af 2. oktober
2016. Nævnet vil således i relation til rimelig individuel
tilpasning alene kunne tage stilling til, om den pågældende
borgers ret til rimelig individuel tilpasning er tilgodeset el‐
ler ej. Nævnet vil derimod ikke kunne tage stilling til, om
omfanget og kvaliteten af den indholdsmæssige ydelse, som
leveres til barnet i det pågældende dagtilbud eller i den
pågældende folkeskole, er korrekt.
Det fremgår derudover af lovforslaget, at det omfatter
ydelser på dagtilbudsområdet og på folkeskoleområdet. Ved
dagtilbud forstås daginstitutioner (kommunale, selvejende
og udliciterede daginstitutioner samt privatinstitutioner) og
dagplejere (kommunal og privat dagpleje), som er omfattet
af dagtilbudsloven. Ved folkeskolen forstås kommunale fol‐
keskoler, kommunale specialskoler og specialundervisnings‐
tilbud.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår det desuden, at
bestemmelsen hverken vil udvide eller begrænse gældende
ret efter sektorlovgivningen. Indførelse af en bestemmelse
om ret til rimelig individuel tilpasning medfører ikke, at
der skal ske en skærpet proportionalitetsvurdering eller et
retskrav ud over, hvad der er reguleret i sektorlovgivningen.
Endelig fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at
det er henholdsvis det enkelte dagtilbud og den enkelte
folkeskole, der skal foretage rimelig individuel tilpasning,
men det er den pågældende kommunalbestyrelse, der har det
overordnede ansvar, ligesom det er den pågældende kom‐
munalbestyrelse, der skal betale en eventuel godtgørelse til
borgeren, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
Med ændringsforslaget foreslås det, at den foreslåede §
9 a udvides til også at gælde for friskoler og private grund‐
skoler (frie grundskoler), dvs. for børnehaveklasse, 1.-10.
klassetrin, heltidsskolefritidsordning og skolefritidsordning
for skolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse, således at kra‐
vet om rimelig individuel tilpasning også gælder på disse
områder. Der indføres dermed ligeledes klageadgang til Li‐
gebehandlingsnævnet og mulighed for at få tilkendt godtgø‐
relse.
Privatinstitutioner og private pasningsordninger efter
dagtilbudslovens regler er allerede omfattet af lovforslaget.
Frie grundskoler kan inden for rammerne af lov om fri‐
skoler og private grundskoler m.v. give undervisning, der
stemmer overens med skolernes egen overbevisning, og til‐
rettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne
overbevisning. Skolerne afgør frit inden for de samme ram‐
mer, hvilke elever de vil have på skolerne.
Frie grundskoler giver undervisning for børnehaveklasse
og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindelig‐
vis kræves i folkeskolen.
En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af bør‐
ne- og undervisningsministeren, give specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af §
3, stk. 2, 2. pkt., i lov om folkeskolen, tilbyde supplerende
undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har
brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved
brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med
henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning,
jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om folkeskolen, og yde personlig
assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske
vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, hvis der er
behov herfor, jf. § 3 a, 2. pkt., i lov om folkeskolen.
Klager over Styrelsen for Undervisnings afgørelser om
tilskud til personlig assistance kan indbringes for Anke‐
nævnet for Uddannelsesstøtte. Styrelsen kan iværksætte et
tilsyn, hvis en forældrehenvendelse giver anledning til be‐
kymring for, at skolen ikke tilbyder elever den fornødne
specialpædagogiske bistand. Ændringsforslaget ændrer ikke
på gældende ret på de to områder.
Udvidelse af lovforslaget ændrer heller ikke på, at be‐
stemmelsen hverken vil udvide eller begrænse gældende ret
efter sektorlovgivningen. Indførelse af en bestemmelse om
ret til rimelig individuel tilpasning medfører ikke, at der skal
ske en skærpet proportionalitetsvurdering eller et retskrav
ud over, hvad der er reguleret i sektorlovgivningen.
Ud fra ovenstående forudsætninger om, at der ikke er
tale om udvidelse af gældende ret i forhold til sektorlov‐
givningen, vurderes forslaget ikke at medføre økonomiske
konsekvenser af større betydning for fri- og privatskolerne.
Ligebehandlingsnævnet kan tilkende borgerne godtgørel‐
ser i forbindelse med klagesager om forskelsbehandling på
grund af handicap. Den enkelte fri- og privatskole vil med
forslaget blive ansvarlig for at skulle udbetale en eventuel
godtgørelse til borgeren. Dette vil være en merudgift. Efter
det oplyste har Ligebehandlingsnævnet behandlet og afgjort
28 sager fra september 2019 til september 2020. Der er givet
medhold og godtgørelse i tre sager. I to af sagerne er der
givet godtgørelser på 5.000 kr., mens der ikke er kendskab
til niveauet i den tredje sag. På den baggrund vurderes mer‐
udgiften til udbetaling af godtgørelse til borgeren for fri-
3
og privatskoler at være på et marginalt niveau. Godtgørelser
skal således afholdes inden for den enkelte fri- og privatsko‐
les eksisterende økonomi.
Forslaget vil kunne medføre øgede administrative om‐
kostninger til dokumentation, redegørelser m.v., såfremt en
sag bringes op for Ligebehandlingsnævnet. Merudgifter for‐
ventes at være begrænsede for fri- og privatskoler, og de
vil skulle afholdes inden for den enkelte fri- og privatskoles
eksisterende økonomi.
Såfremt der som følge af forslaget måtte ske en prak‐
sisændring i forhold til tilbud til målgruppen på fri- og pri‐
vatskoler, eller såfremt kendelser i Ligebehandlingsnævnet
har en større økonomisk konsekvens for skolerne end forud‐
sat ovenfor, kan forslaget potentielt indebære større merud‐
gifter for fri- og privatskoler. Dette kan dog ikke kvalificeres
nærmere på det foreliggende grundlag.
Til nr. 8
Det fremgår af det foreslåede nye § 9 a, stk. 2, 1. pkt.,
i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af han‐
dicap (lovforslagets § 1, nr. 3), at retten efter stk. 1, ret
til rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og
i folkeskolen, kun gælder tilpasning, som er rimelig, og
som dermed ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde
for dagtilbuddet eller folkeskolen. Med ændringsforslaget
foreslås det samme at skulle gælde for friskoler og private
grundskoler (frie grundskoler).
Det fremgår endvidere af det foreslåede nye § 9 a, stk. 2,
2. pkt., at der ved vurderingen af, hvad der anses for rimelig
individuel tilpasning, særlig skal lægges vægt på effekten
i forhold til at fjerne barriererne og på omkostningerne for‐
bundet med tilpasningen under hensyntagen til dagtilbuddets
eller folkeskolens ressourcer. Med ændringsforslaget fore‐
slås folkeskolen ændret til skolen. Ved skolen forstås folke‐
skolen eller friskoler og private grundskoler (frie grundsko‐
ler). Derved vil det samme gælde for både folkeskolen og
friskoler og private grundskoler (frie grundskoler).
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var
til 1. behandling den 13. november 2020. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Inden‐
rigsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 14. december
2020.
Lovforslaget var til 2. behandling den 17. december
2020, hvorunder behandlingen blev afbrudt og lovforslaget
henvist til fornyet behandling i udvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 3 møder.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 5
bilag på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 8
spørgsmål til social- og indenrigsministeren til skriftlig be‐
svarelse, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Kathrine Olldag (RV) Trine Torp (SF)
Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Rosa Lund (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
Hans Andersen (V) Stén Knuth (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
4
5