SOU alm. del - svar på spm. 720 om at ministeren vil bede Københavns Kommune om en redegørelse for deres praksis i forhold til beregning og opkrævning af løn- og administrationsomkostninger til kommunen for de tilbud, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med, fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 720 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 720:
”I svar på spørgsmål nr. S 1274 svarer ministeren, at ministeren i den konkrete sag vil
bede Københavns Kommune om en redegørelse for deres praksis i forhold til bereg-
ning og opkrævning af løn- og administrationsomkostninger til kommunen for de til-
bud, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med. Har ministeren bedt om
denne redegørelse, og hvornår forventer ministeren, at denne redegørelse foreligger?”
Svar:
Som det fremgår af mit foreløbige svar af 8. oktober 2020 på SOU alm. del spørgsmål
nr. 720, anmodede jeg den 25. juni 2020 Københavns Kommune om en redegørelse
for praksis i sagen. Redegørelsen blev modtaget i Social- og Indenrigsministeriet den 1.
september 2020.
Det fremgik også, at mit ministerium havde redegørelsen under behandling, og at der
var behov for at stille yderligere spørgsmål til Københavns Kommune i sagen. Endelig
fremgik det, at jeg ville orientere udvalget, når der forelå svar i sagen.
Den 9. oktober 2020 efterspurgte udvalget ved SOU alm. del spørgsmål nr. 5 redegø-
relsen fra Københavns Kommune, som jeg oversendte til udvalget den 20. oktober
2020.
Den 30. oktober 2020 modtog Social- og Indenrigsministeriet Københavns Kommu-
nes bemærkninger til ministeriets opfølgende spørgsmål til redegørelsen.
Efter en samlet vurdering af sagen har mit ministerium den 18. december 2020 sendt
vedlagte svar til Københavns Kommune.
Jeg vedlægger derudover den samlede korrespondance mellem ministeriet og Køben-
havns Kommune i sagen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2020 - 8703
Doknr.
334414
Dato
18-12-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 720
Offentligt
2
Bilag:
1. Foreløbigt svar på SOU alm. del spørgsmål nr. 720 (2019-2020)
2. Endeligt svar på SOU alm. del spørgsmål nr. 5 (2020-2021) inkl. Bilag (Københavns
Kommunes redegørelse af 1. september 2020)
3. Social- og Indenrigsministeriets svar af 18. december 2020 til Københavns Kom-
mune
4. Københavns Kommunes kommentarer af 30. oktober 2020 til Social- og Indenrigs-
ministeriets svarbrev
5. Social- og Indenrigsministeriets svar af 19. oktober 2020 til Københavns Kommune
6. Social- og Indenrigsministeriets anmodning af 25. juni 2020 om redegørelse


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 720 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
foreløbigt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 720:
”I svar på spørgsmål nr. S 1274 svarer ministeren, at ministeren i den konkrete sag vil
bede Københavns Kommune om en redegørelse for deres praksis i forhold til
beregning og opkrævning af løn- og administrationsomkostninger til kommunen for
de tilbud, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med. Har ministeren bedt
om denne redegørelse, og hvornår forventer ministeren, at denne redegørelse
foreligger?”
Svar:
Jeg anmodede den 25. juni 2020 Københavns Kommune om en redegørelsen for
praksis. Redegørelsen blev modtaget i Social- og Indenrigsministeriet den 1.
september 2020.
Mit ministerium har redegørelsen under behandling, og der har i den forbindelse
været behov for at stille yderligere spørgsmål til Københavns Kommune. Jeg vil
orientere udvalget, når der foreligger svar i sagen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2020 - 8703
Doknr.
304672
Dato
08-10-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 720
Offentligt


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 9. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 5:
”Ministeren svarer på spørgsmål nr. 720 (alm. del, folketingsåret 2019-20), at
ministeriet har modtaget redegørelsen fra Københavns Kommune vedr. deres praksis i
forhold til beregning og opkrævning af løn- og administrationsomkostninger til
kommunen for de tilbud, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med, men at
ministeriet har behov for at stille yderligere spørgsmål til kommunen, inden udvalget
kan få et endeligt svar. I forlængelse heraf bedes ministeren oversende Københavns
kommunes redegørelse i den form, som den blev modtaget pr. 1. september 2020 fra
kommunen.”
Svar:
Vedlagt sender jeg til udvalgets orientering Københavns Kommunes redegørelse af 1.
september 2020 om kommunens beregning af administrationsomkostninger m.v.
vedrørende de selvejende institutioner, kommunen har driftsoverenskomst med.
Som oplyst ved mit foreløbige svar på SOU alm. del spm. 720 (2019-2020) har Social-
og Indenrigsministeriet stadig kommunens redegørelse under behandling. Det
fremgår også af svaret, at ministeriet i forbindelse med behandlingen har stillet
yderligere spørgsmål til Københavns Kommunes redegørelse.
Jeg vil orientere udvalget, når der foreligger svar i sagen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
1. Københavns Kommunes redegørelse af 1. september 2020 til Social- og
Indenrigsministeriet om Socialforvaltningens beregninger af
administrationsudgifter til selvejende tilbud med driftsoverenskomst
2. BILAG 1 – Forklaring af budgetposter til administration for Kollegiet Gl. Køge
landevej 2020
3. BILAG 2 – Driftsoverenskomst med Kollegiet Gl. Køge landevej
4. BILAG 3 – Teknisk bilag til Styringsaftale 2019-2020 KKR Hovedstaden
5. Foreløbigt svar på SOU alm. del spm. 720 (2019-2020)
Sagsnr.
2020 - 9829
Doknr.
319596
Dato
20-10-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 720
Offentligt


Redegørelse til Social- og indenrigsminister-
iet om Socialforvaltningens beregninger af ad-
ministrationsudgifter til selvejende tilbud
med driftsoverenskomst
Socialforvaltningen har d. 25. juni 2020 modtaget en anmodning
fra Social- og indenrigsministeriet om en redegørelse for
beregning af administrationsudgifter til selvejende tilbud med
driftsoverenskomst med kommunen. Forvaltningens redegørelse
skal både omfatte kommunens generelle principper for beregning
og et konkret medsendt eksempel af herberget Kollegiet Gl. Køge
landevejs budgetskema for 2020 til Socialtilsynet, hvor de
administrative udgifter fremgår som en samlet post.
Socialforvaltningens indledende bemærkninger
Når en selvejende institution indgår driftsoverenskomst med
Københavns Kommune, indgår institutionen aftale på nogle
vilkår, der i vidt omfang ligner dem, der er gældende for
kommunens egne institutioner. Kommunens driftsoverenskomster
med selvejende institutioner vil således bl.a. indeholde
bestemmelser om, at institutionen bliver en del af kommunens
centerstruktur, at kommunen udmelder et budget, som
institutionen skal anvende efter retningslinjer fastsat af
kommunen, og at institutionen skal følge kommunens generelle
regler for drift af institutionerne.
Men selvejende institutioner har også egen bestyrelse som de
refererer til. Derfor er de underlagt kommunens rammer og
regler, men udførelsen af de faglige metoder og indsatser styrer
de i langt højere grad selv. Det giver en stor diversitet og
interessant metodeudvikling på tværs af forvaltningens tilbud.
Ligeledes kan kommunen rumme flere forskellige målgrupper
indenfor samme tilbudstype. F.eks. er der både hjemløsetilbud
i kommunen til unge hjemløse og til de hjemløse, som kun har
brug for ophold i kortere perioder for at komme videre i egen
bolig.
Den selvejende institution opnår som led i indgåelse af
driftsoverenskomsten en økonomisk sikkerhed for, at Københavns
Kommune understøtter driften, og institutionen friholdes
således for den økonomiske risiko for manglende efterspørgsel,
der påhviler leverandører af tilsvarende tilbud uden
driftsoverenskomst. Til gengæld herfor vil den selvejende
institution blive pålagt visse indskrænkninger i sin økonomiske
autonomi, da en del af opgaverne i en sikker drift påhviler
15. august 2020
Sagsnummer
2020-0189308
Dokumentnummer
2020-0189308-1
Regnskab og Kontrakt
Bernstorffsgade 17
1577 København V
EAN-nummer
5798009683380
www.kk.dk
-- AKT 334414 -- BILAG 1 -- [ Bilag 2a. Redegørelse til Social- og indenrigsministeriet om Socialforvaltningens bereg… --
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 720
Offentligt
Socialborgmesteren 2/8
forvaltningen og ikke tilbuddet. Herudover kan der være
indsatser, som Socialudvalget beslutter skal være gældende for
alle tilbud på samme område, f.eks. alle herberger, og udføres
af kommunens centerstab, der omfatter alle tilbud, og ikke det
enkelte tilbud.
Københavns Kommune afholder derfor i tilknytning til det
enkelte tilbud en række udgifter centralt til bl.a.
administrative funktioner, boligrådgivere og
sundhedspersonale, der servicerer alle herberger i
forvaltningen. Disse udgifter påvirker ikke den selvejende
institutions driftsbudget, men indgår i den omkostningsbaserede
takst, som kommunen skal benytte til afregning af andre
kommuners borgere, og som forvaltningen skal hjemtage
statsrefusion for. (jf. BEK 1467 af 16.12. 2019)
I det fremsendte budgetskema for Kollegiet Gl. Køge landevej,
fremstår der en samlet administrativ udgift på 4.263.377 kr.
Dette beløb dækker over mange indsatser, som både udføres på
tilbuddet og i forvaltningen. De poster som ikke er klassisk
administration dækker over følgende tre budgetposter:
- 1,7 mio. kr. dækker over boligrådgivere, som hjælper og
vejleder borgerne til at flytte i egen bolig så hurtigt
som muligt. Den udgående boligindsats er prioriteret
højt, da problemerne for mange beboere på herberger
primært handler om at finde en fast bolig (Housing First-
tankegangen).
- Ligeledes er der afsat 733.892 kr. til et sundhedsteam,
som også udfører en udgående indsats på alle herberger
i forvaltningen til sygepleje, sygehjælp og støtte i det
øvrige sundhedsvæsen.
- Endelig er der i forvaltningen afsat 57.641 kr. til
kurser til de ansatte på alle herberger.
De resterende 1,77 mio. kr. er fordelt på mere klassiske
administrative poster, både på tilbuddet, i tilbuddets center
og i centralforvaltningen som kan ses i tabel 1 her:
TABEL 1. Administrative udgifter Kollegiet Gl. Køge landevej
Administrationspost i budgetskema (100 %) 4.263.377 kr.
Heraf til boligrådgivere (40 %) 1.703.775 kr.
Heraf til Sundhedsteam (17 %) 733.892 kr.
Heraf til fakultet / kurser (1,4 %) 57.641 kr.
Heraf rest til klassisk administration på
tilbuddet inkl. tilsyn fra Socialtilsynet
(10,8 %)
461.910 kr.
Heraf klassisk administration i
tilbudscentret (forvaltningen) (14 %)
703.099 kr.
Heraf administration i centrale kontorer
(beregnet administrativt overhead) (16,5 %
af de 4,2 mio. kr.)
603.060 kr.
De enkelte budgetposter er gennemgået i bilag 1, hvor der
redegøres for, at:
Socialborgmesteren 3/8
- ud af det samlede beløb på kr. 4.263.377, der anføres
som administrationsudgifter, afholder Kollegiet af sit
driftstilskud 389.636 kr. til revision, kontorhold mv.,
jf. pkt. 1B, og 72.274 kr. til Socialtilsyn, jf. pkt. 3.
- det resterende beløb, 3.801.467 kr. afholdes direkte af
Socialforvaltningen og påvirker derfor ikke tilbuddets
driftstilskud, men indgår alene i forvaltningens
omkostningsbaserede takstberegning Der er ikke tale om
omkostninger som ville kunne konverteres til et forhøjet
driftstilskud.
Det er centralt i sagen, at taksten (prisen pr. plads) beregnes
på baggrund af kommunens samlede omkostninger, og at det
betyder, at taksten indeholder nogle kommunale omkostninger,
som de enkelte tilbud ikke er belastet af – og som derfor heller
ikke indgår i driftstilskuddet til Gl. Køge Landevej.
Besvarelse af de fremsendte spørgsmål
I spørgsmål nr. 1 og 2 fra Ministeriet anføres Kollegiet Gl.
Kongevej. Det antages i besvarelsen, at der menes kollegiet Gl.
Køge Landevej.
Er det korrekt, at Københavns Kommune har driftsoverenskomst
med Kollegiet Gl. Kongevej? I bekræftende fald bedes
driftsoverenskomsten vedlægges redegørelsen.
Ja, Københavns Kommune har en driftsoverenskomst med Kollegiet
Gl. Køge Landevej. Overenskomsten omfatter et botilbud efter
Servicelovens § 107, midlertidige botilbud, og et herberg efter
Servicelovens § 110. Driftsoverenskomsten er vedlagt
redegørelsen i bilag 2.
Hvem fastlægger budgettet for de tilbud, som Københavns Kommune
har driftsoverenskomst med - kommunen eller tilbuddet selv?
Spørgsmålet bedes besvaret både generelt og ift. det konkret
omtalte tilbud.
Det er Københavns Kommune, som fastlægger budgettet for de
tilbud, som kommunen har driftsoverenskomst med. I praksis sker
det ved at Socialudvalget har godkendt samarbejdet og den
faglige og økonomiske ramme for tilbuddets indsats, hvorefter
forvaltningen indgår den konkrete driftsoverenskomst med det
pågældende tilbud.
De kommunale tilbud og de selvejende institutioner med
driftsoverenskomst behandles budgetmæssigt ens.
Hvor stor en del af de administrationsudgifter, der fremgår af
budgetskemaet for Kollegiet Gl. Kongevej, afholdes af den
kommunale forvaltning? Betaler tilbuddet til kommunen eller
trækkes beløbet på forhånd af et evt. driftstilskud? Er dette
generel praksis?
Alle udgifter, der indgår i budgettet, afholdes af Københavns
Kommune, enten som en omkostning, der afholdes ved siden af
Socialborgmesteren 4/8
driftstilskuddet, eller som en del af driftstilskuddet, der
tilføres den selvejende institution.
De administrationsudgifter, der fremgår af budgetskemaet,
finansieres fuldt ud af Københavns kommune. Kollegiet afholder
389.636 kr. vedrørende kontorhold, inventar, revision mv. samt
72.274 kr. vedrørende Socialtilsynets tilsyn ud af tilbuddets
anførte administrationsudgifter. Begge udgifter er finansieret
af kommunens driftstilskud.
Øvrige såkaldte administrationsomkostninger afholdes af
Københavns Kommune og indgår ikke i driftstilskuddet. Opgaverne
bliver derfor også løst af forvaltningen, hvilket betyder, at
der udføres en indsats i samarbejde med tilbuddene. Dette kan
både være faglige indsatser og mere klassiske
administrationsopgaver, som IT-drift, økonomi- og
regnskabsopgaver.
Dette er generel praksis for selvejende institutioner med
driftsoverenskomst med kommunen.
Hvordan beregner kommunen de direkte og indirekte
administrationsomkostninger? Bedes besvaret både generelt og
ift. det konkrete tilbud.
Kommunen beregner direkte og indirekte omkostninger i
overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1017 af 19. august
2017. Dette gælder også for alle § 110-tilbud i kommunen –
uanset om de er kommunale tilbud eller drives af selvejende
institutioner med driftsoverenskomst.
Hvis en udgift vedrører alle forvaltningens herberger, bliver
denne udgift fordelt på tilbuddene efter en hensigtsmæssig
fordelingsnøgle f.eks. efter antal pladser eller budgetandele.
Fordelingen bliver godkendt i forvaltningen og efterfølgende af
revisor i forbindelse med påtegning af de omkostningsbaserede
takster for herberger og krisecentre. I nogle tilfælde
konsulterer forvaltningen tilbuddene i forhold til, hvordan
fordelingsnøglen skal beregnes. F.eks. hvis det er en
borgerrettet indsats er fordelingsnøglen baseret på antallet af
pladser. Hvis det er administration, vil fordelingsnøglen
basere sig på budgetandele.
De direkte omkostninger dækker over opgaver og funktioner, som
kan henføres til herberger generelt eller til det enkelte
tilbud. De direkte omkostninger for Kollegiet Gl. Køge Landevej
indgår i driftstilskuddet, hvis opgaven bliver udført af
tilbuddet. Hvis opgaven bliver udført på centerniveau, er den
direkte omkostning ikke en del af driftstilskuddet, men en del
af budgettet til centerfællesskabet, som understøtter alle
herberger i forvaltningen.
Herudover beregner kommunen de indirekte
administrationsomkostninger efter den fastsatte norm på 6 % i
regi af KKR (Kommunekontaktrådet) samarbejdet i Region
Hovedstaden, se bilag 3 – styringsaftale og takstmodel til
rammeaftalen i KKR Hovedstaden. Disse omkostninger dækker over
Socialborgmesteren 5/8
opgaver og funktioner, som ligger i den øvrige forvaltning, men
som ikke er en del af driftstilskuddet til tilbuddet, fordi det
enkelte tilbud ikke selv udfører opgaverne. F.eks. kan dette
være afregning af mellemkommunale forhold, udvikling af IT og
styring af økonomi og regnskabsregler.
De konkrete administrationsomkostninger, som er anført i
budgetskemaet for kollegiet Gl. Køge Landevej, er alle en del
af de direkte omkostninger. Ud over de klassiske administrative
opgaver er der også opgaver vedrørende boligrådgivere og
sundhedsteam til borgerne på tilbuddet. Boligrådgiverne
medvirker til at understøtte borgerne i udflytning til egen
bolig, mens sundhedsteamet sikrer lægelig og sygeplejefaglig
behandling til hjemløse borgere. Der er tale om omkostninger og
indsatser, som afholdes og udføres af centret. Da der er tale
om omkostninger forbundet med Socialforvaltningens generelle
indsats ift. borgere på herberger, og opgaverne løses af en
bydækkende enhed, indgår herbergets andel af de samlede
omkostninger til indsatserne ikke i driftstilskuddet, men
indgår i den samlede takst for tilbuddet.
Er der andre omkostningselementer i det enkelte tilbuds budget,
der betales til kommunen? Bedes besvaret både generelt og ift.
det konkrete tilbud.
Nej, der er ikke omkostninger, som det enkelte tilbud skal
betale til kommunen, hverken generelt eller konkret. Kommunen
finansierer både driftstilskuddet og de udgifter, der måtte
være på centerniveau.
Hvad ligger der i de administrative opgaver, der varetages af
kommunen for det enkelte tilbud med driftsoverenskomst? Og har
tilbuddet mulighed for at vælge selv at varetage opgaverne?
Bedes besvaret både generelt og ift. det konkrete tilbud.
Generelt for alle tilbud gælder det at kommunen har en række
administrative opgaver, som nødvendigvis skal løses af
forvaltningen. For herbergsområdet gælder det udgifter der kan
henføres til alle 8 herberger i Socialforvaltningen, og hvor
hjemlen til udgiften findes i Servicelovens § 110 f.eks.
opfølgning på det enkelte tilbuds budget og prognose. I det
konkrete eksempel dækker det de 3,198 mio. kr. som er de direkte
omkostninger ved at drive et herberg i Socialforvaltningen jf.
tabel 2 nedenfor.
Øvrige støttefunktioner i forvaltningen, som er hjemlet i
øvrige paragraffer og som ikke kan henføres til § 110 området,
men som forvaltningen skal varetage under alle omstændigheder
må kun koste 6 % af de direkte omkostninger jf. styringsaftalen
for KKR Hovedstaden
I det følgende er de direkte administrative opgaver beskrevet.
En selvejende institution med driftsoverenskomst med en kommune
skal administrere i overensstemmelse med lovgivningen, herunder
for det sociale område og budget- og regnskabsområdet, samt
Socialborgmesteren 6/8
efterleve de beslutninger, som kommunen træffer for
bevillingsområdet.
Herved svarer kommunens administrative opgaver i forhold til de
selvejende institutioner med driftsoverenskomst i høj grad til
de administrative opgaver for kommunens egne institutioner: der
skal udarbejdes og udmeldes budgetter, der skal følges op på
forbrug og indtægter i årets løb
(budgetopfølgning/regnskabsprognoser), og der skal eventuelt
behandles informationer til brug for besvarelse af politiske
spørgsmål.
Nogle selvejende institutioner vælger selv at varetage
udbetaling af løn og anvender eget økonomisystem i stedet for
at lade kommunen varetage opgaverne. Det giver en øget udgift
til administration for tilbuddet, hvis tilbuddet selv varetager
opgaven, da opgaven varetages vederlagsfrit hvis man er en del
af kommunens IT-systemer og processer for budgetopfølgning og
aflæggelse af regnskab.
Uanset om den enkelte selvejende institution er selvstændigt
regnskabsførende eller ej skal der, ved regnskabsårets udgang,
ske indarbejdelse af udgifter og indtægter i overensstemmelse
med det kommunale budget- og regnskabssystem.
Hertil kommer, at kommunen skal udarbejde og følge op på
driftsoverenskomsterne med de selvejende institutioner.
Opgaverne varetages dels af kommunalt ansatte i centrale
støttefunktioner og dels ansatte i den bydækkende enhed, som
har opgaver der kan henføres til den selvejende institution,
f.eks. i forbindelse med den løbende opfølgning på tilbuddenes
prognose og til regnskabsafslutningen. Der er tale om kommunale
opgaver, som ikke kan overtages af den selvejende institution.
Der er således ikke tale om opgaver, som kun er knyttet til den
enkelte institutions drift, men tværgående administrative
opgaver, som forvaltningen løser samlet, enten for alle
herberger (direkte administrative omkostninger), eller for alle
Socialforvaltningens botilbud (indirekte administrative
omkostninger). Specifikt for den selvejende institution med
driftsoverenskomst Kollegiet Gl. Køge Landevej ligger der de
samme administrative opgaver, som for øvrige tilbud på
herbergsområdet, uanset om de er kommunale eller selvejende med
driftsoverenskomst.
I budgetskemaet, som er fremsendt med brevet fra ministeriet,
er anført administrationsomkostninger på i alt 4.263.377 kr.
TABEL 2. Administrative udgiftstyper Gl. Køge landevej
budgetskema
Udgiftstype Beløb i kr.
1. Administrationsomkostninger (direkte
omkostninger)
3.588.043
- Heraf afholdes af forvaltningen 3.198.407 kr.
- Heraf afholdes af tilbuddet 389.636 kr.
Socialborgmesteren 7/8
2. Adm. bidrag/andel af central adm. &
ledelse (indirekte omkostning)
603.060
3. Tilsynstakst (direkte omkostning) 72.274
Administrationsomkostninger i alt 4.263.377
I de administrative omkostninger, som afholdes af
forvaltningen, indgår udgiftsposter til boligrådgivning,
sundhedsteam og kurser for personalet på Kollegiet Gl. Køge
landevej og som alle er indsatser der er knyttet til
herbergsområdet, men som er forankret i centret.
Den centrale placering af opgaveudførslen sikrer kontinuitet
ift. den enkelte borger, forsyningssikkerhed ift. ferie og
andet fravær og videndeling på tværs. Socialforvaltningen har
besluttet at centralisere udførelsen, og det enkelte tilbud kan
således ikke vælge at udføre opgaverne selv.
Se gennemgangen af de øvrige budgetposter i bilag 1.
Udgifterne påvirker derfor ikke tilbuddets driftstilskud, men
indgår alene i forvaltningens takstberegning, som skal dække
alle udgifter der kan henføres til § 110 i Serviceloven og
dermed som en udgift for det enkelte tilbud. Det er derfor ikke
opgaver som det enkelte tilbud kan varetage selv.
Kommunens vurdering af sagen
Det er Socialforvaltningens opfattelse, at kommunen forvalter
korrekt og forvalter lovgivningen lige, uanset om det drejer
sig om et selvejende eller et kommunalt tilbud. Derfor vil alle
herberger have de samme fællesudgifter, som Gl. Køge Landevej
kan se i sin omkostningsbaserede takst.
Hver gang Socialudvalget vedtager en besparelse eller en ny
indsats, tager Socialudvalget stilling til, hvilket område der
skal belastes. Og ved hver beslutning søger Socialforvaltningen
at lægge op til den fagligt og økonomisk mest hensigtsmæssige
placering af en indsats. Det kan nogle gange betyde, at alle
tilbud bliver belastet af besparelser, andre gange belaster en
besparelse kun udvalgte områder eller konkrete tilbud. Det
betyder, at finansieringen af de forskellige indsatser ikke
altid tilfalder tilbuddets budget, men også kan tilfalde et
centers budget, hvis det for forvaltningen f.eks. giver bedre
mening at have en fælles udgående indsats til forvaltningens
mange tilbud. F.eks. dækker budgettet til boligrådgivere alle
otte herberger i kommunen, hvor boligrådgiverne opsøger
københavnerborgere på alle herberger med råd og vejledning til
at flytte i egen bolig. Indsatsen er derfor uafhængig af, om
borger bor på et kommunalt tilbud eller et selvejende tilbud,
og er derfor forankret i centret.
Kommunens forståelse af hjemmelsgrundlaget
Beslutningen om at yde tilskud samt administrationen af tilskud
sker med hjemmel i en vedtagelse i Borgerrepræsentationen i
Socialborgmesteren 8/8
Københavns Kommune. Grundlaget for at yde et tilskud hviler
således på en beslutning i Borgerrepræsentationen om formål,
den økonomiske ramme, angivelse af modtagerkreds, og hvordan
tilskuddet opgøres.
Hjemmelsgrundlaget for beregning af de omkostningsbaserede
takster findes i bekendtgørelse nr. 1017 af 19. august 2017.
Hertil kommer styringsaftalen, inklusive takstmodel, som er en
del af rammeaftalen indgået i KKR Hovedstaden.
Alle beregninger af de omkostningsbaserede takster for herberg
og krisecentre efter Servicelovens §§ 109-110, skal desuden
revisionspåtegnes hvert år, da der også hjemtages statsrefusion
for kommunens udgifter til herberger og krisecentre.
Som følge af retssikkerhedslovens § 43 forvalter kommunen i
videst muligt omfang de selvejende tilbud på lige fod med
kommunale tilbud, hvis der er samme formål og lovhjemmel i
Serviceloven.
Ligeledes gælder det, at de selvejende tilbud også er underlagt
det samlede regelsæt for budget- og regnskabssystem for
kommuner:
https://budregn.sim.dk/media/37423/23.pdf
Kommunens eventuelle tiltag på baggrund af den konkrete sag
Københavns kommune afholder gerne et møde med Selveje Danmark
og de selvejende institutioner som Selveje Danmark
repræsenterer, med henblik på at opnå en fælles forståelse for
Københavns Kommunes administration af det samlede regelsæt.
Kommunens generelle overvejelser på baggrund af den konkrete
sag
De stillede spørgsmål viser, at forskellen mellem
omkostningsbestemte takster og driftstilskud kan skabe
misforståelser om de økonomiske relationer mellem en kommune og
selvejende institutioner med driftsoverenskomst med den
pågældende kommune.
Da der sandsynligvis er tale om tilsvarende spørgsmål for andre
kommuner, kan det overvejes – evt. via KL - at udarbejde en
generel orientering vedrørende de økonomiske forhold mellem
kommunerne og de selvejende institutioner med
driftsoverenskomster.
BILAG 1 – Forklaring af budgetposter til ad-
ministration for Kollegiet Gl. Køge landevej
2020
Til ministeriets henvendelse er vedlagt budgetskemaet for
2020 for herberget Kollegiet Gl. Køge landevej, som skal
udfyldes og indsendes til Socialtilsynet til godkendelse
inden budgetårets start. Her er anført
administrationsomkostninger på i alt 4.263.377 kr. (jf.
fanearket ”Budget offentligt tilbud”, række 50 kolonne F)
opgjort som følger:
Tabel 1. Administrationsudgifter i budgetskemaet til
Socialtilsynet
Udgiftstype Beløb i kr.
1. Administrationsomkostninger
(direkte omkostninger)
3.588.043
2. Adm. bidrag/andel af central
adm. & ledelse (indirekte adm.)
603.060
3. Tilsynstakst (direkte
omkostning)
72.274
Administrationsomkostninger i alt 4.263.377
Specifikation af posten administrationsomkostninger:
Ad 1) Beløbet 3.588.043 kr. er specificeret i fanearket
”Koncernnote” som sum af 3.198.407 kr. og 389.636 kr., jf.
række 14 og 15.
A. Beløbet 3.198.407 kr. er specificeret i fanearket
”Budgettakst 2020 § 109-110” som sum af række 16 – 31 i
kolonne B. Fanearket er udtryk for forvaltningens interne
takstberegning for Kollegiet Gl. Køge Landevej.
Tabel 2. Budgetposter i forvaltningen til Gl. Køge
landevej hjemlet i § 110
Budget til finansiering af Beløb i kr.
Adm. fællesskab (Økonomi-og HR-
personale)
52.718
Centerstab (løn) 80.354
Centerstab (drift) 80.354
Centerstab - Opholdsbetaling 4.000 kr.-
reglen for § 110
341.275
Boligrådgivere (løn) 1.411.537
Boligrådgivere (drift) 292.238
Sundhedsteam §110 (løn) 600.523
15. august 2020
Sagsnummer
2020-0189308
Dokumentnummer
2020-0189308-1
Regnskab og Kontrakt
Regnskab og Kontrakt -
Regnskab
Bernstorffsgade 17
1577 København V
EAN-nummer
5798009683380
www.kk.dk
-- AKT 334414 -- BILAG 2 -- [ Bilag 2b. BILAG 1 - Forklaring af budgetposter til administration for Gl. Køge landevej … --
Socialborgmesteren 2/3
Sundhedsteam §110 (drift) 133.370
Fakultetsbidrag 57.641
AES-pulje 84.210
Barselfond - 0,9% af lønbudget 64.187
I alt 3.198.407
Beløbene i tabel 2 indgår i de direkte omkostninger. Der
er tale om budget til drift og personale, som leverer
ydelser, der kan knyttes direkte til det pågældende
tilbud.
Udgiften til egentligt administrativt arbejde udgør
213.426 kr. eller ca. 6,7% af det samlede beløb.
Budgetposten ”Centerstabs pulje – Opholdsbetaling 4.000
kr. reglen for § 110” er budget til finansiering af
reduktion af beboernes opholdsbetaling således, at
beboernes rådighedsbeløb kan holdes på mindst 4.000 kr.
Budgetposterne ”Boligrådgivere (løn)/(drift)” og
”Sundhedsteam §110 (løn)/(drift)” dækker over
borgerrettede indsatser.
Budgetposten ”Fakultetsbidrag” er budget til kurser og
efteruddannelse for personalet på kollegiet.
Og endelig indgår kommunens udgifter til forsikring (AES)
og barselsfond.
Samtlige de specificerede omkostninger afholdes fuldt ud
af kommunen, og budgetposterne indgår derfor ikke i det
driftstilskud, som tilbuddet modtager.
B. Beløbet 389.636 kr. fremgår af koncernnoten, jf. række
14 kolonne C. Beløbet er udtryk for kollegiets egne
administrationsudgifter.
Kollegiet Gl. Køge Landevej har oplyst, at budgettet er
til betaling for revision, kontorhold,
arbejdsskadeforsikring og inventar. Kollegiet har selv
ansat en bogholder. Kollegiet er medlem af Selveje Danmark
under Dansk Erhverv, og Kollegiet modtager HR support
herfra. Administrationsomkostningerne indeholder ikke
udgifter til paraplyorganisationen WeShelter.
Ad 2) Beløbet 603.060 kr. er beregnet som 6 % af de
direkte omkostninger. Beløbet er benævnt indirekte
omkostninger i fanearket ”Budgettakst 2020 § 109-110”.
De indirekte omkostninger består af de udgifter og
indtægter, der er budgetteret i kommunens budget, og som
er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke
direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte tilbud og
derfor heller ikke kan indgå i et driftstilskud. De
Socialborgmesteren 3/3
indirekte omkostninger er beskrevet i bilag 1 for KKR
Hovedstaden, afsnit 3.1.2 på side 7.
Beløbet indgår ikke i driftstilskuddet til Kollegiet, da
kollegiet ikke afholder omkostningen.
Ad 3) Beløbet 72.274 kr. er tilsynstaksten, som betales
til Socialtilsynet. Udgiften afholdes af det
driftstilskud, som Kollegiet modtager fra forvaltningen.
Opsummering:
Ud af det samlede beløb på kr. 4.263.377, der anføres som
administrationsudgifter, afholder Kollegiet af sit
driftstilskud 389.636 kr. til revision, kontorhold mv.,
jf. pkt. 1B, og 72.274 kr. til Socialtilsyn, jf. pkt. 3.
Det resterende beløb, 3.801.467 kr. afholdes direkte af
Socialforvaltningen og påvirker derfor ikke tilbuddets
driftstilskud, men indgår alene i forvaltningens
takstberegning.
âëâäâë
KØBENHAVNS KOMMUNE
Socialforvaltningen
Overenskomst
mellem
Københavns Kommune
0g
bestyrelsen for den selvejende institution
Kollegiet
0m driften af
botilbud for hjemløse mænd
§ 1
Aftalens parter
Driftsoverenskomsten er indgået mellem Socialforvaltningen i
Københavns Kommune (herefter kaldet ”Kommunen” og bestyrelsen
for den selvejende institution Kollegiet (herefter kaldet
”institutionen”) beliggende Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby.
Institutionens hjemsted er Københavns Kommune.
§ 2
Formål 0g målgruppe
Institutionens formål er at være et midlertidigt tilbud om overnatning
samt at tilbyde aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp med
henblik på i videst muligt omfang at opnå forbedring af brugernes
livssituation.
Institutionens målgruppe er:
o Personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller
som ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for
botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og
efterfølgende hjælp.
c Personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for
ophold i en midlertidig boform.
17-09-2009
Sagsnr.
2009-113053
Dokumentnr.
2009-548511
DU Udsatte grupper,
misbrug og bolig
Bernstorffsgode 17, 2.
sol
1592 København V
Telefon
331 73325
E-moil
ZD68@sof.kk.dk
WVWNkKdk
-- AKT 334414 -- BILAG 3 -- [ Bilag 2c. BILAG 2. Driftsoverenskomst med Kollegiet Gl. Køge landevej ] --
§ 3
.Hjemmelfar institutionens tilbud
Institutionens tilbud er etableret i henhold til §§ 107 0g 110, i 10V om
social service.
§ 4
Antal pladser
Antallet af pladser fastsættes i forbindelse med udmeldingen af
institutionens budget.
Ændring af pladsantal og type forudsætter forhandling mellem
bestyrelsen og Kommunen.
§ 5
Optagelse af borgere
Optagelse i institutionen kan ske efter henvisning fra offentlige
myndigheder eller ved borgerens egen henvendelse til institutionen.
Optagelse i tilbud efter §§ 107 i lov om social service foretages efter
aftale med Kommunen.
Ved optagelse i tilbud efter § 110 i lov om social service træffer
forstanderen afgørelse om optagelse kan finde sted.
§ 6
Registrering 0g statistik
Institutionen registrerer brugere ved ind- og udskrivning efter den til
en hver tid gældende ordning, som Kommunen anviser.
Institutionen skal registrere, journalisere, planlægge og indberette om
brugernes forhold efter gældende retningslinier i lovgivningen og
Kommunens bestemmelser.
Institutionen skal indberette Lønstatistik i henhold til gældende
overenskomster og aftaler, herunder bidrage med personaledata til
brug for forhandlinger, overenskomstberegninger m.v.
Institutionen er herudover forpligtet til at føre registrering og statistik
efter Kommunens nærmere bestemmelse, og i overensstemmelse med
gældende lovgivning herom.
Side 2 af 2
§ 7
Brugernes egenbetaling
Brugernes egenbetaling fastsættes i forbindelse med Borgerrepræ-
sentationens Vedtagelse af Kommunens budget.
Institutionen forestår opkrævning af egenbetalingen i overensstem-
melse med servicelovens retningslinjer.
§ 8
Institutionens ledelse og drift
Institutionens bestyrelse har det overordnede ansvar for institutionens
ledelse og drift.
Forstanderen har ansvaret for institutionens daglige drift - herunder
ansvaret for den socialpaedagogiske- og personalemæssige ledelse.
Den overordnede ledelse og den daglige drift udøves i overensstem-
melse med institutionens vedtægter.
Institutionens forstander indgår i Centerledelsen i det center, som
institutionen er en del af i forhold til den Centerstruktur, der er fastlagt
for institutionsområdet i Kommunen.
Centerledelsen indgår samarbejdsaftaler med Kommimen om
resultatkrav omfattende de institutioner, der er repræsenteret i
centerledelsen.
§ 9
Ansættelse og afskedigelse af personale
Bestyrelsen ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der
er fastsat i institutionens budget.
Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at ansætte og afskedige
personale, herunder frivillige medarbejdere, ligeledes inden for
budgettets rammer.
Ansættelse og afskedigelse af forstanderen kræver Kommunes
godkendelse.
Det påhviler bestyrelsen i stillingsopslag og ved ansættelse af
forstanderen at tage forbehold for Kommunens godkendelse.
Ved forstanderens fratræden eller orlov skal institutionen straks give
Kommunen skriftlig besked herom. Kommunen skal godkende en
eventuel konstitueret forstander.
Side 3 af 3
§ 10
Løn 0g personaleadministration
Løn- og andre ansættelsesvilkår for institutionens personale fastsættes
i henhold til de af Kommunernes Landsforening efter forhandling med
de for institutionens personale forhandlingsberettigede personale-
organisationer fastsatte bestemmelser.
Såfremt ingen organisation dokumenterer forhandlingsretten,
fastsaettes løn- og ansættelsesvilkår af Kommunen.
Beregning, udbetaling og anvisning af løn m.v. til institutionens
personale varetages af institutionen.
§11
Budget 0g regnskab
Kommunen afholder institutionens driftsudgifter, udarbejder
institutionen budget, og udmelder institutionens budget efter
retningslinjer fastsat af Kommunen.
Institutionen anvender det udmeldte budget efter retningslinjer, som er
fastsat af Kommunen.
Kommunen anviser forud a conto rater af budgettet.
Kommunen fører kontrol med budgettets overholdelse i henhold til
Kommunes retningslinjer herfor. Institutionen skal derfor føre løbende
regnskab med udgifter og indtægter i henhold til retningslinjer fastsat
af Kommunen.
Projekter der forudsættes gennemført med ekstern finansiering kan
alene iværksættes efter aftale og godkendelse fra Kommunen.
Proj ektregnskabet holdes adskilt fra driftsoverenskomstregnskabet.
Afholdelse af udgifter udover budgettet forudsætter forudgående
godkendelse fra Kommunen.
Institutionen afleverer årsregnskab herfor til Kommunen i henhold til
Kommunens retningslinjer herfor, og foretager samtidig a conto
tilbagebetaling af eventuelt overskud. Regnskabet skal godkendes af
Kommune. Regnskabet revideres i henhold til Kommunens
retningslinjer herfor.
Der foretages hvert år endelig afregning mellem institution og
Kommunen, når Kommunen har godkendt årsregnskabet.
Side 4 af 4
§ 12
Ekstraardinære udgifter
Udgifter som Kommunen udreder til institutionens 0m- eller
tilbygning, til ekstraordinær vedligeholdelse eller til ekstraordinær
anskaffelse af inventar, betragtes som lån og kan sikres ved pant i
institutionens ejendom, såfremt institutionens bestyrelse er
bemyndiget til at optage lån i ej endommen.
Låneaftalen bør indeholde bestemmelser om lånets ned- eller
afskrivning, pantsætning samt om andre lånevilkår.
Udgifter, som kommunen efter særlig aftale måtte udrede til ordinær
vedligeholdelse eller ordinær anskaffelse af inventar, betragtes som
driftstilskud (udvidelse af driftsbudget).
§ 13
F armuererlige dispositioner
I overenskomstperioden må institutionen ikke uden Kommunens
forudgående samtykke afhænde, pantsætte, udlåne eller udleje
institutionens faste ejendom(me) og inventar eller benytte
ejendommen(e) og inventaret til andet formål end forudsat i
nærværende overenskomst.
Institutionen må ikke uden forudgående samtykke træffe beslutning
om optagelse af lån - ej heller ved mellemregning med andre
institutioner - eller ændringer i lånevilkår eller forpligte sig ved
kautioner eller anden økonomisk garanti eller foretage ændring af
vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser eller lignende.
De driftsmidler, der stilles til rådighed af Kommunen, må kun
anvendes i overensstemmelse med institutionens formål.
Hvis institutionen modtager midler fra legater eller private fonde, der
ønskes anvendt inden for institutionens generelle virksomhed, er det
en forudsætning, at det sker inden for institutionens hovedformål.
Sådanne midler vil ikke medføre en reduktion af den kommunale
driftsstøtte, og disponeringen heraf bogføres derfor på institutionens
balancekonti efter Kommunens retningslinjer.
Nærværende driftsoverenskomst og institutionens vedtægter kan af
Kommunen kræves tinglyst servitutstiftende på institutionens faste
ejendom.
Renteindtægter af egenkapital skal fremgå af regnskab.
Side 5 af 5
§l4
Institutionen forpligter sig til at følge de generelle retningslinjer om
særlige emner, som Kommunen fastsætter for drift af institutionerne,
feks. retningslinjer for reklamer, sociale klausuler, miljø, mv.
Institutionen er ikke forpligtet til at indgå i Kommunens
indkøbsaftaler.
Institutionen forpligter sig til at overholde Kommunens IT w
sikkerhedsregulativ.
Institutionen skal forsikre sig ved tilsvarende forsikringsniveau som
de kommunale institutioner.
§ 15
Tilsyn
Kommunen fører tilsyn med indholdet i tilbuddet og den måde
opgaverne udføres på, jf retssikkerhedslovens § 16, og tilsyn i forhold
til den enkelte person, jf servicelovens § 148 og det generelle
driftsorienterede tilsyn med personale, bygninger og økonomi jf.
servicelovens § 148 a.
Som led i udførelsen af tilbuddet skal Kommunen have adgang til at
bese institutionen og til at tale med brugere og personale, samt have
adgang til de nødvendige oplysninger, der er nødvendige for at udføre
tilsynet.
§ 16
Farvaltningsloven og ojjfentlighedsloven gælder
Ved varetagelsen af de opgaver, der er omfattet af
driftsoverenskomsten, er institutionen omfattet af reglerne i
forvaltningsloven og offentlighedsloven, jf. retssikkerhedslovens § 43
stk. 2.
Ved opgavevaretagelsen betragtes institutionen i forhold til
forvaltningslovens og offentlighedslovens regler som hørende til
samme forvaltning som Socialforvaltningen i relation til videregivelse
og indhentelse af oplysninger vedrørende enkeltpersoner, jf.
retssikkerhedslovens § 43 stk. 3. At der i denne relation efter loven er
tale om samme forvaltning er relevant i forhold til forvaltningslovens
§ 27 om tavshedspligt, § 29 om forbud mod indhentelse af oplysninger
om ansøgere, § 31 om forpligtelsen til på begæring at videregive visse
oplysninger, 0g § 32 om forbud mod at skaffe sig oplysninger, der
ikke har betydning for opgavevaretagelsen.
Side 6 af 6
§ 17
Misligholdelse
I tilfælde af institutionens ophør, likvidation, betalingsstandsning,
åbning af forhandlinger om akkord eller lignende forringede
økonomiske forhold eller hvis Kommunen skønner, at der foreligger
væsentlige aendringer i institutionens ejerforhold, bestyrelse eller
daglige ledelse, herunder institutionens hel eller delvise fusion med
anden virksomhed, kan Kommunen opsige aftalen uden varsel.
Beløb, som institutionen har modtaget af Kommunen i henhold til
denne overenskomst kan af Kommunen kræves tilbagebetalt i tilfælde
af misligholdelse af bestemmelserne i overenskomsten, love,
bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Kommunen kan videre
rejse erstatningskrav og opsige denne aftale med øjeblikkelig
virkning.
Institutionen kan ikke optage eller ændre vilkår for eksisterende lån,
afhænde, pantsætte, udleje, udlåne eller foretage andre økonomiske
dispositioner af større betydningen uden samtykke fra Kommunen.
§ 18
Institutionens ophør
I tilfælde af at bestyrelsen træffer beslutning om institutionens
nedlæggelse skal formuen efter godkendelse af Kommunen, anvendes
til et socialt eller sundhedsmæssigt formål fortrinsvist i Københavns
Kommune.
§ 19
Opsigelse
Før driñsoverenskomsten eventuelt ønskes opsagt af en af parterne
skal der så vidt muligt optages en forhandling mellem parterne med
henblik på at drøfte muligheder for et eventuelt fortsat samarbejde.
Overenskomsten kan opsiges af begge parter med et varsel på 10
måneder til den l. i en måned.
Umiddelbart efter en opsigelse skal der optages forhandling mellem
parterne om den mest hensigtsmæssige, socialpaedagogiske og
økonomiske måde at afvikle samarbejdet på i opsigelsesperioden.
Side 7 af 7
§ 20
Overenskomstændringer
Driftsoverenskomsten kan ændres efter aftale mellem parterne uden at
opsigelse finder sted.
§ 21
Ikrafttrædelse
Denne overenskomst erstatter den hidtidige overenskomst.
Overenskomsten har virkning fra l. januar 2009.
§ 22
Institutionens vedtægt
Der er for institutionen oprettet vedtægt, der den 1 - marts 1989 er
godkendt af Kommunen.
Dato 26/10-09 Dato (ZHDK 2 D é 7
For bestyrelsen For Københavns Kommune
,Å .
Æter/ze
Side 8 af 8
Bilag 1 – Teknisk bilag til
Styringsaftale i
Rammeaftale 2019-2020
Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
-- AKT 334414 -- BILAG 4 -- [ Bilag 2d. BILAG 3 - Teknisk bilag til Styringsaftale 2019-2020 KKR Hovedstaden ] --
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Indledning....................................................................................................................................................4
2. Aftale om udvikling i udgifter per dag 2019-2020.......................................................................................5
2.1. Styrings- og udviklingstiltag for 2019-2020 ..........................................................................................5
3. Takstmodel ..................................................................................................................................................6
3.1. Takstmodellens omkostningselementer ..............................................................................................6
3.2 Aftale om prisstruktur ...........................................................................................................................9
3.3 Flere takstniveauer (takstdifferentiering) .............................................................................................9
3.4 Tillægsydelser og Abonnementsordninger............................................................................................9
3.5 Beregningsgrundlaget..........................................................................................................................10
3.7. Efterregulering....................................................................................................................................10
3.8 Ændringer i beregningsgrundlaget ......................................................................................................11
3.9 Særlige tilbud og ydelser .....................................................................................................................11
4. Principper for samarbejde.........................................................................................................................12
4.1 Frister for afregning for brug af tilbud.................................................................................................12
4.2 Opsigelsesvarsler.................................................................................................................................12
4.3 Opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter SEL §§ 107 og 108.............................................12
4.4 Opkrævning af egenbetaling i tilbud efter SEL §§ 109 og 110 ............................................................13
4.5 Opfølgningsmekanismer for borgeres placering i takstniveauer ........................................................13
4.6 Aftale om etablering og lukning af tilbud og pladser ..........................................................................14
4.7 Principper for etablering af tilbud .......................................................................................................14
4.8 Principper for lukning og omlægning af tilbud ....................................................................................14
4.9 Fælles aftale om visitation til kommunikationscentre ........................................................................15
4.10 Kommuners overtagelse af regionale tilbud .....................................................................................15
4.11 Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen .......................................................................15
5. Procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud ................................................................16
5.1 Nødbremse-modellen..........................................................................................................................16
6. Børnehuset og Socialtilsyn ........................................................................................................................17
7. Procedurer for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§ 107
og 108............................................................................................................................................................18
7.1 Handlekommunens opgaver ...............................................................................................................18
7.2 Tilbud/Driftherrers opgaver ................................................................................................................19
7.3 Interne flytninger og klagesager..........................................................................................................20
7.4 Handle-/Betalingskommune................................................................................................................20
7.5 Mailingliste til fremsendelse af oplysninger........................................................................................21
8. Hovedstadens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene.........................................22
8.1 Visitationsaftale...................................................................................................................................22
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
3
8.2 Arbejdsgange og hensigtserklæringer.....................................................................................................22
8.3 Arbejdsgange.......................................................................................................................................23
8.4 Hensigtserklæring om arbejdsgange vedrørende kommunikationscentre .........................................23
8.5 Samarbejde mellem kommunikationscentre og kommuner...................................................................24
8.6 Skabelon til samarbejdsaftaler ............................................................................................................24
8.7 Sammenhæng til Rammeaftalen .........................................................................................................25
8.8 Fordele ved at indgå samarbejdsaftaler..............................................................................................25
8.9 Opmærksomhedspunkter ...................................................................................................................26
8.10 Eksempler på indhold af samarbejdsaftaler ......................................................................................26
9. Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud ..................................................................27
9.1 Samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud..........................................................................28
9.2 Værktøjskasse med særlige tiltag........................................................................................................29
9.3 Task force ............................................................................................................................................30
9.4 Krav til de mest specialiserede tilbud..................................................................................................31
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
4
1. INDLEDNING
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og
specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en
rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Rammeaftalen består af en
Udviklingsstrategi og en Styringsaftale.
Dette dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til
Styringsaftalen i Rammeaftale 2019-2020.
Formålet med Styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og
prisudviklingen i de kommende to år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i
Region Hovedstaden.
Desuden har Styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige
konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge
pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden.
Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer:
 Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen.
 Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud.
 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser.
 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af
tilbud aftalt i rammeaftaleregi.
 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud.
 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i
hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner.
 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af Styringsaftalen.
Styringsaftalen skal indgås hvert andet år og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien.
Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2019-2020 er således gældende for
perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 og omfatter takster, der er gældende i denne periode.
Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så
vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er
dermed aftalepart i Styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver,
at aftalen bliver indgået i enighed.
Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i
hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere
drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden
for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter Styringsaftalens principper.
Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog
er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt
aftalte maksimale overheadprocent.
Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og
samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal
understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris,
som er udgangspunktet for køb og salg af pladser.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
5
2. AFTALE OM UDVIKLING I UDGIFTER PER DAG 2019-2020
Kommunerne i hovedstadsregionen har i perioden 2011-2018 indgået aftaler om prisudviklingen på de
takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Region
Hovedstaden har indgået aftalerne fra 2014.
Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har igen indgået en aftale om udviklingen i
udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning.
Aftalen lyder:
 At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og
specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og
lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris-
og lønniveauet i 2014
Kommunerne i hovedstadsregionen vil fortsat arbejde hen imod, at det gennemsnitlige mål for
overheadprocenten fortsat frem mod 2020 vil være 6 procent.
I takstberegningen for 2018 har kommunerne i gennemsnit anvendt en overheadprocent på 6,2.
Der foretages årlige analyser af udviklingen i udgifter per dag i kommunerne og Region Hovedstaden, som
drøftes i KKR og kommunaldirektørkredsen (K29). Der foretages således dels en takstanalyse, dels en
analyse af tillægstakster.
Driftsherrernes efterlevelse af aftalen om udvikling i udgifter per dag i perioden 2014-2018 fremgår af
Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning
2014-2018 , so ka fi des på de fællesko u ale hje eside .ra eaftale-h.dk.
2.1. STYRINGS- OG UDVIKLINGSTILTAG FOR 2019-2020
KKR Hovedstaden opfordrer hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden til fortsat at
fastholde et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det
specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.
Herunder opfordres kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden til systematisk at arbejde
med følgende områder:
 At kommunerne på myndighedssiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som
sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk
opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v.
 At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne
på myndighedssiden.
 At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den
fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling.
 At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de
eksisterende rammer i Styringsaftalen.
 At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne.
 At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af
indsatserne.
 At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
6
3. TAKSTMODEL
Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2019, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse nr.
1017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i
Kriminalforsorgens institutioner af 19. august 2017.
Takstmodellen omfatter alle tilbud på det specialiserede socialområde, specialundervisning,
specialtandpleje og misbrugsbehandling efter Sundhedsloven samt STU (Særligt Tilrettelagt
Ungdomsuddannelse), som kommunerne og Region Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og
andre, der efterfølgende er oprettet eller overtaget på lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til
kommuner.
Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal beregnes på baggrund af de samlede
langsigtede gennemsnitsomkostninger og -indtægter i de pågældende tilbud.
3.1. TAKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER
KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til
beregning af takster og efterregulering, der inddeler takstberegningen i de enkelte
omkostningselementer, jf. den model, der fremgår af appendix til Styringsaftalens tekniske bilag 1.
Anvendelse af denne model skal bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen indgår i
kommunernes og Region Hovedstadens takstberegninger. Samtidig giver modellen en vis fleksibilitet i
forhold til beregning af de direkte omkostninger, ligesom den vil lette kommunernes og regionens
indberetning af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser af takstudviklingen.
Der anvendes den samme beregningsmetode ift. omkostninger på alle typer tilbud, medmindre andet er
aftalt. Beregning af omkostninger baseres på budgettet for det år, taksten gælder.
Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger.
Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer
for takstberegningen.
3.1.1 Direkte omkostninger
De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den
pågældende aktivitet. Det vil som udgangspunkt sige de udgifter og indtægter, der fremgår af tilbuddenes
budget, men også den andel af budgetbeløbet, der entydigt kan henføres til tilbuddet.
Direkte omkostninger omfatter således:
 Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, fx pensionsbidrag, feriepenge,
jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på
budgetteringstidspunktet.
 Øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter,
tjenesterejser, befordring, forsikringer).
 Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser, som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes
budget.
 Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer,
vedligeholdelse, snerydning, rengøring).
 Transport af brugere, det vil sige den del af brugertransport, der er omfattet af tilbuddenes
transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (fx udflugter og lignende). Befordring
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
7
mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune og indgår således ikke i
takstberegningen.
 Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, det vil sige både løn,
øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter
til konsulentbistand, supervision og rådgivning.
 Udgifter forbundet med tilsyn (Socialtilsyn).
 Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses det enkelte tilbuds forhold, eller der
kan anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent af de øvrige direkte
omkostninger.
3.1.2 Indirekte omkostninger
De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og
som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte
tilbud.
Indirekte omkostninger omfatter således:
 Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation,
rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ
ledelse m.m.).
 Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (IT-
udstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf.
eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger).
 Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af
driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale
IT-systemer og telefonanlæg m.v.).
Kommunerne i hovedstadsregionen vil fortsat arbejde hen imod, at det gennemsnitlige mål for
overheadprocenten fortsat frem mod 2020 vil være 6 procent.
I takstberegningen for 2018 har kommunerne i gennemsnit anvendt en overheadprocent på 6,2.
Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret og holder sig inden for rammerne af
den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent.
Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning følger årligt op på eventuelle afvigelser
fra den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter. I forbindelse med opfølgningen vil
driftsherrer, der har besluttet, at de indirekte udgifter skal udgøre en højere procent af de direkte
omkostninger end 7 procent, skulle fremvise dokumentation med forklaringer på og sandsynliggørelse af
behovet for en højere procent.
3.1.3 Beregnede omkostninger
Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og
omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i
driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og
afskrivning.
De beregnede omkostninger omfatter således:
 Beregnede tjenestemandspensioner (hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den
beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen).
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
8
- De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i
takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte
tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt
eller ej.
- Der anvendes en procentsats på 20,3.
- Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af
pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar 2007. Pensionsrettigheder, som er opsparet før
denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region.
 Forrentning og afskrivning af alle de aktiver, der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke
forrentning af likvide midler/driftskapital).
Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der
medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder inden for samme
kommune/region. Det forudsættes til gengæld, at:
 Ingen driftsherrer opskriver værdien af aktiver overført fra det tidligere amt, medmindre
værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende.
 Ingen driftsherrer ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet.
 Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets
kapitaludgifter (gælder også forrentning).
Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen
af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så beregningen
kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten det
efterfølgende år.
Kommunekredit har pr. 28. marts 2018 opgjort renten på et 20-årigt fastforrentet lån til 1,37
procent p.a.
Det betyder, at:
 Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en øget
prissikkerhed.
 Det er restgælden, der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med
de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret.
3.1.4 Almindelige indtægter
Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes almindelige indtægter, for
eksempel salg af producerede ydelser. Her kan også indgå indtægter fra beboeres egenbetaling af
serviceydelser (kost, rengøring, vask m.v.).
3.1.3 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger
For de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som har en objektiv finansieringsandel,
fratrækkes den objektive finansiering fra takstgrundlaget inden beregning af takst per dag.
3.1.4 Fordeling af omkostningselementer i tilbud med flere takstniveauer
I tilbud med flere takstniveauer skal det omkostningsbaserede budget fordeles ud på de enkelte
takstniveauer. Fordelingen af omkostningerne skal afspejle det reelle ressourceforbrug inden for de
enkelte takstniveauer. Driftsherre kan enten fordele de direkte, indirekte og beregnede omkostninger ud
fra konkrete vurderinger af ressourceforbruget inden for hver enkelt takstgruppe, eller forholdsmæssigt
efter fordelingsnøgler fastsat af driftsherre.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
9
Af appendix til Styringsaftalens tekniske bilag fremgår et eksempel på en model til beregning af takster
fordelt på de forskellige omkostningselementer.
3.2 AFTALE OM PRISSTRUKTUR
Driftsherre skal fastsætte takster for de enkelte ydelser (paragraffer), som driftsherre leverer inden for
Styringsaftalens område. Driftsherre kan dog også fastsætte takster for ydelsespakker, der består af en
eller flere ydelser inden for Styringsaftalens område. Taksten for ydelsespakken skal beregnes på
baggrund af taksten for de enkelte ydelser. Eksempelvis kan driftsherre fastsætte én samlet takst for
Servicelovens §§ 107 og 104 på baggrund af de individuelt beregnede takster for de to ydelser.
Af hensyn til konteringen skal afregningen for ydelsespakken udspecificeres på de enkelte ydelser
(paragraffer).
Taksten for en ydelse eller en ydelsespakke beregnes som en pris per dag eller en pris per time.
Såfremt driftsherre omlægger fra takster for de enkelte ydelser til takster for ydelsespakker i et
eksisterende tilbud vil dette i udgangspunktet kun gælde borgere henvist efter omlægningen. For de
eksisterende borgere i det pågældende tilbud kan omlægningen til ydelsespakker kun ske efter aftale med
pågældende borgeres handle-/betalingskommuner.
3.3 FLERE TAKSTNIVEAUER (TAKSTDIFFERENTIERING)
Driftsherre kan vælge at inddele en ydelse eller en ydelsespakke i to eller flere takstniveauer, når taksten
for de enkelte niveauer afspejler forskelligt indhold eller omfang af ydelsen eller ydelserne. Driftsherre
skal tilstræbe at holde antallet af takstniveauer på et niveau, der sikrer gennemsigtighed i prisstrukturen.
En inddeling i to eller flere takstniveuaer skal foretages ud fra grupperinger af brugerne med
udgangspunkt i brugernes funktionsevneniveau og behov for ydelser.
Til hvert takstniveau skal der være tilknyttet en beskrivelse af brugergruppens funktionsevneniveau, der
skal tage udgangspunkt i den terminologi og kategorisering af funktionsevneniveauer, der anvendes i
Voksenudredningsmetoden (VUM) eller i socialfaglige metoder som Socialstyrelsens udredningsværktøj
på børnehandicapområdet for tilbud på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet.
Desuden skal der til hvert takstniveau tilknyttes en ydelsesbeskrivelse, der tydeligt angiver omfanget (fx
tidsanvendelse) og tyngden af de leverede ydelser (fx socialpædagogisk støtte, terapi, pleje og omsorg
m.v.).
For tilbud, som er mulige at anvende i større eller mindre grad (fx dagtilbud), kan driftsherre indregne
benyttelsesgraden som en procentvis afvigelse fra taksten. Benyttelsesgraden af dagtilbud kan også
anvednes til inddeling i takstniveauer i botilbud.
3.4 TILLÆGSYDELSER OG ABONNEMENTSORDNINGER
Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes. Det er aftalt i KKR
Hovedstaden, at der årligt følges op på udviklingen i kommunernes udgifter til tillægsydelser.
Ifølge takstbekendtgørelsen kan kommunale, regionale eller private driftsherrer i stedet for at sælge
ydelser eller ydelsespakker som enkeltydelser indgå aftale om en abonnementsordning med de enkelte
kommunalbestyrelser. Der kan dog ikke indgås aftaler om abonnementsordninger med tilbud efter
Servicelovens §§ 109 og 110. Ved abonnementsordninger forstås, jf. takstbekendtgørelsen, ordninger,
hvor en kommunalbestyrelse køber en generel trækningsret på en konkret ydelse eller ydelsespakke i et
tilbud.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
10
I hovedstadsregionen anvendes som udgangspunkt ikke abonnementsordninger. Såfremt et tilbud eller en
driftsherre ønsker at indgå aftale om abonnementsordning med enkelte kommunalbestyrelser, jf.
takstbekendtgørelsen, skal aftalen foreligges til orientering til KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for
socialområdet og specialundervisning.
Abonnementsordninger må ikke belaste øvrige kommuner, der har borgere i pågældende tilbud,
økonomisk.
3.5 BEREGNINGSGRUNDLAGET
Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet, som fastsættes på baggrund af den
forventede aktivitet i tilbuddet. Den forventede belægningsprocent beregnes som et gennemsnit af
belægningsprocenterne to år forud for budgetåret. For 2019 anvendes gennemsnittet af den faktiske
belægningsprocent i 2016 og 2017.
Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af de to
forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent. Har der været tale om en
midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig
anvendes en belægningsprocent over 100.
Ved takstberegning for kvindekrisecentre, forsorgshjem og på misbrugsområdet skal
belægningsprocenten beregnes på baggrund af antallet af betalende brugere de to forudgående år.
3.5.1. Beregning af belægningsprocent i tilbud med flere takstniveauer
For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes den forventede belægningsprocent på baggrund af
tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i to år forud for budgetåret, vægtet efter takstniveauernes
andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle
takstniveauer. Af appendix til Styringsaftalens bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af
den forventede belægningsprocent i tilbud med flere takstniveauer.
3.6. Kendte og faste takster
Taksterne beregnes for ét år ad gangen og skal gøres kendte, så snart de foreligger og inden den 1. januar
i det år taksterne gælder, og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet, påhviler
driftsherren.
Det er aftalt mellem kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden, at takster for
kommunalt og regionalt drevne tilbud beregnet efter principperne i Styringsaftalen i udgangspunktet ikke
er til forhandling.
3.7. EFTERREGULERING
Over- eller underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund
for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Over- eller underskud ud over +/- 5 procent af det
omkostningsbaserede budget skal efterreguleres i taksten for tilbuddet senest to år efter det år afvigelsen
vedrører.
Det er ikke tilladt for tilbud løbende at have overskud inden for 5-procentsgrænsen og på den måde
akkumulere overskud over flere år. Hensatte overskud skal anvendes inden for 5 år efter det år,
overskuddet vedrører.
Overskud under 5 procent kan anvendes til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller
lignende på de af driftsherrens tilbud, der er omfattet af takstmodellen i Styringsaftalen. Overskud på et
tilbud, der er omfattet af takstmodellens områder, kan ikke anvendes til at dække underskud på et tilbud,
der ikke er omfattet af takstmodellen.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
11
Underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget skal for eksempel dækkes ved
effektivisering eller af overskud på andre af driftsherrens tilbud, der er omfattet af takstmodellens
områder.
3.7.1 Beregning af efterregulering
Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og
indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i
tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de
indirekte og de beregnede omkostninger.
Såfremt efterreguleringen foretages det første år efter afvigelsen, skal efterreguleringen bero på den
forventede afvigelse. Eventuelle forskelle mellem den forventede afvigelse og den faktiske afvigelse skal
modregnes i efterreguleringen to år efter.
I forbindelse med efterreguleringer skal driftsherrer ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for
takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten stabiliseret.
Af appendix til Styringsaftalens bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering.
Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode.
3.7.2 Beregning af efterregulering i tilbud med flere takstniveauer
For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund
af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen
fordeles forholdsmæssigt ud på takstniveauer ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede
budget.
Af appendix til Styringsaftalens bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering.
Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode.
3.8 ÆNDRINGER I BEREGNINGSGRUNDLAGET
Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af pris- og lønregulering,
lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering
af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel, tilpasses driftsherres
budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal
driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne
og begrundelserne herfor.
3.9 SÆRLIGE TILBUD OG YDELSER
Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet lands- og
landsdelsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller
midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives
mulighed for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem
brugerkommuner og driftsherrer.
Særaftaler giver som udgangspunkt ikke driftsherre ret til at træde ud af aftalen om udviklingen i udgifter
per dag. Driftsherrer, der har indgået særaftaler, bør således fortsat tilstræbe at opfylde aftalen om
udviklingen i udgifter per dag. En særaftale kan, dog ved fremvisning af dokumentation, bruges som
forklaring på afvigelser fra aftalen om udviklingen i udgifter per dag.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
12
4. PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE
4.1 FRISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD
Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden.
På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere
end 14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning.
4.2 OPSIGELSESVARSLER
Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet
bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme.
 Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage.
 Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage.
 Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før.
 Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage.
 Specialtandpleje: Løbende måned plus 30 dage.
 Specialundervisning, børn, samt STU: Løbende måned plus 30 dage.
Der er ikke aftalt opsigelsesvarsler for herberger og krisecentre samt misbrugstilbud.
4.2.1 Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser
Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på
tre løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets
takstbaserede indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus seks måneder.
K29 kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er for 2019-2020 ikke
aftalt længere varsler på konkrete tilbud.
4.3 OPKRÆVNING AF BEBOERES EGENBETALING I TILBUD EFTER SEL §§ 107 OG 108
Handlekommune fastsætter og opkræver beboeres betaling af boligbetaling, varme og el i tilbud efter
Servicelovens §§ 107 og 108 (midlertidige og længerevarende botilbud).
Tilbud/driftherre opkræver beboeres betaling af serviceydelser, herunder kost, rengøring, vask m.v., i
tilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108. Tilbud/driftsherre skal i beregningen af takster for de
pågældende tilbud fratrække beboernes betaling af serviceydelser.
For tilbud efter Servicelovens § 108 skal tilbud/driftsherre årligt fremsende de nødvendige oplysninger
(beregning af den omkostningsbestemte boligbetaling, samt oplysninger om udgifter til el og varme) til
brug for handlekommunernes fastsættelse af beboernes egenbetaling af boligbetaling, el og varme.
For tilbud efter Servicelovens § 107 skal tilbud/driftsherre årligt fremsende de nødvendige oplysninger om
den maksimale boligbetaling samt el og varme til brug for handlekommunernes fastsættelse af beboernes
betaling af boligbetaling, el og varme.
Opgavefordelingen mellem handlekommune og tilbud/driftsherre er udarbejdet af hensyn til at sikre mest
hensigtsmæssige sagsgange samt ud fra et hensyn om at fastholde muligheden for at arbejde
rehabiliterende med beboerne i forhold til varetagelse af økonomiske forpligtelser.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
13
Handlekommunen kan vælge at uddelegere opkrævning af beboeres betaling af boligbetaling, el og varme
i tilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108 til et tilbud/driftsherre, såfremt tilbud/driftsherre vil indgå en
aftale om dette. Betalingen af boligbetaling, el og varme skal fastsættes af handlekommunen. Den af
tilbuddet opkrævede betaling af boligbetaling, el og varme afregnes med handlekommunen konkret og
må ikke modregnes i taksten.
Af afsnit 7 fremgår den nærmere procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling
samt tilbud/dritherres tilvejebringelse af oplysninger for tilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108.
4.4 OPKRÆVNING AF EGENBETALING I TILBUD EFTER SEL §§ 109 OG 110
Beboerens egenbetaling fastsættes af bekendtgørelse om egenbetaling for midlertidigt ophold i boformer
efter Servicelovens §§ 109 og 110. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2018.
Af § 1 i bekendtgørelse fre går, at egenbetaling for ophold i boformer efter §§ 109 og 110 i lov om
social service sker af beboerens arbejdsindtægt, pension, kontakthjælp eller anden indtægt . Ni eauet for
egenbetaling fastsættes i bekendtgørelsen og reguleres én gang om året med pris- og lønudviklingen.
Af bekendtgørelsens § 4 fremgår, at opkrævning af egenbetaling for ophold i boformer efter §§ 109 og
110 foretages af den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet. Ifølge § 5
kan den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet kan træffe afgørelse om
bortfald eller nedsættelse af egenbetaling.
Se bekendtgørelse om egenbetaling for midlertidigt ophold i boformer efter servicelovens §§ 109 og 110
for mere information. Den findes på den fælleskommunale hjemmeside.
4.5 OPFØLGNINGSMEKANISMER FOR BORGERES PLACERING I TAKSTNIVEAUER
Handlekommune og driftsherre/tilbud har pligt til at rette henvendelse til hinanden, såfremt det vurderes,
at en borger bør flyttes til enten et højere eller et lavere takstniveau.
Én gang årligt skal der i samarbejde mellem handlekommune og driftsherre/tilbud, for eksempel i
forbindelse med opfølgning på handleplaner, foretages en vurdering af borgerens funktionsniveau og
behov for ydelser med henblik på borgerens placering i takstniveau.
Handlekommune og driftsherre/tilbud kan ud fra en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for
ydelser til enhver tid anmode om omplacering af en given borger fra ét takstniveau til et andet.
Den modsatte part skal tilstræbe at oplyse, om man er enig i denne vurdering senest ti hverdage fra, at
der foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til vurdering af sagen. For at sikre fremdrift i
sagsbehandlingen skal den modsatte part ved modtagelse af anmodning om omplacering hurtigst muligt
indhente de nødvendige oplysninger om sagen.
I tilfælde af uenighed henstilles til, at handlekommune og driftsherre/tilbud i fællesskab, og i dialog med
borgeren, hurtigst muligt finder alternative løsninger inden for samme tilbud under hensyntagen til
borgerens rettigheder.
Hvis der ikke kan findes en løsning inden for tilbuddet, er det handlekommunens forpligtelse at finde
alternative tilbud til borgeren.
Ved enighed om omplacering fastsættes tidspunktet for iværksættelse af omplaceringen efter konkret
aftale mellem handlekommune og driftsherre/tilbud.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
14
4.6 AFTALE OM ETABLERING OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER
KKR Hovedstaden har ikke indgået konkrete tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden
om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i 2019.
4.7 PRINCIPPER FOR ETABLERING AF TILBUD
Ved etablering af et nyt tilbud, der forventes at være afhængigt af salg af pladser til andre kommuner, er
det driftsherres ansvar at vurdere behovet for tilbuddet og dimensioneringen af det.
Ved etablering af et nyt tilbud, som vil være afhængig af salg af pladser til andre kommuner, kan
driftsherre indgå aftaler med konkrete kommuner om følgende alternative finansieringsmodeller:
 Forpligtende købsaftaler. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer
for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges
af andre.
 Aftaler om delt finansieringsansvar. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser
bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre.
Aftalerne skal indgås med konkrete kommuner og kan ikke forpligte kommuner, som ikke er omfattet af
aftalen.
Desuden kan driftsherre ved etablering af nye tilbud vælge at anvende en lavere belægningsprocent i en
opstartsperiode. Længden af opstartsperioden fastsættes af driftsherre, men må maksimalt være løbende
år plus 12 måneder. Driftsherre skal informere brugerkommunerne om, hvorvidt der anvendes en lavere
belægningsprocent i en opstartsperiode, inden brugerkommunerne visiterer borgere til tilbuddet.
Ved anvendelse af lavere belægningsprocent i en opstartsperiode gælder følgende undtagelser fra det
gældende princip om efterregulering af over- og underskud:
 Driftsherre må ikke efterregulere som følge af underskud i forhold til det omkostningsbaserede
budget i opstartsperioden.
 Overskud i forhold til det omkostningsbaserede budget på mere end fem procent skal efterreguleres
over for de kommuner, der har anvendt tilbuddet i opstartsperioden.
Efter opstartsperiodens ophør skal driftsherre anvende en estimeret belægningsprocent, der er fastsat ud
fra belægningsprocenten i sammenlignelige tilbud. Denne beregningsmetode må maksimalt anvendes i
tre år efter opstartsperiodens ophør. Herefter skal driftsherre anvende det gældende princip for
beregning af belægningsprocenten.
4.8 PRINCIPPER FOR LUKNING OG OMLÆGNING AF TILBUD
Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud.
Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra
næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer,
dette måtte medføre, er kendte på forhånd.
Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage
brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet
omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere.
Ved lukning og omlægning af tilbud har handlekommunen ansvar for at finde alternative tilbud til borgere,
som ikke længere kan rummes i tilbuddet. For at give driftsherre mulighed for at tilpasse kapacitet og
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
15
indhold i tilbuddet skal brugerkommunerne varsle om forventede markante ændringer i efterspørgslen, så
snart viden herom foreligger.
4.9 FÆLLES AFTALE OM VISITATION TIL KOMMUNIKATIONSCENTRE
Hovedstadsregionen har en fælles visitationsaftale vedrørende de kommunikationscentre, som indgår i
rammeaftalen for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Visitationsaftalen fremgår
af afsnit 8.
4.10 KOMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD
En kommunalbestyrelse kan en gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i
kommunen. En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele
Regionsrådet dette senest den 1. januar i valgperiodens tredje år.1
For valgperioden 2017-2021 skal dette
således meddeles senest den 1. januar 2020. Meddelelse herom skal indskrives i Styringsaftalen for
pågældende år. Overtagelse af tilbuddet skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år, dvs. for
valgperioden 2017-2021 den 1. januar 2021.
Når kommunen fremsætter en anmodning om overtagelse, påhviler det regionen at fremkomme med
overtagelsesvilkårene.2
Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig
driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at
overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest
fremsættes 1. januar året før overtagelsen og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af
rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter
behandling i kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud.
Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen
mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet.
Rudersdal kommune har inden d. 1. januar 2016 meddelt Region Hovedstaden, at man ønsker at overtage
botilbuddet På Tyringevej i Birkerød, og der pågår en dialog herom mellem kommunen og regionen.
4.11 KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN
Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene
regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for
samme region.
I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i andre
regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle
købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne
bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning, opkrævning af egenbetaling
m.v.
1 Jf. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige
andre love.
2 Jf. Bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
16
5. PROCEDURER OG TILTAG I FORHOLD TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD
I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2019-2020 er ni selvstændige tilbud blevet defineret som de mest
specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Tilbuddene er målrettet målgrupper med helt særlige
karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling og udgør en delmængde af de højt
specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien.3
De mest specialiserede tilbud er underlagt en særlig samarbejdsmodel defineret som nødbremse-
modellen . Formålet med modellen er at sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud
bevares og udvikles. Modellen beskrives nedenfor.
5.1 NØDBREMSE-MODELLEN
Den særlige samarbejdsmodel til at understøtte de mest specialiserede tilbud er underlagt følgende
forudsætninger:
 Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk er gældende
for alle tilbud defineret som mest specialiserede.
 Modellen er dynamisk og har løbende fokus på udviklingen på det specialiserede socialområde
fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk.
 Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer.
 Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring af tilbuddene.
Modellen består af følgende overordnede elementer:
1. Driftsherre for et tilbud, der er defineret som mest specialiseret, har mulighed for at indstille
tilbud, som driftsherre vurderer har behov for en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis det
vurderes at være lukningstruet.
2. På baggrund af indstillingen foretages en grundig afdækning af tilbuddets situation samt
alternativer til tilbuddet.
3. På baggrund af den grundige afdækning foretages en vurdering af, om der er behov for særlige
tværkommunale tiltag til bevarelse af tilbuddets viden og kompetencer.
4. Endelig træffes en beslutning om iværksættelse af særlige tiltag.
Den tværkommunale samarbejdsmodel samt de særlige tiltag er nærmere beskrevet i afsnit 9.
3 Kriterierne for udvælgelse af de mest specialiserede tilbud samt de udvalgte tilbud i 2019-2020 kan findes i teksnisk
bilag til Udviklingsstrategien.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
17
6. BØRNEHUSET OG SOCIALTILSYN
Minimum én gang årligt i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen skal kommuner og region drøfte
aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år med Børnehuset i regionen, jf. § 50 a i lov om social
service og Socialtilsynet, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. § 2, stk. 2 i lov om
socialtilsyn.
Drøftelserne med Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden vil foregå i regi af
Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i
årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet.
Derudover vil Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden en gang årligt levere en status
vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
18
7. PROCEDURER FOR FASTSÆTTELSE OG OPKRÆVNING AF BEBOERES
EGENBETALING I TILBUD EFTER SERVICELOVENS §§ 107 OG 108
Denne procedure beskriver ansvars- og opgavefordelingen mellem handlekommune og tilbud/driftsherre i
forbindelse med fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§ 107
og 108.
Denne procedure er gældende for tilbud og handlekommuner omfattet af hovedstadsregionens
Styringsaftale i Rammeaftale 2019-2020 på det specialiserede socialområde og specialundervisning.
Proceduren er udarbejdet med udgangspunkt i følgende bekendtgørelser:
 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i
forbindelse med botilbud efter § 108 (BEK nr. 1387 af 12/12/2006).
 Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse tilbud efter serviceloven (BEK nr. 715 af
19/06/2013).
Af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i
forbindelse med botilbud efter § 108 fremgår følgende bestemmelser vedr. fastsættelse og opkrævning af
beboernes egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108. For § 107-tilbud gælder det, at:
§ 1. Betaling for ophold i kommunale boformer efter §§ 107, 109 og 110 i lov om social service sker af
beboerens arbejdsindtægt, pension, kontanthjælp eller anden indtægt i overensstemmelse med reglerne i
§§ 2 og 3.
§ 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter betaling for opholdet i botilbuddet, herunder el og varme.
Kommunalbestyrelsen fastsætter endvidere betaling for kost og for andre ydelser, herunder vask, som er
en integreret del af opholdet efter lov om sociale service.
 Handlekommune fastsætter og opkræver beboerens betaling af boligbetaling, el. varme i tilbud
efter Servicelovens § 107.
 Tilbud/driftsherre opkræver beboerens betaling af serviceydelser, herunder kost, rengøring, vask
m.v. i tilbud efter Servicelovens § 107.
For § 108-tilbud gælder det, at:
§ 4. Beboere, som har ophold i botilbud efter § 108 beregnet til længerevarende ophold, betaler for
botilbuddet i overensstemmelse med §§ 5-10 og § 17.
§ 8. Betalingen for el og varme i botilbud fastsættes sådan, at den dækker kommunens udgifter hertil inkl.
udgifter til moms.
Nedenfor beskrives henholdsvis handlekommunens og tilbud/driftsherres opgaver i forbindelse med
ovenstående opgavefordeling.
7.1 HANDLEKOMMUNENS OPGAVER
SEL § 107
Handlekommune fastsætter beboerens betaling af boligbetaling, el og varme i tilbud efter Servicelovens §
107, efter betalingsbekendtgørelsens § 2.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
19
Ifølge A kestyrelse s principafgørelse 97-16 om egenbetaling - midlertidigt botilbud - integreret del af
botilbuddet å handlekommunen ikke fastsætte borgerens egenbetaling så højt, at den overstiger det
beløb, som handlekommunen betaler til botilbuddet. Kommunen må ikke tjene på de serviceydelser, som
kommunen er forpligtet til at levere efter serviceloven. Handlekommunen skal foretage en vurdering
heraf på baggrund af oplysninger om den maksimale boligbetaling samt el og varme fremsendt af
tilbud/driftsherre.
Den maksimale boligbetaling er ikke det samme som boligbetalingen for et tilbud efter Servicelovens §
108. Boligbetalingen for et tilbud efter § 108 består af en omkostningsbestemt del, som er 10 % af den
maksimale boligbetaling, samt en indtægtsbestemt del.
SEL § 108
Handlekommune fastsætter beboerens betaling af boligbetaling i tilbud efter Servicelovens § 108 på
baggrund af følgende:
 Oplysninger om den omkostningsbestemte betaling, jf. betalingsbekendtgørelsens § 6,
tilvejebragt af tilbud/driftsherre,
 Handlekommunens beregning af den indkomstbestemte betaling, jf. betalingsbekendtgørelsens §
7,
 Og under hensyntagen til handlekommunens serviceniveau, for eksempel i form af et vejledende
rådighedsbeløb.
Handlekommunen fastsætter desuden beboerens betaling af el og varme i tilbud efter Servicelovens § 108
på baggrund af oplysninger om udgifter hertil, jf. betalingsbekendtgørelsens § 8, tilvejebragt af
tilbud/driftsherre.
Ved anvisning af bolig efter Servicelovens § 108 skal handlekommunen udarbejde et boligdokument til
beboeren, jf. bekendtgørelsen om lejerrettigheder § 4. Dokumentet skal blandt andet udarbejdes på
baggrund af oplysninger om den omkostningsbestemte betaling, jf. betalingsbekendtgørelsens § 6, som
tilvejebringes af tilbud/driftsherre.
I forbindelse med den årlige fastsættelse af beboerens betaling af boligbetaling, el og varme i tilbud efter
§ 108 skal handlekommune varsle beboeren om eventuel forhøjelse af boligbetalingen senest 2 måneder
før, jf. bekendtgørelsen om lejerrettigheder § 9.
Handlekommunen skal fremsende boligdokument og varslingsdokument til beboeren. Handlekommunen
skal vedlægge en klagevejledning til boligdokument og varslingsdokument.
Skabeloner for udarbejdelse af henholdsvis boligdokument og dokument for årlig varsling af ændring i
boligbetalingen kan findes i excel-format på den fælleskommunale hjemmeside: www.rammeaftale-h.dk.
7.2 TILBUD/DRIFTHERRERS OPGAVER
SEL § 107
Tilbud/driftsherre skal årligt fremsende de nødvendige oplysninger om den maksimale boligbetaling samt
udgifter til el og varme til brug for handlekommunernes fastsættelse af beboernes betaling af
boligbetaling, el og varme.
Den maksimale boligbetaling er ikke det samme som boligbetalingen for et tilbud efter Servicelovens §
108. Boligbetalingen for et tilbud efter § 108 består af en omkostningsbestemt del, som er 10% af den
maksimale boligbetaling, samt en indtægtsbestemt del.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
20
Tilbud/driftsherre skal fremsende nødvendige oplysninger for det efterfølgende år senest den 1. oktober.
Oplysningerne baseres på de forventede udgifter. Oplysningerne om den maksimale boligbetaling, el og
varme skal indføres og fremsendes til handlekommune i skabelonen for den maksimale boligbetaling.
Tilbud/driftsherre skal desuden sikre sig, at oplysninger om serviceydelser og priser herfor er tilgængeligt
for handlekommunerne. Oplysningerne skal indskrives i skabelonen for den maksimale boligbetaling.
Skabelon for den maksimale boligbetaling kan findes i excel-format på den fælleskommunale hjemmeside:
www.rammeaftale-h.dk.
SEL § 108
Tilbud/driftsherre tilvejebringer de nødvendige oplysninger til brug for handlekommunes beregning af
den omkostningsbestemte betaling, jf. betalingsbekendtgørelsens § 6, samt betaling for el og varme, jf.
betalingsbekendtgørelsens § 8, i tilbud efter Servicelovens § 108.
Tilbud/driftsherre skal fremsende oplysninger til beboerens handlekommune om den
omkostningsbestemte betaling, el og varme i forbindelse med:
 Handlekommunes udarbejdelse af boligdokument ved anvisning af bolig.
 Handlekommunes årlige fastsættelse af fastsættelse af betaling for el og varme.
Tilbud/driftsherre skal fremsende nødvendige oplysninger for det efterfølgende år senest den 1.
oktober. Oplysningerne baseres på de forventede udgifter.
Oplysningerne om den omkostningsbestemte betaling, el og varme skal indføres og fremsendes til
handlekommune i skabelonerne for henholdsvis boligdokument og dokument for årlig varsling af ændring
i boligbetalingen. I forbindelse med den årlige fastsættelse fremsendes ét dokument per beboer
indeholdende de nødvendige oplysninger.
Tilbud/driftsherre skal desuden sikre sig, at oplysninger om serviceydelser og priser herfor er tilgængeligt
for handlekommunerne. Oplysningerne skal indskrives i skabelonerne for henholdsvis boligdokument og
dokument for årlig varsling af ændring i boligbetalingen.
Skabeloner for udarbejdelse af henholdsvis boligdokument og dokument for årlig varsling af ændring i
boligbetalingen kan findes i excel-format på den fælleskommunale hjemmeside: www.rammeaftale-h.dk.
7.3 INTERNE FLYTNINGER OG KLAGESAGER
I forbindelse med en beboers interne flytning i et tilbud efter Servicelovens § 108, skal der udarbejdes et
nyt boligdokument for den nye bolig til beboeren.
I forbindelse med klagesager skal tilbud/driftsherre på handlekommunens opfordring levere relevant
dokumentation for fastsættelse af egenbetalingen, så handlekommunen kan overholde de gældende
tidsfrister for klagesagen.
7.4 HANDLE-/BETALINGSKOMMUNE
I de tilfælde hvor der er forskellig handle- og betalingskommune, vil betalingskommunen af
tilbud/driftsherre blive opkrævet den fulde takst inklusiv udgifter svarende til egenbetalingen af
boligbetaling, el og varme.
Kommuner, som er handlekommune for borgere, som har en anden betalingskommune, skal således sikre
sig, at indtægter fra egenbetalingen af boligbetaling, el og varme tilfalder pågældende
betalingskommune.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
21
Tilbud/driftsherre skal i boligdokument og varslingsdokument vedrørende tilbud efter Servicelovens § 108
angive, hvilken kommune, der er betalingskommune for pågældende borger.
7.5 MAILINGLISTE TIL FREMSENDELSE AF OPLYSNINGER
Til brug for tilbuds/driftsherres fremsendelse af oplysninger til handlekommuner i hovedstadsregionen er
udarbejdet en mailingliste med kontaktoplysninger til handlekommunerne, som kan findes på den
fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.
Handlekommunerne er forpligtiget til at sikre, at oplysningerne på mailinglisten er korrekte. Ændringer til
mailinglisten fremsendes til Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde, jf.
kontaktoplysninger på hjemmesiden.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
22
8. HOVEDSTADENS FÆLLES VISITATIONSAFTALE VEDRØRENDE
KOMMUNIKATIONSCENTRENE
Siden 2011 har hovedstadsregionen haft en fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene,
som har været omfattet af den årlige Rammeaftale for kommunerne i hovedstadsregionen og Region
Hovedstaden. Pr. 1. januar 2016 trådte en ny visitationsaftale i kraft og den vil fremadrettet være
udgangspunkt for samarbejdet mellem kommunikationscentre og kommuner i hovedstadsregionen.
En arbejdsgruppe har efter ønske fra kommunerne i hovedstadsregionen revideret visitationsaftalen med
henblik på at skabe de bedst mulige rammer for samarbejde, smidighed og effektive forløb.4
Kommunerne
i hovedstadsregionen kan fortsat vælge mellem at anvende den fælles visitationsaftale eller at indgå
samarbejdsaftaler med kommunikationscentrene i hovedstadsregionen.
Den fælles visitationsaftale omfatter følgende:
 Visitationsaftalen
 Arbejdsgange og hensigtserklæringer på området
Derudover omfatter aftalen inspiration til samarbejdsaftaler mellem kommunikationscentre og kommune,
herunder en skabelon til samarbejdsaftaler.
8.1 VISITATIONSAFTALE
 Borgere med kommunikative og kognitive funktionsevnenedsættelser i
kan selv henvende sig til et
kommunikationscenter og anmode om en udredning.ii
 Visitationskompetencen ligger til en hver tid hos handlekommunen.
 Kommunikationscentre kan iværksætte en udredning.iii
 Forudsat at sagen er fuldt oplyst, forpligter handlekommunen sig til at træffe afgørelse inden for
15 arbejdsdage efter modtaget udredning.
i
Den fælles visitationsaftale omfatter ydelser efter Lov om Social Service og Lov om
Specialundervisning for voksne (inkl. hjælpemidler).
ii
Bemærk at den enkelte kommune kan indgå samarbejdsaftaler med et eller flere konkrete
kommunikationscentre. I dette tilfælde kan samarbejdsaftalen tilsidesætte den fælles
visitationsaftale.
iii
Kommunikationscentrenes iværksættelse af en udredning er baseret på en konkret vurdering af
pågældende borgers situation. Som udgangspunkt iværksættes der ikke en udredning af borgere,
der er udredt inden for løbende 12 måneder medmindre, der er sket væsentlige ændringer i
borgerens situation.
8.2 ARBEJDSGANGE OG HENSIGTSERKLÆRINGER
Nedenfor er via et flow-diagram opstillet en række beskrivelser af arbejdsgange samt hensigtserklæringer
om arbejdsgange, som det opfordres til at tage udgangspunkt i ved fremtidige samarbejde mellem
kommunikationscentre og kommuner i hovedstadsregionen.
4
Arbejdsgruppen er blevet nedsat af KKR Hovedstadens Embedsmandudvalg for Socialområdet og Specialundervisning,
og er udløbet af KKR Hovedstadens undersøgelse af senhjerneskadeområdet i 2012-2013, samt fra henvendelser fra
kommuner vedrørende uhensigtsmæssigheder ved den daværende visitationsaftale vedrørende
kommunikationscentre, der var gældende siden 2011.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
23
8.3 ARBEJDSGANGE
8.4 HENSIGTSERKLÆRING OM ARBEJDSGANGE VEDRØRENDE KOMMUNIKATIONSCENTRE
1. Kommunikationscentrets udredning skal kunne danne grundlag for kommunes visitation ved at
udrede borgers vanskeligheder, samt indledningsvist afdække i hvor høj grad en indsats kan
afhjælpe begrænsningen af borgers funktionsnedsættelse.
2. Kommunikationscentret skalerer udredningens omfang efter borgers behov og vanskeligheder.
3. Kommunikationscentret kan efter konkret aftale med handlekommune vejlede om konkrete
indsatsforløb. Vejledning om konkrete indsatsforløb skal foretages ud fra princippet om mindst
indgribende indsats.
4. Kommunikationscentret skal bidrage til at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats for
borger.
5. Kommunikationscentret gennemfører en grundig udredning som afsæt for en kort og præcis
udredningsrapport. Rapporten skal indeholde formål, mål og den forventede effekt af den
kompenserende indsats samt forslag til lovgivningsmæssig ramme.
6. Udredningsrapporten skal indeholde navn og kontaktoplysninger på den pågældende
medarbejder på kommunikationscentret, der har foretaget udredningen.
7. Handlekommune skal oplyse en fast kontaktperson til kommunikationscentret i forbindelse med
en iværksat udredning.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
24
8. Handlekommune skal danne sig et overblik over den samlede sag for borger og sikre
koordination mellem forskellige og samtidige indsatsforløb.
9. Frister for sagsbehandling og ventetider skal være tilgængelige på kommunikationscentrenes
hjemmesider.
10. Kommunikationscenter og handlekommune skal understøtte en smidig og hurtig elektronisk
kommunikation.
8.5 SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNIKATIONSCENTRE OG KOMMUNER
Skabelonen for samarbejdsaftaler mellem kommuner og kommunikationscentre i hovedstadsregionen
anbefales anvendt som udgangspunkt for fremtidige aftaler i hovedstadsregionen. Formålet hermed er
blandt andet at øge gennemsigtighed og ensartethed i aftalerne, samt at lette kommuner og
kommunikationscentres administration omkring indgåelse af samarbejdsaftaler.
Skabelonen kan ses nedenfor, men kan også findes i et særskilt dokument til anvendelse ved indgåelse af
konkrete samarbejdsaftaler på www.rammeaftale-h.dk.
8.6 SKABELON TIL SAMARBEJDSAFTALER
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
25
8.7 SAMMENHÆNG TIL RAMMEAFTALEN
I hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2019-2020 indgår en fælles visitationsaftale
vedrørende kommunikationscentre. Ligesom Styringsaftalens øvrige principper for samarbejdet omkring
køb og salg af sociale tilbud, er visitationsaftalen vedrørende kommunikationscentre, et redskab, der skal
understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og
regionen.
Alle 29 kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er aftalepart i Styringsaftalen.
Visitationsaftalen vedrørende kommunikationscentre opstiller en række principper for samarbejdet
omkring henvisning og udredning af borgere med kommunikative og kognitive funktionsevnenedsættelser.
Aftaleparterne har således godkendt at samarbejdet mellem kommuner og kommunikationscentre
omkring disse borgere skal forgå med udgangspunkt i de opstillede principper. Den enkelte kommune har
dog til enhver tid mulighed for at indgå samarbejdsaftaler med et eller flere kommunikationscentre, der
således tilsidesætter principperne i den fælles visitationsaftale.
8.8 FORDELE VED AT INDGÅ SAMARBEJDSAFTALER
Erfaringer fra eksisterende samarbejdsaftaler med kommuner i hovedstadsregionen og
kommunikationscentre er, at samarbejdsaftaler mellem kommuner og centre i mange tilfælde vil kunne
bibringe betydelige fordele for begge parter. Nedenfor er nogle eksempler herpå.
 De administrative procedure i forbindelse med visitationen af en borger til en ydelse på
kommunikationscenteret forenkles.
 Færre transaktioner reducerer mængden af sagsbehandlerressourcer i kommunen og på
kommunikationscentrene og dermed administrative udgifter hertil.
 Bidrager til at minimere ventetid for borgeren.
 Bidrager til et mere vidende og tillidsfuldt samarbejde mellem kommune og
kommunikationscenter, herunder via etablering af gensidig forventningsafstemning.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
26
8.9 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
Nedenfor er beskrevet øvrige opmærksomhedspunkter, der bør haves in mente i forbindelse med indgåelse
af samarbejdsaftaler mellem kommuner og kommunikationscentre:
 Kommuner har mulighed for at uddelegere myndighedsafgørelser efter Lov om
Specialundervisning for voksne til anden part.
 Kommuner har som udgangspunkt ikke mulighed for at uddelegere myndighedsafgørelser efter
Lov om Social Service.
8.10 EKSEMPLER PÅ INDHOLD AF SAMARBEJDSAFTALER
Nedenfor er til inspiration beskrevet nogle eksempler på indholdet af eksisterende samarbejdsaftaler
mellem kommuner i hovedstadsregionen og kommunikationscentre:
Eksempel 1: Kommunikationscenteret får kompetence til at kunne fortsætte indsatser for borgere i
bestemte målgrupper. Der er udelukkende tale om borgere, som kommunen tidligere
har visiteret til en indsats og dermed vurderet at være omfattet af målgruppen og have
et væsentligt behov for kompensation. Borgerne er visiterede til en indsats og
godkendt til at fortsætte en indsats af kommunen (jf. Lov om Social Service). Ved behov
for fortsat indsats kan kompenserende forløb således iværksættes omgående. Dette
reducerer transaktionsomkostninger og udgifter til genudredninger, ligesom det
reducerer ventetiden for igangsættelse af tilbud for borgerne.
Eksempel 2: Kommunikationscenteret får uddelegeret visitationskompetence overfor bestemte
målgrupper med afsæt i en fast økonomisk ramme (jf. Lov om Specialundervisning for
voksne). Såfremt antallet af henvendelser fra borgere bosiddende i kommunen stiger
med mere end syv procent skal der ske en drøftelse af rammen og mulige initiativer
mellem parterne.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
27
9. SAMARBEJDSMODEL VEDRØRENDE DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD
Rammeaftale 2019-2020 omfatter ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet,
som er defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal
opmærksomhed. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke
kriterier. De ni tilbud er følgende:
Tilbud på børne- og ungeområdet:
 Børneungecenter for Rehabilitering
 Nødebogård
 Sofieskolen.
Tilbud på voksenområdet:
 Blindenetværket
 Bredegård Døv/blindeafdeling
 Jonstrupvang
 Rønnegård
 Stokholtbuen
 Lyngdal.
De seks kriterier samt de ni udvalgte tilbud gennemgås i det tekniske bilag 1 til Udviklingsstrategi.
De mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen er underlagt en særlig tværkommunal
opmærksomhed, som er formuleret i en tværkommunale samarbejdsmodel defineret som
Nødbremsemodellen. Modellen omfatter en række fælleskommunale procedurer og tiltag, som skal
bidrage til at sikre, at disse tilbud får en særlig tværkommunal opmærksomhed, herunder om nødvendigt
at sikre de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Nødbremsemodellen
gennemgås nedenfor.
Opstillingen af kriterier og udvælgelsen af tilbud tager udgangspunkt i en omfattende kortlægning af de
mest specialiserede tilbud foretaget i 2012 og 2013. Afrapporteringen fra kortlægningen kan findes på
www.rammeaftale-h.dk. Derudover foretager den permanente task force årlige revurderinger af de ni
tilbud samt de øvrige tilbud, der er omfattet af
Udviklingsstrategien i Rammeaftalen.
Tilbuddene i Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019-2020 er i
forvejen defineret som højt specialiserede tilbud og er derfor
tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af
mange kommuner. De mest specialiserede tilbud skal således
betragtes som en delmængde af tilbuddene der følges i regi af
udviklingsstrategien. De lands- og landsdelsdækkende tilbud samt
sikrede afdelinger betragtes ikke som mest specialiserede tilbud,
da disse tilbud er særskilt defineret i bekendtgørelser og i forvejen
har særlige vilkår og finansieringsformer.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
28
9.1 SAMARBEJDSMODEL OM DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD
I Rammeaftale 2019-2020 indgår en særlig samarbejdsmodel til understøttelse af tilbud i
hovedstadsregionen, der er defineret som mest specialiserede tilbud. Modellen, der betegnes
Nødbremsemodellen, er nærmere beskrevet i nedenstående oversigt:
Nødbremse-modellen - Samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud
Grundvilkår  Tilbud, der karakteriseres som mest specialiseret, får ikke automatisk tildelt særlige
vilkår.
 Først hvis et tilbud er i vanskeligheder, og efter en grundig afdækning af
problemstillingerne hos tilbuddet, vil det blive vurderet om tilbuddet skal tildeles
særlige vilkår.
Målgruppe  De tilbud i hovedstadsregionen, der lever op til kriterierne for mest specialiserede
tilbud.
Udslagsgivende faktor  Tilbud, der er omfattet af målgruppen, og hvor driftsherre har en særlig bekymring
omkring tilbuddets eksistensgrundlag.
Handling  Samarbejdsmodellen giver driftherre mulighed for at indstille tilbuddet til
behandling i KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og
Specialundervisning.
 Indstillingen skal omfatte en detaljeret beskrivelse af den særlige problemstilling,
som driftsherre vurderer, at tilbuddet er i, herunder beskrivelser af overordnede
økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen m.v.
Vurdering  På baggrund af driftherres indstilling foretages en vurdering af tilbuddet i forhold til
efterspørgsel, alternativer inden- og uden for regionen, tilbuddets karakter m.v.
 Det forudsættes, at driftherre forinden selv har ageret som en økonomisk ansvarlig
leverandør, herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets
økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske
ændringer, der kan nedbringe omkostninger fx samdrift med andre tilbud,
fællesledelse m.m.
 Embedsmandsudvalget kan videresende en indstilling til den permanente task force,
og angive særlige fokusområder og opmærksomhedspunkter, som skal indgå i task
forcens grundige afdækning af tilbudets økonomi m.v.
 Task forcen igangsætter et afdækningsforløb, og har som led heri mulighed for at
indhente yderligere dokumentation og data om det konkrete tilbud.
 På baggrund af den grundige afdækning vurderer task forcen, hvorvidt der er tale om
et tilbud, der fremadrettet skal være til rådighed i hovedstadsregionen for at kunne
tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere, og i givet fald, om der er
behov for særlige tiltag. Task forcen indstiller vurderingen til Embedsmandsudvalget
for Socialområdet og Specialundervisning.
 Vurderes der at være behov for særlig opmærksomhed, kan task forcen (og
Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning) trække på en liste
med mulige tiltag, der kan iværksættes i forhold til det konkrete tilbud.
 Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning beslutter, om de vil
tilslutte sig task forcens indstilling, herunder forslag til tiltag, eller om udvalget
oplever behov for ydereligere afdækning i regi af task forcen.
 Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning indstiller
beslutninger om særlige tværkommunale tiltag til KKR Hovedstaden, der træffer den
endelig beslutning om handling i forhold til det konkrete tilbud.
 Ved tilbud, hvor Region Hovedstaden er driftsherre, skal Region Hovedstaden indgå i
beslutningsprocessen.
Særlige tiltag  Særlige tiltag vurderes invividuelt i forhold til den konkrete sag og driftsherre.
 Inspiration til særlige tiltag kan findes i en værktøjskasse med mulige tiltag, som dog
ikke er en udtømmende liste. Der kan derfor komme andre tiltag i spil. Se nedenfor.
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
29
Følgende aspekter er udgangspunkt for Nødbremsemodellen:
 Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk skal være
gældende for alle de mest specialiserede tilbud.
 Modellen er dynamisk og skal løbende tilpasses udviklingen på det specialiserede socialområde
fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk.
 Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer.
 Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring.
Derudover er det ved omlægning og lukning af de mest specialiserede tilbud relevant at indgå
tværkommunale aftaler om, hvordan det vurderes om eventuelle faglige kompetencer og specialiseret
viden går tabt, samt hvordan denne eventuelle særlige kompetencer eller viden kan bevares eksempelvis
ved overførelse til andet tilbud.
Det centrale i nødbremsemodellen er, at der først, efter en vurdering med afsæt i en grundig afdækning af
tilbuddets økonomi m.v., kan bevilliges særlige vilkår til et tilbud, der opfylde kriterierne for mest
specialiserede tilbud. Det er således først, når tilbuddet oplever problemer, at der kan indgås særlige
aftaler om tværkommunalt samarbejde eller særlige vilkår for pågældende med henblik på at sikre den
forsatte eksistens af et tilbud.
Dette vurderes desuden at medvirke til, at driftsherrer for de mest specialiserede tilbud fortsat har
incitament til at sikre en rentabel drift af tilbuddet – modsat at et tilbud, som er defineret som mest
specialiseret, per automatik har særlige fordele.
9.2 VÆRKTØJSKASSE MED SÆRLIGE TILTAG
Nedenfor er oplistet eksempler på en række mulige særlige tiltag, der kan iværksættes for at sikre, at den
særlige viden og kompetencer i et mest specialiseret tilbud bevares. Listen er ikke udtømmende, hvorfor
der i konkrete sager kan forekomme andre tiltag.
 Tilbuddet lukker, men der indgås samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om at sikre
specialviden og kompetencer i andre tilbud eller tiltag.
Herunder omplacering af konkrete medarbejdere i andre tilbud eller tiltag i hovedstadsregionen.
 Samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om udvikling af indholdet i tilbuddet.
Herunder vidensdeling om særlige pædagogiske forhold, udskillelse af konsulentydelser, og ændre
organisering af driften.
 Forlængede opsigelsesvarsler.
Vil kunne give en forlænget planlægningshorisont i forhold til tilbud til borgerne. Aktuelle
brugerkommuner bør høres inden de pålægges forlængede opsigelsesvarsler.
 Lavere budgetteret belægningsprocent.
Dette indebærer reelt en takststigning for tilbuddet.
 Anden finansieringsmodel - takstfinansiering kombineret med objektiv finansiering.
En finansieringsmodel, hvor takstfinansiering kombineres med objektiv finansiering kender
kommunerne fra finansieringen af pladser på de landsdækkende sikrede afdelinger.
Modellen omfatter, at den ene del af omkostningerne i tilbuddet betales gennem en takst for
kommunernes forbrug af pladser, mens den anden del dækkes af objektiv finansiering. Den
objektive finansiering er typisk beregnet efter en fordelingsnøgle, eksempelvis antallet af borgere
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
30
inden for målgruppen. Det er muligt at skrue modellen sammen på flere måder i forhold til
vægtning af de to finansieringselementer i deres indbyrdes forhold.
Fordelen ved denne model er, at den både indeholder et element af aktivitetsafhængig finansiering,
hvilket giver tilbud incitamenter til at tilpasse sit forbrug til takstindtægterne, samt et element af
grundfinansiering, der gør tilbuddet mindre sårbart over for store udsving i aktiviteten og derved
bidrager til en vis driftssikkerhed.
Der bør være stor opmærksomhed på at adskille de to finansieringskilder. Adskilles de ikke kan det
give urealistisk budgetlægning eller manglende kapacitetstilpasning, hvilket kan føre til
efterregulering af den objektive finansiering. Desuden kan der være en risiko for, at kommunerne,
via den objektive finansiering, medfinansierer unødig kapacitet.
 Anden finansieringsmodel - forpligtende købsaftaler
Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer for betaling af et
bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre.
Aftalen indgås typisk mellem driftsherre og konkrete kommuner, og er ikke forpligtende for
kommuner uden for aftalen.
Fordelen ved denne model er, at tilbuddet sikres fuld finansiering, selvom der ikke er fuld
belægning. Den umiddelbare risiko ved modellen er, at man holder hånden kunstigt under et tilbud,
i stedet for at finde mere hensigtsmæssige og varige løsninger.
 Anden finansieringsmodel - aftaler om delt finansieringsansvar
Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser bidrager til finansieringen af et
konkret tilbud uden, at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre. Aftalen indgås typisk mellem
driftsherre og konkrete kommuner, og er ikke forpligtende for kommuner uden for aftalen.
Fordelen ved denne model er, at finansieringen af tilbuddet er spredt ud på flere hænder, hvilket
mindsker risikoen for den enkelte kommune. En udfordring ved modellen kan være at sikre
incitament for andre kommuner til at indgå i delt finansieringsansvar, uden at det udfordrer den
lige adgang til tilbuddet for alle kommuner.
9.3 TASK FORCE
Den permanente task force består af centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og
voksenområdet, herunder fagpersoner fra både myndigheds- og driftsherrekommuner samt Region
Hovedstaden. Der etableres faste procedurer omkring arbejdet i den permanente task force.
Procedurerne skal blandt andet kunne imødekomme en række opmærksomhedspunkter og hensyn,
herunder:
 at et tilbuds opfyldelse af kriterierne i et år ikke er lig med en varig opfyldelse,
 at de mest specialiserede tilbud løbende og systematisk skal revurderes,
 at nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af KKR Hovedstdens Udviklingsstrategi løbende
og systematisk skal vurderes i forhold til kriterierne.
Task forcen samles med en fast årlig kadence og på to på forhånd fastsatte datoer i løbet af året, således
at eventuelle driftsherrer ved, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at indstille tilbud. Derudover vil task
forcen kunne samles i forbindelse med akutte behov for vurdering af tilbud, jf. samarbejdsmodellen.
Desuden vil task forcen årligt eller hver anden år foretage en vurdering af behov for og efterspørgsel efter
de mest specialiserede tilbud blandt alle kommuner i hovedstadsregionen. Dette kan blandt andet ske
Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale
2019-2020
KKR Hovedstaden
31
samtidig med indhentning af oplysninger til udviklingsstrategien. Der vil således løbende blive foretaget
en vurdering af de tilbud, der i pågældende år opfylder kriterierne for mest specialiserede tilbud, og en
vurdering af nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen.
9.4 KRAV TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD
Der er opstillet en række krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud.
Formålet med kravene er at tydeliggøre, at der med den særlige opmærksomhed, som de mest
specialiserede tilbud kan få, hvis de kommer i vanskeligheder, også følger en forpligtelse til at udvikle
tilbuddene, stille viden og ekspertise til rådighed, samt at dokumentere indsatserne.
Der stilles således følgende krav til de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen:
 Tilbuddet skal efterstræbe at være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes
behov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v.
 Tilbuddets viden, ekspertise og pladser skal være tilgængelig for alle kommuner i
hovedstadsregionen, og der må ikke gives forrang til borgere fra driftsherres egen kommune eller
geografisk nærområde.
 Tilbuddet skal levere synlig og offentlig tilgængelig dokumentation og effekt af indsatserne i
tilbuddet.
Den nedsatte task force kan medtage ovenstående krav i forbindelse med løbende vurderinger af de mest
specialiserede tilbud.


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
sim@sim.dk
Københavns Kommunes Socialforvaltning
Att.: Direktør Mikkel Boje
mikkel.boje@sof.kk.dk
Vedrørende Københavns Kommunes redegørelse om Socialforvaltningens
beregninger af administrationsudgifter til selvejende tilbud med
driftsoverenskomst
Social- og Indenrigsministeriet har den 30. oktober 2020 modtaget Københavns
Kommunes kommentarer til ministeriets brev af 19. oktober 2020 vedrørende
kommunens redegørelse af 1. september 2020 om Socialforvaltningens beregninger af
administrationsudgifter til selvejende tilbud med driftsoverenskomst.
Ministeriet har følgende bemærkninger til Københavns Kommunes kommentarer til
Social- og Indenrigsministeriets svar vedrørende den omtalte redegørelse:
Københavns Kommune skriver i sine kommentarer vedrørende ministeriets
”bemærkning 2”, at:
”De nævnte udgiftsposter til Boligrådgivere og Sundhedsteam svarer til den relative
andel af de generelle kommunale støtteordninger til alle kommunens tilbud efter §
110 og er udtryk for støtte, der ydes til borgerne i selve tilbuddet.
Budgetposterne vedr. de konkrete støtteordninger fordeles på de enkelte tilbud ud fra
en fordelingsnøgle, der beregnes på baggrund af tilbuddets størrelse.
Fordelingsnøglen er gennemgået og påtegnet af Københavns Kommunes eksterne
revisor, Deloitte. […]”
Ministeriet skal i den forbindelse generelt bemærke, at det alene er indsatser, der
følger af servicelovens § 110, der kan indregnes i taksten. Ydelser og indsatser, som
kommunen visiterer til eller stiller til rådighed i form af fx sundhedsrettede tilbud, er
ikke umiddelbart omfattet af servicelovens § 110. Dermed kan udgifterne til indsatsen
heller ikke indregnes i taksten for tilbuddet.
Ministeriet tager herudover kommunens redegørelse og efterfølgende kommentarer til
ministeriets bemærkninger til redegørelsen til efterretning.
Det bemærkes, at kommunens redegørelse og den øvrige korrespondance mellem
ministeriet og kommunen i sagen vil indgå i social- og indenrigsministerens
orientering af Folketingets Social- og Indenrigsudvalg.
Kopi af dette brev og den øvrige korrespondance i sagen sendes endvidere til
Ankestyrelsen og socialtilsynet.
Sagsnr.
2020 - 6360
Doknr.
335350
Dato
18-12-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 720
Offentligt
2
Med venlig hilsen
Anita Hørby
Kontorchef, Socialjura og International


Regnskab og Kontrakt
Socialforvaltningen
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Københavns Kommunes kommentarer til Social- og In-
denrigsministeriets svar vedr. redegørelse om Social-
forvaltningens beregninger af administrationsudgifter
til selvejende tilbud med driftsoverenskomst
Københavns Kommune har d. 19. oktober 2020 modtaget Social- og In-
denrigsministeriets bemærkninger vedr. Københavns Kommunes rede-
gørelse om Socialforvaltningens beregninger af administrationsudgif-
ter til selvejende tilbud med driftsoverenskomst.
Social- og Indenrigsministeriet har angivet fire bemærkninger, som Kø-
benhavns Kommune kommenterer på herunder. Hvor bemærknin-
gerne indeholder flere led, er kommentarerne tilsvarende opdelt.
BEMÆRKNING 1
1.1 Kommunen oplyser i sin redegørelse, at der er omkostninger, der
indgår i grundlaget for beregningen af den omkostningsbaserede
tast for tilbuddet, men som ikke fremgår af driftstilskuddet
1.2 og af det budget for drift af tilbuddet, som forelægges for socialtil-
synet til godkendelse.
Københavns Kommunes kommentarer til bemærkning 1
Ad 1.1: Det er korrekt, at der er omkostninger, der indgår i grundlaget for
beregningen af den omkostningsbaserede takst for tilbuddet, men som
ikke fremgår af driftstilskuddet.
Det samlede grundlag for beregning af den omkostningsbaserede takst
består således af driftstilskuddet tillagt udgifter afholdt af Københavns
Kommune, dvs. direkte og indirekte driftsomkostninger samt andel af
central ledelse, jf. bek. 1017 af 19.08.2017, § 2, stk. 2, nr. 2 og 3
Ad 1.2: Det er ikke korrekt, at der er omkostninger, der indgår i grundla-
get for beregning af den omkostningsbaserede takst, der ikke fremgår
30. oktober 2020
Sagsnummer
2020-0189308
Dokumentnummer
2020-0189308-11
Regnskab og Kontrakt
Bernstorffsgade 17
1577 København V
EAN-nummer
5798009683380
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 720
Offentligt
Regnskab og Kontrakt 2/4
af det budget for drift af tilbuddet, som forelægges for Socialtilsynet til
godkendelse.
Alle langsigtede omkostninger er en del af det budget, som Socialtilsy-
net godkender. Det fremgår således også af det budgetskema vedr. til-
buddet Kollegiet Gl. Køge Landevej, der fulgte med Social- og Inden-
rigsministeriets anmodning om en redegørelse af 25. juni 2020.
BEMÆRKNING 2
2. Det fremgår af redegørelsen, at administrationsposten i tilbuddet
Gammel Køge Landevejs budgetskema udgør 4.263.377 kr. Kom-
munen anfører, at kommunen i tilknytning til det enkelte tilbud af-
holder en række udgifter centralt til bl.a. administrative funktioner,
boligrådgivere og sundhedspersonale, der servicerer alle herberger
i forvaltningen. Kommunen har således redegjort for, at admini-
strationsposten bl.a. består af henholdsvis 1.703.775 kr. (40 % af
administrationsposten) til kommunens boligrådgivere og 733.892
kr. (17 % af administrationsposten) til kommunens Sundhedsteam.
De to underposter i administrationsposten udgør tilsammen
2.437.667 kr. (57 %) af den samlede post.
Social- og Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at de omkost-
ninger, som, jf. ovenfor, skal fremgå af tilbuddets budget, og som
skal indgå i beregningen af taksterne for et tilbud, skal være om-
kostningerne til tilbuddets levering af den ydelse, som leveres i det
specifikke tilbud. Der kan således ikke indregnes omkostninger i
taksten eller fremgå omkostninger af budgettet for et tilbud efter
Servicelovens § 110, som ikke er en del af selve det specifikke til-
buds ydelse efter § 110. Det gælder også sundhedsydelser, der tilby-
des borgere med ophold på § 110- tilbud. Det betyder bl.a., at kom-
munens udgifter til støtte til borgerne ud over den støtte, der mod-
tages i tilbuddet, ikke kan indregnes.
Hvis tilbuddet trækker på generelle kommunale støtteordninger
som et led i deres støtte til borgerne i selve tilbuddet, kan den rela-
tive andel af omkostningen hertil indregnes i budget og takst. Ud
fra det oplyste, er det dog ministeriets umiddelbare opfattelse, at
der snarere er tale om borgerrelaterede udgifter end administrati-
onsomkostninger.
Københavns Kommunes kommentarer til bemærkning 2
De nævnte udgiftsposter til Boligrådgivere og Sundhedsteam svarer til
den relative andel af de generelle kommunale støtteordninger til alle
kommunens tilbud efter § 110 og er udtryk for støtte, der ydes til bor-
gerne i selve tilbuddet.
Budgetposterne vedr. de konkrete støtteordninger fordeles på de en-
kelte tilbud ud fra en fordelingsnøgle, der beregnes på baggrund af
Regnskab og Kontrakt 3/4
tilbuddets størrelse. Fordelingsnøglen er gennemgået og påtegnet af
Københavns Kommunes eksterne revisor, Deloitte.
Årsagen til, at udgiftsposterne er angivet som administrationsudgifter,
skal findes i en aftale indgået mellem Socialforvaltningen og selvejende
tilbud med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Ifølge af-
talen anvendes feltet Administrationsudgifter i Socialtilsynets budget-
skema til indberetning af samtlige udgiftsposter, som vedrører de kom-
munale støtteordninger finansieret direkte af Socialforvaltningen.
Københavns Kommune er enig i, at de nævnte udgiftsposter er borger-
relaterede udgifter, og Socialforvaltningen vil allerede til budget 2021
anvende andre felter til de kommunale støtteordninger efter § 110, f.eks.
feltet Ekstern behandling/rådgivning borgere.
BEMÆRKNING 3
3. Det fremgår af redegørelsen, at kommunen beregner de indirekte
administrationsomkostninger for tilbud med driftsoverenskomst
med henvisning til den rammeaftale, der, jf. servicelovens § 6, er
indgået mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet.
Social- og Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at kommunal-
bestyrelser og regionsråd, jf. bestemmelsens ordlyd, hvert andet år
indgår rammeaftaler om faglig udvikling, styring og koordinering af
de kommunale og regionale tilbud efter denne lov, som er belig-
gende i regionen. Private tilbud er således ikke omfattet af ramme-
aftalerne uanset, om de har indgået driftsoverenskomst med en
kommune eller en region.
Københavns Kommunes kommentarer til bemærkning 3
Københavns Kommune er enig i, at private tilbud ikke er omfattet af
rammeaftalen mellem kommunalbestyrelser i regionen og regionsrå-
det. Det beror således på en fejl, at der i den tidligere redegørelse hen-
vises til rammeaftalen.
Ved beregningen af taksten for tilbuddet indgår andelen af evt. central
ledelse og administration fastsat som de faktiske omkostninger eller
som en fast procent af et tilbuds øvrige budget, jf. bek. 1017 af
19.08.2017, § 2, stk. 2, nr. 3
Socialforvaltningen har i 2016 undersøgt den konkrete udgift til admini-
stration for alle tilbud og har konstateret, at de konkrete udgifter til ad-
ministration modsvarede de anførte 6 %.
Københavns Kommunes eksterne revisor, Deloitte, er enig i Socialfor-
valtningens vurdering.
Regnskab og Kontrakt 4/4
BEMÆRKNING 4
4. Det fremgår af redegørelsen, at beregningen af de omkostningsba-
serede takster for herberger og krisecentre hvert år revisionspåteg-
nes, da der hjemtages statsrefusion for kommunens udgifter til her-
berger og krisecentre.
Social- og Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår
af § 4, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på
visse områder inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæfti-
gelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets,
Børne- og Undervisningsministeriets og Transport- og Boligmini-
steriets ressortområder, at den udgift, som en kommune efter ser-
vicelovens § 177, nr. 5, kan hjemtage 50 pct. statsrefusion for, er
kommunens udgift til betaling af takst for ophold på tilbud efter
servicelovens §§ 109 eller 110 for pågældende kommunes borgere.
Københavns Kommunes kommentarer til bemærkning 4
Københavns Kommune er enig i, at der kun kan hjemtages statsrefusion
på 50% af kommunens udgift til betaling af takst for ophold på tilbud ef-
ter servicelovens §§ 109 eller 110 for kommunens egne borgere.
Københavns Kommune er opmærksom på, at den nævnte passus kunne
læses, som om kommunen indhenter statsrefusion på samtlige kom-
munens udgifter til drift af tilbuddet. Dette er ikke tilfældet.
Københavns Kommunes praksis er således i overensstemmelse med
Social- og Indenrigsministeriets bemærkning.
Venlig hilsen
Lone Berner Wolff
Kontorchef


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
sim@sim.dk
Københavns Kommune
Socialforvaltningen
att. Direktør Mikkel Boje
mikkel.boje@sof.kk.dk
Vedrørende redegørelse fra Københavns Kommune om
Socialforvaltningens beregninger af administrationsudgifter til selvejende
tilbud med driftsoverenskomst
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget Københavns Kommunes redegørelse af 1.
september 2020 om Socialforvaltningens beregninger af administrationsudgifter til
selvejende tilbud med driftsoverenskomst.
Ministeriet har følgende bemærkninger til redegørelsen:
1. Kommunen oplyser i sin redegørelse, at der er omkostninger, der indgår i
grundlaget for beregningen af den omkostningsbaserede tast for tilbuddet, men
som ikke fremgår af driftstilskuddet og af det budget for drift af tilbuddet, som
forelægges for socialtilsynet til godkendelse.
Social- og Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at både budget og
beregningsgrundlag skal indeholde samtlige omkostninger ved drift af tilbuddet.
Det fremgår da også af § 17, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 617 af 3. maj 2020 om
socialtilsyn, at det budget, der skal udarbejdes og godkendes af socialtilsynet, skal
tage udgangspunkt i grundlaget for beregning af tilbuddets takster. Dog skal
budgettet, jf. § 17, stk. 2, også indeholde andre indtægter.
Heraf følger, at de omkostninger, der indgår i beregningsgrundlaget, også skal
fremgår af budgettet og omvendt.
2. Det fremgår af redegørelsen, at administrationsposten i tilbuddet Gammel Køge
Landevejs budgetskema udgør 4.263.377 kr. Kommunen anfører, at kommunen i
tilknytning til det enkelte tilbud afholder en række udgifter centralt til bl.a.
administrative funktioner, boligrådgivere og sundhedspersonale, der servicerer
alle herberger i forvaltningen. Kommunen har således redegjort for, at
administrationsposten bl.a. består af henholdsvis 1.703.775 kr. (40 % af
administrationsposten) til kommunens boligrådgivere og 733.892 kr. (17 % af
administrationsposten) til kommunens Sundhedsteam. De to underposter i
administrationsposten udgør tilsammen 2.437.667 kr. (57 %) af den samlede post.
Social- og Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at de omkostninger, som, jf.
ovenfor, skal fremgå af tilbuddets budget, og som skal indgå i beregningen af
taksterne for et tilbud, skal være omkostningerne til tilbuddets levering af den
ydelse, som leveres i det specifikke tilbud. Der kan således ikke indregnes
Sagsnr.
2020 - 6360
Doknr.
314325
Dato
19-10-2020
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 720
Offentligt
2
omkostninger i taksten eller fremgå omkostninger af budgettet for et tilbud efter
servicelovens § 110, som ikke er en del af selve det specifikke tilbuds ydelse efter §
110. Det gælder også sundhedsydelser, der tilbydes borgere med ophold på § 110-
tilbud. Det betyder bl.a., at kommunens udgifter til støtte til borgerne ud over den
støtte, der modtages i tilbuddet, ikke kan indregnes.
Hvis tilbuddet trækker på generelle kommunale støtteordninger som et led i deres
støtte til borgerne i selve tilbuddet, kan den relative andel af omkostningen hertil
indregnes i budget og takst. Ud fra det oplyste, er det dog ministeriets
umiddelbare opfattelse, at der snarere er tale om borgerrelaterede udgifter end
administrationsomkostninger.
3. Det fremgår af redegørelsen, at kommunen beregner de indirekte
administrationsomkostninger for tilbud med driftsoverenskomst med henvisning
til den rammeaftale, der, jf. servicelovens § 6, er indgået mellem
kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet.
Social- og Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at kommunalbestyrelser og
regionsråd, jf. bestemmelsens ordlyd, hvert andet år indgår rammeaftaler om
faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud
efter denne lov, som er beliggende i regionen. Private tilbud er således ikke
omfattet af rammeaftalerne uanset, om de har indgået driftsoverenskomst med en
kommune eller en region.
4. Det fremgår af redegørelsen, at beregningen af de omkostningsbaserede takster
for herberger og krisecentre hvert år revisionspåtegnes, da der hjemtages
statsrefusion for kommunens udgifter til herberger og krisecentre.
Social- og Indenrigsministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af § 4, stk. 5, i
bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og tilskud samt
regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og
Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og
Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Transport- og
Boligministeriets ressortområder, at den udgift, som en kommune efter
servicelovens § 177, nr. 5, kan hjemtage 50 pct. statsrefusion for, er kommunens
udgift til betaling af takst for ophold på tilbud efter servicelovens §§ 109 eller 110
for pågældende kommunes borgere.
Social- og Indenrigsministeriet skal bede om Københavns Kommunes bemærkninger
til ovenstående inden 14 dage fra d.d. Bemærkningerne bedes sendt til jurint@sim.dk
med kopi til lla@sim.dk og mbin@sim.dk.
Som også oplyst i forbindelse med ministeriets anmodning om en redegørelse fra
Københavns Kommune, bemærkes det, at kommunens redegørelse vil blive oversendt
til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg, som led i ministerens orientering af
udvalget. Det samme gælder kopi af dette brev.
Eventuelle spørgsmål til dette brev kan rettes til Lone Larsen, lla@sim.dk eller 41 85
10 28 eller Marie Bisgaard Nielsen, mbin@sim.dk eller 41 85 10 63.
Med venlig hilsen
Anita Hørby
Kontorchef, Socialjura og International


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
sim@sim.dk
Københavns Kommune
Socialforvaltningen
att. Direktør Mikkel Boje
Mikkel.boje@kk.dk
Redegørelse for København Kommunes beregning af administrationsudgifter
for tilbud med driftsoverenskomst med Københavns Kommune
Social- og Indenrigsministeriet er via Folketingets Social- og Indenrigsudvalg og
Selveje Danmark blevet gjort opmærksom på en sag, hvor et konkret tilbud, Kollegiet
Gl. Køge Landevej, som efter det oplyste har driftsoverenskomst med Københavns
Kommune, øjensynligt, jf. vedlagte budgetskema, betaler et meget højt beløb i
administrationsomkostninger til kommunen set i forhold til tilbuddets samlede
budget.
Til kommunens orientering vedlægges social- og indenrigsministerens besvarelser af
folketingsspørgsmål nr. S 1274 – S 1278 og SOU alm. del – spm. 514, som er stillet
med udgangspunkt i oplysningerne i det konkrete budgetskema.
Social- og Indenrigsministeriet anmoder på den baggrund om, at Københavns
Kommune fremsender en redegørelse med svar på nedenstående spørgsmål.
 Er det korrekt, at Københavns Kommune har driftsoverenskomst med
Kollegiet Gl. Kongevej? I bekræftende fald bedes driftsoverenskomsten
vedlægges redegørelsen.
 Hvem fastlægger budgettet for de tilbud, som Københavns Kommune har
driftsoverenskomst med - kommunen eller tilbuddet selv? Spørgsmålet bedes
besvaret både generelt og ift. det konkret omtalte tilbud.
 Hvor stor en del af de administrationsudgifter, der fremgår af budgetskemaet
for Kollegiet Gl. Kongevej, afholdes af den kommunale forvaltning? Betaler
tilbuddet til kommunen eller trækkes beløbet på forhånd af et evt.
driftstilskud? Er dette generel praksis?
 Hvordan beregner kommunen de direkte og indirekte
administrationsomkostninger? Bedes besvaret både generelt og ift. det
konkrete tilbud.
 Er der andre omkostningselementer i det enkelte tilbuds budget, der betales til
kommunen? Bedes besvaret både generelt og ift. det konkrete tilbud.
 Hvad ligger der i de administrative opgaver, der varetages af kommunen for
det enkelte tilbud med driftsoverenskomst? Og har tilbuddet mulighed for at
Sagsnr.
Doknr.
266918
Dato
25-06-2020
-- AKT 334414 -- BILAG 1 -- [ Bilag 6. SIMs anmodning om redegørelse af 25. juni 2020 ] --
Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 720
Offentligt
2
vælge selv at varetage opgaverne? Bedes besvaret både generelt og ift. det
konkrete tilbud.
Redegørelsen bedes desuden indeholde:
 Kommunens egen vurdering af sagen
 Kommunens forståelse af hjemmelsgrundlaget
 Kommunens eventuelle tiltag på baggrund af den konkrete sag
 Kommunens generelle overvejelser på baggrund af den konkrete sag.
Anmodningen sker i henhold til § 63 i den kommunale styrelseslov.
Ministeriet beder om, at redegørelsen så vidt muligt affattes i anonymiseret form i
forhold til alle involverede privatpersoner.
Redegørelsen bedes sendt til undertegnede senest mandag den 1. september 2020 pr.
e-mail på adressen jurint@sim.dk med kopi til lla@sim.dk. Såfremt redegørelsen
indeholder følsomme og/eller personhenførbare oplysninger og fremsendes
elektronisk, skal den sendes med sikker post til sikkermail@sim.dk med ”att.: Lone
Larsen” i emnefeltet.
Redegørelsen vil på anmodning kunne blive oversendt til Folketingets Social- og
Indenrigsudvalg.
Eventuelle spørgsmål til anmodningen om en redegørelse kan rettes til Lone Larsen,
lla@sim.dk eller 41 85 10 28.
Med venlig hilsen
Anita Hørby
Kontorchef
Socialjura og International
INDHOLDSFORTEGNELSE
Overordnet guide til budgetskemaer
Budget offentligt tilbud
Budget privat tilbud
Specifikationsark ved flere ejendomme/lejemål
Koncernnote - private tilbud
-- AKT 334414 -- BILAG 2 -- [ Bilag 6a. Kollegiet §110 Budgetskema 2020 ] --
GRUNDLAG
INDLEDENDE GUIDE TIL BUDGETSKEMAER
OPBYGNING AF BUDGETSKEMA
Alle tal i budgetskemaet tastes som positive tal. Såfremt der er momsregistrering anføres alle tal
ekskl. moms for den/de momspligtige aktiviteter.
Budgetskema omfatter følgende dele:
• Årsbudget for budgetårets forventede indtægter og omkostninger
• Økonomiske nøgletal.
Årsbudget udarbejdes med udgangspunkt i grundlaget for tilbuddets beregning af takster, jf. § 2 i
bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for
unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK nr 1674 af 16/12/2016).
§ 2 i nævnte bekendtgørelse er gengivet nedenfor ligesom der i bilag 1 nedenfor overordnet er angivet
sammenhæng mellem bekendtgørelsens oplistede indtægts- og omkostningstyper, der indgår i
takstberegningsgrundlaget, jf. stk. 2, og indholdet af de enkelte poster i budgetskemaet.
For samtlige poster i budgetskemaet findes en vejledning der kan hentes frem med et ”klik” i det
pågældende felt.
For private tilbud skal koncernnote udfyldes såfremt der foreligger koncern eller koncernlignende
konstruktion. Klik på linkene i kolonnen "LINK" ud for de relevante budgetposter og der ”springes” til
koncernnote i særskilt fane.
Der kan tastes i de felter, som er markeret med farven gul og orange. Gule felter er obligatoriske og
orange felter er frivillige. Såfremt de frivillige felter anvendes, skal den pågældende
indtægt/omkostning angives med fyldestgørende tekst.
For budgetposter der ikke anvendes, angives der i beløbskolonnen 0.
Nøgletal beregnes automatisk.
Kun tilbud og aktiviteter efter Lov om Social Service som Socialtilsynene skal godkende skal medtages
i budgetskemaet.
Socialtilsynene skal godkende et tilbuds budget, hvis det efter tilsynets vurdering sikrer den
nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer, ikke
indeholder poster uvedkommende for tilbuddets virksomhed og giver mulighed for ansvarlig forvaltning
af offentlige midler.
Tilbuddene skal, jf. Lov om Socialtilsyn § 6, stk. 3 (LBEK nr 70 af 18/01/2017), opfylde følgende
økonomiske krav som betingelse for at blive godkendt:
• tilbuddet er økonomisk bæredygtigt
• tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og
tilbuddets målgruppe, og
• der er gennemsigtighed med tilbuddets økonomi.
Bekendtgørelse om socialtilsyn § 14 (BEK nr 1675 af 16/12/2016):
De tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn, med undtagelse af tilbud efter § 66,
stk. 1, nr. 7, i lov om social service, skal en gang om året udarbejde et årsbudget med udgangspunkt i
grundlaget for tilbuddets beregning af takster, jf. § 2 i bekendtgørelse om kommunernes finansiering
af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i
Kriminalforsorgens institutioner, og de indtægts- og omkostningstyper, der fremgår af
beregningsgrundlaget.
Stk. 2. Ud over de indtægts- og omkostningstyper, der indgår i grundlaget for beregning af takster
efter § 2 i bekendtgørelse om kommunernes finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social
service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner skal årsbudgettet indeholde
oplysninger om andre indtægter end forventede takstindtægter og almindelige indtægter.
Stk. 3. For private koncerner og koncernlignende konstruktioner skal der ud over årsbudget for de
enkelte tilbud, jf. stk. 1, udarbejdes en koncernnote, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem
Uddrag af bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service
samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK nr 1674 af 16/12/2016)
§ 2
Som beregningsgrundlag ved fastsættelse af takster efter § 174, stk. 3, i lov om social service, og
takster og objektiv finansiering efter § 174, stk. 4 og 5, i lov om social service, anvendes de samlede
langsigtede gennemsnitsindtægter og -omkostninger ved levering af ydelser efter lov om social service
eller drift af tilbud efter lov om social service, jf. stk. 2.
Stk. 2. Følgende indtægts- og omkostningstyper indgår i beregningsgrundlaget:
1) Almindelige indtægter, herunder indtægter fra salg af producerede ydelser og indtægter fra
eventuelle aftaler med den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, om køb af
specialrådgivningsydelser.
2) Direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder bygnings- og lokaleomkostninger, forrentning af
kapital og udviklingsomkostninger.
3) Andelen af eventuel central ledelse og administration fastsat som de faktiske omkostninger eller
som en fast procent af et tilbuds øvrige budget.
4) Udgifter forbundet med tilsyn.
5) Indregnet over- eller underskud efter reglerne i §§ 3-7.
Stk. 3. For kvindekrisecentre og forsorgshjem, jf. §§ 109 og 110 i lov om social service, skal følgende
omkostninger tillige indgå i beregningsgrundlaget:
1) Omkostninger ved ophold for danske statsborgere, hvis den tidligere opholdskommune ikke kan
findes.
2) Omkostninger ved ophold for udenlandske statsborgere, hvis der ikke kan findes en dansk
hjemkommune.
Vedrørende sammenhæng mellem finansieringsbekendtgørelsens oplistede indtægts- og
omkostningstyder der indgår i takstberegningsgrundlaget og indholdet af de enkelte poster i
budgetskemaet henvises til bilag 1.
§§ 3-7
Efterregulering for kommunale og regionale driftsherrer
§ 10.
Ved beregningen af taksten anvendes en belægningsprocent, som fastsættes på baggrund af den
forventede aktivitet i tilbuddet.
Stk. 2. Taksten skal beregnes for et år ad gangen.
Kriminalforsorgens institutioner, og de indtægts- og omkostningstyper, der fremgår af
beregningsgrundlaget.
Stk. 2. Ud over de indtægts- og omkostningstyper, der indgår i grundlaget for beregning af takster
efter § 2 i bekendtgørelse om kommunernes finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social
service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner skal årsbudgettet indeholde
oplysninger om andre indtægter end forventede takstindtægter og almindelige indtægter.
Stk. 3. For private koncerner og koncernlignende konstruktioner skal der ud over årsbudget for de
enkelte tilbud, jf. stk. 1, udarbejdes en koncernnote, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem
koncernens enkelte dele skal fremgå, jf. § 16, stk. 2, 1. pkt., i lov om socialtilsyn.
Lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 2-4 (LBEK nr 70 af 18/01/2017):
nr. 2) Døgntilbud efter § 66, stk. 1, nr. 5-7, jf. dog § 66 a, stk. 7, og §§ 107-110 i lov om social service
samt stofmisbrug behandlingstilbud efter § 101 og 101 a i lov om social service.
nr. 3) Tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, når
a) tilbuddet leveres til beboere boligformer efter andre bestemmelser end nævnt i nr. 2, dog ikke
friplejeboliger,
b) hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne og ydes af et fast ansat personale,
c) tilbuddet til beboerne omfatter i væsentligt omfang støtte efter § 85 i lov om social service og
d) tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen på grund af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer.
nr. 4) Alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141.
budgetskemaet henvises til bilag 1.
§§ 3-7
Efterregulering for kommunale og regionale driftsherrer
§ 10.
Ved beregningen af taksten anvendes en belægningsprocent, som fastsættes på baggrund af den
forventede aktivitet i tilbuddet.
Stk. 2. Taksten skal beregnes for et år ad gangen.
Delbudgetter
Af Vejledning om socialtilsyn, pkt. 175 fremgår:
• For tilbud bestående af flere afdelinger skal der som minimum udarbejdes ét budget for det samlede
tilbud. Herudover kan der udarbejdes delbudgetter for de enkelte afdelinger, hvis tilbuddet skønner
det nødvendigt af hensyn til takstberegningen eller den økonomiske styring.
Af Bekendtgørelse om socialtilsyn fremgår, § 14, Stk. 1.:
• …. ..Hvis der er udarbejdet delbudgetter for et tilbuds enkelte afdelinger, indberettes det samlede
årsbudget og de enkelte delbudgetter.
BILAG 1
Overordnet sammenhæng mellem finansieringsbekendtgørelsens oplistede indtægts- og
omkostningstyper der indgår i takstberegningsgrundlaget, jf. stk. 2-3 og indholdet af de enkelte
poster i budgetskemaet.
• 1) Almindelige indtægter, herunder indtægter fra salg af producerede ydelser og indtægter fra
eventuelle aftaler med den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, om køb af
specialrådgivningsydelser.
• Andre indtægter (Almindelige indtægter)
• Personaleomkostninger
o Øverste ledelse
o Borgerelateret personale
o Vikarer/vikarbureau
o Administrativt og teknisk personale (TAP-personale)
o Bestyrelseshonorar (kun private tilbud)
• 2) Direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder bygnings- og lokaleomkostninger,
forrentning af kapital og udviklingsomkostninger.
Finansieringsbekendtgørelsen (BEK nr 1674 af 16/12/2016)
§ 2, stk. 2
• Borgerrelaterede udgifter/omkostninger
o Tøj og lommepenge
o Aktiviteter, husholdning og transport
o Ekstern behandling/rådgivning/borgere
o Beskæftigelses-/værkstedsomkostninger
• Administrationsomkostninger
o Administrationsomkostninger
o Eksterne administrative medarbejdere – kun private tilbud
o Adm./andel af central adm. & ledelse (indirekte adm.) – offentlige tilbud
o Administrationsbidrag (KUN koncerner og koncern lign.) – private tilbud
o Tilsynstakst
Stk. 3.
§§ 3-7
• 5) Indregnet over- eller underskud efter reglerne i §§ 3-7.
• Oplyses i særskilte felter (kun offentlige tilbud) med:
• Indregnet underskud
• Indregnet overskud
o Administrationsomkostninger
o Eksterne administrative medarbejdere – kun private tilbud
o Adm./andel af central adm. & ledelse (indirekte adm.) – offentlige tilbud
o Administrationsbidrag (KUN koncerner og koncern lign.) – private tilbud
o Tilsynstakst
• Kompetenceudvikling
o Omkostninger til kompetenceudvikling (både eksterne og interne)
• Ejendomsomkostninger
o Husleje (kun lejede bygninger)
o Husleje (kun lejede bygninger overført fra særskilt Excelark)
o Vedligehold (kun lejede bygninger)
o Vedligehold (kun ejede bygninger)
o Forsikringer, ejendomsskatter, forbrug (el, varme, vand, renov. mv.)
• 2) Omkostninger ved ophold for udenlandske statsborgere, hvis der ikke kan findes en dansk
hjemkommune.
• Medtages i budgetskema under borgerrelaterede omkostninger ”Aktiviteter, husholdning og
transport”. Såfremt beløbet er væsentligt bør dette omtales i ”Kommentarfelt”.
For kvindekrisecentre og forsorgshjem, jf. §§ 109 og 110 i lov om social service, skal følgende
omkostninger tillige indgå i beregningsgrundlaget:
• 1) Omkostninger ved ophold for danske statsborgere, hvis den tidligere opholdskommune ikke
kan findes.
• Medtages i budgetskema under borgerrelaterede omkostninger ”Aktiviteter, husholdning og
transport”. Såfremt beløbet er væsentligt bør dette omtales i ”Kommentarfelt”.
• Afskrivninger og øvrige kapitalapparatsomkostninger
o Bygninger
o Andre anlæg, driftsmateriel og inventar inkl. småanskaffelser
• Finansierings indtægter/finansieringsudgifter
o Offentlige tilbud:
o Private tilbud:
• 3) Andelen af eventuel central ledelse og administration fastsat som de faktiske omkostninger
eller som en fast procent af et tilbuds øvrige budget.
• Se ovenfor under administrationsomkostninger ” Adm./andel af central adm. & ledelse
(indirekte adm.)”.
• 4) Udgifter forbundet med tilsyn.
• Se ovenfor under administrationsomkostninger ”Tilsynstakst”.
§ 10.
Gå til top
Efterregulering af takster for kommunale og regionale driftsherrer (offentlige tilbud).
Ved beregningen af taksten anvendes en belægningsprocent, som fastsættes på baggrund af den
forventede aktivitet i tilbuddet.
Link til
INDHOLDSF.
Link til
INDHOLDSF.
Gå til top
Navn Kollegiet Gl. Køge Landevej Budgetår: 2020 §110
Adresse Gammel Køge Landevej 137A-B
Postnummer og by 2500 Valby
Kontaktperson Jette Kierkegaard
Telefonnr./mailadr. 42 11 54 82 / jette@kollegiet.info Dato: 12/19/2019
ÅRSBUDGET BUDGET DKK
Forventet
INDTÆGTER Antal Takst Delsum Sum belægningspct.
Indtægter på ydelser godkendt efter SEL
Takstfinansierede og abonnementsfinansierede ydelser:
§ 110 99.44%
§ 110 26,857 á 397.70 10,681,272
[Indsæt ydelse OG angiv hvilken § i SEL, som denne er godkendt efter] á 0
[Indsæt ydelse OG angiv hvilken § i SEL, som denne er godkendt efter] á 0
[Indsæt ydelse OG angiv hvilken § i SEL, som denne er godkendt efter] á 0
[Indsæt ydelse OG angiv hvilken § i SEL, som denne er godkendt efter] á 0
Andre indtægter (Almindelige indtægter):
[Beskrivelse af andre indtægter] 300,000
[Indtægtstype] 0
[Indsæt ydelse OG angiv hvilken § i SEL, som denne er godkendt efter] á 0
Indtægter i alt 10,681,272 300,000
Akkumulerede indtægter i alt (Delsum og Sum i alt) 10,981,272
DIREKTE OG INDIREKTE DRIFTSOMKOSTNINGER
Antal
PERSONALEOMKOSTNINGER årsværk
Øverste ledelse 0.46 343,982
Borgerrelateret personale 7.72 3,545,805
Vikarer/vikarbureau 0.13 50,000
Administrativt og teknisk personale (TAP-personale) 2.05 936,349
PERSONALEOMKOSTNINGER I ALT 10.36 4,876,135
BORGERRELATEREDE OMKOSTNINGER
Tøj og lommepenge
Aktiviteter, husholdning og transport 333,645
Ekstern behandling/rådgivning borgere
Beskæftigelses-/værkstedsomkostninger
BORGERRELATEREDE OMKOSTNINGER I ALT 333,645
ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER
Administrationsomkostninger 3,588,043
Adm.bidrag/andel af central adm. & ledelse (indirekte adm.) 603,060
Tilsynstakst 72,274
ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER I ALT 4,263,377
KOMPETENCEUDVIKLING
Omkostninger til kompetenceudvikling (både eksterne og interne) 76,700
KOMPETENCEUDVIKLING I ALT 76,700
EJENDOMSOMKOSTNINGER
Ejendom - skriv adresse
Husleje (kun lejede bygninger) m2 á
Husleje (kun lejede bygninger overført fra særskilt Excel ark) 460,200
Vedligehold (kun lejede bygninger) 76,700
Vedligehold (kun ejede bygninger)
Forsikringer, ejendomsskatter, forbrug (el, varme, vand, renov. mv.) 866,710
Valgfri
EJENDOMSOMKOSTNINGER I ALT 1,403,610
BUDGETSKEMA for offentligt tilbud (iht. BEK om Socialtilsyn)
Udfyld de gule felter (obligatoriske) orange felter er frivillige felter - resten beregnes automatisk
AFSKRIVNINGER/ØVRIGE KAPITALAPPARATSOMKOSTNINGER
Bygninger
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar inkl. småanskaffelser 26,349
AFSKRIVNINGER/ØVRIGE KAPITALAPPARATSOMKOSTNINGER I ALT 26,349
FINANSIERINGSINDTÆGTER
Renteindtægter -1,000
FINANSIERINGSINDTÆGTER I ALT -1,000
Anfør Anfør
anvendt rente
FINANSIERINGSUDGIFTER værdi pct.
Beregnet forrentning af kapitaludlæg - ejendom 0
Beregnet forrentning af kapitaludlæg - øvrige kapitalapperat 864 100.00 864
Beregnet forrentning af kapitaludlæg - driftskapital 0
FINANSIERINGSUDGIFTER I ALT 864
DIREKTE OG INDIREKTE DRIFTSOMKOSTNINGER I ALT 10,981,680
OVERSKUD/UNDERSKUD (minus = underskud) -408
Oplysninger om indregning af over-/underskud Beløb
Indregnet underskud
Indregnet overskud
KOMMENTARFELT
Der er sket væsentlige ændringer i §110 i Budget 2020, idet Kollegiet har mistet sin ekstrabevilling, som Kollegiet har
modtaget i årene 2016 - 2019. Kollegiet venter et merforbrug i 2020, og årsagen er bl.a. ansatte i deres
fratrædelsesperioder. Endvidere feriepengeforpligtelser vedr. 2018, 2019 (alene vedr.16,64 dage+6. ferieuge) og 2020
(alene vedr. 6. ferieuge + seniordage m.m.). København Kommune har givet skriftligt tilsagt om at dække et merforbrug op
til 250.000 kr. Københavns Kommunes feriepengeforpligtelse i perioden 1. september 2019 til 31. september 2020 er ikke
indregnet heller ikke vedr. ansatte der fratræder i denne periode. NB! Arbejdernes Landsbank beregner minusrente af
indestående over 1 million. Kommentar fra BCV: Se fanen "Koncernnote". De central udfyldte budgetterede omkostninger
er ikke en del af tilbuddets drift. Se arket for "Budget.takst 2020 §§109-110" for specifikation af de central budgetterede
udgifter. Obs. indtægt på 300 t.kr. er ikke indregnet i taksten og Københavns Kommune kan ikke redegøre for denne.
ØKONOMISKE NØGLETAL
a) Omsætning 10,981,272
b) Soliditetsgrad (Kan ikke beregnes i budgettet og gælder ikke offentlige tilbud)
c) Overskud/underskud -408
d) Overskud/underskud opgjort i procent i forhold til omsætning 0.00
e) Lønomkostninger til øverste ledelse 343,982
f) Lønomkostninger til borgerrelateret personale 3,545,805
g) Lønomkostninger til vikarer/vikarbureau 50,000
h) Lønomkostninger til teknisk-administrativt personale 936,349
i) Samlede lønomkostninger opgjort i procent i forhold til omsætning 44.40
j) Omkostninger til bestyrelseshonorar (gælder ikke offentlige tilbud)
k) Omkostninger til kompetenceudvikling opgjort i procent i forhold til omsætning 0.70
l) Ejendomsomkostninger opgjort i procent i forhold til omsætning 12.78
Ekse pel på oter over ko er forhold
Koncern-interne handler og koncernstruktur
Koncern-interne handler:
Note Post Belø Koncernpart
50 Administrationsomkostninger 389,636 Udfyldt af tilbuddet
50 Administrationsomkostninger3,198,407 Ce trale lø udgifter og diverse udgifter
50 Administrationsomkostninger Fradrag a skaffelser over . kr. skø
51 Adm.bidrag/andel af central adm. & ledelse (indirekte adm.)
603,060 6 % af de indirekte omkostninger
70 Bygninger Afskriv i ger af yg i ger - år
71 A dre a læg, drifts ateriel og i ve tar i kl. s åa skaffelser
26,349 Afskriv i ger af i ve tar - år
81 Bereg et forre t i g af kapitaludlæg - øvrige kapitalapperat
864 Forre t i g af aktiver es værdi
K8
K9
I alt koncernintern handel 0
Koncernstruktur:
APS Hansen % ejet af Ha s Ha se , X-kø i g
I
--------------------------------------------
I I
Tilbuddet "Violen Aps"
(100% ejet af APS Hansen)
Tilbuddet "Alperosen
Aps" (100% ejet af APS
Hansen)
Alternativt kan der indskannes og vedhæftes en PDF fil med koncernstrukturen.
Udfyld kun koncernnoten, hvis tilbuddet er del af en koncern. I koncernnoten skal oplyses koncern-
for u d e i ter e ha dler sa t ko er struktur. Se ede for et ekse pel på e udfyldt
koncernnote-fane. Erstat eksemplet med egne koncernnoter.
§ 109
Budgetteret takst 2020 §109-110 § 110
KK-org.
3,393
Tilbud Kollegiet Gl.
Køge Landevej
Ejerforhold Selvejende
Center CUVF
Budgetterede direkte omkostninger
Brutto budget i alt (eks. Brugerbetaling)
Kontrol af løn- og driftbudget -
Heraf:
Løn 5,039,425
Drift 1,813,167
SSA Dimensionering 2020 0
Reserveret budget 0
Adm. fællesskab (Økonomi- og HR personale) 52,718
CK familierådgivning og psykologhjælp (løn) 0
CK familierådgivning og psykologhjælp (drift) 0
Centerstab (løn) 80,354
Centerstab (drift) 80,354
Centerstabs pulje - Opholdsbetaling 4.000 kr. reglen 110 341,275
Centerstabs pulje - Opholdsbetaling 4.000 kr. reglen 109 0
Boligrådgivere (løn) 1,411,537
Boligrådgivere (drift) 292,238
Sygeplejersker (løn) 0
Sundhedsteam §110 (løn) 600,523
Sundhedsteam §110 (drift) 133,370
Fakultetbidrag 57,641
AES-pulje 84,210
Fradrag for anskaffelser over 100.000 kr. (skøn 2020) 0
Barselfond 0,9% af lønbudget 64,187
Budgetterede direkte omkostninger i alt 10,050,999
Indirekte omkostninger
6 pct. af direkte omkostninger 603,060
Beregnede omkostninger
Afskrivninger af bygninger (25-30 år) 0
Afskrivninger af inventar (3-24 år) 26,349
Forrentning af aktivernes værdi 864
20,3 pct. af tjenestemandsudgifterne 0
Andel af tjenestemandsudgifter vedr. centerstaben 0
Takstberegningsgrundlag 10,681,272
Samlet efterregulering pba. realiserede takster 2018 0
Takst pr. dag 398
Årstakst 145,162
Normeret antal pladser 74
Forventet belægningsprocent 99%
Regulering af taksten pga. mistet indtægt fra ukendte adresser
Antal dage:
Kendte 26,862
Ukendte 0
I alt 26,862
Budgetteret takst 2020 pr. døgn 398
Navn Budgetår:
Adresse
Postnummer og by
Kontaktperson
Telefonnr./mailadr. Dato:
ÅRSBUDGET BUDGET DKK
Forventet
INDTÆGTER Antal Takst Delsum Sum belægningspct.
Indtægter på ydelser godkendt efter SEL
Takstfinansierede og abonnementsfinansierede ydelser:
[Beskrivelse af ydelser] (tast sum) (tast gns.%)
[Indsæt ydelse OG angiv hvilken § i SEL, som denne er godkendt efter] á 0
[Indsæt ydelse OG angiv hvilken § i SEL, som denne er godkendt efter] á 0
[Indsæt ydelse OG angiv hvilken § i SEL, som denne er godkendt efter] á 0
[Indsæt ydelse OG angiv hvilken § i SEL, som denne er godkendt efter] á 0
[Indsæt ydelse OG angiv hvilken § i SEL, som denne er godkendt efter] á 0
Andre indtægter (Almindelige indtægter):
[Beskrivelse af andre indtægter] (tast sum)
[Indtægtstype] 0
[Indsæt ydelse OG angiv hvilken § i SEL, som denne er godkendt efter] á 0
Omsætning (Indtægter) i alt 0 0
Akkumuleret omsætning (indtægter) i alt (Delsum og Sum i alt) 0
DIREKTE OG INDIREKTE DRIFTSOMKOSTNINGER
Antal Antal
fuldtids- som modt.
PERSONALEOMKOSTNINGER ansatte honorar
Øverste ledelse 0.00
Borgerrelateret personale 0.00
Vikarer/vikarbureau 0.00
Administrativt og teknisk personale 0.00
Bestyrelseshonorar
PERSONALEOMKOSTNINGER I ALT 0.00 0
BORGERRELATEREDE OMKOSTNINGER
Tøj og lommepenge
Aktiviteter, husholdning og transport
Ekstern behandling/rådgivning borgere
Beskæftigelses-/værkstedsomkostninger
BORGERRELATEREDE OMKOSTNINGER I ALT 0
ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER
Administrationsomkostninger
Eksterne administrative medarbejdere
Administrationsbidrag (KUN koncerner og koncern lign.)
Tilsynstakst
ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER I ALT 0
KOMPETENCEUDVIKLING
Omkostninger til kompetenceudvikling (både eksterne og interne)
KOMPETENCEUDVIKLING I ALT 0
EJENDOMSOMKOSTNINGER
Ejendom - skriv adresse
Husleje (kun lejede bygninger) m2 á 0
Husleje (kun lejede bygninger overført fra særskilt Excelark)
Vedligehold (kun lejede bygninger)
Vedligehold (kun ejede bygninger)
Forsikringer, ejendomsskatter, forbrug (el, varme, vand, renov. mv.)
Valgfri
EJENDOMSOMKOSTNINGER I ALT 0
BUDGETSKEMA for private tilbud (iht. BEK om Socialtilsyn)
Udfyld de gule felter (obligatoriske) orange felter er frivillige felter - resten beregnes automatisk
AFSKRIVNINGER
Bygninger
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar inkl. småanskaffelser
AFSKRIVNINGER I ALT 0
FINANSIERINGSINDTÆGTER
Renteindtægter
FINANSIERINGSINDTÆGTER I ALT 0
FINANSIERINGSUDGIFTER
Rente- og bidragsudgifter prioritetsgæld
Renteudgifter i øvrigt
FINANSIERINGSUDGIFTER I ALT 0
DIREKTE OG INDIREKTE DRIFTSOMKOSTNINGER I ALT 0
OVERSKUD/UNDERSKUD (minus = underskud) 0
KOMMENTARFELT
Her kan der indtastes vigtig information til Socialtilsynet vedr. elementer til og i budgettet, herunder forventede
investeringer og finansiering heraf.
ØKONOMISKE NØGLETAL
a) Omsætning 0
b) Soliditetsgrad (Kan ikke beregnes i budgettet)
c) Overskud/underskud 0
d) Overskud/underskud opgjort i procent i forhold til omsætning
e) Lønomkostninger til øverste ledelse 0
f) Lønomkostninger til borgerrelateret personale 0
g) Lønomkostninger til vikarer/vikarbureau 0
h) Lønomkostninger til teknisk-administrativt personale 0
i) Samlede lønomkostninger opgjort i procent i forhold til omsætning
j) Omkostninger til bestyrelseshonorar 0
k) Omkostninger til kompetenceudvikling opgjort i procent i forhold til omsætning
l) Ejendomsomkostninger opgjort i procent i forhold til omsætning
Specifikationsark ved flere ejendomme/lejmål
Ikke fordel-
te omkostn. I alt
EJENDOMSOMKOSTNINGER
Husleje (Kun lejede bygninger) m2 á 0 m2 á 0 m2 á 0 m2 á 0 m2 á 0 0
Husleje (Kun lejede bygninger) m2 á 0 m2 á 0 m2 á 0 m2 á 0 m2 á 0 0
Husleje (Kun lejede bygninger) m2 á 0 m2 á 0 m2 á 0 m2 á 0 m2 á 0 0
Husleje (Kun lejede bygninger) m2 á 0 m2 á 0 m2 á 0 m2 á 0 m2 á 0 0
Vedligehold (kun for lejede bygninger) 0
Vedligehold (kun for ejede bygninger) 0
Forsikringer, ejendomsskatter, forbrug (el,
varme, vand, renov. mv.) 0
Valgfri 0
EJENDOMSOMKOSTNINGER I ALT 0 0 0 0 0 0 0
Omkostinger til vedligehold, forsikringer, ejendomsskatter og forbrug specificeres for de enkelte ejendomme.
I tilfælde at af det ikke ka foretages elller ikke er sædva e a føres o kost i ger e i kolo e "Ikke fordelte o kost i ger".
Ejendom 1 - skriv adresse Ejendom 2 - skriv adresse Ejendom 3 - skriv adresse Ejendom 4 - skriv adresse Ejendom 5 - skriv adresse
INDTÆGTER
PERSONALEOMKOSTNINGER
GUIDE TIL BUDGETSKEMA OFFENTLIGE TILBUD
Tilbuddet er ansvarlig for at oplyse om forventede faktiske indtægter for det kommende
budgetår. Tilbuddet skal med tekst beskrive ydelsen og som minimum angive indtægter (samlet
sum – gult felt) på takstfinansierede og abonnementsfinansierede ydelser. Dette gælder også for
andre indtægter (almindelige indtægter), såfremt tilbuddet har sådanne. Der er mulighed for i de
orange felter at specificere indtægterne yderligere.
Det er vigtigt at tilbuddet anskueliggør hvori indtægterne består, så budgettet fremstår
gennemsigtigt for tilsynet. Oplysningerne i budgetskemaet sammenholdes typisk med de
oplysninger der er angivet på tilbudsportalen
Vær opmærksom på at de gule sumfelter og de orange delsumsfelter summeres op til det samlede
forventede indtægtsbeløb. Beløb der angives i orange delsumsfelter skal ikke indgå i de gule
sumfelter, da beløbet derved indgår i det samlede indtægtsgrundlag to gange.
I kolonnen” Forventet belægningsprocent” angives den belægningsprocent der er fastsat på
baggrund af den forventede aktivitet i tilbuddet, som et gennemsnit af den samlede indtægt.
Indtægtsdækket virksomhed (IDV) skal hvile i sig selv og ikke medregnes. Endvidere skal aktivitet
vedrørende satspuljemidler, STU, skole o.l., holdes uden for budgettet.
Budgetskemaet skal vise økonomien for den del af tilbuddet som socialtilsynet fører tilsyn med.
Andre indtægter (almindelige indtægter)
Andre indtægter (almindelige indtægter), der ikke er relateret til en egentlig takstindtægt, kan
f.eks. indeholde salg af værkstedsydelser, producerede produkter, kiosk, indtægter fra eventuelle
aftaler med den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, om køb af
specialrådgivningsydelser m.v.
Andre indtægter angives med en tekst omkring indholdet med mulighed for at angive:
• antal døgn/timer og takst
• tekst med et samlet beløb.
Modellen beregner automatisk de samlede budgetterede indtægter.
Bemærk at der må IKKE budgetteres med egenbetaling af nogen art under dette punkt – se
nedenfor.
Egenbetaling
Egenbetaling fra borgere skal ikke indgå i budgetskemaet. Egenbetalingen er i udgangspunktet et
mellemværende mellem handlekommunen (køberkommunen) og borgeren selv. Den takst
tilbuddet opkræver, skal være dækkende for de samlede omkostninger tilbuddet har i forhold til
en borger. Hvis et kommunalt, regionalt eller privat tilbud – efter aftale med
myndighedskommunen – som en administrativ/pædagogisk opgave opkræver egenbetalingen på
vegne af myndighedskommunen, skal det dog stadig ikke fremgå af budgetskemaerne.
Personaleomkostninger opgøres som udgangspunkt i beløb der udbetales både som A- eller B-
indkomst for de enkelte kategorier. Eventuelle lønomkostninger til VISO medtages ikke.
De enkelte poster SKAL indeholde ALLE udgifter for den enkelte kategori, dvs. at ud over egentlig
løn indregnes tillige pensioner, ATP, sociale bidrag, feriepenge, evt. bidrag til barselsfond.
Ved opgørelse af bidrag til barselsudligningsfonden anvendes bidragssatsen for den enkelte
kommune og region opgjort på henholdsvis funktion 6.52.70 og 4.20.12 i forhold til art 1
lønninger.
Såfremt en person varetager flere funktioner, der dækkes af de enkelte kategorier, skal der
foretages en fordeling af lønomkostningen.
Klik på linkene i kolonnen "LINK", og der springes automatisk rundt i arkene med mulighed for at
springe tilbage til det sted i skemaet, hvor man kom fra.
Øverste ledelse
Borgerrelateret personale
Vikarer/vikarbureau
Personaleomkostninger opgøres som udgangspunkt i beløb der udbetales både som A- eller B-
indkomst for de enkelte kategorier. Eventuelle lønomkostninger til VISO medtages ikke.
De enkelte poster SKAL indeholde ALLE udgifter for den enkelte kategori, dvs. at ud over egentlig
løn indregnes tillige pensioner, ATP, sociale bidrag, feriepenge, evt. bidrag til barselsfond.
Ved opgørelse af bidrag til barselsudligningsfonden anvendes bidragssatsen for den enkelte
kommune og region opgjort på henholdsvis funktion 6.52.70 og 4.20.12 i forhold til art 1
lønninger.
Såfremt en person varetager flere funktioner, der dækkes af de enkelte kategorier, skal der
foretages en fordeling af lønomkostningen.
I budgetskemaet indtastes antal årsværk (et årsværk er lig med 1.924 timer) samt samlet
lønomkostning for hver kategori.
Tjenestemandspensioner
Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner kan ske på flere forskellige måder afhængig
af, om den enkelte kommune/region er selvforsikret, eller er helt eller delvis afdækket
forsikringsmæssigt.
A) Kommune/region har fuldt ud afdækket tjenestemandsforpligtelsen eksternt.
Præmien til den forsikringsmæssige afdækning skal være indeholdt i de budgetterede
driftsudgifter.
B) Kommune/region er selvforsikret vedrørende tjenestemandsforpligtelsen.
Tjenestemandslønninger tillægges den af regionen/kommunen anvendte procentsats af den
pensionsgivende løn til tjenestemandsansatte, svarende til den andel, der i henhold til Budget og
Regnskab for kommuner og regioner skal hensættes til tjenestemandspensioner.
C) Kommune/region har delvist afdækket tjenestemandsforpligtelsen.
Præmien til den delvise forsikringsmæssige afdækning medtages i de budgetterede driftsudgifter.
Den del af tjenestemandsforpligtelsen som ikke er afdækket forsikringsmæssigt, medtages i
beregningsgrund-laget efter ovenstående principper afsnit B, idet der beregnes en forholdsmæssig
andel, således at tillægget altid vil være lavere en den anvendte procentsats.
Omkostning til tjenestemandspensioner skal fordeles på de enkelte medarbejderkategorier.
Her anføres løn til øverste ledelse. Øverste ledelse er den gruppe ledere der varetager den
faglige, strategiske, økonomiske og daglige ledelse af tilbuddet (jf. temaet ”Organisation og
ledelse” i kvalitetsmodellen for sociale tilbud). Det kan være den øverste leder, souschef og
afdelingsleder. Eventuelle kommentarer til størrelsen og indholdet/afgrænsningen af posten kan
angives sidst i budgetskemaet i feltet ”Kommentarfelt”.
Vikarer er personer ansat for en kortere periode, og supplerer de fastansatte. Vikarer kan være
såvel faguddannet som ikke-uddannet.
Ved anvendelse af vikarbureau konteres udgiften på art 4.9 fremmede tjenesteydelser og den
forholds-mæssige andel af en fuldtidsansat oplyses. Udgifter til vikarbureau og udgifter til
centrale vikarpuljer medregnes også under dette punkt.
Personale, der er direkte involveret i levering af indsatser til borgerne, og som har såvel en
relateret faguddannelse som f.eks. pædagog, fysioterapeut, social- og sundhedsassistent, social-
og sundhedshjælper som en ikke faguddannelse – ufaglærte. Personale i en tidsbegrænset
ansættelse (med ansættelsekontrakt) og personer i fleksjob skal også medtages under
borgerrelateret personale.
Administrativt og teknisk personale (TAP-personale)
Antal årsværk i alt
BORGERRELATEREDE OMKOSTNINGER
Tøj og lommepenge
Aktiviteter, husholdning og transport
Administrativt personale:
Er personale der varetager de administrative funktioner, herunder løbende bogholderi,
sekretærarbejde.
Teknisk personale:
Er personale, der ikke er direkte involveret i levering af indsatser til borgerne, og som varetager
funktioner så som: pedel, rengøring, tilknytning til værksted eller områder, hvor der er
produktion på tilbuddet (brænde, flis, reparationer etc.), køkken/økonoma.
Sammentælling af antal årsværk sker automatisk.
Vikarer er personer ansat for en kortere periode, og supplerer de fastansatte. Vikarer kan være
såvel faguddannet som ikke-uddannet.
Ved anvendelse af vikarbureau konteres udgiften på art 4.9 fremmede tjenesteydelser og den
forholds-mæssige andel af en fuldtidsansat oplyses. Udgifter til vikarbureau og udgifter til
centrale vikarpuljer medregnes også under dette punkt.
Borgerrelaterede omkostninger vedrører aktiviteter med borgerne på tilbuddet.
Tøj og lommepenge kan indregnes i overensstemmelse med vejledende takster i Taksttabel fra
KL, under hensyntagen til fordeling på alderskategorier. (Gælder børn/unge jf. SEL § 66).
Aktiviteter : omfatter bl.a. aktiviteter i form af fritidsaktiviteter, gaver, medicin, ferierejser og
behandlingsture.
Husholdning (kost og rengøring) : omfatter køb af madvarer med fradrag af salg fra køkkenet og
personalets betaling for mad. Bemærk, hvis personalet modtager kost uden betaling, vil dette
som hovedregel medregnes som et skattepligtigt gode, som løbende skal beskattes hos
modtageren.
Rengøring omfatter køb af rengøringsartikler, betalinger til evt. rengøringsfirma – hvis eget ansat
personale udfører rengøringsarbejde, skal omkostninger (løn m.v.) henføres til løn under teknisk
personale.
Omkostninger til reparation og vedligeholdelse af maskiner og udstyr i tilknytning til
husholdningen anføres også her.
Transport : omfatter omkostninger til drift af tilbuddets bilpark (ejede) – bil, bus m.v., herunder
brændstof, reparation og vedligeholdelse, forsikring og vægtafgift. Regnskabsmæssige
afskrivninger henføres til ”Afskrivninger”.
Såfremt bil/bus lejes/leases indregnes omkostninger hertil i form af leje/leasingomkostning og
tilknyttede driftsomkostninger. Borgerrelateret kørselsgodtgørelse m.v. til personale anføres også
her.
Ekstern behandling/rådgivning borgere
Beskæftigelses-/værkstedsomkostninger
ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER
Administrationsbidrag/andel af central adm. § ledelse (indirekte adm.)
Tilsynstakst
Arbejdsdusører kan udbetales med udgangspunkt i Taksttabel fra KL vedrørende 16-18 årige.
Arbejdsdusører er altid skattepligtige for modtageren, og skal lønangives og der skal betales AM-
bidrag og evt. skat heraf jf. den unges skattekort.
Er der etableret værksted og andre beskæftigelsesordninger for borgeren, anføres udgiften her.
Der henvises generelt til den autoriserede kontoplans omkostningssteder.
Omfatter omkostninger til administration i form af f.eks. assistance fra revisor, advokat,
kontorartikler, telefoni, IT, kontingenter, faglitteratur, porto og gebyrer, personaleudgifter
(møder, arrangementer m.v.).
Uddannelse af personale, kurser, efteruddannelse skal indgå i ”Kompetenceudvikling”, jf.
nedenfor.
Regionerne anvender fordelingsnøgler fra hovedkonto 4 Fælles formål og administration til
fastsættelse af administrationstillæg.
I de tilfælde, hvor udgifter i kommuner til IT og telefoni registreres centralt på funktion 6.45.52
Fælles IT og telefoni, skal udgifter medtages ud fra kommunens fordelingsnøgler på området.
Forsikringer, bortset fra forsikringer vedrørende ejede bygninger og forsikring på køretøjer, der
indgår henholdsvis under ejendomsomkostninger og transport. I posten indgår endvidere
forsikringer i relation til personalet, herunder arbejdsskadeforsikring.
I de tilfælde hvor kommunen er selvforsikret på f.eks., arbejdsskader, ejendomme, løsøre mv.,
anvendes fordelingsnøglen ved intern forsikringsordning på funktion 6.52.74 interne forsikringer.
Interne forsikringer vedr. ejendomme registreres under ejendomsomkostninger.
Denne post skal dække en andel af central administration og ledelse, politikere, kontorfaciliteter,
kurser, Centrale IT-systemer, software m.v.
Såvel Regionerne som kommuner skal tage afsæt i de aftaler, der er indgået i Ramme- og
Styringsaftalen for den region/kommune tilbuddet er beliggende i.
Kommunerne anvender et administrationsoverhead som er fast i den enkelte styringsaftale.
Taksten for budgetåret foreligger sædvanligvis i august/september måned i året før budgetåret.
Såfremt taksten ikke foreligger på tidspunktet for budgetudarbejdelsen anvendes taksten for det
foregående år tillagt fremskrivningsprocenten offentliggjort i KL’s taksttabel.
Vedrører tilkøbte eksterne ydelser/supervision – i form af f.eks. psykolog, psykiater til brug for
behand-ling af borgerne på tilbuddet. (Supervision til personalegruppen anføres under
kompetenceudvikling).
KOMPETENCEUDVIKLING
EJENDOMSOMKOSTNINGER
Husleje
Vedligehold (kun lejede bygninger)
Vedligehold (kun ejede bygninger)
Såfremt der i tilbuddet forefindes flere end én/ét ejendom/lejemål skal fanen (særskilt ark i
Excel filen) ”Flere ejendomme-lejemål” udfyldes med bl.a. oplysning om adresse, kort
bygningsbeskrivelse/anvendelse i budgetskemaet udfyldes.
I flere kommuner/regioner er der fælles ejendomsadministration, så budgetansvaret ligger ikke
hos den enkelte institution. Udgifter på grundlag af fordelingsnøgler mv. skal medtages fra den
fælles ejendoms-administration.
Her anføres husleje for lejede lokaler, der anføres med antal kvm (BBR-kvm) og leje i alt.
Modellen beregner leje pr. kvm automatisk. Dette gælder endvidere bygninger som udlejes fra
regionens/kommunens ejendomsadministration.
Såfremt Region/Kommune ejer ejendom(me) skal den kapitaliserede værdi heraf anføres under
punktet finansieringsudgifter og afskrivninger anføres under afskrivninger/øvrige
kapitalapparatsomkostninger .
Omfatter sædvanligvis omkostninger til forfaldne indvendige vedligeholdelsesarbejder, herunder
malerarbejde, sanitet, belysningsarmaturer.
Udvendig vedligeholdelse er normalt kun en udgift for de tilbud som selv ejer bygningerne. Lejes
bygningerne på markedsvilkår, er denne udgift sædvanligvis udlejers. Såfremt dette ikke er
tilfældet indeholdes sædvanligvis omkostninger til udvendig malerarbejde, vedligeholdelse af
facader, herunder døre og vinduer, tage, udvendige trapper, faste installationer som fx. el og
varmeanlæg, elevatorer.
Ved fastlæggelsen af vedligeholdelsesarbejder bør det vurderes om der i henhold til
kommunes/regionens regnskabspraksis skal ske aktivering af budgetterede omkostninger med
løbende afskrivninger. Såfremt dette er tilfældet medtages de forventede afskrivninger under
”Afskrivninger, bygninger”.
Omfatter sædvanlig såvel indvendige som udvendige vedligeholdelsesarbejder, herunder evt.
løbende hensættelse/reservationer til kommende væsentlige udbedringer, som f.eks. nyt, tag,
nye vinduer.
Ved fastlæggelsen af vedligeholdelsesarbejdet bør det vurderes om der i henhold til
kommunes/regionens regnskabspraksis skal ske aktivering af budgetterede omkostninger med
løbende afskriv-ninger. Såfremt dette er tilfældet medtages de forventede afskrivninger under
Omfatter såvel eksterne som interne omkostninger til kompetenceudvikling af personalet, således
at der sikres sammenhæng mellem personalets kompetenceniveau og tilbuddets målgruppe.
Eksterne udgifter til kompetenceudvikling kan være honorar til ekstern konsulent, supervision,
uddannelse, efteruddannelse o. lign.
Interne lønomkostninger til kompetenceudvikling anvendes alene såfremt tilbuddet har lønnet
ansat person der forestår dette. Såfremt personen varetager andre funktioner, skal der henregnes
en skønsmæssig andel således at lønnen ikke medtages dobbelt. (Lønnen deles mellem
lønomkostninger og kompetenceudvikling).
Det er ikke muligt, at henføre øvrige interne omkostninger, ved for. eks. indregning af lønandel
ved deltagelse i møder med ekstern person møder samt interne møder.
Er der ingen lønudgifter hertil såfremt kompetenceudvikling stilles gratis til rådighed kan dette
ikke medtages som en udgift.
Forsikringer, ejendomsskatter, forbrug (el, varme, vand, renovation m.v.)
AFSKRIVNINGER/ØVRIGE KAPITALAPPARATSOMKOSTNINGER
FINANSIERINGSINDTÆGTER
FINANSIERINGSUDGIFTER
Ejendomsskatter : omfatter omkostninger til ejendomsskatter.
Det er normalt kun for tilbud som ejer bygningerne selv at disse udgifter forekommer idet
bygninger lejet på markedsvilkår sædvanligvis dækkes af udlejer.
Forbrug (el, varme, vand, renovation m.v.) : omfatter omkostninger til el, varme, vand,
renovation, vandafledningsafgift mm.
Afskrivninger baseres på opgjorte værdier, der er optaget i kommunens/regionens balance,
opgjort ud fra anvendt regnskabspraksis – seneste udarbejdede anlægskartotek. Oplysningerne
fremgår af anlægskartotek og i Budget og Regnskab for kommuner funktion 8.58.80-8.58.84 og for
regioner funktion 6.58.80-6.58.84.
Om- og tilbygninger samt vedligeholdelsesudgifter mv. skal følge principperne i kommuners og
regioners omkostningsregnskab. Der foretages ikke afskrivning på grunde.
Såfremt den enkelte kommune eller region ikke udarbejder egentligt omkostningsregnskab,
anvendes omkostningsopgørelsen.
Her anføres finansieringsindtægter fra pengeinstitutter, afkast/renter/kursgevinster af
værdipapirer, renteindtægter på debitorer etc.
Kommuner og Regioner har ofte ingen renteindtægter.
Omfatter sædvanlig såvel indvendige som udvendige vedligeholdelsesarbejder, herunder evt.
løbende hensættelse/reservationer til kommende væsentlige udbedringer, som f.eks. nyt, tag,
nye vinduer.
Ved fastlæggelsen af vedligeholdelsesarbejdet bør det vurderes om der i henhold til
kommunes/regionens regnskabspraksis skal ske aktivering af budgetterede omkostninger med
løbende afskriv-ninger. Såfremt dette er tilfældet medtages de forventede afskrivninger under
Forsikringer : omfatter omkostninger til ejendomsforsikring.
Det er normalt kun for tilbud som ejer bygningerne selv at disse udgifter forekommer, idet
bygninger lejet på markedsvilkår sædvanligvis dækkes af udlejer.
I de tilfælde kommunen/regionen er selvforsikret på ejendomme, anvendes fordelingsnøglen ved
intern forsikringsordning på henholdsvis funktion 6.52.74 og funktion 4.60.52 interne
forsikringspuljer.
Forrentning af aktiver opgøres på grundlag af kommunernes og regionernes budget og
regnskabssystem.
Markedsrenten anvendes, og alternativt kan der tages udgangspunkt i den af Danmarks Statistik
beregnede effektive obligationsrente for samtlige serier ultimo december i det pågældende
regnskabsår.
Den anvendte forrentningsprocent oplyses i budgetskemaet for henholdsvis ejendom(me), øvrig
kapitalapparat samt driftskapital.
Ejendom(me)
Den beregnede forrentning af kapitaludlæg for ejendom(me) beregnes for offentlige tilbud. Tallet
skal give sammenlignelighed i forhold til de private tilbud, der typisk vil have lån på bygninger,
der skal afdrages på og betales renter af. For offentlige tilbud, hvor bygningerne er betalt ud eller
stilles frit til rådighed, skal der beregnes en forrentning.
OPLYSNINGER OM INDREGNING AF OVER-/UNDERSKUD
ØKONOMISKE NØGLETAL
Disse beregnes automatisk af regnearket.
beregnede effektive obligationsrente for samtlige serier ultimo december i det pågældende
regnskabsår.
Den anvendte forrentningsprocent oplyses i budgetskemaet for henholdsvis ejendom(me), øvrig
kapitalapparat samt driftskapital.
Ejendom(me)
Den beregnede forrentning af kapitaludlæg for ejendom(me) beregnes for offentlige tilbud. Tallet
skal give sammenlignelighed i forhold til de private tilbud, der typisk vil have lån på bygninger,
der skal afdrages på og betales renter af. For offentlige tilbud, hvor bygningerne er betalt ud eller
stilles frit til rådighed, skal der beregnes en forrentning.
Tallet beregnes som markedsrentesats x aktivets værdi.
Eksempel: Ejendommen har en bogført værdi på 3,0 mio. kr. Markedsrenten er eksempelvis sat til
2 %. Den beregnede forrentning vil således udgøre 60.000 kr.
Øvrig kapitalapparat
Den beregnede forrentning af kapitaludlæg for ejendom(me) beregnes for offentlige tilbud. Tallet
skal give sammenlignelighed i forhold til de private tilbud, der typisk vil have lån på bygninger,
der skal afdrages på og betales renter af. For offentlige tilbud, hvor bygningerne er betalt ud eller
stilles frit til rådighed, skal der beregnes en forrentning.
Tallet beregnes som markedsrentesats x aktivets værdi.
Eksempel: Ejendommen har en bogført værdi på 3,0 mio. kr. Markedsrenten er eksempelvis sat til
2 %. Den beregnede forrentning vil således udgøre 60.000 kr.
Driftskapital
Den beregnede forrentning af kapitaludlæg for driftskapital beregnes for offentlige tilbud. Tallet
skal give sammenlignelighed i forhold til de private tilbud, der typisk vil have en kassekredit, der
skal afdrages på og betales renter af. For offentlige tilbud, hvor kommune eller region stiller
midler til rådighed for driften af tilbuddet, skal der beregnes en forrentning.
Tallet beregnes som markedsrentesats x aktivets værdi.
Oplysning om beløb for indregning af over-/underskud +/-5 % (2 års-reglen) i budgettet skal
anføres.
INDTÆGTER
PERSONALEOMKOSTNINGER
GUIDE TIL BUDGETSKEMA FOR PRIVATE TILBUD
Klik på linkene i kolonnen "LINK", og der springes automatisk rundt i arkene med mulighed for at
springe tilbage til det sted i skemaet, hvor man kom fra.
Tilbuddet er ansvarlig for at oplyse om forventede faktiske indtægter for det kommende
budgetår. Tilbuddet skal med tekst beskrive ydelsen og som minimum angive indtægter (samlet
sum – gult felt) på takstfinansierede og abonnementsfinansierede ydelser. Dette gælder også for
andre indtægter (almindelige indtægter), såfremt tilbuddet har sådanne. Der er mulighed for i de
orange felter at specificere indtægterne yderligere.
Det er vigtigt at tilbuddet anskueliggør hvori indtægterne består, så budgettet fremstår
gennemsigtigt for tilsynet. Oplysningerne i budgetskemaet sammenholdes typisk med de
oplysninger der er angivet på tilbudsportalen
Vær opmærksom på at de gule sumfelter og de orange delsumsfelter summeres op til det samlede
for-entede indtægtsbeløb. Beløb der angives i orange delsumsfelter skal ikke indgå i de gule
sumfelter, da beløbet derved indgår i det samlede indtægtsgrundlag to gange.
I kolonnen” Forventet belægningsprocent” angives den belægningsprocent der er fastsat på
baggrund af den forventede aktivitet i tilbuddet, som et gennemsnit af den samlede indtægt.
Indtægtsdækket virksomhed (IDV) skal hvile i sig selv og ikke medregnes. Endvidere skal aktivitet
vedrørende satspuljemidler, STU, skole o.l., holdes uden for budgettet.
Budgetskemaet skal vise økonomien for den del af tilbuddet som socialtilsynet fører tilsyn med.
Andre indtægter (almindelige indtægter)
Andre indtægter (almindelige indtægter), der ikke er relateret til en egentlig takstindtægt, kan
f.eks. indeholde salg af værkstedsydelser, producerede produkter, kiosk m.v.
Andre indtægter angives med en tekst omkring indholdet med mulighed for at angive:
• antal døgn/timer og takst
• tekst med et samlet beløb.
Modellen beregner automatisk den samlede budgetterede omsætning.
Bemærk at der må IKKE budgetteres med egenbetaling af nogen art under dette punkt – se
nedenfor.
Egenbetaling
Egenbetaling fra borgere skal ikke indgå i budgetskemaet. Egenbetalingen er i udgangspunktet et
mellemværende mellem handlekommunen (køberkommunen) og borgeren selv. Den takst
tilbuddet opkræver, skal være dækkende for de samlede omkostninger tilbuddet har i forhold til
en borger. Hvis et kommunalt, regionalt eller privat tilbud – efter aftale med
myndighedskommunen – som en administrativ/pædagogisk opgave opkræver egenbetalingen på
vegne af myndighedskommunen, skal det dog stadig ikke fremgå af budgetskemaerne.
Personaleomkostninger opgøres som udgangspunkt i beløb, der udbetales både som A- eller B-
indkomst for de enkelte kategorier. Eventuelle lønomkostninger til VISO medtages ikke.
De enkelte poster SKAL indeholder ALLE udgifter for den enkelte kategori, dvs. at ud over egentlig
løn indregnes tillige pensioner, ATP, sociale bidrag, feriepenge, evt. bidrag til barselsfond.
Såfremt en person varetager flere funktioner, der dækkes af de enkelte kategorier, skal der så
vidt muligt foretages en fordeling af lønomkostningen.
I budgetskemaet indtastes antal fuldtidsårsværk samt samlet lønomkostning for hver kategori.
Øverste ledelse
Borgerrelateret personale
Vikarer/vikarbureau
Administrativt og teknisk personale
Bestyrelseshonorar
Vikarer er personer ansat for en kortere periode, og supplerer de fastansatte. Vikarer kan være
såvel faguddannet som ikke-uddannet.
Ved anvendelse af vikarbureau konteres udgiften på art 4.9 fremmede tjenesteydelser og den
forholdsmæssige andel af en fuldtidsansat oplyses. Udgifter til vikarbureau og udgifter til
centrale vikarpuljer medregnes også under dette punkt.
Omfatter vederlag til bestyrelsesmedlemmer og omfatter honorar, diæter, kørselsgodtgørelse etc.
til bestyrelsen.
Vederlaget kan ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets
omfang.
Der angives endvidere antal medlemmer af bestyrelsen (honorerede bestyrelsesmedlemmer), der
modtager vederlag.
Administrativt personale:
Personale, der varetager de administrative funktioner, herunder løbende bogholderi,
sekretærarbejde. En ekstern bogholder, som sender faktura, skal anføres under eksterne
administrative medarbejdere under gruppen administrationsomkostninger.
Teknisk personale:
Personale, der ikke er direkte involveret i levering af indsatser til borgerne, og som varetager
funktioner så som pedel, rengøring, tilknytning til værksted eller områder, hvor der er produktion
på tilbuddet (brænde, flis, reparationer etc.), køkken/økonoma.
indkomst for de enkelte kategorier. Eventuelle lønomkostninger til VISO medtages ikke.
De enkelte poster SKAL indeholder ALLE udgifter for den enkelte kategori, dvs. at ud over egentlig
løn indregnes tillige pensioner, ATP, sociale bidrag, feriepenge, evt. bidrag til barselsfond.
Såfremt en person varetager flere funktioner, der dækkes af de enkelte kategorier, skal der så
vidt muligt foretages en fordeling af lønomkostningen.
I budgetskemaet indtastes antal fuldtidsårsværk samt samlet lønomkostning for hver kategori.
Her anføres løn til øverste ledelse. Øverste ledelse er den gruppe ledere der varetager den
faglige, strategiske, økonomiske og daglige ledelse af tilbuddet (jf. temaet ”Organisation og
ledelse” i kvalitetsmodellen for sociale tilbud). Det kan være den øverste leder, souschef og
afdelingsleder. Eventuelle kommentarer til størrelsen og indholdet/afgrænsningen af posten kan
angives sidst i budgetskemaet i feltet ”Kommentarfelt”.
Personale, der er direkte involveret i levering af indsatser til borgerne, og som har såvel en
relateret faguddannelse som f.eks. pædagog, fysioterapeut, social- og sundhedsassistent, social-
og sundhedshjælper som en ikke faguddannelse – ufaglærte. Personale i en tidsbegrænset
ansættelse (med ansættelseskontrakt) og personer i fleksjob skal også medtaget under
borgerrelateret personale.
Antal fuldtidsansatte i alt
BORGERRELATEREDE OMKOSTNINGER
Tøj og lommepenge
Aktiviteter, rejser og behandlingsture
Ekstern behandling/rådgivning borgere
Beskæftigelses-/værkstedsomkostninger
Borgerrelaterede omkostninger vedrører aktiviteter med borgerne på tilbuddet.
Tøj og lommepenge kan indregnes i overensstemmelse med vejledende takster i Taksttabel fra KL
under hensyntagen til fordeling på alderskategorier. (Gælder børn/unge jf. SEL § 66).
Her indregnes bl.a. aktiviteter i form af fritidsaktiviteter, gaver, medicin, ferierejser og
behandlingsture.
Husholdning (kost og rengøring) : omfatter køb af madvarer med fradrag af salg fra køkkenet og
personalets betaling for mad. Bemærk, hvis personalet modtager kost uden betaling, vil dette
som hovedregel medregnes som et skattepligtigt gode, som løbende skal beskattes hos
modtageren.
Rengøring omfatter køb af rengøringsartikler, betalinger til evt. rengøringsfirma – hvis eget ansat
personale udfører rengøringsarbejde, skal omkostninger (løn m.v.) henføres til løn under teknisk
personale.
Omkostninger til reparation og vedligeholdelse af maskiner og udstyr i tilknytning til
husholdningen anføres også her.
Transport : omfatter omkostninger til drift af tilbuddets bilpark (ejede) – bil, bus mv., herunder
brændstof, reparation og vedligeholdelse, forsikring og vægtafgift. Regnskabsmæssige
afskrivninger henføres til ”Afskrivninger”.
Såfremt bil/bus lejes/leases indregnes omkostninger hertil i form af leje/leasingomkostning og
tilknyttede driftsomkostninger.
Borgerrelateret kørselsgodtgørelse mv. til personale anføres også her.
Vedrører tilkøbte af eksterne ydelser/supervision – i form af f.eks. psykolog, psykiater til brug for
behandling af borgerne på tilbuddet (Supervision til personalegruppen anføres under
kompetenceudvikling).
Der kan endvidere f. eks. være tale om læge og sygeplejersker eller andre specialansatte, der
tilkøbes eksternt og ikke er relateret til et ansættelsesforhold i tilbuddet.
Arbejdsdusører kan udbetales med udgangspunkt i Taksttabel fra KL vedrørende 16-18 årige.
Arbejdsdusører er altid skattepligtige for modtageren og skal lønangives, og der skal betales AM-
bidrag og evt. skat heraf, jf. den unges skattekort.
Er der etableret værksted og andre beskæftigelsesordninger for borgeren, anføres udgiften her.
Sammentælling af antal ansatte sker automatisk.
ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER
Eksterne administrative medarbejdere
Administrationsbidrag
Tilsynstakst
KOMPETENCEUDVIKLING
EJENDOMSOMKOSTNINGER
Såfremt der i tilbuddet forefindes flere end én/ét ejendom/lejemål skal noten (særskilt ark i
Excel filen) ”Flere ejendomme/lejemål” udfyldes med bl.a. oplysning om adresse, kort
bygningsbeskrivelse/anvendelse i budgetskemaet udfyldes.
Omfatter såvel eksterne som interne omkostninger til kompetenceudvikling af personalet, således
at der sikres sammenhæng mellem personalets kompetenceniveau og tilbuddets målgruppe.
Eksterne udgifter til kompetenceudvikling kan være honorar til ekstern konsulent, supervision,
uddannelse, efteruddannelse o. lign.
Interne lønomkostninger til kompetenceudvikling anvendes alene, såfremt tilbuddet har lønnet
ansat person der forestår dette. Såfremt personen varetager andre funktioner, skal der henregnes
en skønsmæssig andel således at lønnen ikke medtages dobbelt. (Lønnen deles mellem
lønomkostninger og kompetenceudvikling).
Det er ikke muligt, at henføre øvrige interne omkostninger, ved f. eks. indregning af lønandel ved
deltagelse i møder med ekstern person samt interne møder.
Er der ingen lønudgifter hertil, såfremt kompetenceudvikling stilles gratis til rådighed kan dette
ikke medtages som en udgift.
Arbejdsdusører kan udbetales med udgangspunkt i Taksttabel fra KL vedrørende 16-18 årige.
Arbejdsdusører er altid skattepligtige for modtageren og skal lønangives, og der skal betales AM-
bidrag og evt. skat heraf, jf. den unges skattekort.
Er der etableret værksted og andre beskæftigelsesordninger for borgeren, anføres udgiften her.
Administrationsomkostninger omfatter omkostninger til administration i form af fx assistance fra
revisor eller advokat, kontorartikler, telefoni, IT, kontingenter, faglitteratur, porto og gebyrer,
personaleudgifter (møder, arrangementer mv.).
Uddannelse af personale, kurser, efteruddannelse skal indgå i ”Kompetenceudvikling”, jf.
nedenfor.
Forsikringer, bortset fra forsikringer vedrørende ejede bygninger og forsikringer på køretøjer, der
indgår henholdsvis under ejendomsomkostninger og transport. I posten indgår endvidere
forsikringer i relation til personalet, herunder arbejdsskadeforsikring.
Her anføres udgifter til fx. selvstændig bogholder, som sender faktura på assistancen.
Administrationsbidrag skal udelukkende anvendes af koncerner og koncernlignende
konstruktioner.
Her henføres administrationsbidrag, som tilbuddet betaler til koncernselskab eller selskab i
koncernlignende konstruktion, der varetager administrative opgaver for tilbuddet. Forholdet skal
beskrives detaljeret i koncernnote
Taksten for budgetåret foreligger sædvanligvis i august/september måned i året før budgetåret.
Såfremt taksten ikke foreligger på tidspunktet for budgetudarbejdelsen, anvendes taksten for det
foregående år tillagt fremskrivningsprocenten fra KL’s taksttabel.
Husleje
Vedligehold (kun lejede bygninger)
Vedligehold (kun ejede bygninger)
Forsikringer, ejendomsskatter, forbrug (el, varme, vand, renovation m.v.)
Forsikringer : omfatter omkostninger til ejendomsforsikring.
Ejendomsskatter : omfatter omkostninger til ejendomsskatter.
AFSKRIVNINGER
Såfremt der i tilbuddet forefindes flere end én/ét ejendom/lejemål skal noten (særskilt ark i
Excel filen) ”Flere ejendomme/lejemål” udfyldes med bl.a. oplysning om adresse, kort
bygningsbeskrivelse/anvendelse i budgetskemaet udfyldes.
Her anføres husleje for lejede lokaler, der anføres antal kvm (BBR-kvm) og leje i alt. Modellen
beregner kvm-lejen automatisk.
Der er mulighed for at anvende flere linjer, hvor tilbuddet har flere (del) lejemål og/flere kvm.
prisermed forskellig benyttelse.
Hvor tilbuddet ejer ejendommen anføres rente- og bidrag under finansieringsudgifter, og
afskrivninger på bygninger anføres under afsnittet afskrivninger.
Omfatter sædvanligvis omkostninger til forfaldne indvendige vedligeholdelsesarbejder, herunder
malerarbejde, sanitet, belysningsarmaturer.
Der skal overordnet henses til, hvad der er aftalt i lejekontrakten, og at denne er på
markedsvilkår. Udvendig vedligeholdelse er normalt kun en udgift for de tilbud, som selv ejer
bygningerne. Lejes bygningerne på markedsvilkår, er denne udgift sædvanligvis udlejers. Såfremt
dette ikke er tilfældet indeholdes sædvanligvis omkostninger til udvendig malerarbejde,
vedligeholdelse af facader, herunder døre og vinduer, tage, udvendige trapper, faste
installationer som fx. el og varmeanlæg, elevator.
Ved fastlæggelsen af vedligeholdelsesarbejdet bør det vurderes om der i henhold til tilbuddets
regnskabspraksis skal ske aktivering af budgetterede omkostninger (indretning af lejede
lokaler/bygninger) med løbende afskrivninger. Såfremt dette er tilfældet medtages de forventede
afskrivninger under ”Afskrivninger, bygninger”.
Omfatter såvel indvendige og udvendige vedligeholdelsesarbejder. Ved fastlæggelsen af
vedligeholdelsesarbejdet bør det vurderes om der i henhold til tilbuddets regnskabspraksis skal
ske aktivering af budgetterede omkostninger med løbende afskrivninger. Såfremt dette er
tilfældet medtages de forventede afskrivninger under ”Afskrivninger, bygninger”.
Det er normalt kun for tilbud som ejer bygningerne selv at disse udgifter forekommer idet
bygninger lejet på markedsvilkår sædvanligvis dækkes af udlejer.
Det er normalt kun for tilbud som ejer bygningerne selv at disse udgifter forekommer idet
bygninger lejet på markedsvilkår sædvanligvis dækkes af udlejer.
Forbrug (el, varme, vand, renovation m.v.) : omfatter omkostninger til el, varme, vand,
renovation, vandafledningsafgift mm.
Her anføres regnskabsmæssige afskrivninger fordelt på de enkelte kategorier. Afskrivninger
opgøres i overensstemmelse med den praksis og de principper, som tilbuddet anvender, jf.
seneste officielle årsregnskab/seneste udarbejdede anlægskartotek.
Bemærk, at afskrivning på ejede bygninger anføres under punktet afskrivninger og ikke under
ejendomskontoen.
Småanskaffelser er mindre nyanskaffelser, der efter tilbuddets regnskabspraksis sædvanligvis
udgiftsføres i anskaffelsesåret.
FINANSIERINGSINDTÆGTER
FINANSIERINGSUDGIFTER
ØKONOMISKE NØGLETAL
KONCERNOTER
Disse beregnes automatisk af regnearket.
En koncernnote er en kommentar til handler mellem tilbud i en koncern eller koncernlignende
konstruktion. Hvis jeres tilbud er del af en koncern, og I har handlet med et andet tilbud indenfor
koncernen, skal I indsætte en koncernnote ud for den relevante kategori. Skriv K1 ud for den
første koncernnote, K2 ud for den anden osv.
Hver enkelt koncernnote skal herefter beskrives på fanen 'Koncernnote', hvor der anføres en
kommentar til henholdsvis K1, K2 osv. Klik i kolonnen ”Link til koncernnoter”.
Der kan indsættes yderligere koncernnoter og notenumre i kolonnen ”Link til koncernnoter”, og
transaktionen beskrives på koncernnotearket.
I Excel-arket er der automatisk link til nogle af de oftest anvendte udgifter, hvor der kan være
tale om interne koncerntransaktioner. Der kan frit laves og indsættes yderligere, og disse behøver
ikke at fungere som et automatisk link.
Her anføres regnskabsmæssige afskrivninger fordelt på de enkelte kategorier. Afskrivninger
opgøres i overensstemmelse med den praksis og de principper, som tilbuddet anvender, jf.
seneste officielle årsregnskab/seneste udarbejdede anlægskartotek.
Bemærk, at afskrivning på ejede bygninger anføres under punktet afskrivninger og ikke under
ejendomskontoen.
Småanskaffelser er mindre nyanskaffelser, der efter tilbuddets regnskabspraksis sædvanligvis
udgiftsføres i anskaffelsesåret.
Her anføres finansieringsindtægter fra pengeinstitutter, afkast/renter/kursgevinster af
værdipapirer, renteindtægter på debitorer etc.
Her anføres finansieringsindtægter vedrørende driftskapital, fremmed finansiering i øvrigt.
Renter og bidrag på lån vedrørende egne ejede ejendomme anføres i ”Rente- og bidragsudgifter
prioritetsgæld”.
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Anni Matthiesen (V) har d. 27.maj 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1274 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1274:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at en kommune kan pålægge et tilbud ca. 35 pct.
i løn- og administrationsomkostninger, som det fremgår afSOU alm. del, bilag 269,
2019-20,hvor Københavns Kommune beholder knap 35 pct. afKollegiet Gl.
Køgelandevejs samlede indtægtertil centrale løn- og administrationsudgifter i
kommunen?”
Svar:
Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg ikke kan kommentereden konkretesag.
Generelt kan jeg oplyse, at der ikke er fastsat reglerom, hvorstor en del afet tilbuds
budget, der må anvendes på administration, og som det også fremgår afmit svar på
SOU alm. del, spm. 514, er der er ikke noget til hinder for,at det f.eks. aftales, at
tilbuddet køber tekniske eller administrative ydelserafkommunen.
Af dette svarfremgårdet også, at der er ikke regler i serviceloven om fastsættelse af
priser for kommuners varetagelseafopgaver for selvejende institutioner, men at det
ikke er en kommunal opgave at udføre virksomhed med fortjenestefor øje uden
udtrykkelig hjemmel til det. En kommune, som f.eks. varetager
administrationsopgaver for et socialt tilbud på baggrund afaftale i en
driftsoverenskomst, kan derfor ikke opkræve betaling for opgaven ud over de faktiske
udgifter til varetagelse afopgaven.
Umiddelbart lyder det afmeget, hvis der i et tilfælde, som det i spørgsmålet beskrevne,
anvendes en tredjedel afet tilbuds budgettil administration. Hvorvidt der eventuelt
opkræves for høje administrationsudgifter er et spørgsmål for det kommunale tilsyn i
Ankestyrelsen.
I første omgang vil jeg dog med udgangspunkt i den konkrete sag bede Københavns
Kommune om en redegørelse for deres praksis i forhold til beregning og opkrævning af
løn- og administrationsomkostningertil kommunen for de tilbud, som kommunen har
indgået driftsoverenskomstmed.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2020 - 5596
Doknr.
255993
Dato
05-06-2020
-- AKT 334414 -- BILAG 3 -- [ Bilag 6b. Svar på spm. S 1274 ] --
2
Bilag:
Bilag 1 – SOU alm. del – svar på som. 514
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Anni Matthiesen (V) har d. 27.maj 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1275 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1275:
”I forlængelse afministerens svar på SOU alm. del, spørgsmål 462, 2019-20, bedes
ministeren redegørefor, om hun mener, at Socialtilsynet har ført et tilstrækkeligt
økonomisk tilsyn, når tilsynet godkender budgetter, hvor kommunen tagertocifrede
procentandelei løn- og administrationsomkostninger?”
Svar:
Socialtilsynet skal som led i deres løbende driftsorienterede tilsyn med tilbud foretage
en vurdering af, om tilbuddene har den fornødne økonomiske kvalitet. I den
forbindelse skal socialtilsynet tagestilling til,
1) om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt,
2) om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødnekvaliteti tilbuddet i
forhold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe, og
3) om der er gennemsigtighed med tilbuddets økonomi.
Som led i det økonomiske tilsyn skal socialtilsynetgodkende tilbuddenes årsbudget.
Budgettet skal godkendes, hvis det:
1) sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte
økonomiske ressourcer,
2) ikke indeholder posteruvedkommendefor tilbuddets virksomhed, og
3) giver mulighed for ansvarlig forvaltning afoffentlige midler.
Som led i godkendelsen afårsbudgettet skal socialtilsynet påse,
1) at udgifter til leje af fast ejendom ikke overstiger, hvad der anses for normale
lejeudgifter for tilsvarendeejendom, deranvendes til tilsvarende formål
(markedslejen),
2) at vederlag til bestyrelsesmedlemmerikke overstiger, hvad deranses for sædvanligt
efter hvervetsart og arbejdets omfang,
3) at goodwill ikke medregnes, og
4) at afregninger mellem enkelte enhederi en koncern elleren koncernlignende
konstruktion sker på markedsvilkår.
Sagsnr.
2020 - 5596
Doknr.
255993
Dato
05-06-2020
-- AKT 334414 -- BILAG 4 -- [ Bilag 6c. Svar på spm. S 1275 ] --
2
Som det fremgår afmit svar på spørgsmål nr. S1274, er der ikke fastsat reglerom,
hvor stor en del afet tilbuds budget,der må anvendes på administration. Hvorvidt der
eventuelt opkræves for høje administrationsudgifter er dermedet spørgsmål for det
kommunale tilsyn i Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Anni Matthiesen (V) har d. 27.maj 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1276 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1276:
”I forlængelse afministerens svar på SOU alm. del, spørgsmål 461, 2019-20, bedes
ministeren redegørefor, om hun mener, at det er rimeligt, at tilbud på
driftsoverenskomster får en markant lavere takst?
Svar:
Som det bl.a. fremgår afmit svar på SOU alm. del, spm. 514, beregnes taksterne for et
tilbud på grundlag afde samlede langsigtedegennemsnitsindtægter og -omkostninger
ved levering afydelserefter lov om social serviceeller drift aftilbud efter lov om social
service. Heri indgår bl.a. alle direkteog indirektedriftsomkostningertil f.eks.
personaleomkostninger, borgerrelaterede udgifter,administrationsomkostningerm.v.
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at der skal væresammenhæng mellem den
indsats, der leveres i tilbuddetog de budgetterede udgifter til driften og dermed til
taksten.
Jeg har ikke grundlag for at udtale mig om rimeligheden af, at tilbud, som har
driftsoverenskomst med en kommune, i gennemsnit har et laveredriftsbudget end
andre. Det vil efter min opfattelse afhænge af indsatsen i det enkelte tilbud.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2020 - 5596
Doknr.
255993
Dato
05-06-2020
-- AKT 334414 -- BILAG 5 -- [ Bilag 6d. Svar på spm. S 1276 ] --
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Anni Matthiesen (V) har d. 27.maj 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. S1277 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1277:
”Mener ministeren, at der er sandsynlighed for, at noglekommuner opkræver høje
løn- og administrationsomkostninger, fordi der 50 pct. sta tsrefusion på deudgifter
kommunernehar til herberger og krisecentre?”
Svar:
Som det fremgår af mit svarpå SOU alm. del,spm.514, kan en kommune, som
varetager f.eks. administrationsopgaver for et socialt tilbud på baggrund afaftale
herom i en driftsoverenskomst,ikkeopkrævebetaling for opgaven ud over defaktiske
udgifter til varetagelseaf opgaven. De penge, en kommunefår ind fra tilbuddet til løn
og administration, skal derfor modsvaretilsvarendeudgifter hos kommunen.
Det er korrekt, at kommunernefår 50 pct. af deres udgifter til tilbud efter
servicelovens §§109 og 110 (kvindekrisecentre, forsorgshjem og herberger m.v.)
refunderet af staten. Det skal dog i denneforbindelsebemærkes, at kommunernekan
få statsrefusion for deres udgifter til den enkelteborgers ophold på tilbuddene
refunderet og ikke for deres direktedriftstilskud til tilbuddene.
Hvorvidt der eventuelt opkræves for høje administrationsudgifter er et spørgsmål for
det kommunaletilsyn i Ankestyrelsen.
I første omgang vil jeg dog med udgangspunkt i den konkretesag bedeKøbenhavns
Kommuneom en redegørelsefor deres praksis i forhold til beregning og opkrævning af
løn- og administrationsomkostninger til kommunen for detilbud, som kommunen har
indgået driftsoverenskomstmed.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2020 - 5596
Doknr.
255993
Dato
05-06-2020
-- AKT 334414 -- BILAG 6 -- [ Bilag 6e. Svar på spm. S 1277 ] --
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Anni Matthiesen (V) har d. 27.maj 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. S1278 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1278:
”Mener ministeren, at dehøje løn- og administrationsomkostninger,som selvejende
tilbud på driftsoverenskomster betaler til kommunen,kom bineret med den lavetakst,
som tilbud på driftsoverenskomst modtager, forringer tilbuddets økonomi og
indsatsen over for borgerne?”
Svar:
Det er min helt generelleholdning, at deskattekroner, der bruges på det sociale
område, skal bruges til gavn for borgerne. Borgere, der får ophold på et socialt tilbud,
har kravpå en kvalificeret indsats, så defår den hjælpog støtte, de har behov for.
Derfor mener jeg også helt generelt, atså stor en andel af tilbuddenes budgetter som
muligt skal anvendes til indsatsen for borgerne.
At der er sammenhæng mellem et tilbuds økonomi og indsatsen for borgerneer et
spørgsmål for socialtilsynet som led i det almindeligedriftsorienteredetilsyn.Hvorvidt
der eventuelt opkræves for høje administrationsudgifter er et spørg smål for det
kommunaletilsyn i Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2020 - 5596
Doknr.
255993
Dato
05-06-2020
-- AKT 334414 -- BILAG 7 -- [ Bilag 6f. Svar på spm. S 1278 ] --
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 27. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 514 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 514:
”Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af det enkelte tilbuds omsætning
kommunerne opkræver af selvejende krisecentre og herberger på driftsoverenskomst i
løn- og administrationsomkostninger til dækning af kommunens udgifter?”
Svar:
Beregningen af takster for ydelser og tilbud efter serviceloven, herunder for ophold på
selvejende kvindekrisecentre, er reguleret i bekendtgørelse nr. 1017 af 19. august 2017
om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for
unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner.
Efter bekendtgørelsens regler beregnes taksterne på grundlag af de samlede
langsigtede gennemsnitsindtægter og -omkostninger ved levering af ydelser efter lov
om social service eller drift af tilbud efter lov om social service. Heri indgår bl.a. alle
direkte og indirekte driftsomkostninger til f.eks. personaleomkostninger,
borgerrelaterede udgifter, administrationsomkostninger m.v.
Reglerne om beregning af takster gælder uanset, om der er tale om et privat eller
offentligt tilbud efter serviceloven. De gælder også, hvis et tilbud har
driftsoverenskomst med en kommune eller en region.
Det er ikke centralt reguleret, hvad der kan eller skal indgå i en driftsoverenskomst
mellem et tilbud og en kommune. En driftsoverenskomst kan dog typisk indeholde
bestemmelser om, at kommunen helt eller delvist finansierer tilbuddets drift mod at
have fuld eller delvis råderet over tilbuddets pladser. Det sidste vil dog ikke kunne lade
sig gøre for tilbud, der er omfattet af selvmøderprincippet.
Der er ikke noget til hinder for, at det f.eks. aftales, at tilbuddet køber tekniske eller
administrative ydelser af kommunen. Social- og Indenrigsministeriet er ikke i
besiddelse af oplysninger om, hvordan og i hvilket omfang, dette er tilfældet i praksis.
Der er ikke regler i serviceloven om fastsættelse af priser for kommuners varetagelse af
opgaver for selvejende institutioner.
Generelt kan jeg oplyse, at det ikke er en kommunal opgave at udføre virksomhed med
fortjeneste for øje uden udtrykkelig hjemmel til det. En kommune, som varetager
f.eks. administrationsopgaver for et socialt tilbud på baggrund af aftale herom i en
Sagsnr.
2020 - 5592
Doknr.
255991
Dato
03-06-2020
-- AKT 334414 -- BILAG 8 -- [ Bilag 6g. svar på SOU alm. del spm. 514 ] --
2
driftsoverenskomst, kan derfor ikke opkræve betaling for opgaven ud over de faktiske
udgifter til varetagelse af opgaven.
Med venlig hilsen
Astrid Krag