L 66 - svar på spm. 5 om henvendelsen af 30/11-20 fra Finans og Leasing om forslag om, at inkassobureauer og banker/forbrugslånevirksomheder gives systemadgang til allerede afgivne insolvenserklæringer, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om retsafgifter. (Spørgsmål 5)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om retsafgifter. (Spørgsmål 5)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
Besvarelse 5 (L 66).pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l66/spm/5/svar/1730836/2310021.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400 F +4533933510 www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om retsafgifter (L 66), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministe- ren den 27. november 2020. Nick Hækkerup / Ketilbjørn Hertz Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 18. december 2020 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2020-0037-0092 Dok.: 1740917 Retsudvalget 2020-21 L 66 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om retsafgifter (L 66) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 30/11-20 fra Fi- nans og Leasing, vedrørende forslag om, at inkassobureauer og banker/forbrugslånevirksomheder gives system-adgang til alle- rede afgivne insolvenserklæringer, jf. L 66 -bilag 4?” Svar: 1. I henvendelsen af 30. november 2020 fra Danske INKASSOadvokater, Danske Inkassobrancheforening og Finans og Leasing henviser organisati- onerne til en dialog med Justitsministeriet vedrørende et forslag om, at in- kassobureauer, banker og forbrugslånevirksomheder gives systemadgang til afgivne insolvenserklæringer. Organisationerne opfordrer Retsudvalget til at spørge justitsministeren om, hvorfor dette forslag ikke er indtænkt i lovforslaget, og hvad tidshorisonten i øvrigt er for, at det vil ske. Organisationerne henviser i den forbindelse til overvejelserne i lovforslaget om at videreføre den eksisterende regel om tilbagebetaling af retsafgiften for en udlægsbegæring, når fogedretten afviser at foretage tvangsfuldbyr- delse, fordi skyldneren har afgivet insolvenserklæring eller er under kon- kurs, rekonstruktionsbehandling eller gældssanering. 2. En insolvenserklæring er en erklæring fra skyldneren under en fogedfor- retning om, at den pågældende ikke kan betale fordringshaverens krav og ikke ejer tilstrækkelige aktiver til at dække kravet. Når der inden for de se- neste 6 måneder har været afholdt en fogedforretning, hvor det ikke har væ- ret muligt at opnå dækning for fordringshaverens krav, kan der som ud- gangspunkt ikke foretages udlægsforretning. Det kan også beskrives på den måde, at skyldneren er ”fredet” i en periode på 6 måneder efter afgivelsen af insolvenserklæring. Når en fordringshaver indgiver en udlægsbegæring, som opfylder retspleje- lovens krav til et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag i form af en dom, frivilligt forlig mv., vil fogedretten som udgangspunkt afvise at foretage udlæg, hvis skyldneren inden for de seneste 6 måneder har afgivet insolvenserklæring under en udlægsforretning i fogedretten. Fogedretten vil i den forbindelse 3 oplyse fordringshaveren om datoen for skyldnerens insolvenserklæring, så- ledes at fordringshaveren, hvis denne ønsker det, har mulighed for at indgive udlægsbegæringen igen, når ”fredningsperioden” på 6 måneder er udløbet. Organisationernes forslag går ud på, at visse virksomheder skal have direkte systemadgang til domstolenes register over insolvenserklæringer og således selv skal kunne slå op, om en bestemt skyldner inden for de seneste 6 må- neder har afgivet insolvenserklæring. Ifølge organisationernes forslag skal dette gælde dels ved inddrivelse af krav mod en skyldner, dels ved en per- sons ansøgning om f.eks. et lån. I sidstnævnte tilfælde vil der ifølge forslaget skulle indhentes samtykke fra den person, der ansøger om et lån, men hvis den pågældende ikke vil give samtykke, kan ansøgningen om et lån blive afslået. 3. Med lovforslaget foreslås en ny retsafgiftslov med henblik på at forenkle reglerne om retsafgifter, så de bliver lettere at forstå og anvende for borgerne og myndighederne. Retsafgiftsloven angår de retsafgifter, der skal betales for anmodninger til domstolene i navnlig civile retssager, fogedsager og skiftesager. Retsafgiftsloven regulerer derimod ikke domstolenes behandling af sagerne og ville ikke være det rigtige sted at regulere en eventuel systemadgang for visse virksomheder til domstolenes oplysninger om afgivne insolvenserklæ- ringer. Endvidere bygger de retsafgifter, der foreslås med lovforslaget, på de gæl- dende retsplejemæssige regler mv., og der har derfor heller ikke været an- ledning til i de foreslåede regler om retsafgifter at søge at tage højde for et forslag fra Finans og Leasing, som der endnu ikke er taget stilling til. Med hensyn til det konkrete punkt i lovforslaget, som organisationerne hen- viser til, bemærkes, at overvejelserne i lovforslaget fører frem til et forslag om at videreføre den gældende regel om tilbagebetaling af retsafgiften i de pågældende situationer. Hvis der som foreslået af organisationerne blev etableret en systemadgang til afgivne insolvenserklæringer, vil der kunne argumenteres for, at den gældende regel om tilbagebetaling af retsafgiften bør afskaffes. I givet fald ville der ske en skærpelse af afgiftspligten både i forhold til i dag og i forhold til det, som foreslås med lovforslaget. 4 4. Organisationernes forslag om at etablere systemadgang til afgivne insol- venserklæringer rejser både juridiske og økonomiske spørgsmål, som vil skulle afklares, før der kan tages stilling til forslaget. Det vil bl.a. skulle afklares, om der inden for rammerne af databeskyttelses- reglerne vil kunne etableres en sådan systemadgang. Det vil i givet fald også skulle afklares, hvilke udgiftsmæssige konsekvenser etablering af en sådan systemadgang vil have, og hvordan eventuelle merudgifter skal finansieres. Som det fremgår af henvendelsen af 30. november 2020, har der været en dialog mellem organisationerne, Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet. Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at ministeriet fortsat er ved at undersøge de juridiske spørgsmål, som forslaget rejser.