L 66 - svar på spm. 3 om prisforskellen mellem at søge aktindsigt i den offentlige forvaltning og at søge aktindsigt i en dom eller kendelse, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
retsafgifter (L 66), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministe-
ren den 27. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund
(EL).
Nick Hækkerup
/
Ketilbjørn Hertz
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 18. december 2020
Kontor: Lovkvalitetskontoret
Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz
Sagsnr.: 2020-0037-0092
Dok.: 1736099
Retsudvalget 2020-21
L 66 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om retsafgifter (L 66) fra
Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for sin holdning til, at der er prisforskel
mellem at søge aktindsigt i den offentlige forvaltning og at søge
aktindsigt i en dom eller kendelse, og vil ministeren ligeledes
redegøre for, hvad der ligger til grund for, at prisen for at søge
aktindsigt i en dom eller en kendelse er fast, mens prisen for at
søge aktindsigt i den offentlige forvaltning afhænger af antallet
af sider, der udleveres til ansøger?”
Svar:
1. Reglerne om betaling for udlevering ved meddelelse af aktindsigt i med-
før af lov om offentlighed i forvaltningen fremgår af kapitel 1 i bekendtgø-
relse nr. 1586 af 19. december 2013 om betaling for udlevering af dokumen-
ter mv. efter lov om offentlighed i forvaltningen. Bekendtgørelsen er udstedt
i medfør af § 40, stk. 3, i lov om offentlighed i forvaltningen. Reglerne om
betaling har følgende ordlyd:
Ӥ 1. Som betaling for dokumenter, der i papirkopi udleveres
efter anmodning om aktindsigt i henhold til lov om offentlighed
i forvaltningen, kan myndigheden mv. opkræve 10 kr. for første
side og 1 kr. for hver påbegyndt følgende side, jf. dog §§ 2-4.
Stk. 2. Udleveres dokumenterne elektronisk, kan myndigheden
mv. opkræve 100 kr., hvis der udleveres mere end 100 sider, jf.
dog §§ 2-4.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder også i tilfælde, hvor
der meddeles aktindsigt i videre omfang, end loven forpligter til,
jf. lovens § 14.
§ 2. Der kan ikke kræves betaling første gang, der udleveres do-
kumenter til den pågældende ansøger, når
1) betalingen for udlevering af dokumenterne er mindre end 100
kr., eller
2) den, der får udleveret dokumenterne, anmodes om en udta-
lelse til brug ved sagens behandling.
Stk. 2. Der kan ikke kræves betaling, når dokumenterne udleve-
res i henhold til lovens § 8.
§ 3. Hvis der ved lov eller i henhold til lov er fastsat højere be-
taling for udlevering af et bestemt dokument, opkræves dette
beløb.
§ 4. Hvis udlevering af et dokument på grund af dettes størrelse
eller format mv. forudsætter andet end sædvanlig udskrivning,
fotokopiering eller scanning, opkræves der betaling svarende til
de faktiske omkostninger forbundet med udleveringen.”
3
Det fremgår af forarbejderne til lov om offentlighed i forvaltningen, at det
beløb, som myndighederne skal kunne opkræve, som udgangspunkt vil
skulle fastsættes med udgangspunkt i de direkte omkostninger, der er for-
bundet med kopieringen. Det forudsættes dog i forhold til usædvanlige pa-
pirformater og ”utraditionelle” dokumenter, at i det omfang myndigheden
selv fremstiller kopien, bør udgifterne til f.eks. personaleressourcer anvendt
til kopiering, forbrug af cd-rom, råfilm mv., strøm og eventuelt afskrivning
på hardware samt forsendelsesomkostninger kunne medregnes. Endelig for-
udsættes det, at der fastsættes en regel om, at der vil kunne opkræves beta-
ling på 100 kr. for en elektronisk behandling af en anmodning om aktindsigt
uden underliggende papirgang, når der udleveres mere end 100 sider. Der
henvises til Folketingstidende 2012-13, A, L 144 som fremsat, side 112-
113.
2. De gældende regler om betaling for udlevering ved meddelelse af aktind-
sigt ved domstolene fremgår af retsafgiftslovens §§ 48 og 49, der har føl-
gende ordlyd:
Ӥ 48. For attester, afskrifter, udskrifter, fotokopier eller lig-
nende, der udfærdiges af retten eller af Skibsregisteret, svares
175 kr. Samme afgift svares for bekræftelse af genparter i hen-
hold til retsplejelovens § 39.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder også anvendelse på ud-
skrifter af pantefogedbogen.
Stk. 3. For opslag i og udskrifter af akter fra det digitale tinglys-
ningssystem finder stk. 1, 1. pkt., ikke anvendelse. For Tinglys-
ningsrettens udfærdigelse af udskrifter svares dog afgift efter
stk. 1, 1. pkt.
Stk. 4. For opslag i og udskrifter af afgørelser fra domsdataba-
sen, jf. § 9 a i lov om Domstolsstyrelsen, der foretages af bruge-
ren selv, finder stk. 1, 1. pkt., ikke anvendelse.
§ 49. Afgiftsfri er attester, afskrifter, udskrifter, genparter, foto-
kopier eller lignende, der bestilles af:
1) En part i en sag til brug for denne, for så vidt sagen er afgifts-
fri i medfør af § 12, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6, § 12, stk. 2, § 51,
stk. 1, eller § 55, nr. 1, eller parten er fritaget for afgift i medfør
af § 13, stk. 1, § 51, stk. 2, eller § 55, nr. 2.
2) En rekvirent af en fogedforretning til brug for denne, når for-
retningen er afgiftsfri i medfør af § 20, nr. 1-6.
3) Sigtede eller tiltalte under en straffesag, hvor ret til at få ud-
skrift særligt er hjemlet ham i retsplejeloven uden for bestem-
melsen i nævnte lovs § 729 d eller er tillagt ham ved beslutning
af retten eller dennes formand.
4) En bobestyrer til dennes brug ved behandlingen af et dødsbo.
4
5) En bobehandler til dennes brug ved behandlingen af et ægte-
fælleskifte.
Stk. 2. Uden afgift udfærdiges endvidere:
1) Første udskrift til parterne af en retsafgørelse eller et retsfor-
lig i en borgerlig retssag.
2) Første udskrift til parterne af en retsafgørelse eller et retsfor-
lig vedrørende borgerlige krav i en offentlig straffesag.
3) Første udskrift til rekvirenten af en notarialforretning.
4) Første domsudskrift til beskikket advokat eller beskikket for-
svarer.
5) Første domsudskrift til den forurettede efter retsplejelovens
§ 219 a.
6) Attest om, hvorvidt dommen i en ægteskabssag er anket.
7) Første udskrift eller attest til en rekvirent af en fogedforret-
ning, når rekvirenten i henhold til retsplejelovens § 492, stk. 2,
ikke har givet møde under forretningen.
8) Straffeattester.
9) Fotokopier af salgsopstilling udfærdiget til brug ved tvangs-
auktion over fast ejendom.
10) Første attest i dødsboer, der ikke behandles ved bobestyrer.
11) Første ekstraktudskrift af en dom i et gruppesøgsmål til
gruppemedlemmer, der er omfattet af gruppesøgsmålet.
12) Første kopi til den førstafdøde ægtefælles livsarvinger af
den formueoversigt, som ægtefællen skal indlevere ved udleve-
ring af et bo til uskiftet bo.”
3. Som det fremgår, er der er en række væsentlige forskelle på reglerne om
betaling for udlevering ved meddelelse af aktindsigt i medfør af lov om of-
fentlighed i forvaltningen og reglerne om betaling for udlevering ved med-
delelse af aktindsigt ved domstolene.
En helt grundlæggende forskel er, at betalingen for udlevering i medfør af
lov om offentlighed i forvaltningen er et gebyr, mens betalingen for udleve-
ring ved domstolene er en afgift.
Størrelsen af et gebyr må ikke overstige de omkostninger, der er forbundet
med den pågældende ordning. Som nævnt er det endvidere i forarbejderne
til lov om offentlighed i forvaltningen forudsat, at gebyret for udlevering af
papirdokumenter i sædvanlige formater skal fastsættes med udgangspunkt i
de direkte omkostninger, der er forbundet med kopieringen.
Afgifter af skattemæssig karakter kan efter grundlovens § 43 kun fastsættes
ved lov, hvilket bl.a. indebærer, at beløbet eller beregningsmåden skal
fremgå af selve loven. En afgift i denne forstand er ikke beløbsmæssigt be-
grænset til de omkostninger, der er forbundet med den pågældende ordning.
5
En anden væsentlig forskel er, at ved aktindsigt efter lov om offentlighed i
forvaltningen kan der ved udlevering af dokumenter i almindelige formater
ikke opkræves betaling for udlevering af højst 100 sider i elektronisk form
eller for udlevering af højst 90 sider i papirform, mens der ved aktindsigt
ved domstolene skal betales afgift uanset antallet af sider.
Der er også den forskel, at gebyret for udlevering ved meddelelse af aktind-
sigt i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen fastsættes pr. imøde-
kommet aktindsigtsanmodning, uanset om anmodningen angår et eller flere
dokumenter. Afgiften for udlevering ved meddelelse af aktindsigt ved dom-
stolene skal betales for hvert udleveret dokument, også når der samtidig an-
modes om aktindsigt i flere dokumenter.
Det skyldes i sidste ende en politisk afvejning, at der er forskel på reglerne
om betaling for udlevering ved meddelelse af aktindsigt i medfør af lov om
offentlighed i forvaltningen og reglerne om betaling for udlevering ved
meddelelse af aktindsigt ved domstolene.
4. Med lovforslaget foreslås der betydelige forenklinger af de gældende reg-
ler i retsafgiftsloven om afgiften for attester, udskrifter og kopier.
Det foreslås således at indskrænke afgiftspligten til kopier, der udleveres af
retten i medfør af retsplejelovens § 41 b, § 41 c, § 41 f, stk. 5, eller § 41 h,
samt udskrifter, der udfærdiges af Tinglysningsretten, jf. lovforslagets § 35.
Samtidig udgår de gældende temmelig omfattende og komplicerede regler
om fritagelse for afgiften for attester, udskrifter og kopier, da de herefter
ikke længere behøves.
Endvidere foreslås det at nedsætte afgiften pr. dokument fra 175 kr. til 150
kr.
Om baggrunden for de foreslåede ændringer kan henvises til pkt. 2.6.2.4 og
2.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf bl.a. fremgår føl-
gende:
”Udskrifter mv., som domstolene udsteder, falder groft sagt i tre
kategorier.
For det første er der de udskrifter mv., som udfærdiges i forbin-
delse med en konkret sag. Mange sådanne udskrifter udstedes af
6
retten af egen drift og er af den grund fritaget for retsafgift, ef-
tersom der kun skal betales retsafgift for udskrifter, som en part
anmoder om. I andre tilfælde fremgår afgiftsfritagelsen af en af
bestemmelserne i retsafgiftslovens § 49. Der vil dog kunne være
tilfælde, hvor der skal opkræves retsafgift, herunder navnlig
hvis en part, der allerede har fået en udskrift, anmoder om at få
den samme udskrift en gang til.
Efter Retsplejerådets opfattelse kan retsafgiften for udskrifter
mv. til parterne i en sag uden problemer afskaffes. Udskrifter i
denne kategori er således som nævnt i vidt omfang allerede af-
giftsfri. Hertil kommer, at udskrifter til parter har sammenhæng
med domstolenes behandling af den pågældende sag. I overens-
stemmelse med det grundlæggende princip om, at retsafgiften
for en sag bør omfatte alle sagsskridt i sagen, bør en udskrift til
en part i sagen derfor anses for dækket af den retsafgift, der i
almindelighed vil være fastsat for den pågældende sag.
For det andet er der de udskrifter mv., som en person med særlig
interesse i en sag, anmoder om at få udstedt. Nogle sådanne ud-
skrifter er afgiftsfri efter en af bestemmelserne i retsafgiftslo-
vens § 49, mens andre er afgiftspligtige. Retsplejerådet finder,
at også udskrifter mv. i denne kategori konsekvent bør være af-
giftsfri. En tredjemand, der ikke er part i sagen, vil, når der ikke
gælder regler om, at enhver kan få den pågældende udskrift, kun
have krav på udskriften mv., når den pågældende har en retlig
interesse i udskriften mv.
Endelig er der de udskrifter mv., som enhver har adgang til at
få. Herunder hører navnlig tingbogsattester og aktindsigt i
domme og kendelser mv. i medfør af retsplejelovens §§ 41 b og
41 c.
Retsplejerådet finder det ud fra et adfærdsreguleringshensyn
velbegrundet, at udskrifter i denne kategori ikke er gratis. Der
bør derfor være en afgift eller et gebyr for sådanne udskrifter.
For en afgift taler grundlæggende, at hvis man vælger en en-
hedsafgift, der er uafhængig af sideantallet og udskriftens form
(elektronisk eller på papir), er det en meget enkel løsning både
for brugerne og domstolene. Imod en sådan enhedsafgift taler
navnlig, at afgiften vil kunne forekomme høj for korte, elektro-
niske udskrifter, hvor der ikke har været behov for anonymise-
ring (herunder fordi dokumentet allerede er anonymiseret), og
omvendt vil kunne forekomme lav for lange papirudskrifter mv.
Retsplejerådet har også her lagt afgørende vægt på hensynet til
forenkling og foreslår derfor uanset de nævnte ulemper at vide-
reføre en fast enhedsafgift for de kopier og udskrifter, som en-
hver har adgang til at få. Retsplejerådet foreslår, at retsafgiften
7
fastsættes til 150 kr. Dette er et mere ”rundt” beløb end den gæl-
dende afgiftssats på 175 kr. og svarer til den afgift, Retsplejerå-
det foreslår for notarens bekræftelse af rigtigheden af en kopi,
lovforslagets [§ 34]. Der er en vis overordnet lighed mellem
disse ekspeditioner, og retsafgiften var da også den samme forud
for forhøjelsen i 1998 af afgiften for udskrifter mv.
[…]
Justitsministeriet er enig i Retsplejerådets overvejelser og for-
slag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse med Rets-
plejerådets lovudkast.”