Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 16. december 2020

Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 16. december 2020
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
[af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Ministe‐
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri har stillet ændrings‐
forslag nr. 2-5. Venstres medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og Susanne Zimmer
(UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse ved 3. behand‐
ling med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet
vil stemme imod det af Venstre stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (V og LA) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for
de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (DF) indstiller lovforslaget til forkas‐
telse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af
Venstre stillede ændringsforslag og imod de af ministeren
stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (KF) indstiller lovforslaget til forkas‐
telse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det
af Venstre stillede ændringsforslag under nr. 1 og for de
af ministeren stillede ændringsforslag under nr. 2, 4 og
5. Mindretallet vil stemme imod det af ministeren stillede
ændringsforslag under nr. 3.
Et fjerde mindretal (NB) indstiller lovforslaget til forkas‐
telse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af
Venstre stillede ændringsforslag under nr. 1 og for de af
ministeren stillede ændringsforslag under nr. 2 og 5. Min‐
dretallet vil stemme imod de af ministeren stillede ændrings‐
forslag under nr. 3 og 4.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbe‐
tænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke ad‐
gang til at komme med indstillinger eller politiske bemærk‐
ninger i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget finder det kritisabelt, at
regeringen havde planlagt at haste lovforslaget igennem på
en eftermiddag som efterspurgt af statsministeren i et brev
til formanden for Folketinget den 8. november 2020. Venstre
mener ikke, det er rimeligt at gennemføre hastelove på en
eftermiddag. Folketinget skal have mulighed for at udføre
demokratisk kontrol og bearbejde forslaget i en grundig ud‐
valgsbehandling, særlig i situationer, hvor regeringen helt
åbenlyst har begået fejl og regeringen og myndighederne er
under mistanke for at have brudt loven og grundloven.
Samtidig noterer Venstres medlemmer af udvalget sig, at
regeringen kort før 2. behandling af lovforslaget havde valgt
at trække ændringsforslag nr. 1-4 tilbage og fremsætte æn‐
dringsforslag nr. 18. Det er uhensigtsmæssigt, at regeringen
i sidste øjeblik ændrer en væsentlig del af lovforslaget.
Lovforslaget kunne desværre ikke vedtages efter den
fastlagte tidsplan, da udvalget ikke havde fået svar på de
spørgsmål, der var stillet, hvoraf flere af de ubesvarede
spørgsmål var stillet inden fristen. Venstre anerkender, at
der er stillet et stort antal spørgsmål i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen af lovforslaget, men Venstre mener dog,
at dette kun er rimeligt, når vigtigheden og de vidtrækkende
konsekvenser af lovforslaget tages i betragtning.
Endvidere er Venstres medlemmer af udvalget ingenlun‐
de tilfredse med regeringens besvarelse af de spørgsmål, der
er stillet. På en stor del af spørgsmålene svares der ikke på
det, der spørges om, og i stedet henvises der blot til regerin‐
gens mangelfulde redegørelser. Konsekvensen af dette er, at
udvalgets medlemmer stadig sidder tilbage med en masse
ubesvarede spørgsmål, der gør det svært at tage stilling til
lovforslaget på et oplyst grundlag.
Derfor er Venstres medlemmer af udvalget også tilfred‐
se med, at der nu nedsættes en kommissionsundersøgelse
i form af en granskningskommission. Vi er glade for, at
Til lovforslag nr. L 77 Folketinget 2020-21
AX025528
mange af de partier, der har været skeptiske over for en
kommission, er endt med at støtte den. Det vil Venstre gerne
kvittere for.
Hvad angår lovforslagets indhold, finder Venstres med‐
lemmer af udvalget det ligeledes problematisk, at regeringen
ikke tidligere i lovbehandlingen har sikret sig, at lovforsla‐
get er EU-lovmedholdeligt, at regeringen ikke har udformet
ændringsforslagene således, at de giver ministeren de bedste
muligheder for at få godkendt det i Europa-Kommissionen,
og at regeringen ikke tidligere i processen har igangsat en
dialog med EU med henblik på at få statsstøttegodkendelse.
Samtidig mener Venstres medlemmer af udvalget, at re‐
geringen skulle have kommunikeret tydeligere fra begyndel‐
sen af aflivningen af alle mink i Danmark, at udbetalingen
af tempobonus var under forudsætning af godkendelse i Eu‐
ropa-Kommissionen. Venstres medlemmer af udvalget op‐
fordrer regeringen til at kommunikere dette tydeligere til
landets minkavlere.
Venstres medlemmer af udvalget noterer sig endvidere,
at det i lovbehandlingen af en sag af denne karakter, hvor
der er blevet begået så graverende fejl og mulige lovbrud,
er naturligt at overveje en aktivering af grundlovens § 73,
stk. 2, som kan aktiveres i forbindelse med vedtagelsen af et
lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom. Det er dog
ikke en vej, som Venstre vil gå, ej heller anbefale andre at
gå, da det efter vores opfattelse vil betyde, at minkavlerne
og deres familier vil blive taget som gidsler i en politisk
kamp. Af svaret på L 77 – spørgsmål 182 fremgår det, at
en aktivering af § 73, stk. 2, vil betyde, at udbetalingen af
erstatning og kompensation vil blive udskudt, og at der skal
tilvejebringes anden lovgivning, hvis der skal kunne udbe‐
tales inden et valg. Endvidere har formanden for Danske
Minkavlere og Kopenhagen Fur i et brev til Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg, jf. L 77 – bilag 24, skrevet, at
de fraråder, at der gøres brug af denne paragraf, da det vil
føre til mere usikkerhed for de berørte parter i sagen. Derfor
vil Venstre i denne sag gerne advare mod at gøre brug af
grundlovens § 73, stk. 2.
Venstre noterer sig på baggrund af de svar, der er givet
til Folketinget, at regeringen og et flertal i Folketinget ikke
lægger op til at give hel og fuldstændig erstatning til de
berørte minkavlere og følgeerhvervene. Venstre kan af disse
årsager ikke støtte lovforslaget.
Det er Venstres medlemmer af udvalgets opfattelse, at
regeringen har truffet deres beslutning om aflivning af al‐
le mink i panik og uden at have styr på basale ting som
lovligheden af beslutningen. Af ovenstående årsager kan
Venstre ikke støtte lovforslaget. Man kan efter Venstres op‐
fattelse ikke træffe forhastede, uhjemlede beslutninger, ej
heller under en pandemi som coronaen. Folkestyre og folke‐
sundhed skal gå hånd i hånd. Venstre ser frem til resultatet
af granskningskommissionens arbejde, så det forhåbentligt
kan afdækkes, hvem der kan holdes ansvarlig for denne
skandale, der er den triste baggrund for lovforslaget.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter lovfor‐
slaget, der giver hjemmel til at aflive alle mink i Danmark
af hensyn til folkesundheden. Aflivningen skal ses i lyset
af den voldsomme vækst i smitten blandt minkbesætninger
og risikoen for virusmutationer, som vacciner ikke giver
optimal beskyttelse imod. Aflivningen skal også ses i for‐
længelse af Statens Serum Instituts risikovurdering af fortsat
minkavl i Danmark. Risikovurderingen forholder sig dog
ikke til selve spørgsmålet om aflivning, og Statens Serum
Institut har i et høringssvar kritiseret lovbemærkningerne for
at give det indtryk.
Radikale Venstre mener, at det er afgørende for den de‐
mokratiske tillid, at der i forbindelse med beslutninger af så
vidtgående karakter som denne er fuldstændig klarhed over,
hvad der er sundhedsmyndighedernes vurdering og anbefa‐
ling, og hvad der er politiske beslutninger. Radikale Venst‐
re finder det derfor uhensigtsmæssigt, at bemærkningerne
kan skabe forvirring om dette, og så helst bemærkningerne
ændret for at fjerne denne usikkerhed. Det kan dog ikke
ske uden at genfremsætte forslaget. Derfor ønsker Radikale
Venstre at fremhæve ministerens svar på L 77 – spørgsmål
nr. 134, der bl.a. understreger, at selve aflivningen er en
politisk beslutning: »Det understreges, at det ikke har været
hensigten med formuleringen af bemærkningerne at antyde,
at SSI har anbefalet aflivning af mink, men at hensigten er
at beskrive, at det var en politisk beslutning, som regeringen
tog på baggrund af risikovurderingen fra SSI.«
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, KF, NB og
LA):
Til § 7
1) Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»I det omfang en minkavler lider tab som følge af kravet
om aflivning af mink, jf. § 2, stk. 1, og forbuddet mod hold
af mink, jf. § 1, stk. 1, yder staten fuldstændig erstatning.«
Stk. 1-3 bliver herefter til stk. 2-4.
[Ny bestemmelse om fuldstændig erstatning til alle berørte
minkavlere]
Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af DF):
Ny paragraf
2) Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9 som ny
paragraf med tilhørende overskrift:
»Modregning
§ 01. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at krav, der omfattes af lov om inddri‐
velse af gæld til det offentlige, ikke kan modregnes i krav på
udbetaling efter denne lov.«
2
[Bemyndigelse til at fastsætte regler om, at udbetalinger
efter loven ikke kan anvendes til modregning med gæld til
det offentlige m.v.]
Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af
et flertal (S, V, SF, RV, EL, LA og Susanne Zimmer
(UFG)):
Ny paragraf
3) Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9 som ny
paragraf med tilhørende overskrift:
»Statens udgifter i forbindelse med aflivning af mink
§ 02. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
afholde udgifter i forbindelse med aflivning af mink som
følge af SARS-CoV-2 (covid-19), eksempelvis til destruk‐
tion, bortskaffelse, rengøring, desinfektion, administration
m.v.«
[Statens udgifter i forbindelse med aflivning af mink]
Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af DF og NB):
Til § 10
4) I stk. 3 og 4 ændres »den 1. januar 2021« til: »den 15.
januar 2021«.
[Ændring af dato for strafpålæggelse og frist for indsendelse
af ansøgning om tilladelse til tekniske og videnskabelige
undersøgelser]
Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af DF):
Ny paragraf
5) Efter § 10 indsættes før overskriften før § 11 som ny
paragraf med tilhørende overskrift:
Ȯndring af anden lovgivning
§ 03.
I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 15.
januar 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 56 indsættes:
»§ 56 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at krav, der omfattes af lov om inddri‐
velse af gæld til det offentlige, ikke kan modregnes i krav på
udbetaling af erstatning efter § 56, stk. 1, vedrørende mink,
der er aflivet som følge af SARS-CoV-2 (covid-19).««
[Bemyndigelse til at fastsætte regler om, at udbetaling af
erstatning efter lov om hold af dyr vedrørende aflivede mink
som følge af covid-19 ikke kan anvendes til modregning
med gæld til det offentlige m.v.]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med den foreslåede ændring indsættes et nyt stk. 1 i
lovforslagets § 7, hvoraf det fremgår, at i det omfang en
minkavler lider tab som følge af kravet om aflivning af mink
i § 2, stk. 1, og forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1,
ydes der fuldstændig erstatning.
Formålet med ændringsforslaget er i relation til erstatning
at stille de minkavlere, der lider eller har lidt tab som følge
af kravet om aflivning af mink eller det midlertidige forbud
mod hold af mink, som ved ekspropriation, uanset om den
enkelte minkavler har været udsat for et ekspropriativt ind‐
greb i grundlovens forstand. Det følger således af ændrings‐
forslaget, at minkavlere har ret til fuldstændig erstatning, i
det omfang de lider et tab som følge af forbuddet i lovens §
1, stk. 1, eller kravet i lovens § 2, stk. 1.
Begrebet fuldstændig erstatning skal forstås i overens‐
stemmelse med grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt.
Det bemærkes i den forbindelse, at et krav på fuldstændig
erstatning i tilfælde af ekspropriation under alle omstændig‐
heder følger af grundlovens § 73, stk. 1.
I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte,
skal den foreslåede ordning anmeldes til og godkendes af
Europa-Kommissionen, førend den kan sættes i kraft.
Til nr. 2
Med den foreslåede ændring indsættes en ny paragraf
med overskriften »Modregning«. Med den foreslåede nye
bestemmelse bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri til at fastsætte regler om, at krav, der omfattes af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke skal kunne
modregnes i krav på udbetaling efter den foreslåede lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
De krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015
med senere ændringer, er for det første gæld til det offentli‐
ge. »Det offentlige« skal forstås bredt og omfatter ikke kun
statslige myndigheder, regioner og kommuner. Også bl.a.
statsvirksomheder, selvejende institutioner og særlige fonde
er omfattet af lovens anvendelsesområde. Loven gælder bå‐
de offentligretlige og civilretlige krav, der tilkommer det
offentlige.
Derudover omfatter loven visse private fordringshaveres
krav. Det gælder f.eks. underholdsbidrag, der opkræves af
Udbetaling Danmark, og visse krav, der er fastsat ved lov
eller i henhold til lov, hvis skatteministeren har fastsat regler
om, at sådanne krav omfattes af loven. Det er f.eks. tilfældet
for krav på kontrolafgifter, ekspeditionsgebyrer og rejsekort‐
fordringer tilhørende private jernbanevirksomheder.
Krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, kan efter gældende regler modregnes, hvad
enten de er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn‐
digheden (Gældsstyrelsen) eller stadig er under opkrævning
hos den enkelte fordringshaver. Krav sendes til inddrivelse,
når betalingsfristen er udløbet og sædvanlig rykkerproced‐
ure forgæves er gennemført. Modregning forudsætter, at de
almindelige modregningsbetingelser om bl.a. afviklingsmo‐
3
denhed er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at den fordring,
der modregnes med, skal være forfalden til betaling. For
alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, kan der som udgangspunkt foretages modreg‐
ning i udbetalinger fra staten, det vil sige, selv om den
almindelige modregningsbetingelse om gensidighed mellem
den, der gennemfører modregningen, og den, der modregnes
over for, ikke formelt er opfyldt. En kommune kan f.eks. få
modregnet sit krav i skyldnerens krav på overskydende skat.
Det er en forudsætning, at minkavlerne får deres kom‐
pensation m.v. hurtigst muligt. For at sikre dette foreslås det
at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter mini‐
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
om, at der ikke kan ske modregning med gæld, der omfattes
af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, i udbetalin‐
gerne til minkavlerne. Baggrunden herfor er, at det ikke er
muligt for Gældsstyrelsen på kort sigt at systemunderstøtte
modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, i disse nye udbetalingstyper, og at en
systemudvikling, der ligeledes vil skulle omfatte erstatning
efter § 56, stk. 1, i lov om hold af dyr, vil tage relativt lang
tid (mellem 6 og 12 måneder) og med stor usikkerhed anslås
at ville koste ca. 40 mio. kr. Gældsstyrelsen vurderer også,
at det ikke er realistisk at foretage en individuel manuel
gennemførelse af modregning i udbetalingerne, henset til
at det vil kræve en løbende omfattende manuel udveksling
af oplysninger om udbetalinger og tredjemandsrettigheder
(transporter og pant) mellem Gældsstyrelsen og Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, herunder Fødevaresty‐
relsen. En manuel proces vil således indebære en betydelig
forsinkelse af udbetalingerne, da der ville skulle etableres
en fælles manuel samarbejdsproces, ligesom der på grund af
kompleksiteten vil skulle afsættes højt specialiserede medar‐
bejdere til opgaven.
Den foreslåede bemyndigelse omfatter modregning med
alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, det vil sige, hvad enten kravet er under inddri‐
velse hos Gældsstyrelsen eller stadig er under opkrævning
hos fordringshaveren. Bemyndigelsen omfatter alle krav på
udbetalinger efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink, dvs. både krav på tempobonus m.v. og
krav på erstatning og kompensation.
Til nr. 3
Med den foreslåede ændring foreslås indsat en ny be‐
stemmelse om, at staten kan afholde udgifter i forbindelse
med aflivning m.v. af mink som følge af covid-19. Den fore‐
slåede bestemmelse tilvejebringer bevillingsmæssig hjem‐
mel til, at staten kan afholde udgifter forbundet med afliv‐
ning m.v. af mink med henblik på at hindre udbredelsen af
covid-19. Dette omfatter eksempelvis udgifter til destruktion
eller anden bortskaffelse af mink, rengøring og desinfektion,
udstyr m.v., miljømæssig forsvarlig behandling af biomas‐
se fra aflivede mink, undersøgelser af miljøpåvirkninger,
analyser m.v. hos Statens Serum Institut, administration,
herunder merarbejdstidsbetaling, erstatningsadministration,
efterbehandling m.v. og ekstern bistand i forbindelse med
aflivning m.v. af mink, m.v.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af lovforslagets § 10, stk. 3,
indebærer, at de ansvarlige for hold af mink ikke vil kunne
straffes for at overtræde forbuddet mod at holde mink, der
er anskaffet før lovens ikrafttræden, eller straffes for at over‐
træde et forbud eller påbud meddelt efter lovforslagets §
6, stk. 2, om f.eks. aflivning af mink, der er anskaffet før
lovens ikrafttræden, før den 15. januar 2021. Formålet med
den foreslåede ændring er at sikre, at der ikke kan blive tale
om straf til de personer eller virksomheder, der er ansvarlige
for hold af mink, som er anskaffet før lovens ikrafttræden,
førend der er gået en rimelig tid fra indførelsen af forbuddet
mod hold af disse mink.
Den foreslåede ændring af lovforslagets § 10, stk. 4,
indebærer, at ansøgning om tilladelse efter § 1, stk. 4, i
det fremsatte lovforslag skal indgives senest den 15. januar
2021, for så vidt angår tekniske og videnskabelige undersø‐
gelser, der er iværksat før lovens ikrafttræden.
Til nr. 5
Med den foreslåede ændring foreslås der indsat en ny
§ 56 a i lov om hold af dyr. Med den foreslåede nye be‐
stemmelse bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri til at fastsætte regler om, at krav, der omfattes af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke skal kunne
modregnes i krav på udbetaling af erstatning, jf. § 56, stk. 1,
i lov om hold af dyr, efter påbud om aflivning af mink som
følge af SARS-CoV-2 (covid-19).
De krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015
med senere ændringer, er for det første gæld til det offentli‐
ge. »Det offentlige« skal forstås bredt og omfatter ikke kun
statslige myndigheder, regioner og kommuner. Også bl.a.
statsvirksomheder, selvejende institutioner og særlige fonde
er omfattet af lovens anvendelsesområde. Loven gælder bå‐
de offentligretlige og civilretlige krav, der tilkommer det
offentlige.
Derudover omfatter loven visse private fordringshaveres
krav. Det gælder f.eks. underholdsbidrag, der opkræves af
Udbetaling Danmark, og visse krav, der er fastsat ved lov
eller i henhold til lov, hvis skatteministeren har fastsat regler
om, at sådanne krav omfattes af loven. Det er f.eks. tilfældet
for krav på kontrolafgifter, ekspeditionsgebyrer og rejsekort‐
fordringer tilhørende private jernbanevirksomheder.
Krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, kan efter gældende regler modregnes, hvad
enten de er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn‐
digheden (Gældsstyrelsen) eller stadig er under opkrævning
hos den enkelte fordringshaver. Krav sendes til inddrivelse,
når betalingsfristen er udløbet og sædvanlig rykkerproced‐
ure forgæves er gennemført. Modregning forudsætter, at de
almindelige modregningsbetingelser om bl.a. afviklingsmo‐
denhed er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at den fordring,
der modregnes med, skal være forfalden til betaling. For
alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, kan der som udgangspunkt foretages modreg‐
ning i udbetalinger fra staten, det vil sige, selv om den
almindelige modregningsbetingelse om gensidighed mellem
4
den, der gennemfører modregningen, og den, der modregnes
over for, ikke formelt er opfyldt. En kommune kan f.eks. få
modregnet sit krav i skyldnerens krav på overskydende skat.
Det er en forudsætning, at minkavlerne får deres erstat‐
ning hurtigst muligt. For at sikre dette foreslås det at indsæt‐
te en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at
der ikke kan ske modregning med gæld til det offentlige i
udbetalinger af erstatning, jf. § 56, stk. 1, i lov om hold af
dyr, til minkavlerne. Baggrunden herfor er, at det ikke er
muligt for Gældsstyrelsen på kort sigt at systemunderstøtte
modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, i disse udbetalinger, og at en system‐
udvikling, der ligeledes vil skulle omfatte udbetalinger efter
den foreslåede lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink, vil tage relativt lang tid (mellem 6 og
12 måneder) og med stor usikkerhed anslås at ville koste
ca. 40 mio. kr. Gældsstyrelsen vurderer også, at det ikke er
realistisk at foretage en individuel manuel gennemførelse af
modregning i de mange udbetalinger efter lov om hold af
dyr som følge af aflivninger på grund af covid-19, henset til
at det vil kræve en løbende omfattende manuel udveksling
af oplysninger om udbetalinger og tredjemandsrettigheder
(transporter og pant) mellem Gældsstyrelsen og Fødevare‐
styrelsen. En manuel proces vil således indebære en betyde‐
lig forsinkelse af udbetalingerne, da der ville skulle etableres
en fælles manuel samarbejdsproces, ligesom der på grund af
kompleksiteten vil skulle afsættes højt specialiserede medar‐
bejdere til opgaven.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse omfatter
modregning med alle krav, der omfattes af lov om inddrivel‐
se af gæld til det offentlige, det vil sige, hvad enten kravet
er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen eller stadig er under
opkrævning hos fordringshaveren. Bemyndigelsen omfatter
krav på udbetaling af erstatning, jf. § 56, stk. 1, i lov om
hold af dyr, efter påbud om aflivning af mink som følge af
SARS-CoV-2 (covid-19).
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2020 og var
til 1. behandling den 13. november 2020. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Føde‐
vareudvalget. Udvalget afgav betænkning den 2. december
2020. Lovforslaget var til 2. behandling den 8. december
2020, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i
Miljø- og Fødevareudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 2 møder.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 15
bilag på lovforslaget.
Henvendelser
Udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling
modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 17
spørgsmål til henholdsvis ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri, sundheds- og ældreministeren, justitsministeren,
forsvarsministeren og miljøministeren til skriftlig besvarel‐
se, som disse har besvaret med undtagelse af 1 spørgsmål,
som forventes besvaret inden 3. behandling af lovforslaget.
Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Kasper Roug (S) nfmd.
Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Kathrine Olldag (RV) Carl Valentin (SF)
Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Susanne Zimmer (UFG)
Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)
Jacob Jensen (V) René Christensen (DF) fmd. Bent Bøgsted (DF) Lise Bech (DF) Egil Hulgaard (KF) Per Larsen (KF)
Peter Seier Christensen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 13
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
5
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Nye Borgerlige (NB) 4
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
6