L 84 - svar på spm. 1, om en udvidelse af offentlighedsbegrebet medfører en udvidelse af kredsen af høringsberettigede og af klageberettigede, fra transportministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU L 84 spm. 1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l84/spm/1/svar/1730222/2308991.pdf

TRANSPORTMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
Transportudvalget har i brev af 10. december 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål vedrørende L 84 – Forslag til lov om ændring lov om offentlige veje m.v. og
jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernba-
neprojekter), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 1:
Kan ministeren bekræfte, at en udvidelse af lovens offentlighedsbegreb medfø-
rer en udvidelse af såvel kredsen af høringsberettigede som kredsen af klagebe-
rettigede? Og om det på den baggrund kan lægges til grund, at lovforslaget så-
ledes tilbageruller nogle af de uhensigtsmæssigheder fra tidligere lovgivning,
hvor man afskar den administrative klageadgang for almindelige borgere og
foreninger, jf. Lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og
forskellige andre love (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og
jernbaneprojekter samt havneprojekter), Folketingsåret 2015-16?
Svar:
I VVM-direktivet sondres mellem »offentligheden« og »den berørte offentlig-
hed«, hvor offentligheden er alle fysiske og juridiske personer samt grupper
m.v., og den berørte offentlighed derimod alene er den del af offentligheden,
som bl.a. kan blive berørt af projektet. Ligeledes er større natur- og miljøorga-
nisationer en del af den berørte offentlighed.
I vejloven og jernbaneloven er alene implementeret en definition af begrebet
»offentligheden«, hvor ordlyden dog nærmere svarer til direktivets definition
af »den berørte offentlighed«. Dette kritiseres af Kommissionen i åbningsskri-
velsen.
Ved lovforslaget foreslås implementeret direktivnære definitioner af henholds-
vis »offentligheden« og »den berørte offentlighed«. I vejlovens og jernbanelo-
vens øvrige bestemmelser sondres dog ikke mellem begreberne, da alene begre-
bet »offentligheden« anvendes.
I forhold til den foreslåede ændring af »offentligheden«, vil dette ikke indebære
en ændring i praksis, da den brede offentlighed altid har kunne deltage i miljø-
konsekvensvurderingen af vej- og jernbaneprojekter, selvom definitionerne i
18. december 2020
2020-9544
Transportudvalget 2020-21
L 84 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/2
lovene ikke har afspejlet dette. Kredsen af hørings- og klageberettigede udvides
således ikke på baggrund af lovforslaget.
Ved lovforslaget foreslås desuden ikke ændret ved, at afgørelser truffet efter
vejlovens og jernbanelovens miljøkonsekvensvurderingskapitler ikke kan på-
klages til anden administrativ myndighed. Afgørelserne kan således alene på-
klages ved domstolene, hvilket er i overensstemmelse med VVM-direktivet og
Århuskonventionen.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht