Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Tilhører sager:

Aktører:


aHøringssvar110314.pdf

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L156/bilag/1/1350278.pdf

DANSK ERHVERV
BØRSEN
OK-1217 KØBENHAVN K
WWW.OANSKERHVERV.OK
Digitaliseringsstyrelsen
Att.: Specialkonsulent Marie Wessel
mwess@digst.dk
T. +45 3374 6000
F. +45 3374 6080
INFO@OANSKERHVERV.OK
6. januar 2014
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring aflov om videreanvendelse af
den offentlige sektors informationer
Dansk Erhverv støtter lovforslaget, som udvider og skærper de nuværende regler om viderean-
vendelse afdata fra offentlige myndigheder. Dansk Erhverv stiller sig dog kritisk over for de fore-
slåede gebyrbestemmelser.
Generelle bemærkninger
En liberal, åben og ensartet praksis med at stille data til rådighed for virksomheder, organisatio-
ner og borgere er en vigtig opgave for en tidssvarende offentlig sektor.
Dansk Erhverv ser det som helt afgørende at nedbringe barriere for videreanvendelse afdata fra
offentlige myndigheder til såvel kommercielle som ikke-kommercielle formål, hvilket lovforslaget
bidrager til. Det er positivt, at lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte biblioteker,
museer og arkiver.
Udfordringerne med videreanvendelse afdata begrænser sig ikke til jura og økonomi, men er i høj
grad også et spørgsmål om praksis i de enkelte myndigheder. Her kan der i dag være stor forskel
på, hvordan de enkelte myndigheder i praksis reagerer på henvendelser om udlevering afdata.
Heri ligger en væsentlig formidlingsopgave for Digitaliseringsstyrelsen over for andre myndighe-
der - om forpligtelserne ift. den reviderede PSI-lov specifikt, såvel som regeringens generelle linje
på området (grunddataprogrammet, Open Government Partnership m.v).
Specifikke bemærkninger
§3.2. om offentlig-privatepartnerskaberfor digitalisering afkulturelt materiale: Dansk Erhverv
støtter, at der kan indgås offentlig-private partnerskaber om digitalisering af kulturelt materiale.
Sådanne partnerskaber kan være en forudsætning for den tilsigtede digitalisering, udbredelse og
anvendelse, lige som brug aftidsbegrænsede eneretsaftaler kan være et fremmende redskab.
DANSI<
ERHVERV
/JSA
jsa@danskerhverv.dk
Side 1/2
Kommunaludvalget 2013-14
L 156 Bilag 1
Offentligt
§3·3 om præcisering afformater: Dansk Erhveiv finder det positivt, at lovforslaget understreger
nødvendigheden af, at data bliver gjort tilgængelige i åbne, maskinlæsbare formater (som også it-
systemer kan læse) - og at der eksempelvis ikke blot er tale om simpelt indscannet materiale (som
kun mennesker kan læse). Netop den maskinlæsbare adgang er forudsætningen for en reel udnyt-
telse afdigitale ressourcer i alt fra små mobil-apps til big data.
§3.4 om gebyrregler: Dansk Erhverv finder det afgørende at begrænse brugen af gebyrer mest
muligt, og at eventuelle gebyrer holdes så lave som mulige. Dansk Erhverv er enig i, at eventuelle
gebyrer skal beregnes ud fra "objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier". Dansk Er-
hverv stiller sig i den sammenhæng skeptisk over for den del afde foreslåede undtagelsesbe-
stemmelser, hvor myndigheder i nogle tilfælde skal kunne "opkræve gebyrer udover de marginale
omkostninger for ikke at hindre deres normale funktion". Dels fordi Dansk Erhverv netop opfat-
ter deling afdata som en vigtig del af myndighedernes "normale funktion". Dels fordi den foreslå-
ede undtagelsesbestemmelse er uklar og vækker bekymring for, at man her introducerer en "kat-
telem", der i praksis indebærer flere og højere gebyrer, at færre data stilles til rådighed - og at det
reviderede PSI-direktiv således i praksis får mindre effekt end tilsigtet.
§3.8 om datakatalog: Dansk Erhverv noterer sig, at Finansministeriet kan "fastsætte regler om
anvendelse af et datakatalog over offentlige myndigheders dokumenter og datasamlinger". Dansk
Erhverv mener, at et sådant eventuelt katalog skal udvikles i dialog og samarbejde med private
aktører.
Med venlig hilsen
Janus Sandsgaard
Chefkonsulent
jsa@danskerhverv.dk
Side 2/2
Digitaliseringsstyrelsen
Specialkonsulent Marie Wessel
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
Sendt pr. email til mwess@digst.dk
6. januar 2014
0 DANSKE MEDIER
Pressens Hus
Skindergade 7
DK-1159 København K
Telefon 3397 4000
Telefax 3314 2325
lnfo@danskemedier.dk
www.danskemedier.dk
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring aflov
om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer
Danske Medier har med tak modtaget Digitaliseringsstyrelsens anmodning om kommentarer
til styrelsens høring vedrørende det ovenfor nævnte lovforslag.
Danske Medier konstaterer, at lovudkastet har til formål at sikre implementering af dele af
EU's direktiv 2013/37. I direktivets præambel fremhæves blandt andet det værdifulde i åbne
datapolitikker, som tilskynder til bred adgang til og videreanvendelse af den offentlige
sektors informationer, hvilket kan bidrage til udviklingen af nye innovative tjenesteydelser.
Foreningen bifalder denne tilgang til offentlige data og konstaterer med tilfredshed, at der
med lovudkastet lægges op til en udvidelse af anvendelsesområdet for lov om
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-loven), der fremover også vil
omfatte biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver.
Danske Medier lægger i den forbindelse afgørende vægt på, at videreanvendelse dog kun kan
ske, hvor de pågældende kulturinstitutioner "besidder en immaterial rettighed", jf.
lovudkastets § 2, stk. 3, og ikke når materialet er omfattet af tredjemandsrettigheder, jf. også
de almindelige bemærkninger til lovforslaget punkt 2 og 3.1. Ophavsretsloven fastsætter
rammerne for udnyttelse af mediernes ophavsretligt beskyttede indhold, og PSI-loven må
selvsagt ikke føre til, at indholdet udnyttes i videre omfang i strid med mediernes interesser.
Danske Medier bifalder lovudkastets tilpasning afsagsbehandlingsfristerne i § 4, stk. og 6,
til den nye offentlighedslovs frister og indførelsen af krav om klagevejledning i § 6 a.
Foreningen stiller sig også positivt overfor forslaget til ny § 11, stk. 3, om udarbejdelse af et
datakatalog over offentlige myndigheders dokumenter og datasamlinger, som i højere grad
vil facilitere anvendelsen af offentlige data.
s
På et enkelt punkt finder Danske Medier imidlertid, at lovudkastet med fordel kan skærpes,
nemlig ved at indføre en reel forpligtelse for offentlige myndigheder til at tillade genbrug af
offentlige dokumenter og data, hvor der ikke juridisk er noget til hinder herfor. Dette vil
kunne medføre endnu større værdi af PSI-loven end den foreslåede § 4, stk. 1, som
bestemmer, at offentlige myndigheder af egen drift kan stille dokumenter og datasamlinger
til rådighed, og stk. 2, som bestemmer, at materiale kan stilles til rådighed efter anmodning.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående bemærkninger giver
anledning til spørgsmål. Henvendelse herom kan rettes til chefjurist Holger Rosendal på
telefon 3397 4000 eller email hrd@danskemedier.dk.
Med venlig hilsen
Danske Medier
Christian Kierkegaard
Journalistisk direktør
Side 2 af 2
Danske Universiteter
Universities Denmari<
Digitaliseringsstyrelsen
Att. Bine Larsen
Landgreven 4
1017 København K
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om videreanvendelse af
den offentlige sektors informationer (PSl-loven)
Danske Universiteter takker for ovennævnte, som er modtaget i høring fra Digitalise-
ringsstyrelsen den 3. december 2013.
Udkastet har været sendt i høring hos universiteterne, og der er modtaget vedlagte
høringssvar fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.
Endvidere har Syddansk Universitet og IT-Universitetet meddelt, at de ikke har be-
mærkninger til loven.
Danske Universiteter henviser til de vedlagte høringssvar men vil gerne fremhæve
det positive i, at universiteterne bliver omfattet af loven. Danske Universiteter finder
det dog betimeligt at påpege, at udformningen af et samlet overblik over de tilgæn-
gelige ressourcer vil påføre universiteterne og deres biblioteker en administrativ op-
gave, som det er uklart, om de kan finansiere via eksempelvis gebyrer.
Danske Universiteter skal derfor opfordre til, at man udelader kravet om, at der skal
udformes et samlet overblik over de ressourcet, der stilles til rådighed.
Fiolstræde 44, 1. th.
1171 Købe11havn K
Tlf. 33 36 98 05
Fax 33 36 98 26
www.dkuni.dk
8. januar 2014
J.nr. 2012-5202-14
NB
Dir. tlf. 33 36 98 09
nb@dkunl.dk
Danske Universiteter
Fiolstræde 44, 1. th.
1171 København K
AALBORG UNIVERSITET
Ledelsessekretariatet
Fredrik Bajers Vej 5
Postboks 159
9100 Aalborg
Sagsbehandler:
Bettina Thomsen
Telefon: 9940 9728
Email: bt@adm.aau.dk
Dato: 20-12-2013
Sagsnr.: 2013-080-00377
Vedr. høring over lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer
Danske Universiteter har den 3. december fremsendt Digitaliseringsstyrelsens udkast til forslag til lov om æn-
dring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSl-loven).
Aalborg Universitet kan overordnet set tilslutte sig lovforslagets målsætninger om at udvide PSl(Public Sector
lnformation)-lovens anvendelsesområde til også at omfatte biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer
og arkiver samt hjemle mulighed for særlige gebyrregler og eneretsregler for biblioteker, herunder universitets-
biblioteker, museer og arkiver.
Aalborg universitet har derudover følgende mere konkrete bemærkninger:
Unlversitetsbibliotekernes immaterielle rettigheder
Lovforslaget foreslår indføjet som ny § 2, stk. 3: "For biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og
arkiver omfatter loven alene videreanvendelse af dokumenter og datasamlinger, hvortil biblioteker, herunder
universitetsbiblioteker, museer og arkiver besidder en immateriel rettighed".
Opmærksomheden henledes på, at der ikke foreligger en beskrivelse af de immaterielle rettigheder, universi-
tetsbibliotekerne besidder; herunder savnes en afgrænsning til de immaterielle rettigheder, der tilfalder universi-
tetet og dets forskere mv.
Kommercialisering af universitetsbibliotekernes immaterielle rettigheder
Udvidelsen af anvendelsesområdet for den nugældende § 2 begrundes med, at samlinger, hvortil biblioteker,
herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver har immaterielle rettigheder, i stigende grad er og vil være
værdifuldt råmateriale for videreanvendelse i mange produkter, herunder mobile applikationer.
Det fremgår af bemærkningerne under punkt 3.1.3 Lovforslagets indhold, at § 2, stk. 3, indebærer, at dokumen-
ter og datasamlinger som biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver har en immateriel
rettighed til, kan videreanvendes til kommercielle og ikke-kommercielle formål i overensstemmelse med lovens
øvrige bemærkninger.
Lovforslagets gennemførelse medfører behov for udvikling af forretningsmodeller, der sikrer, at juridiske ret-
tigheder, herunder persondataretlige og immaterielle rettigheder, der tilfalder universitetet og dets forskere m.v.
respekteres ved lovforslagets gennemførelse.
Data mining og Open Data
Det er primært ophavsretten og persondataretten, der hidtil har været fokus på, og begge retsområder forgre-
ner sig ud i en lang række delproblemstillinger, der ud over national lovgivning også skal ses i relation til EU og
international lovgivning. Men også it-ret og it-sikkerhedsaspekter er centrale at inddrage i den juridiske kort-
lægning. Disse to områder dækker de retlige rammer for open data og data mining,
Aalborg Universitet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at der fortsat mangler retlig definition
af begreberne og af de retlige forhold, der regulerer adgang til og benyttelse af data.
Administrative konsekvenser for biblioteker, herunder unlversitetsbiblioteker, museer og arkiver i for-
bindelse med behandlinger af anmodninger om videreanvendelse
Aalborg Universitet noterer, at Digitaliseringsstyrelsen er opmærksom på, at lovforslaget har administrative
konsekvenser for biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver i forbindelse med behandlin-
ger af anmodninger om videreanvendelse.
Allerede udviklingen af det digitale bibliotek, men også digitaliseringen helt generelt indeholder en række juridi-
ske reguleringer med en kompleksitet, der for mange kan være ganske vanskelig at overskue og håndtere -
med risiko for utilsigtet overtrædelse af lovgivning og aftaler og heraf følgende negative konsekvenser. Lov-
forslaget øger væsentligt behovet for effektiv og juridisk korrekt sagsbehandling af anmodninger om udvidet
aktindsigt på biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver.
Rettigheder til databaser
De juridiske rettigheder til data og informationer, der hidrører fra universitetsforskning og -undervisning, og som
stilles til rådighed via Open Data-politikken, er uafklarede i relation til opfyldelsen af PSI li-direktivet og lov-
forslagets formål. Data, som universitetet og forskere stiller til rådighed gennem Open Data-politikker, er ikke
omfattet af ophavsrettens værksbeskyttelse. Databaser og databaser, der genereres som led i anmodninger
om udvidet aktindsigt, kan være beskyttet efter ophavsretslovens katalogregel (databasedirektivet).
Det bør afklares, i hvilket omfang universitetet eller universitetsbibliotekerne ejer rettighederne til databaserne. I
det omfang universiteterne ejer rettighederne til databaserne, vil databaserne falde ind under PSl-direktivet, når
universiteterne indføjes i direktivet, således som det er EU-Kommissionens udtrykte hensigt.
Aalborg Universitet skal derfor henlede opmærksomheden på de alvorlige interessekonflikter, der kan forventes
at opstå, dels mellem forskere, som måske ikke er interesseret i, at deres konkurrenter på andre universiteter
udnytter deres data, dels mellem universiteter, der også konkurrerer, og universiteterne og kommercielle forsk-
ningsbaserede virksomheder, f.eks. medicinalindustrien. Databaserne er jo resultat af store investeringer, og
lovforslagets gebyrregler åbner med den udvidede aktindsigt mulighed for, at konkurrenterne kan få data til
"marginal-omkostningerne".
Henset til konkurrenceudsætteisen af europæiske såvel som nationale forskningsmidler kan det blive et alvor-
ligt problem i forskningsmiljøerne og forskerne indbyrdes.
Der er behov for en grundig beskrivelse af problematikken med afvejning af de modsatrettede hensyn forud for
formuleringen af en løsningsmodel.
2
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Chefkonsulent Nikolaj Burmeister
Danske Universiteter
Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om vide-
reanvendelse af den offentlige sektors informationer
Med mail af 3. december 2013 har Københavns Universitet (KU) modtaget
ovenstående lovforslag til kommentering fra Danske Universiteter. Frist var
den 27. dece1~ber men pga. ferie m.v. fremsendes bemærkninger først nu.
Det skal universitetet beklage.
KU skal bemærke fsva. angår de administrative opgaver som pålægges uni-
versitetet i medfør af forslaget, at der umiddelbart kan være tale om et reelt
administrativt merarbejde.
Hvorvidt denne administrative byrde kan omsættes til udgifter der kan dæk-
kes via gebyrer i medfør af loven er pt. uklart, og under alle omstændighe-
der vil administrationsopgaven med at udarbejde et samlet overblik over
ressourcer der stilles til rådighed for videreanvendelse ikke i sig selv være
værdiskabende for samfundet, hvorfor det med rimelighed kunne udelades
af lovforslaget.
Alternativt at § 8 gøres så operativt, at der i forbindelse med at stille infor-
mationer til rådighed for videreanvendelse kan opkræves gebyrer for det ar-
bejde der medgår til at forberede/ekspedere materialer samt til dækning af
de administrative meromkostninger.
Med venlig hilsen
7.JANUAR 2013
REKTORSEKRETARIATET
NØRREGAOE10
POSTBOKS 12:77
1017 KØBENHAVN K
TLF 35 32 26 26
OIR 35 32 38 83
FAX 35 32 26 28
TRK@adm.ku.dk
www.ku.dk
AARHUS
UNIVERSITET
Danske Universiteter
Nikolaj Burmeister
Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om ændring aflov om videre-
anvendelse afden offentlige sektors informationer
Kære Nikolaj Burmeister
AU Llbrary har modtaget henvendelse om høring af Forslag til lov om ændring aflov
om videreanvendelse afden offentlige sektors informationer (udvidelse afanvendel-
sesområdet mv.) den 2. januar 2014 og fremsender hermed vore bemærkninger.
Vi beklager det sene svar.
Generelle bemærkninger
AU Llbrary finder det grundlæggende positivt, at lov om videreanvendelse afden of-
fentlige sektors informationer udvides til også at omfatte universitetsbiblioteksområ-
det. Det er vores opfattelse, at denne udvidelse aflovens område understøtter den
generelle videnudvekslingsopgave mellem universiteterne og omverdenen, som uni-
versitetsbibliotekerne er en del af.
For så vidt angår de administrative opgaver som pålægges AU Llbrary i medfør af
lovændringerne bemærker vi, at der vil være tale om et reelt administrativt merarbej-
de. Vi medgiver, at selve opgaven med at tilvejebringe en oversigt over hvilken infor-
mationer der stilles til rådighed for videreanvendelse ikke i sig selv er urimelig.
Men samtidig gør vi opmærksom på, at der for en organisation afvores størrelse, og
med de mange forskellige aktiviteter som kan falde ind under lovens bestemmelser,
kan være tale om en ikke ubetydelig intern administrativ opgave med at sikre et sam-
let overblik over ressourcer, der stilles til rådighed i medfør afloven.
Hv01vidt denne administrative byrde kan omsættes til udgifter der kan dækkes via
gebyrer i medfør afloven er pt. uklart, og under alle omstændighedervil administra-
tionsopgaven med at udarbejde et samlet overblik over ressourcer der stilles til rådig-
hed for videreanvendelse ikke i sig selv være værdiskabende for samfundet, hvorfor
det med rimelighed kunne udelades aflovforslaget.
AU Library
Aarhus Universitet
Tuborgvej l 64
2400 København NV
Tlf.: 87150000
AU Library
Henrik Senfer
Funktionschef
Dato: 3. januar 2014
Direkte tlf.: +45 26885604
E-mail: hse@adm.au.dk
Web: au.dk/hse@adm.au.dk
Journal nr.:
Afs. CVR-nr.: 31119103
Reference: AUL
Side 1/3
AARHUS
UNIVERSITET
Specifikke bemærkninger
Ad§4:
AU Library anser det for at være positivt, at loven fortsat giver mulighed for, at AU
Library afegen drift kan stille kulturelle ressourcer til rådighed for videreanvendelse,
da der er tale om et aktivitetsområde som allerede i flere forskellige sammenhænge
har givet samfundet udvidet adgang til ressourcer, der ellers ikke ville være kendte,
eller tilgængelige, uden for en snæver kreds afinteressenter.
Ad§7:
Stk. 1: Formuleringen "Og såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt i et åbent og
maskinlæsbart format sammen med dokumenters og datasamlingers metadata, der
begge så vidt muligt skal være i overensstemmelse med formelle åbne formater'' fore-
kommer uklar.
Det foreslås, at vilkårene er ens i begge led afbestemmelsen, således at der generelt
arbejdes ud fra en bestemmelse, der bygger på formuleringen "så vidt muligt" frem
for "hensigtsmæssig".
Stk. 2: Formuleringen "...hvis dette ville medføre et uforholdsmæssigt stort arbejde,
der ikke kan klares som en simpel ekspeditionssag" anses for at være unødigt kompli-
ceret.
Bestemmelsen kunne med fordel affattes i en kortere form - eks. " ...hvis dette ikke
kan klares som en simpel ekspeditionssag".
Ad§8:
AU Library anser det for at være positivt, og centralt for en udgiftsneutral virkning af
lovændringen, at der i lovforslaget åbnes mulighed for, at der i forbindelse med at
stille informationer til rådighed for videreanvendelse kan opkræves gebyrer for det
arbejde der medgår til at forberede/ekspedere materialer.
Ad§to:
For så vidt angår udvidelsen afmulighederne for at indgå aftaler om eneret i forbin-
delse med digitalisering afkulturelle ressourcer anser AU Library dette for at være en
positivt ændring.
Det er givet, at der også i vores samlinger vil være kulturelle ressourcer hvor finansie-
ringen afdigitalisering, med fordel, eller udelukkende, kan realiseres i et partnerskab
Side 2/3
AARHUS
UNIVERSITET
med universitetseksterne interessenter, og hvor finansieringen alene kan forventes at
ske på under forudsætning afeneret for så vidt angår videreanvendelse inden for en
periode svarende til de foreslåede rammer.
Side 3/3
I denne sammenhæng lægger AU Llbrary også særligt vægt på, at digitaliseringen af
kulturelle ressourcer, og navnlig en den del afvore kulturelle ressourcer som har me-
get specifikke/begrænsede primære målgrupper, og dermed begrænsede muligheder
for finansiering afdigitaliseringsomkostningerne, med de nye muligheder kan for-
ventes at få bedre muligheder for at nå ud til en større offentlighed.
I et generelt videnudvekslingsperspektiv er eneretsperioden derfor at foretrække
frem for at de kulturelle ressourcer forbliver utilgængelige for en bredere kreds af po-
tentielle interessenter.
Med venlig hilsen
Henrik Senfer
~
DATATILSYNET
_J.J
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
Sendt til: mwess@digst.dk ogjm@jm.dk
3. januar 2014
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2013-112-0277
Sagsbehandler
Trine Cseh-Lessel
Direkte 3319 3219
Vedrørende høring over udkast til lov om ændring af lov om viderean-
vendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-loven)
Ved e-mail af 2. december har Digitaliseringsstyrelsen anmodet om Datatil-
synets bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
I lovforslagets afsnit 3.5.3. og 3.6.3. er bl.a. anført, at forslaget ikke ændrer på
reglerne om persondatabeskyttelse i persondataloven.1
Datatilsynet lægger
herefter til grund, at der med lovforslaget ikke tilsigtes nogen fravigelse af
persondataloven, og at anvendelse af personoplysninger fortsat alene vil kun-
ne ske, i det omfang dette er muligt efter persondataloven. Datatilsynet går
endvidere ud fra, at lovforslaget ikke tilsigter at fravige anden lovgivning,
som indeholder regler om beskyttelse af personoplysninger.
Kopi af dette brev fremsendes til Justitsministeriets lovafdeling.
Med venlig hilsen
Trine Cseh-Lessel
1
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
NATIONALBIBLIOTEK OG
KØBENHAVNS UNIVERSITETS-
BIBLIOTEK
SCL
J.nr. 2011-010404
Notat om høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI).
Indledningsvis skal det bemærkes, at Det Kongelige Bibliotek har en mangeårig tradition
for at stille informationer gratis til rådighed for offentligheden, f.eks. illustrationer til
forskellige udgivelser. PSI-lovgivningen regulerer de betingelser, som en offentlig
myndighed kan stille i forbindelse med videreanvendelse af tilgængelige data og
dokumenter, jf. indledningen til lovforslaget. Det Kongelige Bibliotek stiller ingen
betingelser for brugen, men anmoder om, at det oplyses, at informationerne stammer fra
Det Kongelige Biblioteks samlinger, både af hensyn til andre brugere, som måtte ønske at
få adgang til tilsvarende informationer, og af hensyn til synliggøreisen af biblioteket. Det
Kongelige Bibliotek lægger til grund, at denne service kan videreføres ved siden af PSI-
loven, således at der ikke skal gives klagevejledning i disse situationer, jf. bemærkningerne
til§ 6a i lovforslaget om, at enhver afgørelse efter loven skal indeholde oplysning om
klagemuligheder. Dette svarer i øvrigt til det forvaltningsretlige princip om, at der ikke
skal gives klagevejledning, hvor en henvendelse imødekommes fuldt ud.
Biblioteket har endvidere gennem lang tid tilbudt at levere reproklart materiale m.v.
vedrørende fotografier, illustrationer og andet materiale fra bibliotekets samlinger som
indtægtsdækket virksomhed i overensstemmelse med reglerne herom, således at der ikke
sker konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter. (Vejledning om
prisfastsættelse, Økonomistyrelsen, maj 2006.) Kongelige Bibliotek lægger til grund, at
denne service kan videreføres.
Eneretsaftaler.
Det er lykkedes Det Kongelige Bibliotek at indgå eneretsaftaler om digitalisering af
kulturelle resurser. Vi finder, at det endelige direktiv og implementeringen heraf i dansk
lovgivning er endt med et meget tilfredsstillende resultat, som fortsat gør det muligt at
indgå aftaler med private partnere om digitalisering af dele af bibliotekets samlinger med
henblik på at give offentligheden adgang til disse resurser efter udløbet af en vis
eneretsperiode.
Det fremgår imidlertid af§ 10, stk. 3, at aftaler om eneret skal være offentligt tilgængelige.
7. december 2014
Høring PSI lovforslag
•
Det Kongelige Bibliotek er positivt over for så stor gennemsigtighed som muligt, men må
påpege, at aftaler kan indeholde oplysninger om tekniske indretninger eller
fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende af væsentlig
økonomisk betydning for den private aftalepart. Indenfor forvaltningsretten anerkendes
det, at forretningshemmeligheder i en vis udstrækning kan undtages fra offentlighed, jf.
eksempelvis Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, side 426.
Det Kongelige Bibliotek finder, at man ud fra tilsvarende principper bør kunne undtage
forretningshemmeligheder i eneretsaftaler om digitalisering af kulturelle resurser. I modsat
fald er der risiko for, at man ikke vil kunne indgå i sådanne Offentligt-Private
Partnerskaber til skade for den ønskede indsats for digitalisering af kulturarven.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.
Det anføres i lovforslagets punkt 4 om økonomiske og administrative konsekvenser:
For biblioteker, universitetsbiblioteker, museer og arkiver vurderes de
administrative konsekvenser at være afbeskeden karakterfor så vidt angår kravet
om offentliggørelse afen oversigt samt selve tilrådighedsstillelsen afdokumenter.
Der kan være en vis arbejdsbyrde forbundet med rettigheds klarering iforbindelse
med en anmodning om videreanvende/se. Eventuelle omkostningerforbundet med
administrationen herafvil kunne indregnes i de opkrævede gebyrer jf lovforslagets
gebyrbestemme/ser.
Det Kongelige Bibliotek skal bemærke, at det er svært at vurdere omfanget af aktiviteter i
henhold til PSI-loven, men skal pege på, at der må påregnes flere konsekvenser end dem,
der nævnes i lovforslaget. Der vil eksempelvis være omkostninger, hvis en ansøger
anmoder om et prisoverslag, men derefter afviser tilbuddet, eller hvis institutionen har
udarbejdet et aftaletilbud vedrørende løbende videreanvendelse, jf. § 4, stk. 4 i den
eksisterende PSI lov, og ansøgeren ikke ønsker at indgå aftalen. Disse omkostninger kan
ikke væltes over på andre ansøgere.
Derimod vil der ikke være omkostninger forbundet med rettighedsklarering i forbindelse
med en anmodning om videreanvendelse, idet lovforslaget ikke omfatter materiale, hvortil
tredjemand besidder en immateriel rettighed, jf. § 2, stk. 2 i den eksisterende PSI lov. Det
skal i øvrigt bemærkes, at rettighedsklareringer bør foregå direkte mellem
rettighedshaverne eller deres organisationer og brugeren. Det Kongelige Bibliotek kan ikke
påtage sig at forhandle på andres vegne og risikere at ifalde et ansvar, hvis brugeren ikke
overholder indgåede aftaler. Derimod vil biblioteket gerne levere materiale til en ansøger,
når denne måtte have indgået en aftale om brug af materialet.
Side 2
7. december 2014
Høring PSI lovforslag
•
G)O ITEK
6. januar 2014
Att.: Marie Wessel
Specialkonsulent
mwess@digst.dk
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4, Postboks 2193
1017 København K
Danish ICT and Electronics Federation
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af
den offentlige sektors informationer
DI støtter lovforslaget, som er med til at understøtte mulighederne for videreanvendelse
af data og dokumentsamlinger til gavn for myndigheder, borgere og virksomheder.
Lovforslaget indeholder en udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte biblioteker,
museer og arkiver. Endvidere indeholder lovforslaget bestemmelser om særlige regler
for gebyrer og eneretsaftaler for det kulturelle område.
Forslaget giver hjemmel til at stille data til rådighed og en pligt til at svare på
henvendelser vedr. adgang til datasæt. DI havde gerne set, at det var en pligt til at
annoncere data, der stilles til rådighed. Det ville styrke såvel anvendelsen som
gennemsigtigheden. DI finder det afgørende, at myndigheder iværksætter en indsats for
at synliggøre de datasæt, de stiller til rådighed f.eks. på deres hjemmeside eller særlige
portaler. DI anbefaler, at Digitaliseringsstyrelsen følger de initiativer, som
myndighederne forventes at igangsætte med henblik på at synliggøre data.
Myndigheder kan med lovforslaget indgå eneretsaftaler vedrørende digitalisering af
kulturelle ressourcer. Aftalerne kan som hovedregel ikke vare længere end 10 år. DI
finder det hensigtsmæssigt, at der gives mulighed for partnerskaber om digitalisering af
kulturelle ressourcer. Det er afgørende, at it-driften af de digitale ressourcer
konkurrenceudsættes og tilvejebringes i et samarbejde med private leverandører.
DI ønsker endvidere at pege på behovet for, at Digitaliseringsstyrelsen yder en
vejledningsindsats overfor myndigheder om, hvordan de bedst sikrer videreanvendelse
af dokumenter og datasamlinger. Det udgør et problem, når myndigheder ikke kan
videreanvende et datasæt, som er tilvejebragt af private leverandører, som det f.eks. er
tilfældet med datasæt vedrørende valg til Folketinget.
Endvidere finder DI det afgørende, at myndighedernes gebyrer for datasæt minimeres.
Med venlig hilsen
Mette Bjørn-Andersen
Chefkonsulent
H.C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
itek@di.dk
itek.di.dk CVR: 16 07 75 93
i! STATSBIBLIOTEKET
Digitaliseringsstyrelsen
Att. Marie Wessel
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE FORSLAG TIL ÆNDRING AF PSl-LOVEN
Statsbiblioteket takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse
med forslag til ændring af PSl-loven.
PSl-direktivet gælder for de værker, som offentlige myndigheder er i besiddelse
af, idet der dog er en række undtagelser, herunder blandt andet i forhold til
"b) dokumenter, hvortil tredjemand besidder den intellektuelle ejendomsret" jf.
PSl-direktivet artikel 1 nr. 2 b.
Tredjemand besidder de intellektuelle rettigheder til de fleste dokumenter på
Statsbiblioteket. Der vil være to hovedtilfælde, hvor det ikke gælder:
1. Når Statsbiblioteket selv har produceret data, fx metadata og katalog-
data,
2. Når tredjemands ophavsret er udløbet jf. de ældre værker, som Stats-
biblioteket er i besiddelse af.
Forslag til PSl-loven § 2 (nyt) stk. 3 henviser til tilfælde, hvor "biblioteker, her-
under universitetsbiblioteker, museer og arkiver besidder en immateriel ret-
tighed."
Når det drejer sig om situation nr. 2, hvor ophavsretten til ældre værker er udlø-
bet, så besidder Statsbiblioteket ikke de immateriel rettigheder til værkerne,
uanset at Statsbiblioteket er i besiddelse af værkerne. Med den foreslåede for-
mulering af PSl-loven bliver der dermed muligvis et anden afgrænsning af lo-
vens anvendelsesområde end i direktivet.
Selve udredningen af rettigheder og beregning af tilbud vil ofte være komplice-
ret og kan formentlig kun undtagelsesvis gennemføres inden for syv arbejdsda-
ge jf. forslag til PSl-loven § 4 (nyt) stk. 5.
Hvis der er brug for en uddybning af ovenstående står vi gerne til rådighed.
Venlig hilsen
SVEND LARSEN
Direktør!ChiefExecutive
VICTOR ALBECKS VEJ 1
8000 AARHUS C
8946 2022
sb@stalsbiblioteket.dk
www.statsbiblioteket.dk
Danske Bank 02164069038514
CVR/SE 1010 0682
EAN 5798000791084
6. januar 2014
28/12-2013
Til:
Marie Wessel
Specialkonsulent
Digitaliseringsstyrelsen
mwess@digst.dk
Fra:
Open Knowledge Foundation Denmark
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors
informationer
Open Knowledge Foundation Danmark (OKFN-DK) ønsker at fremme videreanvendelsen af den
offentlige sektors informationer. OKFN-DK er overordnet set positivt indstillet overfor forslaget til
ændringer af PSI-loven (Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer).
Vi bifalder, at det med forslaget præciseres, at dokumenter og datasamlinger, som er omfattet af
direktivet, kan videreanvendes til kommercielle og ikke-kommercielle formål.
PSI-direktivets anvendelsesområde.
Generelt ønsker vi så få undtagelser fra direktivets anvendelsesområde som muligt.
Vi anser det derfor for positivt, at det reviderede direktiv indeholder en udvidelse af
anvendelsesområdet til at omfatte biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver.
Vi finder det uhensigtsmæssigt, at undtage kulturinstitutioner som f.eks. orkestre, operaer, balletter
og teatre fra anvendelsesområdet. Da disse institutioners materiale ofte vil være omfattet af
tredjemandsrettigheder og derfor under alle omstændigheder falder udenfor, burde det være så
meget desto mere omkostningsfrit at inkludere dem i anvendelsesområdet.
Tilsvarende så vi gerne de øvrige undtagelser for lovens anvendelsesområde udfaset.
Bestemmelser vedr. eneretsaftaler
OKFN-DK ønsker ikke en udvidelse af adgangen til at indgå eneretsaftaler. Formålet med
PSI-direktivet er, at den offentlige sektors informationer skal videreanvendes med henblik på at
skabe værdi for samfundet. Indgåelse af eneretsaftaler strider direkte mod dette formål og den
udvidede mulighed for eneretsaftaler er ikke ønskværdig. I de helt særlige tilfælde hvor en
eneretsaftale alligevel indgås bør eneretsperioden begrænses mest muligt.
Det foreslås i lovforslaget, at gøre det muligt at indgå eneretsaftaler vedrørende digitalisering af
kulturelle ressourcer på op til 10 år uden revurdering (med efterfølgende revurdering hvert 7. år.).
OKFN-DK foreslår, at denne tilføjelse til PSI-loven slettes.
Åbne formater
OKFN-DK ønsker at fremme brugen af åbne filformater, åbne standarder og åbne data-licenser. I
forslaget til ny §7 stk. l, foreslår OKFN-DK at formuleringen:
"7. Når dokumenter og datasamlinger stilles til
rådighed for videreanvendelse, skal offentlige
myndigheder sikre, at disse er tilgængelige i alle allerede
eksisterende sprogversioner og formater, , herunder i
elektroniske formater. Og såfremt det er muligt .Q&.
hensigtsmæssiat i et åbent og maskinlæsbart format
sammen med dokumenters og datasamlingers metadata,
der begge så vidt muligt skal være i overensstemmelse
med formelle åbne formater."
Ændres til:
"7. Når dokumenter og datasamlinger stilles til
rådighed for videreanvendelse, skal offentlige
myndigheder sikre, at disse er tilgængelige i alle allerede
eksisterende sprogversioner og formater, herunder i
elektroniske formater. Og såfremt det er muligt
i et åbent og maskinlæsbart format
sammen med dokumenters og datasamlingers metadata,
der begge såfremt det er muliat skal være i overensstemmelse
med formelle åbne formater."
Formuleringen om at åbne maskinlæsbare formater skal bruges, når det er "hensigtsmæssigt",
udvander næsten fuldstændigt det ellers centrale krav, om at der anvendes åbne formater til
udveksling af data. Formuleringen vil i vores øjne blive mere klar såfremt ordet "hensigtsmæssigt"
udgår. Brug af åbne maskinlæsbare formater er væsentlig i forhold til at opnå direktivets formål om
at videreanvende den offentlige sektors informationer til gavn for samfundet.
Formuleringen om at data "så vidt muligt" skal udveksles i formelt åbent format kunne med fordel
præciseres til "såfremt det er muligt", for at understrege vigtigheden i at data videregives i en form,
der gør den videreanvendelig i tråd med direktivets formål.
Med venlig hilsen
Ove Larsen, Christian Villum og Niels Erik Kaaber Rasmussen
på vegne af Open Knowledge Foundation Danmark
Open Knowledge Foundation Danmark (OKFN-DK) er del af et globalt netværk med lokal
grupper i mere end 35 lande, der alle arbejder for at udbrede åben viden. Aben viden er et bredt
begreb, der omfatter administrativ og offentlig information; musik, fi.lm og bøger; videnskabelig,
historisk, geografisk og anden data.
Læs mere om OKFN-DK på http://dk.okfn.org
Wkan kontaktes på email: ovelarsen@gmail.com, christian.villum@okfn.org og
niels@buhlrasmussen.eu.


aHøringsnotat-PSIlov.pdf

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L156/bilag/1/1350277.pdf

Høring over forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Lovforslaget har
været i høring i perioden fra den 2. december 2013 til den 6. januar 2014
Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Banedanmark, Berlingske Tidende, Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks Radio,
Danmarks Rederiforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Metal, Dansk Sprognævn, Dansk Standard, Danske Regioner,
Danske Handicaporganisationer, Danske Medier Research, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Kgl. Bibliotek, DI-ITEK,
DK-Hostmaster A/S, Domstolsstyrelsen, DSB, FDIH-Foreningen for Dansk Internethandel, Finansrådet, Forlæggerforeningen, IT-branchen, Jyllands
Posten, KLF- Kirke og Medier, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Universitet, juridisk
fakultet, professor dr. jur. Mads Bryde Andersen, Landbrug og Fødevarer, Nationalmuseet, Politiken, Post Danmark, Rigsrevisionen,
Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, Septima P/S, Statens Arkiver, Statsbiblioteket, TEKNIQ Installatørernes organisation, TV2 og UNI-
C.
Følgende har afgivet høringssvar:
Dansk Erhverv, Danske Medier, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Kongelige Bibliotek, DI-ITEK, , Statsbiblioteket. Der er herudover modtaget
bemærkninger fra Open Knowledge Foundation Denmark.
Følgende har angivet ikke at have bemærkninger:
Advokatsamfundet, Banedanmark, Danmarks Rederiforening, DSB, Rigsrevisionen, Tekniq, UNI-C.
Kommunaludvalget 2013-14
L 156 Bilag 1
Offentligt
Opsummering af høringssvar:
Høringen giver indtryk af en overordnet positiv tilgang til lovforslaget, herunder
en generel tilfredshed med udvidelsen af anvendelsesområdet til offentlige biblioteker, museer og arkiver, da lovforslaget hænger godt sammen med
det arbejde disse institutioner allerede er i gang med i forhold til videreanvendelse af offentlige data.
Statsbiblioteket har i sit høringssvar anført, at lovforslaget muligvis har en anden afgrænsning af loven end direktivet, idet direktivet gælder for de
dokumenter som offentlige myndigheder er i besiddelse af, mens forslaget henviser til dokumenter som biblioteker, arkiver og museer har
immaterielle rettighed til. Dette har givet anledning til efterfølgende at høre EU-Kommissionen om deres fortolkning af direktivet. EU-Kommissionen
har i den forbindelse oplyst, at deres fortolkning af direktivet er, at alle dokumenter, som biblioteker, arkiver og museer er i besiddelse af er omfattet
af direktivet. På den baggrund er lovforslaget tilrettet i overensstemmelse hermed.
Derudover er der foretaget to præciseringer af lovteksten. Den ene vedrører, at offentlige myndigheder kan stille offentlige dokumenter til rådighed
for videreanvendelse, medmindre lovens øvrige bestemmelser eller anden lovgivning er til hinder herfor. Derudover er det præciseret i lovforslaget,
at offentlige myndigheder ikke er forpligtet til at fremstille eller tilpasse dokumenter, hvis det ikke kan klares ved en simpel ekspeditionssag.
Danske Universiteter har ved Aalborg Universitet bemærket, at de juridiske rettigheder til data og informationer, fra universitetsforskning- og
undervisning er uafklarede. Lovforslaget berører ikke afgrænsningen af immaterielle rettigheder. Omkostninger forbundet med afklaring af
rettigheder (rettighedsklarering) kan omfattes af gebyret.
Myndighed/Organisation Høringssvar Finansministeriets bemærkninger
Dansk Erhverv 1. Støtter lovforslaget, men kritisk overfor
gebyrbestemmelserne.
2. Udfordringer ved videreanvendelse handler i høj grad om
praksis i den enkelte myndighed. Ser formidlingsopgave for
Digitaliseringsstyrelsen om myndigheders pligter efter PSI-
loven.
3. Afsnit 3.2 Støtter privat-offentlige partnerskaber,
herunder muligheden for eneretsaftaler.
4. Afsnit 3.3 positivt med understregning af nødvendigheden
af at data gøres tilgængelige i åbne, maskinlæsbare
formater.
5. Afsnit 3.4 Brug af gebyrer bør begrænses mest muligt og
1. Gebyrbestemmelsen følger af direktivet og
de eksisterende retningslinjer for
prisfastsætning af data.
2. Det vil indgå i styrelsens videre overvejelser
om tiltag i forbindelse med implementering af
loven.
3. Ingen bemærkninger.
4. Ingen bemærkninger.
5. De tilfælde, hvor myndigheder kan kræve
gebyrer udover marginalomkostninger henviser
til indtægtsdækkede offentlige virksomheder
samt kulturinstitutioner. Dette følger af
holdes så lave som muligt. Skeptisk over for muligheden for
at myndigheder i nogle tilfælde skal kunne opkræve gebyrer
udover de marginale omkostninger for ikke at hindre deres
normale funktion. Dansk Erhverv ser netop
tilrådighedsstillelse og deling af data som en del af en
myndigheds normale funktion.
6. Afsnit 3.8 fastsættelse af regler om anvendelse af
datakatalog skal udvikles i dialog og samarbejde med private
aktører.
direktivet.
6. Det vil indgå i styrelsens videre overvejelser
om tiltag i forbindelse med implementering af
loven.
Danske Medier 1. Bifalder direktivets formål med åbne datapolitikker samt
udvidelse af anvendelsesområdet.
2. PSI-loven må ikke føre til, at materiale udnyttes i strid med
mediernes interesser.
3. Bifalder tilpasningen af sagsbehandlingsfrister og
indførelse af klagevejledning, samt mulighed for at fastsætte
regler om anvendelse af datakatalog.
4. Lovudkastet bør skærpes ved at indføre pligt for offentlige
myndigheder til at tillade genbrug.
1. Ingen bemærkninger.
2. Enig i det anførte.
3. Ingen bemærkninger.
4. Lovforslaget ændrer ikke på de gældende
regler om aktindsigt i eksempelvis
offentligheds- og forvaltningsloven. Såfremt
dokumenter eller datasamlinger er udleveret
efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven,
kan de i almindelighed frit videreanvendes.
Danske Universiteter 1. Generelt positivt, at universiteterne omfattes.
Påpeger, at udformning af ét samlet overblik over
ressourcer pålægger universiteterne en
administrativ opgave. Uklart om denne opgave kan
finansieres via gebyrer. Kravet bør derfor udgå.
2. Der henvises til høringsbidrag fra A. Københavns
Universitet, B. Aarhus Universitet, C. Aalborg
Universitet:
2A. Forslaget kan betyde administrativt merarbejde ved
udarbejdelse af ét samlet overblik. Uklart om dette kan
indregnes i gebyrer. Bør udelades af forslaget. Alternativt
bør § 8 gøres operativ, at den rummer muligheden for
opkrævning af gebyr for ekspedition af materialer samt
administrative meromkostninger.
1. Det bemærkes, at det alene er
universitetsbibliotekerne og ikke
universiteterne, der omfattes af loven.
Det følger af bemærkningerne til den
gældende PSI-lov § 11, at eventuelle
administrative omkostninger forbundet
med offentliggørelse af oversigten vil
kunne indregnes i meromkostningerne.
Dette vil således også være omfattet af
gebyrbestemmelsen.
2A. jf. ovenfor
2B. jf. ovenfor. Formuleringen i § 7, stk. 1
følger af direktivet. Bestemmelsen i § 7, stk.
2 er justeret.
2C. Afgrænsningen af immaterielle
2B. Positivt at universitetsbiblioteker omfattes. Forslaget
kan betyde administrativt merarbejde ved udarbejdelse af ét
samlet overblik. Uklart om dette kan indregnes i gebyrer.
Positivt med muligheden for i medfør af § 4 at stille
kulturelle ressourcer til rådighed af egen drift. Forslag til
ændrede formuleringer i § 7. Positivt med mulighed for at
tage gebyr for det arbejde, der medgår til at forberede og
ekspedere materialer. Muligheden for eneretsaftaler i § 10
er positiv. Giver mulighed for at materiale kan komme ud til
en bredere kreds.
2 C. Overordnet positiv. Til § 2, stk. 3 savnes en beskrivelse
af de immaterielle rettigheder universitetsbiblioteker
besidder, herunder savnes afgrænsning til de immaterielle
rettigheder, der tilfalder et universitet og dets forskere.
Forslaget medfører behov for forretningsmodeler, der sikrer
respekt af juridiske rettigheder, der tilfalder universitetet og
dets forskere. Det drejer sig om, ophavsret, persondataret,
it-ret. De juridiske rettigheder til data og informationer, fra
universitetsforskning- og undervisning er uafklarede. Data
der stilles til rådighed via Open Data politikken er ikke
omfattet af ophavsretlig beskyttelse. Der mangler retlig
definition af begreber og de retlige forhold, der regulerer
adgang til og benyttelse af data. Der kan opstå alvorlige
interessekonflikter mellem forskere, mellem universiteter
indbyrdes, og mellem universiteter og kommercielle
forskningsbaserede virksomheder, fx medicinalindustrien,
hvis univerister ejer databaser. I givet fald vil databaserne
være omfattet af PSI-direktivet.
rettigheder er ikke håndteret i dette
lovforslag, der alene afgrænser lovens
anvendelsesområde til at omfatte de
dokumenter som universitetsbiblioteker har
immaterielle rettigheder til. Afklaring af
rettigheder forudsættes at ligge et andet
sted og omkostninger forbundet hermed
kan omfattes af gebyret.
Datatilsynet 1. Datatilsynet lægger til grund, at der med forslaget ikke
tilsigtes nogen fravigelse af persondataloven eller anden
lovgivning, der indeholder regler om beskyttelse af
persondata.
1. Det anførte kan bekræftes.
Det Kongelige Bibliotek 1. Det forudsættes, at hidtidig gratis tilrådighedstillelse
af informationer kan fortsætte uændret, herunder
anmodning om, at brugere af oplysninger angiver at
information stammer fra Det Kgl. Bibliotek. Det
lægges endvidere til grund, at der ikke i disse
situationer skal gives klagevejledning.
2. Det forudsættes, at hidtidig udøvelse af
indtægtsdækket virksomhed kan fortsætte uændret.
3. Meget tilfreds med forslagets mulighed for
eneretsaftaler, men det bør være muligt at kunne
undtage oplysninger om forretningshemmeligheder
fra offentlighed.
4. Forslaget medfører flere konsekvenser end dem, der
nævnes i forlaget. Fx omkostninger hvis en ansøger
afviser et tilbud eller alligevel ikke ønsker at indgå en
aftale.
5. Der vil ikke være omkostninger til
rettighedsklarering, idet forslaget ikke omfatter
materiale hvortil tredjemand har en immateriel
rettighed.
1. Dette kan bekræftes.
2. Dette kan bekræftes.
3. Dette følger af aktindsigtsreglerne jf.
offentlighedsloven og
forvaltningsloven.
4. Dette forudsættes håndteret
administrativt, idet myndighederne kan
afgrænse anmodningen forud
anvendelsen af uforholdsmæssigt stort
tidsforbrug.
5. Bestemmelsen sigter på situationer,
hvor rettighederne er uklare.
DI-ITEK 1. Generel støtte af forslaget.
2. Ser gerne at der er pligt for myndigheder til at
annoncere de data, der stilles til rådighed, og
anbefaler at Digitaliseringsstyrelsen følger de
initiativer, som myndigheder forventes at
igangsætte.
3. Hensigtsmæssigt med mulighed for eneretsaftaler på
det kulturelle område.
4. Der er behov for vejledningsindsats vedrørende
myndigheders videreanvendelse af datasæt
tilvejebragt af private.
5. Myndighedes gebyrer bør minimeres.
1. Ingen bemærkninger
2. Det følger af den gældende PSI-lovs §
11, at offentlige myndigheder skal
offentliggøre en oversigt over
dokumenter og datasamlinger, som
stilles til rådighed for videreanvendelse.
3. Ingen bemærkninger
4. Offentlige myndigheders
videreanvendelse af private datasæt er
ikke reguleret i denne lov.
5. Gebyrbestemmelserne følger af
direktivet, og de eksisterende
retningslinjer for prisfastsætning af
data.
Statsbiblioteket 1. Forslaget omfatter materiale, hvortil biblioteker besidder
en immateriel rettighed. Det gør Statsbiblioteket kun i de
tilfælde, hvor det selv har produceret data. I de tilfælde hvor
ophavsret er udløbet, besidder Statsbiblioteket materialet,
men har ikke nogen immateriel ret til materialet. Forslagets
§ 2, stk. 3 kan dermed udgøre en anden afgrænsning i lovens
anvendelsesområde end i direktivet, der undtager
dokumenter hvortil tredjemand besidder en immateriel ret.
2. Udredning af rettigheder kan være kompliceret og kan
formentlig kun undtagelsesvist gennemføres inden 7
arbejdsdage.
1. Dette har givet anledning til efterfølgende at
høre EU-Kommissionen om deres fortolkning af
direktivet. EU-Kommissionen har i den
forbindelse oplyst, at deres fortolkning af
direktivet er at alle dokumenter, som
biblioteker, arkiver og museer er i besiddelse af
er omfattet af direktivet. På den baggrund er
lovforslaget tilrettet i overensstemmelse
hermed
2. Det følger af § 4, stk.5 at en anmodning skal
behandles inden 7 dage, medmindre dette på
grund af omfang eller kompleksiteten af de
dokumenter og datasamlingen, anmodningen
vedrører ikke kan lade sig gøre.
Open Knowledge Foundation
Denmark (OKFN-DK)
1. Ønsker at fremme brugen af åbne filformater, åbne
standarder og åbne data-licenser. Ønsker derfor
formuleringen om at åbne maskinlæsbare formater
og åbne formater skal bruges, når det er
hensigtsmæssigt bliver ændret til såfremt det er
muligt.
2. Generelt ønskes så få undtagelser fra
anvendelsesområdet som muligt.
3. OKFN-DK ønsker ikke en udvidet adgang til at indgå
eneretsaftaler.
1. Bestemmelsen er en implementering af
direktivet.
2. Anvendelsesområdet er direktiv
fastlagt.
3. Bestemmelserne om udvidet adgang til
eneretsaftaler på det kulturelle område
følger af direktivet.