Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir brugt ved besvarelsen af samrådsspm. I den 9/12-20
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. (Bilag 32)
Aktører:
MOF - Orientering til udvalget, samrådstale I afgivet 9. december 2020
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l77/bilag/32/2308826.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 17. december 2020 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Til udvalgets orientering fremsendes hermed samrådstale I afgivet 9. december 2020. Rasmus Prehn / Paolo Drostby ./. Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 L 77 Bilag 32 Offentligt
Samrådstale
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l77/bilag/32/2308827.pdf
TALEPAPIR 1 ”Det talte ord gælder” Spørgsmål ”Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen foreslår, at bemyndigelserne i lovforslaget til at fastsætte regler om erstatning og kompensation tænkes udmøntet, og give konkrete tænkte eksempler?” Svar Tak for spørgsmålet. Inden jeg kommer nærmere ind på selve samrådsspørgsmålet, vil jeg endnu engang understrege den alvorlige sammenhæng, problemstillingen indgår i. Konsekvenserne af Covid-19 spredning i hele samfundet er dybt alvorlige. Vi står som samfund i Danmark og globalt i en meget alvorlig sundhedskrise, der har betydet omfattende konsekvenser for os allesammen. I forhold til mink har sundhedsmyndighederne vurderet, at nye virusmutationer kan give en Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 L 77 Bilag 32 Offentligt TALEPAPIR 2 ”Det talte ord gælder” reduceret effekt af fremtidige vacciner, og dermed er det en trussel mod folkesundheden. Lad mig minde om, at vi alle sammen deler ønsket om at hjælpe alle de minkavlere, som står i en meget vanskelig situation. Det er på den baggrund, at regeringen har fremsat L77, som giver hjemmel til at udbetale erstatning. Regeringen gør alt, hvad vi kan, for at få alle ender til at mødes i forhandlingslokaler, hvor I alle sammen sidder med. Jeg vil gerne opfordre til, at vi alle sammen bestræber os det bedste, vi kan, på at få lavet en god ordning. Jeg er kaldt i samråd for at drøfte bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 7, stk. 2, i L 77. Konkret er jeg blevet bedt om en redegørelse for, hvordan regeringen har tænk sig at udmønte bemyndigelserne i lovforslaget til at fastsætte regler om erstatning og kompensation. Jeg er også blevet bedt om at give konkrete, tænkte eksempler. TALEPAPIR 3 ”Det talte ord gælder” [Lovforslagets indhold] Det fremgår af § 7, stk. 2, i det fremsatte lovforslag, at der skal fastsættes regler om erstatning og kompensation som følge af forbuddet mod hold af mink til og med 31. december 2021. Det er regeringens intention, at der i medfør af denne bemyndigelse kan fastsættes regler om, at minkavlerne skal have fuldstændig erstatning for deres tab. Det har jeg også fremhævet i svar til udvalget, som er afgivet i forbindelse med lovforslagets behandling. Regeringen lægger altså op til en model, hvor minkavlerne gives fuldstændig erstatning ligesom ved et ekspropriativt indgreb. Det gælder uanset, om den foreslåede ordning vil udgøre et ekspropriativt indgreb over for den enkelte eller ej. TALEPAPIR 4 ”Det talte ord gælder” Jeg har endvidere stillet et ændringsforslag om, at vi også kan fastsætte regler om erstatning og kompensation til følgeerhverv, der i det væsentlige er afhængige af minkavl for at kunne drive virksomhed. Endelig har jeg stillet ændringsforslag til lovforslagets § 7, stk. 1, om at bestemmelsen om erstatning for både de aflivede dyrs værdi og det herved opståede driftstab bliver ændret til en bemyndigelsesbestemmelse. Hensigten med en bemyndigelse er at give mulighed for, at vi også kan fastsætte regler om yderligere erstatning og kompensation til samtlige besætninger, hvis mink er aflivet som følge af COVID-19. Det vil sige også de besætninger, der er aflivet efter lov om hold af dyr og bekendtgørelsen om COVID-19 hos pelsdyr. TALEPAPIR 5 ”Det talte ord gælder” Regeringen har med lovforslaget lagt op til, at den konkrete erstatningsmodel - og hermed udmøntningen af bemyndigelserne - skal forhandles med Folketingets partier. De forhandlinger er i fuld gang, og både erhvervsministeren og jeg arbejder hårdt for at finde en løsning. [Begrænsninger - statsstøtteregler og politiske forhandlinger] Opgaven er altså at finde en løsning, der sikrer minkavlerne fuldstændig erstatning. Det er regeringens helt klare holdning. Vi skal også sikre os, at vi holder os inden for rammerne af statsstøttereglerne i EU, så vi ikke overkompenserer. Og så skal løsningen kunne samle et politisk flertal. Jeg er fuldt ud opmærksom på den usikkerhed, minkavlerne står med lige nu. Og der er ingen tvivl TALEPAPIR 6 ”Det talte ord gælder” om, at jeg meget gerne ser, at vi finder en løsning hurtigst muligt, så vi kan få skabt tryghed blandt avlerne. Derfor forhandler erhvervsministeren og jeg lige nu bredt med de politiske partier om en løsning. Og her er det min oplevelse, at alle byder ind med ønsker og holdninger til, hvordan en erstatningsmodel bør se ud. Som det vil være spørgeren bekendt, er vi ikke i mål endnu med de politiske forhandlinger. For mig er det vigtigt, at vi kommer hele vejen rundt og lytter til minkavlernes bekymringer og alle de overvejelser, som løbende bliver rejst af partierne. Derudover har vi en god og konstruktiv dialog med EU Kommissionen, som skal godkende erstatnings- modellen i henhold til statsstøttereglerne. Den dialog er aktuelt i gang. TALEPAPIR 7 ”Det talte ord gælder” Derfor er vi altså fortsat ikke i mål med en løsning, som både kan samle flertal, og som holder sig inden for rammerne af EU's statsstøtteregler. Derfor kan jeg heller ikke i dag præsentere en erstatningsmodel eller konkrete eksempler. Men jeg er som sagt fuldt ud opmærksom på behovet for, at vi hurtigt finder en løsning, så vi kan få skabt tryghed for minkavlerne. Og det arbejder erhvervsministeren og jeg hårdt for at opnå. Tak for ordet.