L 105 - svar på spm. 17 om at oplyse den isolerede effekt af selvpensionering på den finanspolitiske virkning af højere pensionsalder, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb (EL)
Jette.gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
[indsæt dato]
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 17 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 17:
”Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 11 oplyse den isolerede ef-
fekt af selvpensionering på den finanspolitiske virkning af højere pensionsalder?
Effekten bedes endvidere sat i forhold til en situation, hvor personen i stedet (a)
overgår til førtidspension, (b) fortsætter på arbejdsmarkedet med de gennemsnitlige
demografiske og socioøkonomiske arbejdstider og indtjening mv., (c) overgår til
folkepension.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
”Den oplyste effekt på den finanspolitiske holdbarhed af indekseringen af pensionsal-
deren i spørgsmål 5 (L105) omfatter nettoeffekten på de offentlige finanser af indekse-
ring af pensionsalderen til 69 år i 2035 og efterlønsalderen til 66 år i 2032. Effekten
omfatter således nettoeffekten på beskæftigelsen, grupper i og uden for arbejdsstyrken,
herunder selvpensionering, og afledte konsekvenser heraf for udviklingen i de offent-
lige indtægter fx ændrede skatteindtægter af indbetalinger og udbetalinger af private
pensioner, overførselsudgifter mv.
Der foreligger ikke en beregning af det isolerede bidrag på de offentlige finanser fra
selvpensionering. Ligeledes foreligger ikke beregninger af, hvordan den finanspoliti-
ske holdbarhed påvirkes såfremt spørgers forudsætninger for a), b) og c) lægges til
grund. Det bemærkes i relation hertil, at der i beregningerne af virkningen af forhøjel-
serne af pensionsalderen tages højde for konsekvenser på og uden for arbejdsstyrken.
Det vil sige, at det er lagt til grund, at når folkepensionsalderen forhøjes, vil de perso-
ner, der alternativt havde været på folkepension, i stedet være i beskæftigelse, selvpen-
sion, førtidspension, efterløn, eller øvrige offentlig indkomstoverførsler.
Der henvises til svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 3 (L 105) af 8. decem-
ber 2020, svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 4 (L 105) af 8. december
2020 og svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 9 (L 105) af 8. december
2020, hvor de afledte virkninger på grupper i og uden for arbejdstyrken mv. fremgår i
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 17
Offentligt
2
et forløb, hvor folkepensionsalderen forhøjes til 69 år i 2035 og efterlønsalderen til 66
år i 2032.”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb
Jette.Gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
10. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de omfattede årgange af lønmodta-
gere, der forventes forsat at være en del af arbejdsstyrken i aldersintervallet mellem
den nuværende og den foreslåede højere pensionsalder? Ministeren bedes i besva-
relsen oplyse andelen både som andel af personer og som andel af fuldtids-personer
(dvs. korrigeret for nedgang i arbejdstiden). Ministeren bedes ligeledes i besvarel-
sen skønne over fordelingen på uddannelsesgrupper og socioøkonomiske grupper.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
” Herunder opgøres den skønnede isolerede virkning af den foreslåede forhøjelse af
folkepensionsalderen på andelen af 68-årige i arbejdsstyrken blandt udvalgte af de
omfattede årgange, jf. tabel 1.
Beregningen er foretaget på den seneste mellemfristede fremskrivning DK2025 -
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af Danmark (august 2020), og inklu-
derer derfor ikke virkningerne af Aftale om en ny ret til tidlig pension (oktober
2020).
Til beregningen sammenlignes andelen af de 68-årige i arbejdsstyrken i en bereg-
ningsteknisk fremskrivning, hvor folkepensionsalderen forhøjes i 2035 til 69 år,
med den tilsvarende andel i en fremskrivning, hvor folkepensionsalderen bereg-
ningsteknisk er fastholdt på 68 år. Stigningen i denne andel kan dernæst sammen-
holdes med andelen af personer som med forhøjelsen af aldersgrænsen ikke tilgår
folkepension som 68-årige. Der er således i opgørelsen set bort fra yderligere for-
højelser af folkepensionsalderen efter 2035, som indgår i grundforløbet, der følger
principperne bag Velfærdsaftalen. Opgørelsen fokuserer dermed på den isolerede
virkning af forøgelsen af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år i 2035.
I Finansministeriets arbejdsstyrkefremskrivning, som indgår som element i de mel-
lemfristede fremskrivninger, er ledige og andre personer med indkomstoverførsler
opgjort i helårspersoner. Beskæftigelsen er i udgangspunktet ligeledes opgjort i
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 17
Offentligt
2
helårspersoner, men tilknyttes en skønnet demografisk og socioøkonomisk fordelt
gennemsnitlig arbejdstid i fremskrivningen, hvormed fuldtidsbeskæftigelsen kan
beregnes. I tabellen er den fuldtidsvægtede beskæftigelsesfrekvens anført som ud-
tryk for beskæftigelsen opgjort i fuldtidspersoner.
Det er med baggrund i ovenstående skønnet for årgang 1967 – som er den første
generation, der er omfattet af den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen – at
ca. 29 pct. af de 68-årige vil være i arbejdsstyrken i fravær af forhøjelsen (primært
personer, der arbejder et antal timer ved siden af modtagelsen af folkepension).
Disse personer udgøres af beskæftigede pensionister samt ordinært beskæftigede.
Ved en folkepensionsalder på 69 år i 2035, er det skønnet, at 52 pct. af de 68-årige
vil være på arbejdsmarkedet. Således vurderes yderligere 24 pct. af de 68-årige at
ville være på arbejdsmarkedet, når folkepensionsalderen øges fra 68 år til 69 år.
Derudover vil der være en positiv beskæftigelseseffekt af den parallelle forhøjelse
af efterlønsalderen fra 65 til 66 år i 2032.
Ovenstående skal ses i lyset af, at i et scenarie, hvor folkepensionsalderen ikke
øges, er det skønnet, at 71 pct. af de 68-årige fra årgang 1967 vil være folkepensio-
nister uden for arbejdstyrken.
Det bemærkes, at den fuldtidsvægtede beskæftigelsesfrekvens stiger mere end be-
skæftigelsesfrekvensen målt ved helårspersoner, hvilket skyldes forskelle i beskæf-
tigelsessammensætningen. Uden en forhøjelsen i folkepensionsalderen vil 68-årige
beskæftigede i høj grad udgøres af beskæftigede folkepensionister, som i gennem-
snit har en relativt lav årlig arbejdstid. Dette vil være afspejlet i fuldtidsbeskæfti-
gelsen. Beskæftigede personer under folkepensionsalderen udgøres bl.a. af ordi-
nært beskæftigede, som skønnes at have en højere gennemsnitlig årlig arbejdstid.
3
Tabel 1
Andelen af 68-årige i arbejdsstyrken (pct.), 2035-2038
2035 2036 2037 2038
Årgang
1967
Årgang
1968
Årgang
1969
Årgang
1970
Med forhøjelse af pensionsalderen til 69 år i 2035
I arbejdsstyrken 52 51 50 51
- heraf dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 2 2 2 2
- heraf i beskæftigelse 51 49 48 49
Fuldtidsvægtet beskæftigelsesfrekvens 45 44 43 44
Memo: Folkepensionister uden for arbejdsstyrken 0 0 0 0
Uden forhøjelse af pensionsalderen til 69 år i 2035
I arbejdsstyrken 29 29 29 29
- heraf dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 0 0 0 0
- heraf i beskæftigelse 29 29 29 29
Fuldtidsvægtet beskæftigelsesfrekvens 20 21 21 21
Memo: Folkepensionister uden for arbejdsstyrken 71 71 70 70
Forskel
I arbejdsstyrken 24 23 21 21
- heraf dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 2 2 2 2
- heraf i beskæftigelse 22 21 19 19
Fuldtidsvægtet beskæftigelsesfrekvens 25 24 22 22
Memo: Folkepensionister uden for arbejdsstyrken -71 -71 -70 -70
Kilde: DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi, august 2020 og egne beregninger
Ift. fordeling på uddannelsesgrupper og socioøkonomiske grupper bemærkes
det, at det fra Finansministeriets arbejdsstyrkefremskrivning ikke umiddelbart
er muligt at opgøre uddannelsesfordelingen, hvorfor at opgørelsen ikke er for-
delt på uddannelsesgrupper.”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
4


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb (EL)
Jette.Gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
10. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de omfattede årgange af lønmodta-
gere, der forventes at forlade arbejdsstyrken i aldersintervallet mellem nuværende
pensionsalder og den foreslåede pensionsalder? Ministeren bedes i besvarelsen op-
gøre frafaldet fordelt på formål (selvpension, førtidspension, seniorpension m.v.).
Ministeren bedes ligeledes i besvarelsen skønne over fordelingen på uddannelses-
grupper og socioøkonomiske grupper.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
” Herunder opgøres den skønnede isolerede virkning af den foreslåede forhøjelse af
folkepensionsalderen på andelen af 68-årige uden for arbejdsstyrken blandt ud-
valgte af de omfattede årgange, jf. tabel 1.
Beregningen er foretaget på den seneste mellemfristede fremskrivning DK2025 -
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af Danmark (august 2020), og inklu-
derer derfor ikke virkningerne af Aftale om en ny ret til tidlig pension (oktober
2020).
Til beregningen sammenlignes andelen af de 68-årige uden for arbejdsstyrken –
ekskl. folkepension - i en beregningsteknisk fremskrivning, hvor folkepensionsal-
deren forhøjes i 2035 til 69 år og fastholdt herefter, med den tilsvarende andel i en
fremskrivning, hvor folkepensionsalderen beregningsteknisk er fastholdt på 68 år.
Stigningen i denne andel kan dernæst sammenholdes med andelen af personer som
med forhøjelsen af aldersgrænsen ikke tilgår folkepension som 68-årige. Der er så-
ledes i opgørelsen set bort fra yderligere forhøjelser af folkepensionsalderen efter
2035, som indgår i grundforløbet, der følger principperne bag Velfærdsaftalen. Op-
gørelsen fokuserer dermed på den isolerede virkning af forøgelse af folkepensions-
alderen fra 68 til 69 år i 2035.
Det er med baggrund i ovenstående skønnet for årgang 1967 – som er den første
generation, der er omfattet af den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen – at
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 17
Offentligt
2
kun ca. 1 pct. af de 68-årige vil være uden for arbejdsstyrken i fravær af forhøjel-
sen – hvis der ses bort fra personer på folkepension. Ved en folkepensionsalder på
69 år i 2035, er det skønnet, at 48 pct. af de 68-årige vil være uden for arbejdsstyr-
ken. Således vurderes 47 pct. af de 68-årige at stå uden for på arbejdsstyrken, når
folkepensionsalderen øges fra 68 år til 69 år – når der ses bort fra personer på fol-
kepension.
Ovenstående skal ses i lyset af, at i et scenarie, hvor folkepensionsalderen ikke
øges, er det skønnet, at 71 pct. af de 68-årige fra årgang 1967 vil være folkepensio-
nister uden for arbejdstyrken.
3
Tabel 1
Andelen af 68-årige i arbejdsstyrken (pct.), 2035-2038
2035 2036 2037 2038
Årgang
1967
Årgang
1968
Årgang
1969
Årgang
1970
Med forhøjelse af pensionsalderen til 69 år i 2035
Uden for arbejdsstyrken ekskl. folkepension 48 49 50 49
- heraf efterløn 11 11 10 10
- heraf førtidspension 20 20 20 20
- heraf aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 0 0 0 0
- heraf fleksydelse 1 1 1 1
- heraf selvpension 7 8 10 10
- heraf øvrige uden for arbejdsstyrken 9 9 9 9
Folkepensionister uden for arbejdsstyrken 0 0 0 0
Uden forhøjelse af pensionsalderen til 69 år i 2035
Uden for arbejdsstyrken ekskl. folkepension 1 1 1 1
- heraf efterløn 0 0 0 0
- heraf førtidspension 0 0 0 0
- heraf aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 0 0 0 0
- heraf fleksydelse 0 0 0 0
- heraf selvpension 0 0 0 0
- heraf øvrige uden for arbejdsstyrken 1 1 1 1
Folkepensionister uden for arbejdsstyrken 71 71 70 70
Forskel
Uden for arbejdsstyrken ekskl. folkepension 47 48 50 49
- heraf efterløn 11 11 10 10
- heraf førtidspension 20 20 20 20
- heraf aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 0 0 0 0
- heraf fleksydelse 1 1 1 1
- heraf selvpension 7 8 10 10
- heraf øvrige uden for arbejdsstyrken 8 8 8 8
Folkepensionister uden for arbejdsstyrken -71 -71 -70 -70
Anm.: Aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere omfatter her kun arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere. Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl. personer i støttet beskæftigelse
Kilde: DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi, august 2020 og egne beregninger
Ift. fordeling på uddannelsesgrupper og socioøkonomiske grupper bemærkes det, at
det fra Finansministeriets arbejdsstyrkefremskrivning ikke umiddelbart er muligt at
opgøre uddannelsesfordelingen, hvorfor at opgørelsen ikke er fordelt på uddannel-
sesgrupper. Førtidspension i tabel 1 dækker over førtidspension såvel som senior-
pension.”
4
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb (EL)
Jette.Gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
10. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 9 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil ministeren redegøre for, om der i beregningen af den finanspolitiske effekt af
sammenhængen mellem stigende pensionsalder og faktisk (skønnet) senere tilbage-
trækning er taget højde for ændringer i arbejdstiden? Ministeren bedes i svaret be-
lyse betydningen af arbejdstidsændringer - dvs. omregning af deltids- til fuldtidsbe-
skæftigede - for opgørelsen af tilbagetrækningsalderen og dermed den skønnede fi-
nanspolitiske effekt.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
”Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er med den anvendte metode som be-
skrevet i Finansredegørelse 2014 beregnet til aktuelt at ligge over folkepensionsal-
deren. Det afspejler, at et betydeligt antal fortsætter med at arbejde nogle år efter de
har passeret folkepensionsalderen, herunder personer, der arbejder et antal timer
ved siden af modtagelse af folkepension.
I fremskrivningen stiger tilbagetrækningsalderen dog langsommere end folkepensi-
onsalderen, hvorved den på sigt ligger lidt under folkepensionsalderen, jf. figur 1.
Hvis beregningen arbejdstidskorrigeres, er den beregnede tilbagetrækningsalder la-
vere, hvilket afspejler, at den gennemsnitlige præsterede arbejdstid i en årgang af-
tager hurtigere med alderen end erhvervsfrekvensen.
Til beregningen er der taget afsæt i Finansministeriets seneste mellemfristede frem-
skrivning DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af Danmark (au-
gust 2020), og inkluderer derfor ikke virkningerne af Aftale om en ny ret til tidlig
pension (oktober 2020).
I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger, herunder beregningen af den
finanspolitiske holdbarhed, beregnes bl.a. skatteprovenu af lønindkomst på bag-
grund af det samlede antal præsterede timer. Med afsæt i den skønnede demogra-
fisk og socioøkonomisk fordelte arbejdstid, tages der således højde for ændringer i
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 17
Offentligt
2
arbejdstiden givet den demografiske og socioøkonomiske sammensætning af be-
skæftigelsen.
”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Figur 1
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, 1990-2080
Anm.: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er fremskrevet fra og med 2019.
Kilde: DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi, august 2020, Danmarks Statistik og egne
beregninger
58
60
62
64
66
68
70
72
74
76
58
60
62
64
66
68
70
72
74
76
1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080
Folkepensionsalder Efterlønsalder
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder Arbejdstidskorrigeret gennemsnitlig tilbagetrækningsalder
År År