L 105 - svar på spm. 16 om, hvilke demografiske og socioøkonomiske gennemsnitlige arbejdstider der knyttes til helårspersonerne, og hvilke empiriske erfaringer med arbejdstid for seniorer disse skøn hviler på, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb (EL)
Jette.gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
17. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 15 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 15:
”Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 4 oplyse, hvilke empiriske
erfaringer med forhøjelser af pensionsalderen i Danmark, der giver anledning til at
forvente en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid for 68-årige personer, når pen-
sionsalderen forhøjes i 2035?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
”Den gennemsnitlige arbejdstid blandt personer i ordinær beskæftigelse er generelt hø-
jere end blandt personer i støttet beskæftigelse på samme alderstrin. Således arbejder
beskæftigede folkepensionister i gennemsnit færre timer pr. person end beskæftigede,
der ikke modtager folkepension.
Når folkepensionsalderen forhøjes fra 68 år til 69 år i 2035 indebærer de anvendte
fremskrivningsprincipper i de mellemfristede fremskrivninger dels en stigning i ande-
len af beskæftigede 68-årige, dels en stigning i andelen af beskæftigede 68-årige, der
er i ikke-støttet beskæftigelse. Dermed skønnes det, at den gennemsnitlige arbejdstid
blandt de beskæftigede 68-årige øges.
Det empiriske grundlag for beskæftigelseseffekten af at ændringer i folkepensionsal-
deren er senest dokumenteret i notatet Regneprincip for arbejdsudbudsvirkning af æn-
dret pensionsalder og levetid (2020). I notatet undersøges effekten af at sænke folke-
pensionsalderen fra 67 år til 65 år i 2004 i forbindelse med Efterlønsreformen (1999)
samt af at forhøje folkepensionsalderen fra 65 år til 65½ år i 2019 og fra 65½ år til 66
år i 2020 som besluttet med Aftale om senere tilbagetrækning (2011).
For de ikke-efterlønsberettigede ses det, at tilbagetrækningen på folkepensionsalderen
rykker med, når folkepensionsalderen ændres, jf. figur 1 og figur 2. Det medfører en
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
2
stor beskæftigelseseffekt på de aldre, som ligger mellem den tidligere og den nye fol-
kepensionsalder, mens der er en beskeden effekt af at ændre folkepensionsalderen på
de øvrige alderstrin.
Det skal dog bemærkes, at figur 1 viser effekten af at sænke folkepensionsalderen med
2 år for gruppen af ikke-efterlønsberettigede i årgang 1938 og 1940, som udgjorde en
lille og selekteret gruppe. Endvidere viser figur 2 kun de foreløbige og endnu ukom-
plette erfaringer med at hæve folkepensionsalderen fra 65 år til hhv. 65½ år i 2019 og
66 år i 2020.”
Figur 1
Lønmodtagerandel for udvalgte årgange, da
pensionsalderen blev sænket fra 67 til 65 år,
ikke-efterlønsberettigede
Figur 2
Lønmodtagerandel for udvalgte årgange, da
pensionsalderen blev hævet fra 65 til 65,5 år,
ikke-efterlønsberettigede
Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse og indeholder derfor ikke
selvstændige. I figur 2 er det er alene personer, der er født i henholdsvis oktober, november, december og
januar måned, der er medtaget. Efterlønsberettigelse er fastsat på baggrund af oplysninger om
efterlønsbeviser, fradrag for indbetalinger af efterlønsbidrag, samt udbetalinger af efterløn.
Kilde: Danmarks Statistiks lønmodtagerbeskæftigelse (MIA og BFL).
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
64 65 66 67 68
Årgang 1938 (pensionsalder 67 år)
Årgang 1940 (pensionsalder 65 år)
Pct.
Pct.
Før På Efter
Ingen effekt
over tidligere
folkepensions-
alder
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
63 64 65 66 67
1953 OKT 1953 NOV 1953 DEC 1954 JAN
1954 FEB 1954 MAR 1954 JUL
Pct.
Pct.
Ingen umiddelbar
effekt over ny
folkepensionalder


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb (EL)
Jette.gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
17. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 16 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 16:
”Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 6 oplyse, hvilke demografi-
ske og socioøkonomiske gennemsnitlige arbejdstider, der knyttes til helårsperso-
nerne, samt hvilke empiriske erfaringer med arbejdstid for seniorer disse er skøn
hviler på? Ministeren bedes i svaret oplyse, om arbejdstiden afhænger af alderen og
i bekræftende fald ønskes oplyst i hvilket forhold arbejdstiden afhænger af alde-
ren.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
”I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger tilknyttes beskæftigede en køns-,
alders- og socioøkonomisk betingede gennemsnitlige arbejdstid beregnet på baggrund
af Danmarks Statistiks registerdata. Således afspejler beregningsgrundlaget observeret
data, jf. figur 1.
Efter planlægningshorisonten forudsættes den demografisk og socioøkonomisk betin-
gede gennemsnitlige arbejdstid i udgangspunktet at være konstant, hvilket afspejler en
antagelse om uændret adfærd over tid. Udviklingen i den samlede gennemsnitlige ar-
bejdstid er derfor drevet af udviklingen i befolknings- og beskæftigelsessammensæt-
ningen. Endeligt korrigeres der for de forventede virkninger af øget uddannelsesniveau
samt vedtagne reformer, jf. nærmere i DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig gen-
opretning af dansk økonomi, august 2020, hvor der i kapitel 4 vises illustrative føl-
somhedsberegninger relateret til arbejdstidsforudsætninger.
I fremskrivningen er det grundlæggende beregningsteknisk antaget, at den demogra-
fisk og socioøkonomisk betingede gennemsnitlige arbejdstid er uændret ved forhøjel-
ser af folkepensionsalderen. Det indgår i fremskrivningen, at beskæftigede over folke-
pensionsalderen i høj grad udgøres af beskæftigede folkepensionister, som i gennem-
snit har en relativt lav årlig arbejdstid. Beskæftigede personer under folkepensionsal-
deren udgøres overvejende af ordinært beskæftigede, som har en højere gennemsnitlig
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
2
årlig arbejdstid. I takt med at folkepensionsalderen forhøjes forskydes beskæftigelses-
sammensætningen imod bl.a. ordinært beskæftigelse, hvilket derfor indebærer en hø-
jere gennemsnitlig arbejdstid for den samlede beskæftigelse, jf. figur 1 og nærmere i
svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 15 (L 105 - § 17. Beskæftigelsesmini-
steriet) af 15. december 2020.
”
Figur 1
Gennemsnitlige arbejdstid over alderstrin i 2015, 2025 og 2035
Anm.: Figuren illustrerer den gennemsnitlige arbejdstid for den samlede beskæftigelse inkl. støttet beskæftigelse.
Beregningsgrundlaget for den gennemsnitlige arbejdstid i de mellemfristede fremskrivner tager afsæt i
Danmarks Statistiks registerdata samt de løbende konjunkturvurderinger i de økonomiske redegørelser.
Kilde: DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi, august 2020 og egne beregninger
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
0
200
400
600
800
1.000
1.200
1.400
1.600
1.800
0
200
400
600
800
1.000
1.200
1.400
1.600
1.800
15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75
2015 2025 2035
Timer
Timer
Pensionsalder
i 2015
Pensionsalder
i 2025
Pensionsalder
i 2035