L 105 - svar på spm. 15 om, hvilke empiriske erfaringer med forhøjelser af pensionsalderen i Danmark der giver anledning til at forvente en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid for 68-årige personer, når pensionsalderen forhøjes i 2035, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb (EL)
Jette.gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
17. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 15 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 15:
”Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 4 oplyse, hvilke empiriske
erfaringer med forhøjelser af pensionsalderen i Danmark, der giver anledning til at
forvente en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid for 68-årige personer, når pen-
sionsalderen forhøjes i 2035?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
”Den gennemsnitlige arbejdstid blandt personer i ordinær beskæftigelse er generelt hø-
jere end blandt personer i støttet beskæftigelse på samme alderstrin. Således arbejder
beskæftigede folkepensionister i gennemsnit færre timer pr. person end beskæftigede,
der ikke modtager folkepension.
Når folkepensionsalderen forhøjes fra 68 år til 69 år i 2035 indebærer de anvendte
fremskrivningsprincipper i de mellemfristede fremskrivninger dels en stigning i ande-
len af beskæftigede 68-årige, dels en stigning i andelen af beskæftigede 68-årige, der
er i ikke-støttet beskæftigelse. Dermed skønnes det, at den gennemsnitlige arbejdstid
blandt de beskæftigede 68-årige øges.
Det empiriske grundlag for beskæftigelseseffekten af at ændringer i folkepensionsal-
deren er senest dokumenteret i notatet Regneprincip for arbejdsudbudsvirkning af æn-
dret pensionsalder og levetid (2020). I notatet undersøges effekten af at sænke folke-
pensionsalderen fra 67 år til 65 år i 2004 i forbindelse med Efterlønsreformen (1999)
samt af at forhøje folkepensionsalderen fra 65 år til 65½ år i 2019 og fra 65½ år til 66
år i 2020 som besluttet med Aftale om senere tilbagetrækning (2011).
For de ikke-efterlønsberettigede ses det, at tilbagetrækningen på folkepensionsalderen
rykker med, når folkepensionsalderen ændres, jf. figur 1 og figur 2. Det medfører en
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
2
stor beskæftigelseseffekt på de aldre, som ligger mellem den tidligere og den nye fol-
kepensionsalder, mens der er en beskeden effekt af at ændre folkepensionsalderen på
de øvrige alderstrin.
Det skal dog bemærkes, at figur 1 viser effekten af at sænke folkepensionsalderen med
2 år for gruppen af ikke-efterlønsberettigede i årgang 1938 og 1940, som udgjorde en
lille og selekteret gruppe. Endvidere viser figur 2 kun de foreløbige og endnu ukom-
plette erfaringer med at hæve folkepensionsalderen fra 65 år til hhv. 65½ år i 2019 og
66 år i 2020.”
Figur 1
Lønmodtagerandel for udvalgte årgange, da
pensionsalderen blev sænket fra 67 til 65 år,
ikke-efterlønsberettigede
Figur 2
Lønmodtagerandel for udvalgte årgange, da
pensionsalderen blev hævet fra 65 til 65,5 år,
ikke-efterlønsberettigede
Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse og indeholder derfor ikke
selvstændige. I figur 2 er det er alene personer, der er født i henholdsvis oktober, november, december og
januar måned, der er medtaget. Efterlønsberettigelse er fastsat på baggrund af oplysninger om
efterlønsbeviser, fradrag for indbetalinger af efterlønsbidrag, samt udbetalinger af efterløn.
Kilde: Danmarks Statistiks lønmodtagerbeskæftigelse (MIA og BFL).
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
64 65 66 67 68
Årgang 1938 (pensionsalder 67 år)
Årgang 1940 (pensionsalder 65 år)
Pct.
Pct.
Før På Efter
Ingen effekt
over tidligere
folkepensions-
alder
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
63 64 65 66 67
1953 OKT 1953 NOV 1953 DEC 1954 JAN
1954 FEB 1954 MAR 1954 JUL
Pct.
Pct.
Ingen umiddelbar
effekt over ny
folkepensionalder