Fremsat den 25. marts 2014 af udenrigsministeren (Martin Lidegaard)
Tilhører sager:
Aktører:
AS1476
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/beslutningsforslag/B67/20131_B67_som_fremsat.pdf
Fremsat den 25. marts 2014 af udenrigsministeren (Martin Lidegaard) Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til støtte for FN’s indsats i Den Centralafrikanske Republik Folketinget meddeler sit samtykke til, at et dansk militært bidrag stilles til rådighed for FN’s indsats i Den Centralafri- kanske Republik med henblik på at sikre fred, stabilitet og beskyttelse af civilbefolkningen i landet inden for rammerne af FN’s sikkerhedsrådsresolution 2121 af 10. oktober 2013, resolution 2127 af 5. december 2013 og resolution 2134 af 28. januar 2014. Beslutningsforslag nr. B 67 Folketinget 2013-14 Udenrigsmin. AS001476 Bemærkninger til forslaget I. Den humanitære og sikkerhedsmæssige situation i Den Centralafrikanske Republik er yderst alvorlig. Landet er ik- ke i besiddelse af en national myndighed, der kan garantere sikkerheden for befolkningen. På trods af en vis stabilisering i hovedstaden Bangui, blandt andet som følge af den franske militære operation Sangaris og deployeringen af en støtte- mission fra Den Afrikanske Union, MISCA, er der fortsat et stort behov for humanitær hjælp og for i overensstemmelse med princippet om Responsibility to Protect at beskytte ci- vilbefolkningen i en konflikt præget af en sammenbrudt stat, udbredt vold, straffrihed og massive krænkelser af menne- skerettighederne. II. Folketinget vedtog den 19. december 2013 Folketings- beslutning nr. B 28 om dansk militært bidrag til FN’s freds- bevarende operation MINUSMA i Mali. Som en del af det danske bidrag blev et C-130J transportfly stillet til rådighed for MINUSMA i fem måneder fra 1. februar 2014. Flybidra- get indgik som planlagt i MINUSMA den 1. februar 2014. III. Danmark har modtaget en anmodning fra FN om, at C-130J transportflybidraget, der er stillet til rådighed for MINUSMA, tillige stilles til rådighed for nuværende og kommende operationer i Den Centralafrikanske Republik. Forsvarsministeriet har meddelt, at transportflybidraget i Mali vil kunne løse opgaven. Transportflybidraget vil som hidtil operere med udgangs- punkt i Mali, men der vil kunne blive behov for at udsende et mindre antal personer, herunder til Den Centralafrikanske Republik, i forbindelse med missionen, fx som sikkerheds- personel og forbindelsesofficerer. Disse udsendelser vurde- res ikke at ville påvirke rammerne for sammensætningen af MINUSMA-bidraget og dets samlede størrelse på op til 60 personer. Flyet vil skulle løse opgaver til støtte for FN’s fredsop- bygningskontor i Den Centralafrikanske Republik, BINU- CA. Opgaverne for BINUCA kan være forbundet med Den Afrikanske Unions FN-mandaterede operation MISCA, der fra FN’s side påtænkes at skulle indgå i en evt. senere FN- fredsbevarende operation i Den Centralafrikanske Republik, samt de franske styrker, der har FN-mandat til at støtte MIS- CA. Opgaverne vil fortrinsvis omfatte transport af personel og materiel, herunder farligt gods, mellem lande i regionen og Den Centralafrikanske Republik. Tranportflybidraget vil fortsat være under FN kommando. Det vil være MINUSMA, der prioriterer og tildeler flyet opgaverne efter anmodning fra BINUCA. Den danske forsvarschef bevarer fuld kom- mando. Bidragets udsendelsesperiode vil ikke strække sig længere end udsendelsesperioden for det danske bidrag til MINUS- MA, som i Folketingsbeslutning nr. B 28 af 19. december 2013 om dansk militært bidrag til FN’s fredsbevarende ope- ration MINUSMA i Mali er angivet som 5 måneder fra den 1. februar 2014. IV. Danmark har ikke en diplomatisk repræsentation i Den Centralafrikanske Republik og har ikke et bilateralt ud- viklingsmæssigt engagement i landet. Ambassaden i Burki- na Faso er sideakkrediteret til Den Centralafrikanske Repu- blik. Danmark har i 2013 og i 2014 ydet humanitær støtte til Den Centralafrikanske Republik på i alt ca. 51 mio. kr. Des- uden er det fra dansk side besluttet at støtte FN’s indsats for at genetablere statsapparatets basale servicefunktioner i for- hold til befolkningen med økonomisk støtte på godt 10 mio. kr. V. For så vidt angår det folkeretlige grundlag, har FN’s Sikkerhedsråd vedtaget resolution 2121 af 10. oktober 2013, resolution 2127 af 5. december 2013 og resolution 2134 af 28. januar 2014. Resolutionerne 2127 og 2134 fastslår, at der med situatio- nen i Den Centralafrikanske Republik foreligger en trussel mod international fred og sikkerhed. Resolution 2121 og resolution 2134 styrker mandatet for FN’s Integrerede Fredsopbygningskontor (BINUCA) og re- solution 2134 forlænger mandatet frem til 31. januar 2015. BINUCA skal bl.a. bidrage til implementering af transiti- onsprocessen, konfliktforebyggelse og humanitær bistand, reetablering af statens autoritet i hele landet, stabilisering af sikkerhedssituationen, samt fremme og beskyttelse af men- neskerettighederne. En anmodning fra BINUCA kan vedrøre opgaver forbun- det med Den Afrikanske Unions operation MISCA og de franske styrker, der skal støtte MISCA. Mandaterne for MISCA og de franske styrker fremgår af resolution 2127, der har hjemmel i FN-pagtens kapitel VII. Resolution 2127 understreger behovet for koordination mellem BINUCA og MISCA. Resolution 2127 autoriserer deployeringen af MISCA. Re- solutionen giver bemyndigelse til anvendelse af alle nødven- dige midler, herunder militære, til opfyldelse af missionens opgave. Missionen skal bl.a. bidrage til beskyttelse af civile og reetablering af sikkerhed og offentlig orden, stabilisering af landet og reetablering af regeringens kontrol over landets territorium, tilvejebringelse af rammer for levering af huma- nitær bistand til befolkningen, DDR (afvæbning, demobili- sering og reintegration) eller DDRRR (afvæbning, demobili- sering, repatriering, genhusning og reintegration) processer ledet af transitionsmyndighederne og koordineret af BINU- CA samt nationale og internationale indsatser med henblik på reform og restrukturering af forsvars- og sikkerhedssek- torerne ledet af transitionsmyndighederne og koordineret af BINUCA. Resolutionen anmoder FN’s Generalsekretær om at fremlægge anbefalinger om transformation af MISCA til en FN fredsbevarende operation. Resolution 2127 giver de franske styrker i Den Central- afrikanske Republik bemyndigelse til at anvende alle nød- vendige midler, herunder militære, med henblik på at støtte MISCA i udførelsen af dens opgaver. Det fremgår af resolu- 2 tionen, at myndighederne i Den Centralafrikanske Republik har anmodet om franske styrkers støtte til MISCA. FN’s Sikkerhedsråd har i resolution 2127 opfordret FN’s medlemsstater til at yde støtte til MISCA’s opfyldelse af mandatet. Det er vurderingen, at der også er grundlag for, at Danmark yder støtte til MISCA via støtte til de franske styr- ker. Resolution 2134 autoriserer tillige EU til at deployere en operation i Den Centralafrikanske Republik. Det danske transportflybidrag vil ikke være til rådighed for EU's opera- tion henset til Danmarks forsvarsbehold. Det danske bidrag vil være undergivet folkeretten, herun- der den humanitære folkeret. VI. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har afgivet føl- gende trusselsvurdering: FE har ikke informationer om tilstedeværelsen af militante islamistiske netværk i Den Centralafrikanske Republik, og det er mindre sandsynligt, at al-Qaeda er til stede i landet. Militante islamister er dog i en vis udstrækning til stede i flere af Den Centralafrikanske Republiks nabolande, hvor de har støttenetværk og lokale kontakter, og hvor de har iværk- sat bortførelser af vesterlændinge. FE vurderer, at militante islamistiske grupper fra deres tilstedeværelse i nabolande vil være i stand til at iværksætte mindre komplekse og begræn- sede terrorangreb i Den Centralafrikanske Republik. Endvi- dere er det sandsynligt, at militante islamister vil være i stand til at iværksætte bortførelser i Den Centralafrikanske Republik. FE har ingen information om konkret planlægning af terrorangreb rettet mod mål i Den Centralafrikanske Re- publik. Det er mindre sandsynligt, at militante islamister in- denfor få måneder vil iværksætte angreb i Den Centralafri- kanske Republik. Såvel Ex-Seleka som Anti-Balaka har lo- kale sympatisører blandt befolkningen, der kan bruges til indhentning og spionage imod troppebevægelser og place- ring. Truslen fra væbnede grupperinger i Den Centralafrikanske Republik er MEGET HØJ i de vestlige og centrale provinser og HØJ i de nordlige og sydøstlige provinser. Truslen mod fly ved start og landing i hele Den Centralafrikanske Repu- blik er MIDDEL. Truslen fra beskydning fra jorden i Den Centralafrikanske Republik er LAV for flyvninger over 3.500 meter, men MIDDEL for flyvninger under 3.500 me- ter. FE har ingen informationer om konkrete trusler mod personel på jorden inden for sikkerhedsperimeteren ved luft- havne. Trusselsniveauet for ophold i lufthavne i Den Cen- tralafrikanske Republik med tilstedeværelse af internationa- le styrker er LAV. Terrortrusselsniveauet for angreb fra mi- litante islamister i Den Centralafrikanske Republik er LAV. FE har ingen informationer om planlægning af bortførelser af vesterlændinge i Den Centralafrikanske Republik. FE vurderer dog, at truslen for bortførelser er MIDDEL. Der har ikke været tilfælde af brug af improviserede sprænglad- ninger (Improvised Explosive Devices, IED) i Den Central- afrikanske Republik. FE vurderer derfor, at trusselsniveauet for brugen af IED i Den Centralafrikanske Republik er LAV. Truslen for spionage mod danske enheder eller inte- resser i Den Centralafrikanske Republik er MIDDEL. Den sundhedsmæssige trussel er MEGET HØJ. VII. Det danske militære bidrag vil indgå i en indsats, hvor det ikke kan udelukkes, at der bliver tale om anvendel- se af militære magtmidler. Det danske bidrag vil have man- dat til magtanvendelse i selvforsvar. På den baggrund fore- lægges sagen for Folketinget under henvisning til Grundlo- vens § 19, stk. 2, med anmodning om, at Folketinget medde- ler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rå- dighed for løsning af opgaver for BINUCA, herunder opga- ver for BINUCA, der er forbundet med MISCA og forbere- delsen af en eventuelt kommende FN fredsbevarende opera- tion i Den Centralafrikanske Republik, samt opgaver for BI- NUCA forbundet med de franske styrkers støtte til MISCA inden for rammerne af resolution 2121 af 10. oktober 2013, resolution 2127 af 5. december 2013 og resolution 2134 af 28. januar 2014. VIII. Regeringen vil løbende vurdere det danske bidrags sammensætning med henblik på at sikre en effektiv opgave- løsning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at juste- re eller forlænge bidraget væsentligt, eller såfremt der skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes karakter, vil regerin- gen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom el- ler om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget. IX. Meromkostningerne til den udvidede opgave i Den Centralafrikanske Republik forventes at udgøre 4,5 mio. kr., idet der modtages refusion fra FN for dele af Forsvarets om- kostninger vedrørende blandt andet lønudgifter, flyvetimer og serviceydelser. Alle meromkostninger forbundet med op- gaven afholdes inden for forsvarets eksisterende økonomi- ske ramme på § 12. 3