L 105 - svar på spm. 14 om, hvilke empiriske erfaringer med selvpension der udgør grundlaget for at skønne over tilgangen til selvpensionering, herunder det konkrete skøn for andelen på selvpension, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse og konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften). (Spørgsmål 14)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse og konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften). (Spørgsmål 14)
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Stiller: Jette Gottlieb
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Stiller: Jette Gottlieb
Svar på spørgsmål 14.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l105/spm/14/svar/1729895/2308364.pdf
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Jette Gottlieb (EL) Jette.gottlieb@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2020 - 2357 17. december 2020 Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. december 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 14 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL). Spørgsmål nr. 14: ”Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 3 oplyse, hvilke empiriske erfaringer med selvpension, der udgør grundlaget for at skønne over tilgangen til selvpensionering, herunder det konkrete skøn for andelen på selvpension?” Svar: Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende: ”Finansministeriet indregner en skønnet stigning i antallet af selvpensionister i de mel- lemfristede fremskrivninger. Selvpensionister kan defineres som personer, der frem mod folkepensionsalderen modtager en privat pensionsudbetaling, og samtidig hver- ken er i beskæftigelse, og ej heller modtager en offentlig indkomsterstattende overfør- sel. Der kan observeres en empirisk sammenhæng mellem andelen af selvpensionister og pensionsformue pr. restleveår. Det vil sige, at andelen af selvpensionister stiger med pensionsformuen og aftager med restlevetiden. I de mellemfristede fremskrivninger indregnes et skøn over disse to effekter baseret på egne beregninger af den estimerede sammenhæng på registerdata. Det forudsættes ydermere, at andelen af selvpensionister isoleret set stiger, når andelen af efterlønsberettigede falder i fremskrivningen. Fremskrivningsprincipperne indebærer konkret, at det skønnes, at andelen af 68-årige selvpensionister udgør ca. 6,7 pct. i 2035.” Venlig hilsen Peter Hummelgaard Beskæftigelsesudvalget 2020-21 L 105 endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt
Bilag - Svar på spørgsmål 3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l105/spm/14/svar/1729895/2308365.pdf
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Jette Gottlieb (EL) Jette.Gottlieb@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2020 - 2357 10. december 2020 Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. december 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL). Spørgsmål nr. 3: ”Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de omfattede årgange af lønmodta- gere, der forventes at forlade arbejdsstyrken i aldersintervallet mellem nuværende pensionsalder og den foreslåede pensionsalder? Ministeren bedes i besvarelsen op- gøre frafaldet fordelt på formål (selvpension, førtidspension, seniorpension m.v.). Ministeren bedes ligeledes i besvarelsen skønne over fordelingen på uddannelses- grupper og socioøkonomiske grupper.” Svar: Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende: ” Herunder opgøres den skønnede isolerede virkning af den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen på andelen af 68-årige uden for arbejdsstyrken blandt ud- valgte af de omfattede årgange, jf. tabel 1. Beregningen er foretaget på den seneste mellemfristede fremskrivning DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af Danmark (august 2020), og inklu- derer derfor ikke virkningerne af Aftale om en ny ret til tidlig pension (oktober 2020). Til beregningen sammenlignes andelen af de 68-årige uden for arbejdsstyrken – ekskl. folkepension - i en beregningsteknisk fremskrivning, hvor folkepensionsal- deren forhøjes i 2035 til 69 år og fastholdt herefter, med den tilsvarende andel i en fremskrivning, hvor folkepensionsalderen beregningsteknisk er fastholdt på 68 år. Stigningen i denne andel kan dernæst sammenholdes med andelen af personer som med forhøjelsen af aldersgrænsen ikke tilgår folkepension som 68-årige. Der er så- ledes i opgørelsen set bort fra yderligere forhøjelser af folkepensionsalderen efter 2035, som indgår i grundforløbet, der følger principperne bag Velfærdsaftalen. Op- gørelsen fokuserer dermed på den isolerede virkning af forøgelse af folkepensions- alderen fra 68 til 69 år i 2035. Det er med baggrund i ovenstående skønnet for årgang 1967 – som er den første generation, der er omfattet af den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen – at Beskæftigelsesudvalget 2020-21 L 105 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2020-21 L 105 endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt 2 kun ca. 1 pct. af de 68-årige vil være uden for arbejdsstyrken i fravær af forhøjel- sen – hvis der ses bort fra personer på folkepension. Ved en folkepensionsalder på 69 år i 2035, er det skønnet, at 48 pct. af de 68-årige vil være uden for arbejdsstyr- ken. Således vurderes 47 pct. af de 68-årige at stå uden for på arbejdsstyrken, når folkepensionsalderen øges fra 68 år til 69 år – når der ses bort fra personer på fol- kepension. Ovenstående skal ses i lyset af, at i et scenarie, hvor folkepensionsalderen ikke øges, er det skønnet, at 71 pct. af de 68-årige fra årgang 1967 vil være folkepensio- nister uden for arbejdstyrken. 3 Tabel 1 Andelen af 68-årige i arbejdsstyrken (pct.), 2035-2038 2035 2036 2037 2038 Årgang 1967 Årgang 1968 Årgang 1969 Årgang 1970 Med forhøjelse af pensionsalderen til 69 år i 2035 Uden for arbejdsstyrken ekskl. folkepension 48 49 50 49 - heraf efterløn 11 11 10 10 - heraf førtidspension 20 20 20 20 - heraf aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 0 0 0 0 - heraf fleksydelse 1 1 1 1 - heraf selvpension 7 8 10 10 - heraf øvrige uden for arbejdsstyrken 9 9 9 9 Folkepensionister uden for arbejdsstyrken 0 0 0 0 Uden forhøjelse af pensionsalderen til 69 år i 2035 Uden for arbejdsstyrken ekskl. folkepension 1 1 1 1 - heraf efterløn 0 0 0 0 - heraf førtidspension 0 0 0 0 - heraf aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 0 0 0 0 - heraf fleksydelse 0 0 0 0 - heraf selvpension 0 0 0 0 - heraf øvrige uden for arbejdsstyrken 1 1 1 1 Folkepensionister uden for arbejdsstyrken 71 71 70 70 Forskel Uden for arbejdsstyrken ekskl. folkepension 47 48 50 49 - heraf efterløn 11 11 10 10 - heraf førtidspension 20 20 20 20 - heraf aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 0 0 0 0 - heraf fleksydelse 1 1 1 1 - heraf selvpension 7 8 10 10 - heraf øvrige uden for arbejdsstyrken 8 8 8 8 Folkepensionister uden for arbejdsstyrken -71 -71 -70 -70 Anm.: Aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere omfatter her kun arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl. personer i støttet beskæftigelse Kilde: DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi, august 2020 og egne beregninger Ift. fordeling på uddannelsesgrupper og socioøkonomiske grupper bemærkes det, at det fra Finansministeriets arbejdsstyrkefremskrivning ikke umiddelbart er muligt at opgøre uddannelsesfordelingen, hvorfor at opgørelsen ikke er fordelt på uddannel- sesgrupper. Førtidspension i tabel 1 dækker over førtidspension såvel som senior- pension.” 4 Venlig hilsen Peter Hummelgaard