L 105 - svar på spm. 14 om, hvilke empiriske erfaringer med selvpension der udgør grundlaget for at skønne over tilgangen til selvpensionering, herunder det konkrete skøn for andelen på selvpension, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb (EL)
Jette.gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
17. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 14 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 14:
”Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 3 oplyse, hvilke empiriske
erfaringer med selvpension, der udgør grundlaget for at skønne over tilgangen til
selvpensionering, herunder det konkrete skøn for andelen på selvpension?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
”Finansministeriet indregner en skønnet stigning i antallet af selvpensionister i de mel-
lemfristede fremskrivninger. Selvpensionister kan defineres som personer, der frem
mod folkepensionsalderen modtager en privat pensionsudbetaling, og samtidig hver-
ken er i beskæftigelse, og ej heller modtager en offentlig indkomsterstattende overfør-
sel.
Der kan observeres en empirisk sammenhæng mellem andelen af selvpensionister og
pensionsformue pr. restleveår. Det vil sige, at andelen af selvpensionister stiger med
pensionsformuen og aftager med restlevetiden. I de mellemfristede fremskrivninger
indregnes et skøn over disse to effekter baseret på egne beregninger af den estimerede
sammenhæng på registerdata. Det forudsættes ydermere, at andelen af selvpensionister
isoleret set stiger, når andelen af efterlønsberettigede falder i fremskrivningen.
Fremskrivningsprincipperne indebærer konkret, at det skønnes, at andelen af 68-årige
selvpensionister udgør ca. 6,7 pct. i 2035.”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb (EL)
Jette.Gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
10. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de omfattede årgange af lønmodta-
gere, der forventes at forlade arbejdsstyrken i aldersintervallet mellem nuværende
pensionsalder og den foreslåede pensionsalder? Ministeren bedes i besvarelsen op-
gøre frafaldet fordelt på formål (selvpension, førtidspension, seniorpension m.v.).
Ministeren bedes ligeledes i besvarelsen skønne over fordelingen på uddannelses-
grupper og socioøkonomiske grupper.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
” Herunder opgøres den skønnede isolerede virkning af den foreslåede forhøjelse af
folkepensionsalderen på andelen af 68-årige uden for arbejdsstyrken blandt ud-
valgte af de omfattede årgange, jf. tabel 1.
Beregningen er foretaget på den seneste mellemfristede fremskrivning DK2025 -
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af Danmark (august 2020), og inklu-
derer derfor ikke virkningerne af Aftale om en ny ret til tidlig pension (oktober
2020).
Til beregningen sammenlignes andelen af de 68-årige uden for arbejdsstyrken –
ekskl. folkepension - i en beregningsteknisk fremskrivning, hvor folkepensionsal-
deren forhøjes i 2035 til 69 år og fastholdt herefter, med den tilsvarende andel i en
fremskrivning, hvor folkepensionsalderen beregningsteknisk er fastholdt på 68 år.
Stigningen i denne andel kan dernæst sammenholdes med andelen af personer som
med forhøjelsen af aldersgrænsen ikke tilgår folkepension som 68-årige. Der er så-
ledes i opgørelsen set bort fra yderligere forhøjelser af folkepensionsalderen efter
2035, som indgår i grundforløbet, der følger principperne bag Velfærdsaftalen. Op-
gørelsen fokuserer dermed på den isolerede virkning af forøgelse af folkepensions-
alderen fra 68 til 69 år i 2035.
Det er med baggrund i ovenstående skønnet for årgang 1967 – som er den første
generation, der er omfattet af den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen – at
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
2
kun ca. 1 pct. af de 68-årige vil være uden for arbejdsstyrken i fravær af forhøjel-
sen – hvis der ses bort fra personer på folkepension. Ved en folkepensionsalder på
69 år i 2035, er det skønnet, at 48 pct. af de 68-årige vil være uden for arbejdsstyr-
ken. Således vurderes 47 pct. af de 68-årige at stå uden for på arbejdsstyrken, når
folkepensionsalderen øges fra 68 år til 69 år – når der ses bort fra personer på fol-
kepension.
Ovenstående skal ses i lyset af, at i et scenarie, hvor folkepensionsalderen ikke
øges, er det skønnet, at 71 pct. af de 68-årige fra årgang 1967 vil være folkepensio-
nister uden for arbejdstyrken.
3
Tabel 1
Andelen af 68-årige i arbejdsstyrken (pct.), 2035-2038
2035 2036 2037 2038
Årgang
1967
Årgang
1968
Årgang
1969
Årgang
1970
Med forhøjelse af pensionsalderen til 69 år i 2035
Uden for arbejdsstyrken ekskl. folkepension 48 49 50 49
- heraf efterløn 11 11 10 10
- heraf førtidspension 20 20 20 20
- heraf aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 0 0 0 0
- heraf fleksydelse 1 1 1 1
- heraf selvpension 7 8 10 10
- heraf øvrige uden for arbejdsstyrken 9 9 9 9
Folkepensionister uden for arbejdsstyrken 0 0 0 0
Uden forhøjelse af pensionsalderen til 69 år i 2035
Uden for arbejdsstyrken ekskl. folkepension 1 1 1 1
- heraf efterløn 0 0 0 0
- heraf førtidspension 0 0 0 0
- heraf aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 0 0 0 0
- heraf fleksydelse 0 0 0 0
- heraf selvpension 0 0 0 0
- heraf øvrige uden for arbejdsstyrken 1 1 1 1
Folkepensionister uden for arbejdsstyrken 71 71 70 70
Forskel
Uden for arbejdsstyrken ekskl. folkepension 47 48 50 49
- heraf efterløn 11 11 10 10
- heraf førtidspension 20 20 20 20
- heraf aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 0 0 0 0
- heraf fleksydelse 1 1 1 1
- heraf selvpension 7 8 10 10
- heraf øvrige uden for arbejdsstyrken 8 8 8 8
Folkepensionister uden for arbejdsstyrken -71 -71 -70 -70
Anm.: Aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere omfatter her kun arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere. Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl. personer i støttet beskæftigelse
Kilde: DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi, august 2020 og egne beregninger
Ift. fordeling på uddannelsesgrupper og socioøkonomiske grupper bemærkes det, at
det fra Finansministeriets arbejdsstyrkefremskrivning ikke umiddelbart er muligt at
opgøre uddannelsesfordelingen, hvorfor at opgørelsen ikke er fordelt på uddannel-
sesgrupper. Førtidspension i tabel 1 dækker over førtidspension såvel som senior-
pension.”
4
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard