RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Evalueringsrapport om EU-programmet til støtte for særlige aktiviteter, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, for perioden 2017-2020, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/826

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.12.2020
COM(2020) 820 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Evalueringsrapport om EU-programmet til støtte for særlige aktiviteter, der styrker
inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens
politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, for perioden 2017-2020, i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/826
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0820
Offentligt
1
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Evalueringsrapport om EU-programmet til støtte for særlige aktiviteter, der styrker
inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens
politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, for perioden 2017-2020, i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/826
1. Sammenfatning
Slutbrugere (navnlig forbrugere) og organisationer, der repræsenterer slutbrugernes interesser,
har ikke mulighed for at deltage i EU's politikudformning i samme omfang som erhvervslivet. En
vigtig årsag hertil er knapheden på ressourcer og manglen på specialiseret ekspertise blandt
slutbrugere af finansielle tjenesteydelser og interessenter uden for den finansielle sektor. Efter
krisen i 2008 blev der taget en række initiativer for at øge den aktive deltagelse og inddragelse af
forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i EU's politikudformning.
På Europa-Parlamentets initiativ indledte Kommissionen i slutningen af 2011 et pilotprojekt med
henblik på at yde tilskud til udvikling af et finansielt ekspertisecenter. Målet var, at dette center
skulle være til gavn for forbrugere og andre slutbrugere ved at repræsentere deres interesser og
øge deres mulighed for at deltage i udformningen af Unionens politikker på området for
finansielle tjenesteydelser. Efter en åben indkaldelse af forslag tildelte Kommissionen mellem
2012 og 2015 "driftstilskud" til de to organisationer Finance Watch og BETTER FINANCE
(først som led i et pilotprojekt og senere i form af en forberedende aktion). Siden 2016 er disse
tilskud blevet ydet som "aktionstilskud".
Evalueringen i 2015 af både pilotprojektet og de efterfølgende forberedende aktioner viste, at det
generelt lykkedes at nå målet med aktionen. Forordning (EU) 2017/8261
blev derfor vedtaget.
Ved denne forordning blev der fastlagt et EU-program for perioden fra den 1. maj 2017 til den
31. december 2020 til fortsat støtte for aktiviteterne i BETTER FINANCE og Finance Watch.
Formålet med denne evalueringsrapport er at opfylde forpligtelsen i henhold til artikel 9 i denne
forordning og evaluere, om programmet har nået sine mål om: i) at øge forbrugernes deltagelse i
Unionens politikudformning på området for finansielle tjenesteydelser og ii) at informere dem
om vigtige spørgsmål vedrørende regulering af den finansielle sektor.
Kommissionen iværksatte i 2019 en undersøgelse, som havde til formål at evaluere: i)
aktiviteterne i Finance Watch og BETTER FINANCE i 2017 og 2018 og ii) den overordnede
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/826 af 17. maj 2017 om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der
styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning inden for finansielle
tjenesteydelser, for perioden 2017-2020.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32017R0826&from=DA.
2
gennemførelse af programmet (se bilaget til denne rapport). Undersøgelsen var baseret på en
gennemgang af litteraturen, onlineundersøgelser og interviews med eksperter og var en vigtig
kilde til input til denne evalueringsrapport. Kommissionen supplerede undersøgelsen ved at
analysere de to støttemodtageres aktiviteter og gennemførelsen af programmet i 2019.
I evalueringsrapporten konkluderes det, at målene med programmet generelt er blevet opfyldt.
Målet om yderligere at styrke inddragelsen af forbrugere og slutbrugere af finansielle
tjenesteydelser i Unionens politikudformning på området for finansielle tjenesteydelser blev
opnået. Det arbejde, som Finance Watch og BETTER FINANCE har udført, har beriget de
politiske debatter, og begge organisationer har anlagt en alternativ synsvinkel, som de politiske
beslutningstagere måske ellers ville have overset eller ikke ville have været opmærksomme på.
De to organisationer bidrog med vigtig ekspertise gennem deres bidrag til offentlige høringer og
deres deltagelse i mange vigtige ekspertgrupper under Kommissionen og de europæiske
tilsynsmyndigheder (ESA'er). De fremlagde også deres synspunkter for de politiske
beslutningstagere på andre måder, herunder ved hjælp af høringer, møder, dokumenter,
workshops, rundbordsdiskussioner, konferencer osv. Målsætningen om at informere forbrugere
og andre slutbrugere af finansielle tjenester om spørgsmål, der er relevante for reguleringen af
den finansielle sektor, blev generelt også opfyldt. Både Finance Watch og BETTER FINANCE
har informeret forbrugerne gennem kampagner, pressemeddelelser og lignende.
De to organisationer har hver deres ekspertiseområder, som supplerer hinanden, og målgrupper,
som kun delvist overlapper hinanden. BETTER FINANCE behandler spørgsmål af interesse for
brugere af finansielle tjenesteydelser med et stærkt fokus på investorer og pensionsopsparere
samt på bæredygtig og digital finansiering. Finance Watch beskæftiger sig med finansielle
tjenesteydelser i detailleddet i almindelighed samt bæredygtig finansiering, men også andre
emner som f.eks. tilsynsspørgsmål.
I 2017-2019 modtog Finance Watch 2 686 957 EUR i EU-tilskud. Organisationen opnåede også
yderligere tredjepartsfinansiering, navnlig fra én organisation (MAVA Foundation).
Organisationen har siden 2015 fået nye medlemmer i andre medlemsstater, men har stadig et
svagere medlemsgrundlag i Øst- end i Vesteuropa. Finance Watch dækker tekniske emner set fra
forbrugerens synsvinkel på en måde, der er let at forstå. Organisationens forhold mellem
omkostninger og output (output omfatter rapporter, briefinger, dokumenter, videoer,
arrangementer og pressemeddelelser) var forholdsvis stabilt mellem 2017 og 2019.
Organisationen anses for at være meget effektiv med hensyn til at anvende sociale medier. Den
øgede også sit kommunikationspotentiale ved at benytte et nyt websted.
I samme periode modtog BETTER FINANCE 1 092 947 EUR i EU-tilskud. BETTER
FINANCE modtog ikke nogen væsentlig finansiering fra tredjepart. Organisationen dækkede en
betydelig del af sit budget (den andel, der ikke blev dækket af Kommissionens tilskud) ved hjælp
af medlemskontingenter. Ligesom Finance Watch har BETTER FINANCE også et svagere
medlemsgrundlag i Øst- end i Vesteuropa. Organisationen anses for at være særlig effektiv med
3
hensyn til at levere input til den politiske beslutningstagning på EU-plan. BETTER FINANCE
afgav høringssvar til et stort antal EU-høringer og fremlagde sine politiske input gennem
arrangementer, publikationer og møder. Organisationen leverede også output af høj kvalitet og
anses for at være meget effektiv med hensyn til at anvende ressourcer og producere output til
lave omkostninger. Dens tilstedeværelse på de sociale medier blev vurderet som relativt lav, om
end stigende. BETTER FINANCE har også lanceret en ny webside, der forbedrer dens
tilgængelighed og brugervenlighed.
Fortalervirksomhed på EU-plan på vegne af interessenter uden for den finansielle sektor er
fortsat en forudsætning for at sikre, at der tages hensyn til forbrugernes og slutbrugernes
synspunkter. Som følge af deres afhængighed af EU-finansiering vil Finance Watch og BETTER
FINANCE ikke kunne yde det samme niveau af støtte til brugere af finansielle tjenesteydelser,
hvis de ikke modtager EU-finansiering, og vil således ikke kunne repræsentere forbrugernes
interesser på samme måde. Ydes der ikke EU-tilskud til disse to organisationer, er det
sandsynligt, at andre EU-organisationer heller ikke vil kunne udfylde hullet. Det er derfor fortsat
nødvendigt med EU-midler for at øge forbrugernes deltagelse i udformningen af EU's politikker
på området for finansielle tjenesteydelser.
Ud over Finance Watch og BETTER FINANCE findes der i øjeblikket ingen alternative
organisationer på EU-plan, der dækker en lignende vifte af emner inden for finansielle
tjenesteydelser og i samme dybde.
2. Indledning
Slutbrugere (navnlig forbrugere) og organisationer, der repræsenterer slutbrugernes interesser,
har ikke mulighed for at deltage i EU's politikudformning i samme omfang som erhvervslivet. En
vigtig årsag hertil er knapheden på ressourcer og manglen på specialiseret ekspertise blandt
slutbrugere af finansielle tjenesteydelser og interessenter uden for den finansielle sektor. Efter
krisen i 2008 blev der taget en række initiativer for at øge niveauet af aktiv deltagelse og
inddragelse af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i EU's
politikudformning.
Efter et initiativ fra Europa-Parlamentet iværksatte Kommissionen i slutningen af 2011 et
pilotprojekt med henblik på at yde tilskud til udvikling af et finansielt ekspertisecenter. Som et
resultat heraf ydede Kommissionen mellem 2012 og 2015, og efter en åben indkaldelse af
forslag, driftstilskud til de to nonprofitorganisationer Finance Watch og BETTER FINANCE.
Disse tilskud blev først ydet under et pilotprojekt, der varede i to år, og er siden blevet ydet i
form af en forberedende aktion.
På grundlag af en positiv evaluering af programmet i 2015 fremsatte Kommissionen i juni 2016
et lovgivningsforslag om oprettelse af et EU-program til fortsat støtte af disse to organisationer
fra den 1. maj 2017 til den 31. december 2020. Forordning (EU) 2017/826, hvorved dette
4
program blev oprettet, blev vedtaget af medlovgiverne i maj 2017. Det blev fastslået heri, at
BETTER FINANCE og Finance Watch er programmets tilskudsmodtagere.
Det samlede budget for kapacitetsopbygningsprogrammet deles mellem de to organisationer på
baggrund af deres ansøgninger om tilskud, som Kommissionen har analyseret. På dette grundlag
har de modtaget de beløb, der er anført i nedenstående tabel, fra Kommissionen.
Fra den 1. maj
2017 til den 31.
december 2017
2018 2019 Fra januar 2020 til
9. september
2020*
Finance Watch 629 058,56 EUR 1 100 000,00
EUR
957 898,54
EUR
618 750 EUR
BETTER
FINANCE
292 393,80 EUR 390 552,84 EUR 410 000,00
EUR
205 000 EUR
* Forfinansiering
For 2020 vil det endelige beløb, der udbetales til begge modtagere, sandsynligvis ligge tæt op ad
de foregående år. Tilskudsaftalen giver mulighed for betaling af højst 1 043 048 EUR til Finance
Watch og 410 000 EUR til BETTER FINANCE, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
I henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2017/826 er den maksimale sats for direkte
medfinansiering 60 % af de støtteberettigede omkostninger.
Forordningens artikel 1 danner grundlag for finansieringen af følgende foranstaltninger:
a) forskningsaktiviteter, herunder produktion af egen forskning og data samt udvikling af
ekspertviden
b) inddragelse af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser ved at
samarbejde med eksisterende forbrugernetværk og -rådgivningslinjer i medlemsstaterne
med det formål at identificere spørgsmål, der er relevante for Unionens
politikudformning med henblik på at beskytte forbrugernes interesser inden for
finansielle tjenesteydelser
c) bevidstgørelsesaktiviteter, formidlingsaktiviteter og levering af finansiel uddannelse,
direkte eller gennem deres nationale medlemmer, herunder rettet mod et bredt publikum
af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser og ikkeeksperter
d) aktiviteter, der styrker interaktionen mellem medlemmerne af de organisationer, der er
omhandlet i artikel 3, stk. 1, samt fortaleraktiviteter og politisk rådgivning, der støtter
disse medlemmers holdning på EU-plan og fremmer den offentlige og generelle interesse
i finansiel regulering og EU-regulering.
5
I henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2017/826 skal Kommissionen forelægge Europa-
Parlamentet og Rådet en rapport med en evaluering af, hvorledes programmets mål er blevet
opfyldt. Denne rapport har til formål at opfylde dette krav.
3. Evalueringens formål og metode
I henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2017/826 skal evalueringsrapporten indeholde en
vurdering af, i) om programmet overordnet set har været relevant og har tilført merværdi, ii) hvor
effektivt og virkningsfuldt det er gennemført, og iii) hvor effektive tilskudsmodtagerne hver især
og tilsammen har været med hensyn til at opfylde programmets mål.
Som anført i forordningens artikel 2 er programmets mål:
a) yderligere at styrke den aktive deltagelse og inddragelse af forbrugere og andre
slutbrugere af finansielle tjenesteydelser samt aktører, der repræsenterer interesserne for
forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, i Unionens og i andre
relevante multilaterale instansers politikudformning på området for finansielle
tjenesteydelser
b) at oplyse forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser samt aktører, der
repræsenterer deres interesser, om vigtige spørgsmål vedrørende regulering af den
finansielle sektor.
Som en hjælp til vurderingen bestilte Kommissionen en undersøgelse (vedlagt denne rapport) af,
hvorvidt de tilskud, der blev tildelt Finance Watch og BETTER FINANCE, har opfyldt
programmets mål. Undersøgelsen indbefattede en omfattende, dybtgående analyse af
støttemodtagernes foranstaltninger som medfinansierede i henhold til tilskudsaftalerne for 2017
og 2018. Undersøgelsen er baseret på flere kilder, der er indsamlet og vurderet via forskellige
dataindsamlingsstrømme: skrivebordsundersøgelser, onlineundersøgelser og interviews med
interessenter.
Skrivebordsundersøgelser
Kommissionens kontrahent vurderede primære kilder, såsom årsrapporter, arbejdsprogrammer,
medlemsundersøgelser og anden relevant dokumentation, der viser nøgleresultatindikatorer.
Dette blev, hvor det var relevant, suppleret med EU-litteratur, international og national litteratur
— herunder medieartikler — for at give analysen en bredere kontekst.
Onlineundersøgelser
Kontrahenten gennemførte onlineundersøgelser af BETTER FINANCE og Finance Watch.
Undersøgelserne indeholdt et specifikt skræddersyet sæt spørgsmål efter interessenttype. Der var
fem interessentgrupper: medlemsorganisationer, banksammenslutninger,
forbrugerorganisationer, nationale offentlige myndigheder og EU's offentlige organer. Begge
undersøgelser var åbne for svar fra den 7. oktober til den 3. december 2019. Undersøgelserne
blev delt med 309 interessenter, og der var i alt 179 deltagere (58 % deltagelse).
6
Interviews
Interviewene med interessenter var baseret på et semistruktureret format og var rettet mod de
samme interessentgrupper som spørgeskemaet for undersøgelsen. Interviewspørgsmålene havde
til formål at supplere oplysningerne fra skrivebordsundersøgelserne og onlineundersøgelserne og
udfylde eventuelle resterende data- eller informationshuller. I alt blev der gennemført 25
interviews med forskellige interessenter.
Kommissionen supplerede konsulentfirmaets undersøgelse, navnlig ved at analysere de to
modtageres aktiviteter og gennemførelsen af programmet i 2019.
En af de vigtigste begrænsninger for evalueringen var, at der kun findes et meget begrænset antal
henvisninger til begge støttemodtagere i den sekundære litteratur. Skrivebordsundersøgelsen var
således i vid udstrækning begrænset til oplysninger fra støttemodtagerne selv (f.eks. deres
årsrapporter). Undersøgelserne og de forskellige interviews havde til formål at kompensere for
denne begrænsning.
4. Resultater af evalueringen
a) Generel beskrivelse af støttemodtagernes arbejde mellem 2017 og 2019
FINANCE WATCH
Finance Watch er en international nonprofitorganisation reguleret ved belgisk lov, som blev
registreret den 28. april 2011. Organisationen har i øjeblikket 13 ansatte, hvilket er lidt færre end
i 2017. Den er struktureret i tre indbyrdes forbundne afdelinger: forskning og
fortalervirksomhed, kommunikation og netværk samt finansiering og drift. Alle afdelinger
overvåges af generalsekretæren, bestyrelsen og medlemmerne. Organisationen blev oprettet med
det formål at fungere som en modvægt til den finansielle sektors indflydelse ved at repræsentere
de almindelige borgeres og slutbrugere af finansielle tjenesteydelsers synspunkter. Dens opgave
er at forsvare civilsamfundets interesser i den finansielle sektor.
Antallet af medlemmer i Finance Watch er steget lidt siden 2017. Organisationen har nu 110
medlemmer: 78 fuldgyldige medlemmer (45 organisationer og 33 individuelle medlemmer) og
32 associerede medlemmer (heriblandt 22 organisationer og 10 individuelle medlemmer).
Medlemmerne er en forskelligartet gruppe, der repræsenterer den akademiske verden,
fagforeninger, nationale Finance Watch-netværk, NGO'er og velgørende organisationer, der har
en interesse i forbrugerindflydelse. Medlemmerne kommer fra 17 medlemsstater (med et svagere
medlemsgrundlag i Øst- end i Vesteuropa) og tre lande uden for EU.
7
Finance Watch dækker en bred vifte af finansielle emner, herunder finansielle tjenesteydelser i
detailleddet, bankvirksomhed, misligholdte lån, bæredygtig finansiering, fintech, finansielle
markeder, finansielt tilsyn, kapitalmarkedsunion og finansiel inklusion.
Finance Watch er i høj grad afhængig af EU-finansiering: I 2017-2019 modtog støttemodtageren
2 686 957 EUR fra Kommissionen. Resten af finansieringen dækkes i det væsentlige af
finansiering fra tredjeparter, som tegnede sig for 39,4 % af den samlede finansiering af de
støtteberettigede midler i 2019 (med MAVA Foundation2
som den største donor).
BETTER FINANCE
BETTER FINANCE (det fulde navn er European Federation of Investors and Financial Services
Users) er en registreret virksomhed af interesse for offentligheden, som blev grundlagt i Belgien
i 2009. Organisationen har i øjeblikket otte ansatte (to mere end i 2017). BETTER FINANCE
har 37 medlemsorganisationer, der består af sammenslutninger af aktionærer, nationale NGO'er,
der fokuserer på private investorer eller forbrugerbeskyttelse, pensionsfonde og
forbrugerorganisationer. Organisationens medlemmer kommer fra 18 EU-medlemsstater (et
svagere medlemskabsgrundlag i Øst- end i Vesteuropa) og fem lande uden for EU.
På baggrund af medlemsstrukturen dækker det politiske fokus i BETTER FINANCE en bred
vifte af emner, der er relevante for detailinvestorer, f.eks. investorbeskyttelse, tilsyn og
håndhævelse, forskellige finansielle produkter (PRIIP'er3
, UCITS4
, MiFID5
etc.),
pensionsrelaterede emner (IDD6
, PEPP7
, IORP'er etc.), gennemsigtighed i omkostninger og
resultater, oplysninger forud for indgåelse af kontrakt, rådgivning og distribution af
detailinvesteringsprodukter, aktionærrettigheder, bæredygtig finansiering, digital finansiering
osv.
I 2017-2019 modtog støttemodtageren 1 092 947 EUR fra Kommissionen. For så vidt angår den
andel af finansieringen, der ikke dækkes af tilskud fra Kommissionen, er BETTER FINANCE
primært baseret på medlemskontingenter og partnerskabsbidrag (der tegnede sig for ca. 37 % af
de samlede indtægter i 2018-2019).
b) Evaluering efter kriterierne
Programmets overordnede relevans og EU-merværdi
2
MAVA Foundation er en filantropisk fond, der fokuserer på: i) bevarelse af biodiversiteten i Middelhavet, Vestafrika og Schweiz og ii) fremme
af en bæredygtig økonomi. Indtil udgangen af 2019 var Finance Watch en del af et MAVA-program (Economics for Nature — E4N), der
fokuserede på metoder til at genoprette og bevare den naturlige kapital.
https://mava-foundation.org/.
3
Sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er).
4
Institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter – UCITS'er).
5
Direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID).
6
Direktivet om forsikringsdistribution (IDD).
7
Paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP).
8
Fortalervirksomhed på EU-plan på vegne af interessenter uden for sektoren er fortsat nødvendig
for at sikre, at forbrugernes og slutbrugernes perspektiv tilgodeses. Da en betydelig del af
lovgivningen om finansielle tjenesteydelser vedtages på EU-plan, bør organisationer, der
forsvarer forbrugernes interesser, også være aktive på EU-plan. Disse organisationer bør også
støttes af et bredt medlemsgrundlag i medlemsstaterne.
EU-programmet giver disse organisationer mulighed for at sikre, at de har den nødvendige
ekspertise til effektivt at repræsentere forbrugernes og slutbrugernes interesser i udformningen af
de finansielle politikker. Som følge af deres afhængighed af EU-finansiering vil Finance Watch
og BETTER FINANCE ikke kunne yde det samme niveau af støtte til brugere af finansielle
tjenesteydelser, hvis de ikke modtager EU-tilskud. Desuden er det fortsat strukturelt vanskeligt at
tiltrække yderligere finansiering til forbrugerrelaterede emner. Dette skyldes til dels den store
spredning i interessegrupperne og de marginale incitamenter for hver enkelt person. Dette gælder
for BETTER FINANCE og Finance Watch, som det gælder for andre organisationer, der
repræsenterer forbrugere. Ydes der ikke EU-tilskud til disse to organisationer, er det heller ikke
sandsynligt, at andre EU-organisationer vil kunne udfylde hullet.
For at sikre, at disse grupper deltager aktivt i EU's og anden multilateral politikudformning på
området for finansielle tjenesteydelser, er det nødvendigt at fortsætte med at yde disse tilskud.
BETTER FINANCE og Finance Watch har begge haft succes med at positionere sig som et
vigtigt talerør for forbrugerne i forbindelse med finansielle tjenesteydelser — et område, hvor de
har opbygget en betydelig ekspertise. Som det fremgår af undersøgelsen, sætter interessenterne i
vid udstrækning pris på BETTER FINANCE og Finance Watch, og deres input anses for at være
af høj kvalitet. Deres aktiviteter supplerer og overlapper kun delvist hinanden. BETTER
FINANCE fokuserer på brugere af finansielle tjenesteydelsers interesser med stor vægt på
investorer og pensionsopsparere samt på bæredygtig finansiering og digital finansiering. Finance
Watch behandler finansielle tjenesteydelser i detailleddet mere generelt, men også andre emner
såsom bæredygtig finansiering og tilsynsspørgsmål. Tilsammen dækkede disse to organisationer
de fleste forbruger- eller brugerrelaterede emner i EU's politiske debat om finansielle
tjenesteydelser i 2017-2019.
Bortset fra Finance Watch og BETTER FINANCE findes der i øjeblikket ingen alternative
organisationer på EU-plan, der dækker et lignende spektrum af finansielle tjenesteydelser i
samme dybde. Andre organisationer (f.eks. BEUC8
, COFACE9
og AGE Europe10
) repræsenterer
8
BEUC (Bureau Européen des Unions de Consommateurs) er en paraplygruppe for 44 uafhængige forbrugerorganisationer fra 32 lande. Deres
rolle er at repræsentere dem i EU-institutionerne og at forsvare de europæiske forbrugeres interesser.
https://www.beuc.eu/.
9
COFACE Families Europe fremmer familiers og de enkelte familiemedlemmers trivsel, sundhed og sikkerhed i et samfund i forandring og
fungerer som en betroet enhed med hensyn til at indarbejde familiespørgsmål i alle EU's forskellige politikker ("family mainstreaming") og til at
repræsentere synspunkter/behov hos familier i og uden for EU.
http://www.coface-eu.org/.
10
GE Platform Europe er et europæisk netværk af nonprofitorganisationer for personer på 50 år og derover, som har til formål at tale på vegne
af og fremme 50+ EU-borgernes interesser og skabe opmærksomhed om de spørgsmål, der optager dem mest.
9
forbrugerne, men deres fokus er ikke udelukkende på finansielle tjenesteydelser, og de har måske
ikke samme specialiseringsgrad og ekspertise inden for emnet. Som følge af lovgivningen om
finansielle tjenesteydelsers kompleksitet og tekniske karakter er det nødvendigt med et
indgående kendskab til en bred vifte af finansielle emner for at sikre, at forbrugernes interesser
repræsenteres på passende vis.
Hvor effektivt og virkningsfuldt programmet er gennemført
Da lovgivningsprocessen er meget kompleks, kan man ikke fastslå, at en bestemt lov, eller visse
elementer heri, er blevet vedtaget som følge af en enkelt organisations fortalervirksomhed. Det
står imidlertid klart, at lovgiver har lyttet til visse af de ændringer, som modtagerne har foreslået
under de lovgivningsmæssige forhandlinger. Eksempelvis har lovgiver vedtaget nogle af de
ændringsforslag, som BETTER FINANCE og Finance Watch har fremsat i forbindelse med
PEPP-forslaget. De interessenter, der blev interviewet i løbet af undersøgelsen, mente, at den
finansielle politikudformning var blevet forbedret som følge af dette program. Disse interessenter
anførte også, at de politiske beslutningstagere følte sig bedre informeret som følge af
støttemodtagernes arbejde.
Finance Watch og BETTER FINANCE har ydet et vigtigt bidrag til den finansielle
politikbeslutningsproces, navnlig gennem deres bidrag til offentlige høringer, deltagelse i vigtige
ekspertgrupper i Kommissionen og ESA og yderligere publikationer. På grundlag af deres
forskningsaktiviteter kan støttemodtagerne hjælpe med at udfylde hullerne i den generelle
forståelse af visse finansielle fænomener.
Tilsammen har støttemodtagerne ydet et bidrag inden for de fleste forbruger- eller
brugerrelaterede emner i EU's politiske debat om finansielle tjenesteydelser. BETTER
FINANCE har typisk dækket arbejdsgange i forbindelse med spørgsmål relateret til brugere af
finansielle tjenesteydelser med et stærkt fokus på investorer og pensionsopsparere samt på
bæredygtig og digital finansiering. Finance Watch har dækket finansielle tjenesteydelser i
detailleddet, bæredygtig finansiering og tilsynsmæssige spørgsmål. Visse interessenter anførte
dog, at støttemodtagerne kunne have dækket visse emner mere indgående, f.eks. revisionen af
ESA og kreditvurderingen.
For at informere forbrugerne, øge bevidstheden og bidrage til formidling af finansiel viden har
støttemodtagerne gjort en betydelig indsats for at samarbejde med forbrugerne, herunder gennem
anvendelse af innovative værktøjer, sociale medier og kampagner.
Samlet og individuel effektivitet og virkningsfuldhed i støttemodtagernes indsats for at
opfylde målene
https://www.age-platform.eu/about-age.
10
FINANCE WATCH
Effektivitet
I evalueringsperioden deltog Finance Watch i de store debatter og den politiske udvikling inden
for finansiel regulering. Den dækkede en lang række emner, herunder forsikring, finansiel
inklusion, bæredygtig finansiering og fintech. I 2017 arbejdede Finance Watch navnlig med
emner som fintech, MiFID II, misligholdte lån, motorkøretøjsforsikringer og
grænseoverskridende betalinger. I 2018 og 2019 var bæredygtig finansiering et betydeligt
fokusområde for organisationen. Andre emner var finansiel inklusion og Solvens II. Nogle
interessenter nævnte, at Finance Watch også kunne have behandlet yderligere emner som f.eks.
virksomhedskulturen i finansielle institutioner.
Finance Watch bidrog også med ekspertise til den politiske beslutningsproces på forskellige
måder, navnlig gennem svar på offentlige høringer og deltagelse i Kommissionens og ESA's
ekspertgrupper. I 2017-2019 bidrog Finance Watch med svar på vigtige høringer på sine
ekspertiseområder. Organisationen svarede på 33 offentlige høringer om den finansielle politik.
Til illustration heraf gav organisationen i 2017 input til Kommissionens høringer om fintech og
om gennemsigtighed og gebyrer i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, REFIT-
revisionen af motorkøretøjsforsikringsdirektivet og til ESMA's11
høring om retningslinjer for
egnethedskrav i henhold til MiFID II. I 2018 svarede den på Kommissionens høring om
etablering af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og et forslag til direktiv om en
ny aftale for forbrugerne. I 2019 bidrog den f.eks. med svar på høringer i henhold til EU's
handlingsplan om bæredygtig finansiering, ESMA's høring om integration af
bæredygtighedsrelaterede risici og faktorer i MiFID og AIFMD/UCITS. Den gav også input til
evalueringen af forbrugerkreditdirektivet og EIOPA-høringen om bæredygtighed i Solvens II.
Konsulentfirmaets undersøgelse viste, at kvaliteten af disse høringssvar var høj.
Finance Watch deltog fortsat også aktivt i arbejdet i Kommissionens og ESA's ekspertgrupper,
f.eks. Kommissionens brugergruppe for finansielle tjenesteydelser, Kommissionens tekniske
ekspertgruppe om bæredygtig finansiering og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) vedrørende digital etik. Deltagelsen
i ekspertgrupper12
er steget lidt i løbet af perioden. Finance Watch havde fem pladser i
ekspertgrupper i 2017 og syv i 2018 og 2019.
Finance Watch har desuden offentliggjort briefinger og dokumenter med en stigende frekvens
(fire i 2017, ni i 2018 og 13 i 2019) om forskellige emner. Den offentliggjorde f.eks.
briefingdokumentet "ESMA's role in sustainable finance" (i 2017), en politisk orientering om
pengeoverførsler (i 2018) og den politiske orientering "Insurance and discrimination" (i 2019).
11
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).
12
Dette tal omfatter kun repræsentanter for Finance Watch' deltagelse i ekspertgrupper. Det omfatter ikke en eventuel deltagelse af
eksperter, der tilhører organisationer, som er medlem af Finance Watch, medmindre de sidder i gruppen som repræsentanter for Finance
Watch.
11
Under valget til Europa-Parlamentet udarbejdede Finance Watch briefingdokumenter til
kandidaterne og hjalp nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet med at forberede sig til den
kommende valgperiode. I 2017-2019 producerede Finance Watch 24 publikationer, herunder en
række politiske notater og debatoplæg, men også en række omfattende forskningsrapporter. For
eksempel offentliggjorde den i 2018 anden udgave af Global Green Finance Index – GGFI 2
(det globale grønne finansieringsindeks) på grundlag af en global undersøgelse af
finanssektorens syn på kvaliteten og dybden af udbuddet af grønne finansieringer på tværs af 110
internationale finanscentre.
Slutbrugere og aktører uden for sektoren blev engageret gennem kampagner, arrangementer i
lokalsamfundet, videoer, tegnefilm osv. Antallet af arrangementer, der blev afholdt af Finance
Watch, steg i 2017-2019 (i gennemsnit 12 arrangementer om året). Finance Watch organiserede
f.eks. Change Finance Forum i 2018 — et forum bestående af en række eksperter, der mødtes
med det formål at drøfte forskellige emner — som var særligt effektivt med hensyn til at
inddrage forbrugerne. En anden foranstaltning, der tiltrak sig stor opmærksomhed i 2019, var en
kampagne, der blev lanceret af Finance Watch på baggrund af Facebooks planer om indføre
Libra, dets eget betalingssystem/mønter. Formålet med kampagnen var at informere de politiske
beslutningstagere og offentligheden om risiciene for det finansielle systems stabilitet og gav
offentligheden mulighed for at udtrykke deres bekymringer gennem et andragende. Den har også
udarbejdet en række videoer (49 videoer i 2017-2019) for at øge borgernes forståelse af de
finansielle spørgsmål. I 2018 udarbejdede støttemodtageren f.eks. flere korte videoer om
forskellige emner såsom kapitalkrav, bæredygtig finansiering, professionelle investorers
bonusser og incitamenter til imødegåelse af uforholdsmæssige risici. Finance Watch har også
øget sit kommunikationspotentiale gennem et nyt tegneserieværktøj, som var effektivt med
hensyn til at nå ud til en bredere offentlighed og ikkesagkyndige interessenter.
Finance Watch informerede offentligheden om vigtige spørgsmål vedrørende reguleringen af de
finansielle markeder gennem sine medlemmer og koordinerede tiltag på nationalt plan. Som det
er blevet fremhævet af de interviewede interessenter, blev den ekspertise, som Finance Watch
leverede, anvendt i interessenternes nationale debatter. I enkelte tilfælde oversatte interessenterne
Finance Watch-publikationerne til deres nationale sprog.
Respondenterne i undersøgelsen bedømte kvaliteten af Finance Watch'
kommunikationsaktiviteter som høj, og især organisationens nyhedsbrev blev vurderet som
værende effektivt. Finance Watch offentliggjorde 51 pressemeddelelser i perioden.
Respondenterne i undersøgelsen anså pressemeddelelserne for at være effektive med hensyn til at
oplyse forbrugerne. Via de sociale medier har Finance Watch delt indhold og reageret på
forskellige emner som f.eks. klimaforandringer og covid-19-udbruddet. Organisationen blev
vurderet som værende særlig effektiv til at bruge sociale medier og onlinemedier og har opnået
større eksponering end andre tilsvarende organisationer. Antallet af følgere på de sociale medier
steg betydeligt i 2017-2019, og Finance Watch har i øjeblikket et stort antal følgere
12
sammenlignet med andre lignende organisationer (den har 21 000 følgere på Facebook og 10 750
følgere på Twitter). Den øgede også sit kommunikationspotentiale ved at benytte et nyt websted.
Desuden nyder Finance Watch en meget bred international mediedækning. Organisationen blev
nævnt i 374 artikler i den internationale presse fra 2017 til 2019.
Samlet set viste undersøgelsen, at Finance Watch' output generelt anses for at være af høj
kvalitet, herunder af embedsmænd fra EU-institutionerne, medlemmerne af Finance Watch og
andre interessenter.
Virkningsfuldhed
Undersøgelsen viste, at Finance Watch' forhold mellem omkostninger og output i den evaluerede
periode var forholdsvis stabilt. Fra 2017 til 2018 medførte stigningen i udgifterne til ekspertise,
politikanalyse, fortalervirksomhed og offentlige anliggender en stigning i antallet af output
(f.eks. rapporter, briefinger, dokumenter, offentlige høringer, offentlige interventioner og
videoer). På andre områder som f.eks. kommunikation var forholdet mellem omkostninger og
output også forholdsvis stabilt, hvilket tyder på, at der blev opretholdt det samme niveau af
virkningsfuldhed.
Fra 2018 til 2019 er udgifterne på kommunikationsområdet steget marginalt. Stigningen i antallet
af kommunikationsoutput i 2019 i forhold til 2018 (f.eks. arrangementer, pressemeddelelser og
lanceringen af et nyt websted) viste, at resultatet af kommunikationen var mere virkningsfuldt.
BETTER FINANCE
Effektivitet
BETTER FINANCE formidlede synspunkterne hos slutbrugerne af finansielle tjenesteydelser til
de politiske beslutningstagere gennem sine svar på offentlige høringer, deltagelse i
ekspertgrupper, holdningsdokumenter og drøftelser med forskellige interessegrupper. I årenes
løb har BETTER FINANCE dækket en lang række emner af relevans for de finansielle
forbrugere. I 2017 havde BETTER FINANCE et stort fokus rettet mod pensionsopsparing og
"robotinvestering"13. I 2018 fokuserede organisationen bl.a. på spørgsmål, der omfattede
beskyttelse af investorer og brugere af finansielle tjenesteydelser, og på overholdelse af reglerne
om, hvorledes detailinvestorer skal oplyses om sammensatte og forsikringsbaserede
investeringsprodukter, før en aftale indgås. I 2019 arbejdede BETTER FINANCE med emner
såsom kollektive retsmidler, MiFID II, PEPP, PRIIP'er, UCITS, Solvens II, IDD, IORP,
kapitalmarkedsunionen, bæredygtig finansiering (klassificering, miljømærke) og digital
finansiering.
BETTER FINANCE var særlig effektiv i disse tre år. Eksempelvis besvarede den næsten 70
høringer. De offentlige høringer omfattede en bred vifte af emner, navnlig emner, der er
13
Investering i henhold til rådgivning fra et computerprogram baseret på kundeoplysninger om f.eks. alder, løn og risikoprofil.
13
relevante for investorer. For eksempel bidrog BETTER FINANCE i 2017 med input til ESMA's
høring om krav til MiFID-relaterede ledelsesordninger og høringen om prospektets format og
indhold. I 2018 besvarede BETTER FINANCE bl.a. ESA's fælles høringsdokument om
ændringer af dokumentet med centrale informationer om sammensatte og forsikringsbaserede
investeringsprodukter (PRIIP'er)14
og Kommissionens egnethedsspørgeskema vedrørende
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige oplysninger (ESG). I 2019 besvarede den ESMA's
høring om integration af bæredygtighedsrelaterede risici og faktorer i UCITS-direktivet samt
FAIF-direktivet15
. Derudover bidrog BETTER FINANCE også med svar på høringer inden for
bæredygtig og digital finansiering, f.eks. Kommissionens høring om regler for digitale løsninger
og effektive grænseoverskridende operationer, samt EBA's16
høring om diskussionsoplægget om
dens tilgang til finansiel teknologi (fintech) og til spørgeskemaet fra Ekspertgruppen på Højt
Niveau vedrørende bæredygtig finansiering. Respondenterne anførte, at BETTER FINANCE
dækker tekniske områder på en måde, der er let at forstå for forbrugerne og slutbrugerne.
Desuden producerede BETTER FINANCE mere end 15 holdningsdokumenter i løbet af de tre
år.
BETTER FINANCE fortsatte også med at deltage i og levere input til drøftelserne i
ekspertgrupper, f.eks. Kommissionens brugergruppe for finansielle tjenesteydelser,
interessentgruppen for banker (EBA) og Forummet på Højt Plan vedrørende
Kapitalmarkedsunionen og PEPP-ekspertgruppen (EIOPA). Organisationens deltagelse i
ekspertgrupper17
er steget lidt i løbet af perioden. BETTER FINANCE havde otte pladser i
ekspertgrupper i 2017, otte i 2018 og ti i 2019. BETTER FINANCE blev også opfordret til at
tale ved en række høringer, f.eks. i Europa-Parlamentet om PEPP-forslaget.
Ud over politiske notater og debatoplæg udarbejdede BETTER FINANCE en række omfattende
forskningsrapporter (fire i 2017, syv i 2018 og seks i 2019), hvori den behandlede spørgsmål, der
var relevante for forbrugere og slutbrugere af finansielle tjenesteydelser. I 2017 udsendte den
f.eks. publikationer om "robotrådgivning"18
og pensionsopsparinger. Endvidere offentliggjorde
den rapporter om spørgsmål vedrørende investorbeskyttelse — som nød godt af en opfølgning
fra Europa-Parlamentets side — navnlig spørgsmålet om salg af finansielle produkter og
tjenesteydelser på et tvivlsomt grundlag. I 2018 offentliggjorde BETTER FINANCE
forskningsrapporten Fund Benchmark Disclosure Compliance, som bekræftede, at udvalgte
UCITS-fonde, der investerer i aktier, overholder kravene til dokumenter med central
investorinformation (KIID).
14
Dokumenter med centrale informationer (KID) for sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er).
15
Direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFMD).
16
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
17
Dette tal omfatter kun repræsentanter for BETTER FINANCES deltagelse i ekspertgrupper. Det omfatter ikke en eventuel deltagelse af
eksperter, der tilhører organisationer, som er medlem af BETTER FINANCE, medmindre de sidder i gruppen som repræsentanter for BETTER
FINANCE.
18
Finansiel rådgivning ydet af et computerprogram baseret på kundeoplysninger om f.eks. alder, løn og risikoprofil.
14
Målet om at informere forbrugerne bedre blev opfyldt gennem kampagner, arrangementer og
pressemeddelelser. Mellem 2017 og 2019 offentliggjorde BETTER FINANCE mere end 70
pressemeddelelser med oplysninger om den politiske og lovgivningsmæssige udvikling på
europæisk plan, der berører investorer og slutbrugere af finansielle tjenesteydelser. Gennem et
stigende antal pressemeddelelser på en række sprog sikrede støttemodtageren forbindelsen til den
finansielle og almindelige presse.
I disse tre år arrangerede BETTER FINANCE i gennemsnit otte arrangementer om året (f.eks.
internationale konferencer og pressekonferencer), hvor deltagelsen steg hvert år. Eksempelvis
stod BETTER FINANCE i samarbejde med CFA-instituttet i 2019 for en international
konference om bæredygtig valuta for pengene. BETTER FINANCE nyder en bred international
mediedækning og blev i 2017 til 2019 nævnt i 296 artikler i den internationale presse.
BETTER FINANCE lancerede i begyndelsen af 2019 sit nye websted, som giver de besøgende
en mere brugervenlig grænseflade og lettere adgang til de vigtigste oplysninger. Den
informerede også sine medlemmer og interessenter om den seneste lovgivningsmæssige og
reguleringsmæssige udvikling via et nyhedsbrev.
Undersøgelsen viste, at BETTER FINANCES tilstedeværelse på de sociale medier er forholdsvis
lav (sammenlignet med tilsvarende organisationer). BETTER FINANCE har et begrænset, om
end stigende, antal følgere på de sociale medier (452 følgere på Facebook og 1 340 følgere på
Twitter).
Virkningsfuldhed
Undersøgelsen analyserede også organisationernes output ud fra et såvel kvantitativt som
kvalitativt perspektiv og konkluderede, at BETTER FINANCE havde et stabilt
produktionsniveau. Samlet set har der i de tre år været en generel stigning i aktiviteten med
hensyn til bevidstgørelse, udbredelse af kendskab, formidling af finansiel viden og uddannelse.
Mellem 2017 og 2019 forbedrede BETTER FINANCE forholdet mellem omkostninger og
output i sine andre aktiviteter (f.eks. forskning og fortalervirksomhed).
Fra 2018 til 2019 steg udgifterne til bevidstgørelse, udbredelse af kendskab, formidling af
finansiel viden og uddannelse. Stigningen i antallet af output (f.eks. arrangementer og
pressemeddelelser) viste, at virkningsfuldheden på dette område var forholdsvis stabil.
5. Konklusion
Evalueringen viser, at målene med programmet generelt er blevet opfyldt.
Målet om yderligere at styrke inddragelsen af forbrugere og slutbrugere af finansielle
tjenesteydelser i Unionens politikudformning på området for finansielle tjenesteydelser blev
nået. Arbejdet, som Finance Watch og BETTER FINANCE har udført, har beriget de politiske
debatter. Disse to organisationer repræsenterede alternative synspunkter, som de politiske
15
beslutningstagere måske ellers ville have overset eller ikke ville have været opmærksomme på.
Begge har leveret vigtig ekspertise gennem bidrag til offentlige høringer og deltagelse i mange af
Kommissionens og ESA's ekspertgrupper. De fremlagde deres synspunkter for de politiske
beslutningstagere på en række forskellige måder (herunder høringer, møder, dokumenter osv.).
Målet om at informere forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenester om spørgsmål, der
er relevante for reguleringen af den finansielle sektor, er generelt nået. Begge støttemodtagere
har holdt forbrugerne informeret, f.eks. gennem kampagner, pressemeddelelser osv.
For at forsvare forbrugernes og slutbrugernes interesser er fortalervirksomhed på EU-plan på
vegne af interessenter uden for sektoren fortsat nødvendig.
Som følge af deres afhængighed af EU-finansiering vil Finance Watch og BETTER FINANCE
ikke kunne yde det samme niveau af støtte til brugere af finansielle tjenesteydelser, hvis de ikke
modtager EU-finansiering, og vil derfor ikke kunne repræsentere forbrugernes interesser på
samme måde. Ydes der ikke EU-tilskud til disse to organisationer, vil andre EU-organisationer
heller ikke kunne udfylde hullet. Derfor er det fortsat nødvendigt med EU-finansiering for at øge
forbrugernes deltagelse i udformningen af EU's politikker på området for finansielle
tjenesteydelser.
Ud over Finance Watch og BETTER FINANCE findes der i øjeblikket ingen alternative
organisationer på EU-plan, der dækker en lignende vifte af emner inden for finansielle
tjenesteydelser og i samme dybde.