L 94 - svar på spm. 27, om prisen på CO2-kreditter vil kunne konkurrere med kreditter, der kan købes i anerkendte skovprojekter i udlandet, fra miljøministeren

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 16. december 2020
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 27 (MOF alm. del) til L 94 forslag til lov om Den Danske
Klimaskovfond stillet 14/12 efter ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 27
”Vil ministeren oplyse, om prisen på CO2-kreditter i den foreslåede klimaskovfond vil være
konkurrencedygtig sammenlignet med de CO2-kreditter, der kan købes i anerkendte skovprojekter i
udlandet?”
Svar
Fonden har som formål at realisere klimaeffekter via omkostningseffektive skovrejsnings- eller
lavbundsprojekter eller kombinationer heraf.
Fonden vil, i kraft af sin status som uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning,
være omfattet af alle de almindelige tværgående offentligretlige regler og principper – herunder
udbuds- og konkurrenceregler.
Det er, inden for lovforslagets rammer, op til fonden at definere sine produkter og at beslutte hvilken
pris, der sættes på et ton CO2e. Det er derfor ikke muligt for ministeriet at angive en pris på forhånd.
Jeg vil i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål 26.
Lea Wermelin / Kristian Baden Dambo-Korch
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 94 endeligt svar på spørgsmål 27
Offentligt


Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den DATO 2020
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 26 (MOF alm. del) til L 94 forslag til lov om Den Danske
Klimaskovfond, stillet 14/12 efter ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 26
”Vil ministeren oplyse, hvad den forventede pris på et ton CO2-reduktion i den foreslåede
klimaskovfond er for henholdsvis et gennemsnitligt lavbundsprojekt og for et gennemsnitligt
skovrejsningsprojekt?”
Svar
Klimaskovfonden skal selv udvikle en metode, som den skal bruge til beregning, opgørelse og
monitering af CO2e-effekter. Metoden skal være i overensstemmelse med IPCC’s retningslinjer såvel
som internationalt anerkendte standarder for frivillig klimakompensation. Fonden skal desuden selv
beslutte hvilke typer skovrejsning og udtagning af lavbundjorder, den vil arbejde med. Det har
betydning for den mulige CO2e optag/reduktion og vil dermed påvirke den pris, fonden vil fastlægge
for at købe fx 1 ton CO2e. Ministeriet skal have armslængde fra fonden – det er en vigtig del af fondens
konstruktion, og det betyder, at ministeriet ikke kan gå nærmere ind i, hvad prisen vil være.
Jeg vil i stedet henvise til eksisterende fonde, der ligner Klimaskovfonden. Her er der to, man kan se
på ift. priser per CO2-enhed – dvs. priser per reduceret ton CO2e:
1) I den britiske fond ”Woodland Carbon Code” koster det mellem 58 og 166 DKK per ton CO2e.
Prisen varierer dog fra projekt til projekt.
2) I den islandske fond ”Kolviður” koster det ca. 110 DKK per ton CO2e.
Det er vigtigt at bemærke, at der kan være væsentlige forskelle på fondene, og at man derfor ikke kan
sammenligne dem 1:1. Priserne er blot til illustration, idet Klimaskovfonden selv kommer til at
bestemme, hvilken pris de vil sætte på 1 ton CO2e reduktion.
Derudover kan jeg henvise til Miljøministeriets og Fødevareministeriets egne beregninger af
omkostninger ved skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder.
Fødevareministeriet vurderer, at udtagning af lavbundsjorder i gennemsnit koster ca. 133.000 kr. per
hektar. Miljøministeriet vurderer, at skovrejsning koster ca. 35.000 kr. per hektar. Begge dele uden
administrationsomkostninger – det skal lægges oveni. Disse tal kan dog ikke overføres 1:1 til
Klimaskovfonden, da der kan være meget forskellige forudsætninger. Men det kan give en indikation.
Miljøministeriet har desuden foretaget skyggeprisberegninger på Klimaskovfonden, som er et udtryk
for, hvor dyrt det er at reducere CO2-udledningen med ét ton ved hjælp af et givent tiltag.
Eksempelvis er skyggeprisen for skovrejsning i Klimaskovfonden beregnet til 253 kr. pr. ton CO2e,
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 94 endeligt svar på spørgsmål 27
Offentligt
2
mens projekter vedr. udtagning af lavbundsjorder i Klimaskovfonden ligger på 680 til 940 kr. pr ton
CO2e. Tallene er begge ekskl. sideeffekter men inkl. administrationsomkostninger.
Der skal tages væsentlige forbehold for de beregnede skyggepriser for hhv. skovrejsning og udtagning
af lavbundsjorder. Beregningerne er foretaget ud fra en række centrale forudsætninger, og det er ikke
givet, at Klimaskovfonden vil tage afsæt i de samme projektordninger og forudsætninger. Ift.
skovrejsning antages, at der plantes en 50/50 blanding af hurtigtvoksende kulturer (fx lærk, rødgran,
sitkagran, douglasgran), som giver en hurtigere klimaeffekt, og hidtidig skovrejsning med en høj andel
af løvskov, som giver stabilitet. Klimaeffekten heraf estimeres på baggrund af et datagrundlang fra
Københavns Universitet. 1
Ift. udtagning af lavbundsjorder lægges til grund, at klimaeffekten er 15 ton CO2e pr ha pr år og
indtræffer først tre år efter projektet igangsættes. Effekten aftrappes over tid, idet jordens kulstofpulje
ville være blevet omsat i fravær af udtagningen
Til sammenligning er skyggeprisen ifm. regeringens 70 pct-mål vurderet til mellem 400 og 1500 kr.
per ton CO2e. Klimaskovfondens skyggepris er dermed i den lave ende.
Lea Wermelin / Kristian Baden Dambo-Korch
1
Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., & Bentsen, N. S., (2019). Kulstofbinding ved skovrejsning:
Sagsnotat, 26 s.