L 94 - svar på spm. 22 om at sikre fonden tilstrækkelig finansiel kapacitet til midlertidigt at erhverve og forvalte arealer, fra miljøministeren

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 94 - svar på spm. 22.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l94/spm/22/svar/1729445/2307735.pdf

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 16. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 22 (MOF alm. del) til L 94 forslag til lov om Den Danske
Klimaskovfond stillet 14/12 efter ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 22
”Ifølge lovforslaget kan klimaskovfonden midlertidigt erhverve og forvalte arealer, eksempelvis med
henblik på demonstrationsprojekter, jordfordeling, mageskifte eller lignende (§ 6, stk. 2). Hvordan
sikres fonden tilstrækkelig finansiel kapacitet til dette, og vil regeringen i den henseende give fonden
adgang til en statslig lånefacilitet, som fonden kan trække på?”
Svar
Hensigten med Klimaskovfonden er, at den skal være en uafhængig forvaltningsenhed. Den skal
dermed ikke være en del af den statslige økonomi. Hensigten er netop, at fonden, efter dens etablering,
skal sikre sin økonomiske overlevelse gennem nye bidrag fra private borgere, virksomheder,
foreninger mv.
Finansiering af de nævnte aktiviteter må derfor ske inden for rammerne af fondens egen økonomi.
Lea Wermelin / Kristian Baden Dambo-Korch
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 94 endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt