Svar på spm. nr. S 546: Hvad er ministerens vurdering af muligheden for at hæve hastighedsgrænsen fra 90 km/t til 100 km/t på den nye motortrafikvej Rute 21 mellem Holbæk og Vig, idet kurveforløb, tilkørselsrammer m.v. er indrettet som på en motorvej?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 546

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S546/svar/1094749/1308116.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 546, som medlem af Folke-
tinget Jacob Jensen (V) har stillet til justitsministeren den 27. november
2013.
Morten Bødskov
/
Christian Hesthaven
Folketinget
Christiansborg
1240 København K Dato: 3. december 2013
Kontor: Færdselskontoret
Sagsbeh: Asger Weber
Sagsnr.: 2013-0033-0482
Dok.: 986613
2013-14
S 546 endeligt svar
Offentligt
2
Spørgsmål nr. S 546 fra medlem af Folketinget Jacob Jensen:
”Hvad er ministerens vurdering af muligheden for at hæve ha-
stighedsgrænsen fra 90 km/t til 100 km/t på den nye motortra-
fikvej Rute 21 mellem Holbæk og Vig, idet kurveforløb, til-
kørselsrammer m.v. er indrettet som på en motorvej?”
Svar:
De generelle hastighedsbegrænsninger fremgår af færdselslovens § 42.
Det er herunder i færdselslovens af § 42, stk. 3, fastsat, at hastigheden på
motortrafikveje ikke må overstige 80 km i timen. Det følger af færdselslo-
vens § 42, stk. 4, 1. pkt., at der dog for en vejstrækning kan fastsættes en
højere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse, såfremt om-
stændighederne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det, og afgørende
færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod. I færdselslovens §
42, stk. 4, 2. pkt., er det imidlertid fastsat, at hastigheden på motortrafikve-
je ikke må overstige 90 km i timen.
Det er således efter færdselsloven ikke muligt at hæve hastighedsbegræns-
ningen på en konkret motortrafikvejstrækning til 100 km i timen.
Færdselslovens regler om de generelle hastighedsbegrænsninger, herunder
for motortrafikveje, afspejler efter min opfattelse en passende balance mel-
lem bl.a. hensynet til trafiksikkerhed og hensynet til en hensigtsmæssig
trafikafvikling. Jeg har således ingen aktuelle planer om ændringer af reg-
lerne på området.