Betænkning afgivet den 16. december 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 106

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l106/bilag/8/2307653.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om afgifter af spil,
    virksomhedsskatteloven og forskellige andre love
    (Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt afskaffelse af
    skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne)
    [af skatteministeren (Morten Bødskov)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Skattemi‐
    nisteren har stillet ændringsforslag nr. 1-8, og Dansk Folke‐
    partis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
    9.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lov‐
    forslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede
    ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Dansk
    Folkeparti stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovfor‐
    slaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
    stemme for de stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
    imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag, men
    for det af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.
    Et tredje mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-
    Bille (UFG)) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre
    for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.
    Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
    ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
    Venstres, Dansk Folkepartis og Liberal Alliances med‐
    lemmer af udvalget bemærker, at de er dybt bekymrede
    over regeringens sololøb med venstrefløjen i forbindelse
    med nærværende lovforslag. Herunder bekymrer det V, DF
    og LA, at regeringen bryder med traditionen om brede afta‐
    ler på spilleområdet og ensidigt forhøjer afgiftssatsen for
    væddemål og onlinekasino fra 20 til 28 pct. Regeringen har
    redegjort for, at forhøjelsen vil medføre en massiv stigning
    i spil på det uregulerede marked, hvor spillerne ikke har
    samme forbrugerbeskyttelse. Forhøjelsen giver også proble‐
    mer for en række mindre danske spiludbydere som SIFA
    TVBingo og travsporten – problemer, som regeringen ikke
    har løst.
    De øvrige dele af lovforslaget bekymrer også V, DF og
    LA. Det er mærkværdigt, at regeringen og aftalepartierne
    insisterer på at diskriminere folk, der ønsker at leje boliger
    ud til deres børn eller forældre. Det giver grobund for et hav
    af kreative løsninger, hvor folk kan leje ejendomme ud til
    hinandens børn for at undgå diskrimination. Det er usundt
    for et samfund.
    Endelig giver genindførelsen af emballageafgiften på
    pvc-folier ikke mening, da der ikke findes alternativer til
    pvc-folier. Afgiften vil derfor blot fungere som en ekstrareg‐
    ning til danskerne.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und‐
    tagelse af LA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):
    Ny paragraf
    1) Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
    Til lovforslag nr. L 106 Folketinget 2020-21
    AX025489
    Skatteudvalget 2020-21
    L 106 Bilag 8
    Offentligt
    Ȥ 01
    I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
    121 af 7. februar 2020, foretages følgende ændring:
    1. I § 5, stk. 1, indsættes efter »§ 11, stk. 3«: », og § 11 a,
    stk. 3«.«
    [Rentekorrektion indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbi‐
    drag]
    Til § 7
    2) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 3, indsættes efter 2.
    pkt. som nyt punktum:
    »Værdien af øvrige aktiver opgøres efter bestemmelserne
    i § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom, der ikke er omfat‐
    tet af 1. pkt., medregnes til den kontante anskaffelsessum.«
    [Værdiansættelse af aktiver]
    3) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 3, affattes 3. pkt.,
    der bliver 4. pkt., således:
    »Har den skattepligtige valgt at anvende 18. alm. vurde‐
    ring med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum
    for ombygning, forbedringer m.v., jf. stk. 2, 2. pkt., skal den
    faste ejendom medregnes til denne værdi.«
    [Binding ved valg af 18. alm. vurdering]
    4) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres »henholdsvis« til:
    »eller«.«
    [Sproglig korrektion]
    5) I den under nr. 4 foreslåede § 11 a affattes stk. 1, 2.
    pkt., således:
    »Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til
    rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med den talmæs‐
    sigt største andel af gælden til kursværdien i virksomheds‐
    ordningen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomheds‐
    ordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterføl‐
    gende indkomstår ved indkomstårets begyndelse eller ved
    indkomstårets udløb.«
    [Præcisering af tidspunkt for rentekorrektionsberegning]
    6) I den under nr. 4 foreslåede § 11 a indsættes i stk. 1
    efter 4. pkt. som nyt punktum:
    »Værdien af øvrige aktiver opgøres efter bestemmelserne
    i § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom, der ikke er omfat‐
    tet af 1. pkt., medregnes til den kontante anskaffelsessum.«
    [Værdiansættelse af aktiver]
    7) I den under nr. 4 foreslåede § 11 a affattes stk. 1, 5.
    pkt., der bliver 6. pkt., således:
    »Har den skattepligtige valgt at anvende 18. alm. vurde‐
    ring med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum
    for ombygning, forbedringer m.v., jf. stk. 2, 2. pkt., skal den
    faste ejendom medregnes til denne værdi.«
    [Binding ved valg af 18. alm. vurdering]
    Til § 8
    8) I stk. 2 indsættes før »§ 7, nr. 1-2, 4 og 9-11«: »§ 01
    og«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
    Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, KF og LA):
    Ny paragraf
    9) Efter § 8 indsættes som ny paragraf:
    »§ 02. Skatteministeren fremsætter senest i folketingsåret
    2024-25 forslag om revision af lovens §§ 1 og 4.«
    [Bestemmelse om revision af dele af loven]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Efter arbejdsmarkedsbidragsloven udgør grundlaget for
    arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende,
    som anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskatte‐
    lovens afsnit I, summen af overførsel fra virksomhedens
    skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter
    virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og over‐
    førsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet over‐
    skud med tillæg af den virksomhedsskat, der svarer hertil,
    til den skattepligtige samt rentekorrektion, der medregnes
    i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens §
    11, stk. 3. Dette følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 5,
    stk. 1.
    Efter det foreslåede § 11 a, jf. lovforslagets § 7, nr. 4,
    skal der beregnes rentekorrektion, når fast ejendom stilles
    til rådighed som bolig for den skattepligtiges eller dennes
    ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børne‐
    børn og disses ægtefæller. Det følger af det foreslåede § 11
    a, stk. 3, at rentekorrektionsbeløbet skal medregnes i den
    personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for
    det pågældende indkomstår.
    Det foreslås ved ændringsforslaget, at rentekorrektions‐
    beløbet, der vil skulle medregnes i den personlige indkomst
    efter det foreslåede § 11 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 7, nr.
    4, vil skulle indgå i grundlaget for beregning af selvstæn‐
    digt erhvervsdrivendes arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejds‐
    markedsbidragslovens § 5, stk. 1.
    Den foreslåede ændring vil således indebære en udvidel‐
    se af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget for selvstændigt
    erhvervsdrivende.
    Det vil sige, at med den foreslåede ændring vil grund‐
    laget for arbejdsmarkedsbidraget for selvstændigt erhvervs‐
    drivende komme til at udgøre summen af overførsel fra
    virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapi‐
    talafkast og overførsel af beløb fra virksomhedens konto
    for opsparet overskud med tillæg af den dertil svarende virk‐
    somhedsskat samt den rentekorrektion, der skal medregnes
    i den personlige indkomst både efter virksomhedsskattelo‐
    vens § 11, stk. 3, og virksomhedsskattelovens § 11 a, stk. 3.
    Provenumæssige konsekvenser
    2
    I provenuvurderingen til det fremsatte lovforslag er det
    lagt til grund, at rentekorrektion indgår i grundlaget for
    arbejdsmarkedsbidrag, og ændringsforslaget vil derfor ikke
    indebære yderligere provenumæssige konsekvenser.
    Til nr. 2
    I virksomhedsskatteloven fastsætter flere bestemmelser
    værdien af aktiver, der ikke er fast ejendom, ved opgørelsen
    af kapitalafkastgrundlaget, når virksomhedsordningen finder
    anvendelse. Disse værdiansættelsesbestemmelser findes i
    virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., om opgørel‐
    sen af indskudskontoen. Heraf følger det, at udelukkende
    erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af
    afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den afskrivnings‐
    berettigede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf.
    afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt be‐
    nyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens
    kapitel 2 medregnes til den uafskrevne del af det afskriv‐
    ningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndelse. Nega‐
    tiv saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medreg‐
    nes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes
    af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., og hus‐
    dyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige
    behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter
    reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffel‐
    sessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I
    det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi,
    anvendes denne.
    Hertil kommer der nogle særlige værdiansættelsesregler
    for fast ejendom, hvor det følger af virksomhedsskattelovens
    § 8, stk. 2, 1. pkt., at fast ejendom medregnes til den kon‐
    tante anskaffelsessum. Dog følger det af virksomhedsskatte‐
    lovens § 8, stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige kan vælge
    at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af
    eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,
    forbedringer m.v., hvis ejendommen er anskaffet før den 1.
    januar 1987.
    Efter det foreslåede § 8, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets
    § 7, nr. 2, skal der findes en andel af gælden i virksomheds‐
    ordningen. Dette sker ved at se på, hvor meget værdien
    af fast ejendom, der er stillet til rådighed som bolig for
    den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bed‐
    steforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller,
    udgør af de samlede aktiver i virksomhedsordningen.
    Det foreslås ved ændringsforslaget, at der i det foreslåede
    § 8, stk. 3, efter 2. pkt., indsættes et nyt punktum, hvorefter
    værdien af øvrige aktiver skal opgøres efter virksomheds‐
    skattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom, der
    ikke er omfattet af 1. pkt., skal medregnes til den kontante
    anskaffelsessum.
    Herved foreslås det, at det fremgår direkte af lovteksten,
    hvorledes værdien af de samlede aktiver i virksomhedsord‐
    ningen, der skal bruges til beregningen af den pågældende
    andel af gælden i virksomhedsordningen, jf. § 8, stk. 3, jf.
    lovforslagets § 7, nr. 2, skal opgøres. Med den foreslåede
    bestemmelse vil det dermed følge, at værdiansættelsen af de
    samlede aktiver skal følge de bestemmelser, der allerede i
    dag anvendes ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget og
    indskudskontoen.
    Det vil sige, at der er tale om en fortsættelse af gælden‐
    de ret, således at udelukkende erhvervsmæssigt benyttede
    driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel
    2 vil skulle medregnes til den afskrivningsberettigede saldo‐
    værdi ved indkomstårets begyndelse, jf. afskrivningslovens
    § 5, stk. 2.
    Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
    omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 vil skulle medreg‐
    nes til den uafskrevne del af det afskrivningsberettigede
    beløb ved indkomstårets begyndelse. Negativ saldo vil ik‐
    ke kunne fradrages. Andre løsøregenstande vil skulle med‐
    regnes til handelsværdien. Dog vil varer, der omfattes af
    lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., og hus‐
    dyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige
    behandling af husdyrbesætninger, skulle medregnes til vær‐
    dien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver vil
    skulle medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af
    skattemæssige afskrivninger. Og i det omfang anskaffelses‐
    summen skal omregnes til kontantværdi, vil denne skulle
    anvendes.
    For så vidt angår fast ejendom, der ikke er omfattet af det
    foreslåede § 8, stk. 3, jf. lovforslagets § 7, nr. 2, vil denne
    skulle medregnes til den kontante anskaffelsessum.
    Til nr. 3
    I virksomhedsskatteloven findes nogle særlige værdian‐
    sættelsesregler for fast ejendom ved opgørelsen af kapitalaf‐
    kastgrundlaget, når virksomhedsordningen finder anvendel‐
    se. Det følger således af virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2,
    1. pkt., at fast ejendom medregnes til den kontante anskaf‐
    felsessum. Dog følger det af virksomhedsskattelovens § 8,
    stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige kan vælge at anvende
    værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ik‐
    ke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer
    m.v., hvis ejendommen er anskaffet før den 1. januar 1987.
    Efter det foreslåede § 8, stk. 3, 3. pkt., jf. lovforslagets
    § 7, nr. 2, kan den skattepligtige – i stedet for at anvende
    den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg
    af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som
    er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen – anvende
    værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke
    medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedring m.v.
    Det foreslås ved ændringsforslaget, at når den skatteplig‐
    tige har valgt at anvende 18. alm. vurdering med tillæg af
    eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,
    forbedringer m.v., jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 2.
    pkt., vil den faste ejendom skulle medregnes til denne værdi.
    Det vil sige, at den skattepligtiges valg i forhold til
    indregning af fast ejendom ved opgørelsen af kapitalafkast‐
    grundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2,
    vil blive bindende for den skattepligtige ved opgørelsen af
    den tekniske friværdi efter det foreslåede § 8, stk. 3, jf.
    lovforslagets § 7, nr. 2. Derved sikres det, at fast ejendom
    skal indregnes til den samme værdi ved opgørelsen af kapi‐
    talafkastgrundlaget.
    3
    Til nr. 4
    Efter virksomhedsskatteloven skal der beregnes rentekor‐
    rektion, når saldoen på indskudskontoen er negativ på det
    tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbe‐
    gyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstå‐
    rets begyndelse, henholdsvis ved indkomstårets udløb. Reg‐
    lerne om rentekorrektion findes i virksomhedsskattelovens §
    11. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til
    rentekorrektionssatsen efter § 9 ganget med den talmæssigt
    største negative saldo på indskudskontoen på tidspunktet,
    hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, el‐
    ler for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyn‐
    delse henholdsvis ved indkomstårets udløb. Rentekorrektio‐
    nen er dog maksimeret i forhold til det talmæssigt største
    negative afkastgrundlag på det tidspunkt, hvor anvendelsen
    af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgen‐
    de indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis
    indkomstårets udløb. Ved beregning af rentekorrektion efter
    virksomhedsskattelovens § 11 er der således tre relevante
    målepunkter. I det indkomstår, hvor anvendelsen af virk‐
    somhedsordningen påbegyndes, er det relevante tidspunkt
    netop det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsord‐
    ningen påbegyndes, mens det relevante tidspunkt for efter‐
    følgende indkomstår derimod er begyndelsen eller udløbet
    af det enkelte indkomstår.
    Det foreslås, at ordet henholdsvis i virksomhedsskattelo‐
    vens § 11, stk. 1, 2. pkt. og 3. pkt., ændres til eller.
    Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med
    ordlyden af ændringsforslag nr. 5 til det foreslåede § 11 a,
    stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 7, nr. 4, hvor der foreslås
    en nyaffattelse af den foreslåede bestemmelse, hvor ordet
    henholdsvis foreslås at udgå og erstattes af ordet eller med
    henblik på at sikre en ens sprogbrug i de to bestemmelser,
    der teknisk skal forstås og fungere på præcis samme måde.
    Til nr. 5
    Virksomhedsskatteloven indeholder i dag ingen særlige
    regler for det tilfælde, hvor den skattepligtige stiller fast
    ejendom til rådighed som bolig for en nærmere afgrænset
    personkreds og samtidig anvender virksomhedsordningen.
    Det er foreslået i lovforslagets § 7, nr. 4, at der indsæt‐
    tes en ny bestemmelse i virksomhedsskatteloven – § 11 a
    – hvorefter der skal beregnes rentekorrektion, når den skat‐
    tepligtige anvender virksomhedsordningen og udlejer fast
    ejendom til f.eks. sit barn til brug for dettes private beboel‐
    se.
    Det foreslås ved ændringsforslaget, at det foreslåede §
    11 a, stk. 1, 2. pkt., affattes således, at rentekorrektion skal
    beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen
    efter virksomhedsskattelovens § 9 a ganget med den talmæs‐
    sigt største andel af gælden til kursværdien i virksomheds‐
    ordningen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomheds‐
    ordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterføl‐
    gende indkomstår ved indkomstårets begyndelse eller ved
    indkomstårets udløb.
    Med den foreslåede affattelse af § 11 a, stk. 1, 2. pkt.,
    præciseres forståelsen af den foreslåede bestemmelse i for‐
    hold til måletidspunktet for den andel af gælden i virksom‐
    hedsordningen, der skal ganges med rentekorrektionssatsen
    efter virksomhedsskattelovens § 9 a. Derudover sikres det
    med den foreslåede affattelse, at der i den foreslåede § 11 a,
    jf. lovforslagets § 7, nr. 4, og den gældende bestemmelse i
    virksomhedsskattelovens § 11 om rentekorrektion ved privat
    gæld gøres brug af samme sprogbrug og formulering. Den
    foreslåede § 11 a, jf. lovforslagets § 7, nr. 4, og virksom‐
    hedsskattelovens § 11 indeholder samme grundlæggende
    beregningsmekanisme og måletidspunkter, hvorfor der også
    bør anvendes samme sprogbrug og formulering af hensyn til
    forståelsen af bestemmelserne.
    Til nr. 6
    I virksomhedsskatteloven findes der flere bestemmelser,
    der fastsætter værdien af aktiver, der ikke er fast ejendom,
    ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, når virksomheds‐
    ordningen finder anvendelse. Disse værdiansættelsesbestem‐
    melser findes i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8.
    pkt., om opgørelsen af indskudskontoen. Heraf følger det,
    at udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og
    skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes
    til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstå‐
    rets begyndelse, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis
    erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af
    afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den uafskrevne
    del af det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets
    begyndelse. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsø‐
    regenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes
    varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af
    varelagre m.v., og husdyrbesætninger, der omfattes af lov
    om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til
    værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver
    medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skatte‐
    mæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen
    omregnes til kontantværdi, anvendes denne.
    Hertil kommer der nogle særlige værdiansættelsesregler
    for fast ejendom, hvor det følger af virksomhedsskattelovens
    § 8, stk. 2, 1. pkt., at fast ejendom medregnes til den kon‐
    tante anskaffelsessum. Dog følger det af virksomhedsskatte‐
    lovens § 8, stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige kan vælge
    at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af
    eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,
    forbedringer m.v., hvis ejendommen er anskaffet før den 1.
    januar 1987.
    Efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 7,
    nr. 4, skal der findes en andel af gælden i virksomhedsord‐
    ningen. Dette sker ved se på, hvor meget værdien af fast
    ejendom, der er stillet til rådighed som bolig for den skatte‐
    pligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre
    samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, udgør af de
    samlede aktiver i virksomhedsordningen.
    Det foreslås ved ændringsforslaget, at der i det foreslåede
    § 11 a, stk. 1, efter 4. pkt. indsættes et nyt punktum, hvor‐
    efter værdien af øvrige aktiver skal opgøres efter virksom‐
    hedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom,
    der ikke er omfattet af 1. pkt., skal medregnes til den kon‐
    tante anskaffelsessum.
    4
    Herved foreslås det, at det fremgår direkte af lovteksten,
    hvorledes værdien af de samlede aktiver i virksomhedsord‐
    ningen, der skal bruges til beregningen af den pågældende
    andel af gælden i virksomhedsordningen, jf. § 11 a, stk. 1,
    jf. lovforslagets § 7, nr. 4, skal opgøres. Med den foreslåede
    bestemmelse følger det dermed, at værdiansættelsen af de
    samlede aktiver skal følge de bestemmelser, der allerede i
    dag anvendes ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget og
    indskudskontoen.
    Det vil sige, at der er tale om en fortsættelse af gælden‐
    de ret, således at udelukkende erhvervsmæssigt benyttede
    driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel
    2 vil skulle medregnes til den afskrivningsberettigede saldo‐
    værdi ved indkomstårets begyndelse, jf. afskrivningslovens
    § 5, stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler
    og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 vil skulle
    medregnes til den uafskrevne del af det afskrivningsberet‐
    tigede beløb ved indkomstårets begyndelse. Negativ saldo
    vil ikke kunne fradrages. Andre løsøregenstande vil skulle
    medregnes til handelsværdien. Dog vil varer, der omfattes
    af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., og
    husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssi‐
    ge behandling af husdyrbesætninger, skulle medregnes til
    værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver
    vil skulle medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af
    skattemæssige afskrivninger. Og i det omfang anskaffelses‐
    summen skal omregnes til kontantværdi, vil denne skulle
    anvendes.
    For så vidt angår fast ejendom, der ikke er omfattet af det
    foreslåede § 11 a, jf. lovforslagets § 7, nr. 4, vil denne skulle
    medregnes til den kontante anskaffelsessum.
    Til nr. 7
    I virksomhedsskatteloven findes der nogle særlige vær‐
    diansættelsesregler for fast ejendom ved opgørelsen af ka‐
    pitalafkastgrundlaget, når virksomhedsordningen finder an‐
    vendelse. Det følger således af virksomhedsskattelovens § 8,
    stk. 2, 1. pkt., at fast ejendom medregnes til den kontante
    anskaffelsessum. Dog følger det af virksomhedsskattelovens
    § 8, stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige kan vælge at anven‐
    de værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ik‐
    ke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer
    m.v., hvis ejendommen er anskaffet før den 1. januar 1987.
    Efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, 5. pkt., jf. lovforslagets
    § 7, nr. 4, kan den skattepligtige – i stedet for at anvende
    den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg
    af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som
    er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen – anvende
    værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke
    medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedring m.v.
    Det foreslås ved ændringsforslaget, at når den skatteplig‐
    tige har valgt at anvende 18. alm. vurdering med tillæg af
    eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,
    forbedringer m.v., jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 2.
    pkt., vil den faste ejendom skulle medregnes til denne værdi.
    Det vil sige, at den skattepligtiges valg i forhold til
    indregning af fast ejendom ved opgørelsen af kapitalafkast‐
    grundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2,
    vil være bindende for den skattepligtige i forhold til bereg‐
    ning af rentekorrektion efter det foreslåede § 11 a, jf. lovfor‐
    slagets § 7, nr. 4. Derved sikres det, at fast ejendom vil
    skulle indregnes til den samme værdi ved beregning af den
    foreslåede rentekorrektion.
    Til nr. 8
    Det foreslås ved ændringsforslaget, at den foreslåede
    tilføjelse til arbejdsmarkedsbidragslovens § 5, stk. 1, jf.
    ændringsforslag nr. 1, vil få virkning for indkomstår, der
    påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.
    Til nr. 9
    Der foreslås indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter
    skatteministeren senest i folketingsåret 2024-25 skal frem‐
    sætte lovforslag om revision af bestemmelserne om genind‐
    førelsen af afgiften på pvc-folier, jf. lovforslagets § 1, og om
    forhøjelsen af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino,
    jf. lovforslagets § 4.
    Formålet med bestemmelsen, for så vidt angår lovforsla‐
    gets § 1, er at sikre, at Folketinget senest i folketingsåret
    2024-25 får lejlighed til at tage stilling til, om afgiften på
    pvc-folier skal opretholdes. Baggrunden herfor er, at EU’s
    producentansvar for emballager træder i kraft ved udgangen
    af 2024, og at det derfor vil være naturligt at tage afgiften
    op til genovervejelse, så der sikres en sammenhængende
    regulering på området.
    Baggrunden for revisionsbestemmelsen om § 4 er, at
    skatteministeren i flere svar, herunder svar på spørgsmål
    6 og besvarelsen af samrådsspørgsmål A-D, har oplyst, at
    det fremgår af Skatteministeriets beregninger, at en andel
    af spilforbruget forventes at skifte fra det regulerede til
    det uregulerede spilmarked, når afgiften på væddemål og
    onlinekasino forhøjes fra 20 pct. til 28. pct. Det medfører et
    fald i den såkaldte kanaliseringsgrad, som er et udtryk for
    andelen af spilforbruget, som sker på det regulerede marked.
    Dansk Folkeparti er bekymret for denne udvikling, her‐
    under at det kan øge problemer med ludomani. Det foreslås
    derfor, at Folketinget får lejlighed til at tage stilling til, om
    afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino har det rette
    niveau.
    Skatteministeren pålægges endvidere at oversende en år‐
    lig skriftlig redegørelse til Folketingets Skatteudvalg om ud‐
    viklingen for kanaliseringsgraden og udviklingen i antallet
    af borgere med ludomaniproblemer. Første redegørelse skal
    oversendes til Folketingets Skatteudvalg i januar 2022.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2020 og var
    til 1. behandling den 24. november 2020. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
    5
    Teknisk gennemgang
    Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet
    har den 19. november 2020 foretaget en teknisk gennem‐
    gang af dele af lovforslaget over for udvalget.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 28. august
    2020 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 410
    (folketingsåret 2019-20). Den 18. november 2020 sendte
    skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval‐
    get.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla‐
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
    henvendelser om lovforslaget.
    Samråd
    Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til
    mundtlig besvarelse, som ministeren har besvaret i 2 åbne
    samråd den 10. december 2020.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 25 spørgsmål
    til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren
    har besvaret spørgsmål nr. 1-20. Der udestår svar på spørgs‐
    mål nr. 21-25, som udvalget forventer besvaret inden 2.
    behandling af lovforslaget.
    Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)
    Theresa Berg Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V)
    Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) nfmd.
    Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF)
    Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
    Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    6