Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2020

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om afgifter af spil,
virksomhedsskatteloven og forskellige andre love
(Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt afskaffelse af
skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne)
[af skatteministeren (Morten Bødskov)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Skattemi‐
nisteren har stillet ændringsforslag nr. 1-8, og Dansk Folke‐
partis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
9.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lov‐
forslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede
ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Dansk
Folkeparti stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovfor‐
slaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag, men
for det af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-
Bille (UFG)) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre
for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
Venstres, Dansk Folkepartis og Liberal Alliances med‐
lemmer af udvalget bemærker, at de er dybt bekymrede
over regeringens sololøb med venstrefløjen i forbindelse
med nærværende lovforslag. Herunder bekymrer det V, DF
og LA, at regeringen bryder med traditionen om brede afta‐
ler på spilleområdet og ensidigt forhøjer afgiftssatsen for
væddemål og onlinekasino fra 20 til 28 pct. Regeringen har
redegjort for, at forhøjelsen vil medføre en massiv stigning
i spil på det uregulerede marked, hvor spillerne ikke har
samme forbrugerbeskyttelse. Forhøjelsen giver også proble‐
mer for en række mindre danske spiludbydere som SIFA
TVBingo og travsporten – problemer, som regeringen ikke
har løst.
De øvrige dele af lovforslaget bekymrer også V, DF og
LA. Det er mærkværdigt, at regeringen og aftalepartierne
insisterer på at diskriminere folk, der ønsker at leje boliger
ud til deres børn eller forældre. Det giver grobund for et hav
af kreative løsninger, hvor folk kan leje ejendomme ud til
hinandens børn for at undgå diskrimination. Det er usundt
for et samfund.
Endelig giver genindførelsen af emballageafgiften på
pvc-folier ikke mening, da der ikke findes alternativer til
pvc-folier. Afgiften vil derfor blot fungere som en ekstrareg‐
ning til danskerne.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und‐
tagelse af LA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):
Ny paragraf
1) Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
Til lovforslag nr. L 106 Folketinget 2020-21
AX025489
Ȥ 01
I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
121 af 7. februar 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 5, stk. 1, indsættes efter »§ 11, stk. 3«: », og § 11 a,
stk. 3«.«
[Rentekorrektion indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbi‐
drag]
Til § 7
2) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 3, indsættes efter 2.
pkt. som nyt punktum:
»Værdien af øvrige aktiver opgøres efter bestemmelserne
i § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom, der ikke er omfat‐
tet af 1. pkt., medregnes til den kontante anskaffelsessum.«
[Værdiansættelse af aktiver]
3) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 3, affattes 3. pkt.,
der bliver 4. pkt., således:
»Har den skattepligtige valgt at anvende 18. alm. vurde‐
ring med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum
for ombygning, forbedringer m.v., jf. stk. 2, 2. pkt., skal den
faste ejendom medregnes til denne værdi.«
[Binding ved valg af 18. alm. vurdering]
4) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres »henholdsvis« til:
»eller«.«
[Sproglig korrektion]
5) I den under nr. 4 foreslåede § 11 a affattes stk. 1, 2.
pkt., således:
»Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til
rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med den talmæs‐
sigt største andel af gælden til kursværdien i virksomheds‐
ordningen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomheds‐
ordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterføl‐
gende indkomstår ved indkomstårets begyndelse eller ved
indkomstårets udløb.«
[Præcisering af tidspunkt for rentekorrektionsberegning]
6) I den under nr. 4 foreslåede § 11 a indsættes i stk. 1
efter 4. pkt. som nyt punktum:
»Værdien af øvrige aktiver opgøres efter bestemmelserne
i § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom, der ikke er omfat‐
tet af 1. pkt., medregnes til den kontante anskaffelsessum.«
[Værdiansættelse af aktiver]
7) I den under nr. 4 foreslåede § 11 a affattes stk. 1, 5.
pkt., der bliver 6. pkt., således:
»Har den skattepligtige valgt at anvende 18. alm. vurde‐
ring med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum
for ombygning, forbedringer m.v., jf. stk. 2, 2. pkt., skal den
faste ejendom medregnes til denne værdi.«
[Binding ved valg af 18. alm. vurdering]
Til § 8
8) I stk. 2 indsættes før »§ 7, nr. 1-2, 4 og 9-11«: »§ 01
og«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, KF og LA):
Ny paragraf
9) Efter § 8 indsættes som ny paragraf:
»§ 02. Skatteministeren fremsætter senest i folketingsåret
2024-25 forslag om revision af lovens §§ 1 og 4.«
[Bestemmelse om revision af dele af loven]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Efter arbejdsmarkedsbidragsloven udgør grundlaget for
arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende,
som anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskatte‐
lovens afsnit I, summen af overførsel fra virksomhedens
skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter
virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og over‐
førsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet over‐
skud med tillæg af den virksomhedsskat, der svarer hertil,
til den skattepligtige samt rentekorrektion, der medregnes
i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens §
11, stk. 3. Dette følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 5,
stk. 1.
Efter det foreslåede § 11 a, jf. lovforslagets § 7, nr. 4,
skal der beregnes rentekorrektion, når fast ejendom stilles
til rådighed som bolig for den skattepligtiges eller dennes
ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børne‐
børn og disses ægtefæller. Det følger af det foreslåede § 11
a, stk. 3, at rentekorrektionsbeløbet skal medregnes i den
personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for
det pågældende indkomstår.
Det foreslås ved ændringsforslaget, at rentekorrektions‐
beløbet, der vil skulle medregnes i den personlige indkomst
efter det foreslåede § 11 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 7, nr.
4, vil skulle indgå i grundlaget for beregning af selvstæn‐
digt erhvervsdrivendes arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejds‐
markedsbidragslovens § 5, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil således indebære en udvidel‐
se af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget for selvstændigt
erhvervsdrivende.
Det vil sige, at med den foreslåede ændring vil grund‐
laget for arbejdsmarkedsbidraget for selvstændigt erhvervs‐
drivende komme til at udgøre summen af overførsel fra
virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapi‐
talafkast og overførsel af beløb fra virksomhedens konto
for opsparet overskud med tillæg af den dertil svarende virk‐
somhedsskat samt den rentekorrektion, der skal medregnes
i den personlige indkomst både efter virksomhedsskattelo‐
vens § 11, stk. 3, og virksomhedsskattelovens § 11 a, stk. 3.
Provenumæssige konsekvenser
2
I provenuvurderingen til det fremsatte lovforslag er det
lagt til grund, at rentekorrektion indgår i grundlaget for
arbejdsmarkedsbidrag, og ændringsforslaget vil derfor ikke
indebære yderligere provenumæssige konsekvenser.
Til nr. 2
I virksomhedsskatteloven fastsætter flere bestemmelser
værdien af aktiver, der ikke er fast ejendom, ved opgørelsen
af kapitalafkastgrundlaget, når virksomhedsordningen finder
anvendelse. Disse værdiansættelsesbestemmelser findes i
virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., om opgørel‐
sen af indskudskontoen. Heraf følger det, at udelukkende
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af
afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den afskrivnings‐
berettigede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf.
afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt be‐
nyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens
kapitel 2 medregnes til den uafskrevne del af det afskriv‐
ningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndelse. Nega‐
tiv saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medreg‐
nes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes
af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., og hus‐
dyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige
behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter
reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffel‐
sessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I
det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi,
anvendes denne.
Hertil kommer der nogle særlige værdiansættelsesregler
for fast ejendom, hvor det følger af virksomhedsskattelovens
§ 8, stk. 2, 1. pkt., at fast ejendom medregnes til den kon‐
tante anskaffelsessum. Dog følger det af virksomhedsskatte‐
lovens § 8, stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige kan vælge
at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af
eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,
forbedringer m.v., hvis ejendommen er anskaffet før den 1.
januar 1987.
Efter det foreslåede § 8, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets
§ 7, nr. 2, skal der findes en andel af gælden i virksomheds‐
ordningen. Dette sker ved at se på, hvor meget værdien
af fast ejendom, der er stillet til rådighed som bolig for
den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bed‐
steforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller,
udgør af de samlede aktiver i virksomhedsordningen.
Det foreslås ved ændringsforslaget, at der i det foreslåede
§ 8, stk. 3, efter 2. pkt., indsættes et nyt punktum, hvorefter
værdien af øvrige aktiver skal opgøres efter virksomheds‐
skattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom, der
ikke er omfattet af 1. pkt., skal medregnes til den kontante
anskaffelsessum.
Herved foreslås det, at det fremgår direkte af lovteksten,
hvorledes værdien af de samlede aktiver i virksomhedsord‐
ningen, der skal bruges til beregningen af den pågældende
andel af gælden i virksomhedsordningen, jf. § 8, stk. 3, jf.
lovforslagets § 7, nr. 2, skal opgøres. Med den foreslåede
bestemmelse vil det dermed følge, at værdiansættelsen af de
samlede aktiver skal følge de bestemmelser, der allerede i
dag anvendes ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget og
indskudskontoen.
Det vil sige, at der er tale om en fortsættelse af gælden‐
de ret, således at udelukkende erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel
2 vil skulle medregnes til den afskrivningsberettigede saldo‐
værdi ved indkomstårets begyndelse, jf. afskrivningslovens
§ 5, stk. 2.
Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 vil skulle medreg‐
nes til den uafskrevne del af det afskrivningsberettigede
beløb ved indkomstårets begyndelse. Negativ saldo vil ik‐
ke kunne fradrages. Andre løsøregenstande vil skulle med‐
regnes til handelsværdien. Dog vil varer, der omfattes af
lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., og hus‐
dyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige
behandling af husdyrbesætninger, skulle medregnes til vær‐
dien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver vil
skulle medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af
skattemæssige afskrivninger. Og i det omfang anskaffelses‐
summen skal omregnes til kontantværdi, vil denne skulle
anvendes.
For så vidt angår fast ejendom, der ikke er omfattet af det
foreslåede § 8, stk. 3, jf. lovforslagets § 7, nr. 2, vil denne
skulle medregnes til den kontante anskaffelsessum.
Til nr. 3
I virksomhedsskatteloven findes nogle særlige værdian‐
sættelsesregler for fast ejendom ved opgørelsen af kapitalaf‐
kastgrundlaget, når virksomhedsordningen finder anvendel‐
se. Det følger således af virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2,
1. pkt., at fast ejendom medregnes til den kontante anskaf‐
felsessum. Dog følger det af virksomhedsskattelovens § 8,
stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige kan vælge at anvende
værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ik‐
ke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer
m.v., hvis ejendommen er anskaffet før den 1. januar 1987.
Efter det foreslåede § 8, stk. 3, 3. pkt., jf. lovforslagets
§ 7, nr. 2, kan den skattepligtige – i stedet for at anvende
den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg
af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som
er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen – anvende
værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke
medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedring m.v.
Det foreslås ved ændringsforslaget, at når den skatteplig‐
tige har valgt at anvende 18. alm. vurdering med tillæg af
eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,
forbedringer m.v., jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 2.
pkt., vil den faste ejendom skulle medregnes til denne værdi.
Det vil sige, at den skattepligtiges valg i forhold til
indregning af fast ejendom ved opgørelsen af kapitalafkast‐
grundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2,
vil blive bindende for den skattepligtige ved opgørelsen af
den tekniske friværdi efter det foreslåede § 8, stk. 3, jf.
lovforslagets § 7, nr. 2. Derved sikres det, at fast ejendom
skal indregnes til den samme værdi ved opgørelsen af kapi‐
talafkastgrundlaget.
3
Til nr. 4
Efter virksomhedsskatteloven skal der beregnes rentekor‐
rektion, når saldoen på indskudskontoen er negativ på det
tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbe‐
gyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstå‐
rets begyndelse, henholdsvis ved indkomstårets udløb. Reg‐
lerne om rentekorrektion findes i virksomhedsskattelovens §
11. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til
rentekorrektionssatsen efter § 9 ganget med den talmæssigt
største negative saldo på indskudskontoen på tidspunktet,
hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, el‐
ler for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyn‐
delse henholdsvis ved indkomstårets udløb. Rentekorrektio‐
nen er dog maksimeret i forhold til det talmæssigt største
negative afkastgrundlag på det tidspunkt, hvor anvendelsen
af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgen‐
de indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis
indkomstårets udløb. Ved beregning af rentekorrektion efter
virksomhedsskattelovens § 11 er der således tre relevante
målepunkter. I det indkomstår, hvor anvendelsen af virk‐
somhedsordningen påbegyndes, er det relevante tidspunkt
netop det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsord‐
ningen påbegyndes, mens det relevante tidspunkt for efter‐
følgende indkomstår derimod er begyndelsen eller udløbet
af det enkelte indkomstår.
Det foreslås, at ordet henholdsvis i virksomhedsskattelo‐
vens § 11, stk. 1, 2. pkt. og 3. pkt., ændres til eller.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med
ordlyden af ændringsforslag nr. 5 til det foreslåede § 11 a,
stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 7, nr. 4, hvor der foreslås
en nyaffattelse af den foreslåede bestemmelse, hvor ordet
henholdsvis foreslås at udgå og erstattes af ordet eller med
henblik på at sikre en ens sprogbrug i de to bestemmelser,
der teknisk skal forstås og fungere på præcis samme måde.
Til nr. 5
Virksomhedsskatteloven indeholder i dag ingen særlige
regler for det tilfælde, hvor den skattepligtige stiller fast
ejendom til rådighed som bolig for en nærmere afgrænset
personkreds og samtidig anvender virksomhedsordningen.
Det er foreslået i lovforslagets § 7, nr. 4, at der indsæt‐
tes en ny bestemmelse i virksomhedsskatteloven – § 11 a
– hvorefter der skal beregnes rentekorrektion, når den skat‐
tepligtige anvender virksomhedsordningen og udlejer fast
ejendom til f.eks. sit barn til brug for dettes private beboel‐
se.
Det foreslås ved ændringsforslaget, at det foreslåede §
11 a, stk. 1, 2. pkt., affattes således, at rentekorrektion skal
beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen
efter virksomhedsskattelovens § 9 a ganget med den talmæs‐
sigt største andel af gælden til kursværdien i virksomheds‐
ordningen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomheds‐
ordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterføl‐
gende indkomstår ved indkomstårets begyndelse eller ved
indkomstårets udløb.
Med den foreslåede affattelse af § 11 a, stk. 1, 2. pkt.,
præciseres forståelsen af den foreslåede bestemmelse i for‐
hold til måletidspunktet for den andel af gælden i virksom‐
hedsordningen, der skal ganges med rentekorrektionssatsen
efter virksomhedsskattelovens § 9 a. Derudover sikres det
med den foreslåede affattelse, at der i den foreslåede § 11 a,
jf. lovforslagets § 7, nr. 4, og den gældende bestemmelse i
virksomhedsskattelovens § 11 om rentekorrektion ved privat
gæld gøres brug af samme sprogbrug og formulering. Den
foreslåede § 11 a, jf. lovforslagets § 7, nr. 4, og virksom‐
hedsskattelovens § 11 indeholder samme grundlæggende
beregningsmekanisme og måletidspunkter, hvorfor der også
bør anvendes samme sprogbrug og formulering af hensyn til
forståelsen af bestemmelserne.
Til nr. 6
I virksomhedsskatteloven findes der flere bestemmelser,
der fastsætter værdien af aktiver, der ikke er fast ejendom,
ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, når virksomheds‐
ordningen finder anvendelse. Disse værdiansættelsesbestem‐
melser findes i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8.
pkt., om opgørelsen af indskudskontoen. Heraf følger det,
at udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og
skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes
til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstå‐
rets begyndelse, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af
afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den uafskrevne
del af det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets
begyndelse. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsø‐
regenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes
varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af
varelagre m.v., og husdyrbesætninger, der omfattes af lov
om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til
værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver
medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skatte‐
mæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen
omregnes til kontantværdi, anvendes denne.
Hertil kommer der nogle særlige værdiansættelsesregler
for fast ejendom, hvor det følger af virksomhedsskattelovens
§ 8, stk. 2, 1. pkt., at fast ejendom medregnes til den kon‐
tante anskaffelsessum. Dog følger det af virksomhedsskatte‐
lovens § 8, stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige kan vælge
at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af
eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,
forbedringer m.v., hvis ejendommen er anskaffet før den 1.
januar 1987.
Efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 7,
nr. 4, skal der findes en andel af gælden i virksomhedsord‐
ningen. Dette sker ved se på, hvor meget værdien af fast
ejendom, der er stillet til rådighed som bolig for den skatte‐
pligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, udgør af de
samlede aktiver i virksomhedsordningen.
Det foreslås ved ændringsforslaget, at der i det foreslåede
§ 11 a, stk. 1, efter 4. pkt. indsættes et nyt punktum, hvor‐
efter værdien af øvrige aktiver skal opgøres efter virksom‐
hedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom,
der ikke er omfattet af 1. pkt., skal medregnes til den kon‐
tante anskaffelsessum.
4
Herved foreslås det, at det fremgår direkte af lovteksten,
hvorledes værdien af de samlede aktiver i virksomhedsord‐
ningen, der skal bruges til beregningen af den pågældende
andel af gælden i virksomhedsordningen, jf. § 11 a, stk. 1,
jf. lovforslagets § 7, nr. 4, skal opgøres. Med den foreslåede
bestemmelse følger det dermed, at værdiansættelsen af de
samlede aktiver skal følge de bestemmelser, der allerede i
dag anvendes ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget og
indskudskontoen.
Det vil sige, at der er tale om en fortsættelse af gælden‐
de ret, således at udelukkende erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel
2 vil skulle medregnes til den afskrivningsberettigede saldo‐
værdi ved indkomstårets begyndelse, jf. afskrivningslovens
§ 5, stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler
og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 vil skulle
medregnes til den uafskrevne del af det afskrivningsberet‐
tigede beløb ved indkomstårets begyndelse. Negativ saldo
vil ikke kunne fradrages. Andre løsøregenstande vil skulle
medregnes til handelsværdien. Dog vil varer, der omfattes
af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., og
husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssi‐
ge behandling af husdyrbesætninger, skulle medregnes til
værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver
vil skulle medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af
skattemæssige afskrivninger. Og i det omfang anskaffelses‐
summen skal omregnes til kontantværdi, vil denne skulle
anvendes.
For så vidt angår fast ejendom, der ikke er omfattet af det
foreslåede § 11 a, jf. lovforslagets § 7, nr. 4, vil denne skulle
medregnes til den kontante anskaffelsessum.
Til nr. 7
I virksomhedsskatteloven findes der nogle særlige vær‐
diansættelsesregler for fast ejendom ved opgørelsen af ka‐
pitalafkastgrundlaget, når virksomhedsordningen finder an‐
vendelse. Det følger således af virksomhedsskattelovens § 8,
stk. 2, 1. pkt., at fast ejendom medregnes til den kontante
anskaffelsessum. Dog følger det af virksomhedsskattelovens
§ 8, stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige kan vælge at anven‐
de værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ik‐
ke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer
m.v., hvis ejendommen er anskaffet før den 1. januar 1987.
Efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, 5. pkt., jf. lovforslagets
§ 7, nr. 4, kan den skattepligtige – i stedet for at anvende
den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg
af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som
er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen – anvende
værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke
medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedring m.v.
Det foreslås ved ændringsforslaget, at når den skatteplig‐
tige har valgt at anvende 18. alm. vurdering med tillæg af
eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,
forbedringer m.v., jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 2.
pkt., vil den faste ejendom skulle medregnes til denne værdi.
Det vil sige, at den skattepligtiges valg i forhold til
indregning af fast ejendom ved opgørelsen af kapitalafkast‐
grundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2,
vil være bindende for den skattepligtige i forhold til bereg‐
ning af rentekorrektion efter det foreslåede § 11 a, jf. lovfor‐
slagets § 7, nr. 4. Derved sikres det, at fast ejendom vil
skulle indregnes til den samme værdi ved beregning af den
foreslåede rentekorrektion.
Til nr. 8
Det foreslås ved ændringsforslaget, at den foreslåede
tilføjelse til arbejdsmarkedsbidragslovens § 5, stk. 1, jf.
ændringsforslag nr. 1, vil få virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.
Til nr. 9
Der foreslås indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter
skatteministeren senest i folketingsåret 2024-25 skal frem‐
sætte lovforslag om revision af bestemmelserne om genind‐
førelsen af afgiften på pvc-folier, jf. lovforslagets § 1, og om
forhøjelsen af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino,
jf. lovforslagets § 4.
Formålet med bestemmelsen, for så vidt angår lovforsla‐
gets § 1, er at sikre, at Folketinget senest i folketingsåret
2024-25 får lejlighed til at tage stilling til, om afgiften på
pvc-folier skal opretholdes. Baggrunden herfor er, at EU’s
producentansvar for emballager træder i kraft ved udgangen
af 2024, og at det derfor vil være naturligt at tage afgiften
op til genovervejelse, så der sikres en sammenhængende
regulering på området.
Baggrunden for revisionsbestemmelsen om § 4 er, at
skatteministeren i flere svar, herunder svar på spørgsmål
6 og besvarelsen af samrådsspørgsmål A-D, har oplyst, at
det fremgår af Skatteministeriets beregninger, at en andel
af spilforbruget forventes at skifte fra det regulerede til
det uregulerede spilmarked, når afgiften på væddemål og
onlinekasino forhøjes fra 20 pct. til 28. pct. Det medfører et
fald i den såkaldte kanaliseringsgrad, som er et udtryk for
andelen af spilforbruget, som sker på det regulerede marked.
Dansk Folkeparti er bekymret for denne udvikling, her‐
under at det kan øge problemer med ludomani. Det foreslås
derfor, at Folketinget får lejlighed til at tage stilling til, om
afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino har det rette
niveau.
Skatteministeren pålægges endvidere at oversende en år‐
lig skriftlig redegørelse til Folketingets Skatteudvalg om ud‐
viklingen for kanaliseringsgraden og udviklingen i antallet
af borgere med ludomaniproblemer. Første redegørelse skal
oversendes til Folketingets Skatteudvalg i januar 2022.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2020 og var
til 1. behandling den 24. november 2020. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
5
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet
har den 19. november 2020 foretaget en teknisk gennem‐
gang af dele af lovforslaget over for udvalget.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 28. august
2020 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 410
(folketingsåret 2019-20). Den 18. november 2020 sendte
skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval‐
get.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla‐
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til
mundtlig besvarelse, som ministeren har besvaret i 2 åbne
samråd den 10. december 2020.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 25 spørgsmål
til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren
har besvaret spørgsmål nr. 1-20. Der udestår svar på spørgs‐
mål nr. 21-25, som udvalget forventer besvaret inden 2.
behandling af lovforslaget.
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)
Theresa Berg Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V)
Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) nfmd.
Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF)
Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
6