L 105 - svar på spm. 7 om at fremlægge alternative beregninger af udviklingen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb (EL)
Jette.Gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
10. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 7 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 7:
”I svaret på FIU alm. del - spørgsmål 427 (2018-19,1. samling) gives i boks 1 en
delvis redegørelse for det metodiske grundlag for Finansministeriets beregning af
den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Det fremgår heraf, at tre metodevalg re-
sulterer i, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i beregninger frem til 2050
kommer til at fremstå som højere end pensionsalderen: (1) tilgang til f.eks. førtids-
pension for personer under 50 år regnes ikke som tilbagetrækning; (2) personer, der
faktisk i praksis har trukket sig delvist tilbage gennem reduktioner af arbejdstiden,
regnes som ikke-tilbagetrukne; (3) tilbagetrækningsalderen i de enkelte år beregnes
på et tværsnit af alle årgange i året, fremfor i stedet for de enkelte fødselsårgange.
Vil ministeren på den baggrund fremlægge alternative beregninger af udviklingen i
den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder uden disse metodevalg, dvs. som (1) ta-
ger højde for afgang på førtidspension fra 40-årsalderen, (2) omregner erhvervsak-
tive til fuldtidsbeskæftigede og (3) beregner tilbagetrækningsalderen for de enkelt
fødselsårgange fremfor for et tværsnit af alle årgange?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
”Der henvises til Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 369 af 20. september
2020.”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 Københav n K · T 33 92 33 33 · E f m@f m.dk · www.f m.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. december 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 369 (Alm. del) af 18.
september 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
I svaret på FIU alm. del - spørgsmål 427 (2018-19,1. samling) gives i boks 1 en
delvis redegørelse for det metodiske grundlag for Finansministeriets beregning af
den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Det fremgår heraf, at tre metodevalg re-
sulterer i, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i beregninger frem til 2050
kommer til at fremstå som højere end pensionsalderen:
(1) tilgang til f.eks. førtidspension for personer under 50 år regnes ikke som tilba-
getrækning;
(2) personer, der faktisk i praksis har trukket sig delvist tilbage gennem reduktio-
ner af arbejdstiden, regnes som ikke-tilbagetrukne;
(3) tilbagetrækningsalderen i de enkelte år beregnes på et tværsnit af alle årgange i
året, fremfor i stedet for de enkelte fødselsårgange.
Vil ministeren fremlægge alternative beregninger af udviklingen i den gennemsnit-
lige tilbagetrækningsalder uden disse metodevalg, dvs. som
(1) tager højde for afgang på førtidspension fra 40-årsalderen,
(2) omregner erhvervsaktivetil fuldtidsbeskæftigede og
(3) beregner tilbagetrækningsalderen for de enkelt fødselsårgange fremfor for et
tværsnit af alle årgange?
Svar
Finansministeriet skønner over udviklingen i den forventede gennemsnitlige tilba-
getrækningsalder på baggrund af grundforløbet for de mellemfristede fremskriv-
ninger. Den anvendte metode er dokumenteret i Finansredegørelse 2014.
I beregningen tolkes fald i den aldersbetingede erhvervsfrekvens som tilbagetræk-
ning, hvorved (netto) afgang fra arbejdsstyrken regnes som tilbagetrækning.1
Af-
gang fra beskæftigelse til fx ledighed, støttet beskæftigelse eller modtagelse af of-
fentlige ydelser samtidig med deltidsbeskæftigelse regnes dermed ikke som tilbage-
trækning, da disse grupper indgår i arbejdsstyrken. Ligeledes regnes reduktioner i
1 OECD beregner ligeledes tilbagetrækningsalderen som den gennemsnitlige alder, hvor folk forlader arbejds-
styrken målt ved erhvervsfrekvensen. OECD tager dog udgangspunkt i personer fra 40 år og opefter, hvor
Finansministeriet tager udgangspunkt i personer fra 50 år og derover. Se OECD (2019), Pensionsat a Glance
2019: OECD and G20 Indicators, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/b6d3dcfc-en
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Side 2 af 4
den gennemsnitlige arbejdstid med alderen blandt de beskæftigede heller ikke som
tilbagetrækning.
Niveauet og udviklingen for den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder vil naturlig-
vis afhænge af den anvendte metode til opgørelse af tilbagetrækningsalderen. IFi-
nansministeriets metode foretages beregningen for personer, der er i arbejdsstyr-
ken som 49-årige, hvorved den tidligst mulige tilbagetrækningsalder beregnings-
teknisk er 50 år.
Valget af startalder afspejler, at erhvervsfrekvensen tidligt i arbejdslivet er påvirket
af andre forhold som fx uddannelse og barsel. Det bemærkes, at kvinders er-
hvervsfrekvens faktisk er stigende frem mod 45-års alderen, jf. figur 1, hvorved der
i gennemsnit ikke er tilbagetrækning for kvinder før denne alder. Et lignende møn-
ster gør sig gældende, hvis der i stedet ses på den samlede præsterede gennemsnit-
lige arbejdstid målt for alle personer på alderstrinnet, jf. figur 2. Blandt andet derfor
starter beregningen derfor med udgangspunkt i 50-årsalderen, hvorved der ses på
alderstrin, hvor erhvervsfrekvensen og arbejdstiden i gennemsnit er faldende.
Som nævnt i Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 427 af 19. februar 2019, er det mu-
ligt at foretage beregningen opdelt på årgange i stedet for tværsnitsdata de enkelte
år. Desuden er det muligt at lave en arbejdstidskorrigeret udgave af beregningen,
hvor der tages udgangspunkt arbejdstidsprofilen (som vist for 2018 i figur 2) frem
for erhvervsfrekvensen (som vist for 2018 i figur 1).
Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er med den anvendte metode beregnet
til aktuelt at ligge over folkepensionsalderen. Det afspejler, at et betydeligt antal
fortsætter med at arbejde nogle år efter de har passeret folkepensionsalderen, herun-
der personer, der arbejder et antal timer ved siden af modtagelse af folkepension. I
Figur 1
Erhvervsfrekvens, opdelt på alder, 2018
Figur 2
Gennemsnitlig arbejdstid blandt alle personer
på alderstrinnet, opdelt på alder, 2018
Anm.: Der vist 2018-erhvervsfrekvenser med definitionenaf personer i arbejdsstyrken somanvendt i
Finansministeriets Befolkningsregnskab.Tilberegningen af dengennemsnitlige tilbagetrækningsalder
anvendes dog erhvervsfrekvenser fraden Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) til og med 2018.
Den gennemsnitlige arbejdstid erligeledes opgjort i Finansministeriets Befolkningsregnskab.
Kilde: DK2025 – en grøn retfærdig og ansvarlig genopretningaf dansk økonomi.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95
Mænd Kvinder
Pct.
Pct.
0
200
400
600
800
1.000
1.200
1.400
1.600
0
200
400
600
800
1.000
1.200
1.400
1.600
30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95
Mænd Kvinder
Timer
Timer
Side 3 af 4
fremskrivningen stiger tilbagetrækningsalderen dog langsommere end folkepensi-
onsalderen, hvorved den på sigt ligger lidt under folkepensionsalderen, jf. figur 3.
Hvis beregningen arbejdstidskorrigeres, er den beregnede tilbagetrækningsalder la-
vere, hvilket afspejler, at den gennemsnitlige præsterede arbejdstid i en årgang af-
tager hurtigere med alderen end erhvervsfrekvensen. Beregningerne er foretaget
på den seneste mellemfristede fremskrivning DK2025 - En grøn, retfærdig og ansvarlig
genopretning af Danmark (august 2020), og inkluderede derfor ikke virkningerne af
Aftale om en ny ret til tidlig pension (oktober 2020).
Opgjort på årgange ligger den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder aktuelt på ni-
veau med folkepensionsalderen. Årgangenes tilbagetrækningsalder skønnes at stige
fremadrettet bl.a. som følge af bidraget fra reformer, som forudsættes at påvirke
folks muligheder for tilbagetrækning på offentlig forsørgelse, herunder særligt le-
vetidsindekseringen af folkepensionsalderen.2
Således skønnes den gennemsnitlige
tilbagetrækningsalder for en given årgang i fremskrivningen at stige med ca. 0,4 år,
når folkepensionsalderen forhøjes med 1 år, jf. figur 4.
I forhold til at tage højde for tilbagetrækning til førtidspension allerede fra 40-
årsalderen, bemærkes som beskrevet ovenfor, at erhvervsfrekvensen samlet set
ikke er entydigt aftagende på disse alderstrin, om end andelen af førtidspensioni-
ster isoleret set generelt stiger med alderen. Målt på tværsnitsdata for 2018 er an-
delen af førtidspensionister godt 2½ pct. højere for de 49-årige mænd sammenlig-
net med de 39-årige mænd. For kvinder er forskellen ca. 4½ pct.
2 På tværsaf årgange indregner Finansministeriet desuden en effekt som følge af øget levetid, hvilket isoleret
set bidrager til en øget tilbagetrækningsalder på tværs af årgange, jf. dokumentationsnotat Regneprincip for arbejdsud-
budsvirkning af ændret pensionsalder og levetid (Finansministeriet 2020).
Figur 3
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder opgjort
på år
Figur 4
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder opgjort
på årgange
Anm.: Der henvises til Finansredegørelse 2014 og svar på Finansudvalgets spørgsmålnr.427 af19. februar 2019 for
dokumentationaf metoden. Beregningener foretaget påbaggrundaf erhvervsfrekvenserog arbejdstider
uden korrektion for konjunktursituationen.
Kilde: DK2025 – en grøn retfærdig og ansvarlig genopretningaf dansk økonomi og egneberegninger.
58
60
62
64
66
68
70
72
74
76
58
60
62
64
66
68
70
72
74
76
1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080
Folkepensionsalder
Efterlønsalder
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder
Arbejdstidskorrigeret gennemsnitlig tilbagetrækningsalder
År År
58
60
62
64
66
68
70
72
74
76
58
60
62
64
66
68
70
72
74
76
1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Folkepensionsalder
Efterlønsalder
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder
Arbejdstidskorrigeret gennemsnitlig tilbagetrækningsalder
År År
Side 4 af 4
For at illustrere den isolerede betydning af afgang til førtidspension for de 40-49-
årige, er der konstrueret en hypotetisk erhvervsfrekvens for hver årgang på alders-
trinnene 39-48 år. Den hypotetiske erhvervsfrekvens taget udgangspunkt i er-
hvervsfrekvensen for 49-årige, og det er illustrativt forudsat, at den eneste afgang
fra arbejdsstyrken frem mod 49 år er til førtidspension.3,4
Beregnet på tværsnitsdata for 2018 er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder
for personer på 50 år og derover beregnet til ca. 67,7 år. For personer på 40 år og
derover er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder illustrativtberegnet til ca. 67
år, hvor der dog i alderen 40-49 år alene er indregnet tilbagetrækning i form af før-
tidspension (baseret på den hypotetiske erhvervsfrekvens).5
Det er således ca. 0,7
år lavere end den almindelige beregning for 2018. Det skal dog understreges, at
dette vil være et overkantsskøn, idet overgang til førtidspension også kan sker fra
andre overførsler uden for arbejdsstyrken. Ifremskrivningen vil det på sigt gene-
relt trække den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder ned med omtrent 1 år (både
beregnet på år eller årgange), hvis der illustrativt indregnes afgang til førtidspension
fra 40 år.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fungerende finansminister
3 Konkret er erhvervsfrekvensen på alderstrin for 39-48 år først fastsat til niveauet for de 49-årige i samme
årgang. Herefter er den gradvise stigning i andelen af førtidspensionister i årgangen fra 39 år frem mod 49 år
fratrukket i den først fastsatte erhvervsfrekvens. Dvs. at den hypotetiske erhvervsfrekvens for eksempelvisde
40-årige i 2020 (årgang1980) svarer til erhvervsfrekvensen for de 49-årige i 2029 + forskellen mellem andelen
af 49-årige førtidspensionister i 2029 og 40-årige førtidspensionister i 2020.
4 Det bemærkes endvidere, at dødelighed også regnes som tilbagetrækningi den almindelige beregning. Det
indebærer, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder svarer til middellevetiden for 50-95-årige i en situation,
hvor ingen trækker sig tilbage. I den illustrative beregning af betydningen af afgang til førtidspension for de
39-49-årige, er der ikke taget højde for dødeligheden på disse alderstrin. Hvis der også blev taget højde for
dødelighed, ville det isoleret set sænke den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder yderligere.
5 Beregningen afspejler, at der baseret på tværsnitsdata for 2018 er ca. 3 pct. af personerne fra 39 år og opef-
ter, der baseret på den hypotetiske erhvervsfrekvens trækker sig tilbage senest som 49-årige. Igennemsnit
trækker denne gruppe sig tilbage til førtidspension som ca. 45,5-årige. For de resterende 97 pct., der trækker
sig tilbage fra 50 år og opefter, er den almindelige gennemsnitlige tilbagetrækningsalder beregnet til ca. 67,7 år.
Det svarer, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder – hvis der tages højde for afgang til førtidspension fra
40-årsalderen – illustrativt kan beregnes til 67 år (0,03 * 45,5 år + 0,97 * 67,7 år).