Svar på spm. nr. S 545: Mener ministeren, at den måde at give karakterer på i folkeskolen, som er beskrevet i Politiken den 26. november 2013 under overskriften »Professor: Elever bliver gjort bedre på papiret, end de reelt er«, er en god måde og udgør et godt fundament for elever, forældre, uddannelsesvejledere osv. for at vurdere elevens evner og dermed fremtidsmuligheder, henset til, at regeringen har foreslået, at der skal indføres adgangskrav på ungdomsuddannelserne?

22-01-2014
Undervisningsminister Christine Antorinis skriftlige svar til medlem af Folketinget Marie Krarup (DF)
på spørgsmål af 17. januar 2014 (nr. S 545)
”Mener ministeren, at den måde at give karakterer på i folkeskolen, som er beskrevet i Politiken den 26.
november 2013 under overskriften: ”Professor: Elever bliver gjort bedre på papiret, end de reelt er”, er
en god måde og udgør et godt fundament for elever, forældre, uddannelsesvejledere osv. for at vurdere
elevens evner og dermed fremtidsmuligheder, henset til at regeringen har foreslået, at der skal indføres
adgangskrav på ungdomsuddannelserne?”
Svar:
Det er min opfattelse, at elevernes opnåede karakterer ved folkeskolens prøver udgør et godt funda-
ment for at vurdere elevernes evner. Jeg mener derfor også, at disse karakterer kan benyttes som en del
af de optagelseskrav, som unge kan møde efter folkeskolen.
Karakteren er et udtryk for den enkelte elevs grad af målopfyldelse, og en elev skal bedømmes efter sin
faglige præstation i forhold til de faglige mål for faget. Men ved alle prøver indgår elementer af skøn,
når elevens præstation skal bedømmes. Det gælder både for mundtlige og skriftlige prøver.
Ved de fleste skriftlige prøver offentliggør Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen en omsætningstabel på mini-
steriets hjemmeside. Tabellerne viser, hvordan et antal rigtige svar eller point omregnes til en karakter
på 7-trinsskalaen, og tabellerne anvendes som grundlag for karaktergivningen ved den pågældende prø-
ve. Omsætningstabellen skal sikre, at ensartede præstationer ved den samme prøve bliver bedømt ens i
hele landet.
Omsætningstabellen skal endvidere korrigere for, at prøvernes faglige sværhedsgrad kan variere lidt fra
prøvetermin til prøvetermin. Selv om det naturligvis tilstræbes, at fx en matematikprøve i 9. klasse altid
har den samme sværhedsgrad, vil der kunne forekomme mindre udsving. I sådanne tilfælde er omsæt-
ningstabellerne med til at sikre, at ensartede præstationer så vidt muligt bedømmes ens over tid.
For en ordens skyld vil jeg også nævne, at den i artiklen nævnte forventede fordeling af elever med de
forskellige karakterer på 7-trins-skalaen over tid ikke medfører et krav om, at karaktererne i de enkelte
prøver skal fordele sig på denne måde.
Christine Antorini
2013-14
S 545 endeligt svar
Offentligt