Betænkning afgivet den 15. december 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 91

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l91/bilag/9/2307201.pdf

    Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 15. december 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort
    (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort)
    [af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Liberal
    Alliances medlem af udvalget har stillet ændringsforslag
    nr. 1 og 3-5, og social- og indenrigsministeren har stillet
    ændringsforslag nr. 2.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og ALT) indstiller
    lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede
    ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Liberal
    Alliance stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovfor‐
    slaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændrings‐
    forslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af
    Liberal Alliance stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (NB) vil stemme hverken
    for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
    vil stemme for de stillede ændringsforslag.
    Et tredje mindretal (LA) indstiller lovforslaget til vedta‐
    gelse med de stillede ændringsforslag.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
    Liberal Alliance
    Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepar‐
    tis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget ser et stort
    potentiale i det sociale frikort for samfundets svageste bor‐
    gere. Derfor havde partierne gerne set, at regeringen havde
    taget initiativ til at bruge erfaringerne fra evalueringerne af
    forsøgsordningen med henblik på at justere det sociale fri‐
    kort og gøre ordningen permanent allerede fra den 1. januar
    2021. Partierne er uforstående over for, hvorfor regeringen
    er så modvillig over for det sociale frikort. Det er kritisabelt,
    at regeringen først meget sent tog initiativ til at forlænge
    forsøgsordningen, som stod til at udløbe den 1. januar 2021,
    hvilket har skabt unødig usikkerhed om ordningens fremtid.
    Med aftalen om SSA-reserven 2020 er det lykkes at
    afsætte penge til ikke bare midlertidigt at videreføre det
    sociale frikort i 2 år, men også for 2023 og 2024. V, DF, KF
    og LA noterer, at ministeren er enig i, at dette er sket med
    henblik på at gøre det sociale frikort permanent efter 2022,
    jf. ministerens svar på spørgsmål 3 og 5. Idet lovgivningen
    udløber efter 2022, opfordres regeringen til klart at kommu‐
    nikere, at der også er afsat midler til det sociale frikort i
    2023 og 2024, således at der ikke igen skabes unødig usik‐
    kerhed om ordningens fremtid.
    V, DF, KF og LA opfordrer endvidere regeringen til at
    have større fokus på god implementering af forsøgsordnin‐
    gen i alle kommuner, og på at kendskabet til ordningen skal
    udbredes mere, end tilfældet er i dag. I den forbindelse er
    det også vigtigt, at der skabes større klarhed om, at det
    sociale frikort ikke har betydning for borgerens ret til anden
    hjælp, eller at borgere stilles ringere som følge af deltagelse
    i forsøget med et socialt frikort. V, DF, KF og LA imødeser
    derfor, at ministeren vil tydeliggøre dette i vejledningsmate‐
    rialet, jf. ministerens svar på spørgsmål 1.
    Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
    Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folke‐
    partis medlemmer af udvalget er enige i, at det vil styrke
    det sociale frikort, hvis ansættelse hos private personer gø‐
    res muligt, og hvis den skattefri indkomst sættes op som
    foreslået af LA, jf. ændringsforslag nr. 1 og 5 samt 3 og
    4. Idet forslagene hverken er aftalt eller finansieret i aftalen
    Til lovforslag nr. L 91 Folketinget 2020-21
    AX025467
    Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
    L 91 Bilag 9
    Offentligt
    om SSA-reserven 2020 og det forhold, at det kræver en
    nærmere afklaring og justeringer i it-løsningen, hvilket ikke
    kan lade sig gøre inden den 1. januar 2021, jf. ministerens
    svar på spørgsmål 8, opfordrer partierne til, at forslagene
    medtages i forhandlingerne om at gøre det sociale frikort
    permanent efter 2022.
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter lovfor‐
    slaget, men konstaterer samtidig, at ordningen ikke har nået
    sit fulde potentiale. Dette kræver en yderligere indsats, for at
    ordningen bliver kendt af alle relevante aktører, hvilket RV
    forventer, at ministeren sammen med kommunerne målrettet
    arbejder for i den kommende forlængede forsøgsperiode.
    RV vil generelt følge udviklingen tæt i den forlængede
    forsøgsperiode med henblik på at vurdere, om ordningen
    skal justeres i forhold til beløbsgrænse, en bredere anvendel‐
    se og en eventuel permanentgørelse.
    3. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2020 og
    var til 1. behandling den 1. december 2020. Lovforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og
    Indenrigsudvalget.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til § 1
    Af et mindretal (LA), tiltrådt af et mindretal (NB):
    1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 2, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »myndigheder
    m.v.«: » og privatpersoner«.«
    [Mulighed for, at privatpersoner uden et cvr-nummer kan
    ansætte en borger med et socialt frikort]
    Af social- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:
    2) I det under nr. 2 foreslåede § 2, stk. 3, 3. pkt., indsættes
    efter »frikort i«: »2019, 2020 eller«.
    [Fjernelse af krav om revisitation af borgere, der har haft et
    socialt frikort i 2019 og/eller 2020]
    Af et mindretal (LA), tiltrådt af et mindretal (NB):
    3) I de under nr. 2 foreslåede § 2, stk. 3, 3. og 4. pkt.,
    ændres »20.000« til: »40.000«.
    [Fordobling af den skattefri indkomst på et socialt frikort i
    2021 og 2022]
    4) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
    »02. I § 3, stk. 8, ændres »20.000« til: »40.000«.«
    [Fordobling af den skattefri indkomst på et socialt frikort i
    2021 og 2022]
    5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
    »03. I § 4 indsættes efter »virksomheden«: », den offentlige
    myndighed, privatpersonen m.v.««
    [Mulighed for, at privatpersoner uden et cvr-nummer kan
    ansætte en borger med et socialt frikort]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringsforslaget foreslås det, at privatpersoner
    uden et cvr-nummer skal kunne ansætte en borger med et
    socialt frikort.
    Til nr. 2
    Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2, at der foreslås
    indsat et nyt 3. og 4. pkt. i § 2, stk. 3, i lov om forsøg med
    et socialt frikort. Ifølge bemærkningerne til lovforslagets §
    1, nr. 2, vil de foreslåede nye punktummer bl.a. medføre,
    at borgere, der har haft et socialt frikort i 2019 og/eller
    2020, skal revisiteres, hvis de ønsker at få et socialt frikort
    i 2021 og/eller 2022, da det sociale frikort ikke automatisk
    videreføres.
    Med ændringsforslaget foreslås det, at borgere, der har
    været visiteret til et socialt frikort i 2019 eller 2020, ikke
    skal visiteres på ny, men automatisk får videreført deres
    sociale frikort, således at de også kan tjene op til 20.000 kr.
    skattefrit i hvert af årene 2021 og 2022.
    Ændringsforslaget indføres for at sikre, at borgere, der
    i dag har et socialt frikort, kan anvende ordningen fra den
    1. januar 2021, uden at sagsbehandlingstid forbundet med
    revisitationen vil udgøre en administrativ barriere herfor.
    Økonomiske og administrative konsekvenser for det of‐
    fentlige
    Forslaget skønnes at medføre administrative mindreud‐
    gifter for kommunerne på 1,0 mio. kr. i 2021 i forhold til det
    oprindelige lovforslag. Forslagets økonomiske konsekvenser
    skal forhandles med KL.
    Til nr. 3
    Med ændringsforslaget foreslås det, at borgere med et
    socialt frikort skal kunne tjene op til 40.000 kr. skattefrit
    årligt i 2021 og 2022.
    Til nr. 4
    Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det med æn‐
    dringsforslag nr. 3 foreslås, at borgere med et socialt frikort
    skal kunne tjene op til 40.000 kr. skattefrit årligt i 2021 og
    2022.
    Til nr. 5
    Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det med æn‐
    dringsforslag nr. 1 foreslås, at privatpersoner uden et cvr-
    nummer skal kunne ansætte en borger med et socialt frikort.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    2
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den
    11. november 2020 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm.
    del – bilag 59. Den 26. november 2020 sendte social- og
    indenrigsministeren høringssvarene og et høringsnotat til
    udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla‐
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til
    social- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som
    ministeren har besvaret.
    Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
    Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Kathrine Olldag (RV) Trine Torp (SF)
    Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
    Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
    Hans Andersen (V) Stén Knuth (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
    Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    3