L 120 - svar på spm. 10 om baggrunden for merbidragsfritagelsen, fra børne- og undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 10 til L 120.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l120/spm/10/svar/1728888/2306621.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
16. december 2020
Sags nr.: 20/24584
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 120) Forslag til Lov om ændring af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsaf-
hængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag)
har udvalget i brev af 11. december 2020 efter ønske fra Ellen Trane
Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 10:
”Vil ministeren på baggrund af merbidragsfritagelsen af de fem regioner
oplyse følgende:
 Antal estimerede praktikpladsaftaler som følge heraf og endvidere
sammenholde dette med de seneste tre års faktiske praktikpladsafta-
ler,
 Om ministeren forventer, at denne merbidragsfritagelse sikrer, at
regionerne lever op til sin praktikpladsforpligtelse, herunder om fri-
tagelsen har betydning for regionernes forpligtelse og i bekræftelse
hvordan/ hvilke,
 De overvejelser og begrundelser, der ligger bag merbidragsfritagel-
sen,
 Antal kroner regionerne fritages for at skulle betale,
 Om uddannelsesansvaret indirekte lægges over på de private ar-
bejdsgivere som følge af merbidragsfritagelsen?”
Svar:
For 2020 og 2021 er det aftalt, at der årligt skal indgås 6.000 uddannel-
sesaftaler på social- og sundhedsassistentuddannelser, jf. seneste dimen-
sioneringsaftale for social- og sundhedsuddannelserne. Ud fra 6.000 år-
ligt indgåede uddannelsesaftaler er det estimeret, at de uddannelsesfor-
løb, hvor eleverne er i regionerne, svarer til 1.870 praktikårselever. Da
kommunerne fra den 1. januar 2020 har ansættelsesansvaret for samtlige
elever på uddannelsen til social- og sundhedsassistent, tæller uddannel-
sesforløbene i regionerne ikke med i regionernes opfyldelse af måltallet i
det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. I lovforslagets § 1, nr. 17, fore-
Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 120 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
2
slås det derfor, at regionerne får en bidragsfritagelse for 1.870 praktikårs-
elever.
I 2019 var der i regionerne godt 1.900 praktikårselever på social- og
sundhedsassistentuddannelsen, jf. tal fra praktikpladsstatistikken. De fakti-
ske tal for 2019 stemmer herved relativt godt overens med den i lov-
forslaget foreslåede fremadrettede merbidragsfritagelse.
Kilde: Praktikpladsstatistikken.
Note: I antal praktikårselever indgår praktikårselever på social- og sundhedsuddannelsen, som nu
er nedlagt til fordel for en opdeling af uddannelsen til hhv. social- og sundhedsassistent og social-
og sundhedshjælper.
Det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslags pkt. 2.1.2, at
regeringen og Danske Regioner løbende vil følge med i, om der bør ske
justering af niveauet for merbidragsfritagelse, jf. Folketingstidende 2020-
21, tillæg A, L 120 som fremsat.
I forhold til besvarelsen af spørgsmålets anden del er det væsentligt at
bemærke, at der er forskel på konsekvenserne af hhv. dimensionerings-
aftalen indeholdende det ændrede ansættelsesforhold og den i lovforsla-
get foreslåede merbidragsfritagelse.
Hver virksomhed får beregnet et måltal ud fra fastsatte måluddannelses-
ratioer, der varierer på tværs af branche og på tværs af de fire sektorer i
ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag – den private,
den kommunale, den regionale og den statslige sektor. Fastsættelsen af
måluddannelsesratioerne er baseret på målsætningen om 10.000 ekstra
lærepladser og er konstrueret således, at hver sektors andel af de mang-
lende uddannelsesaftaler i forhold til de 10.000 ekstra uddannelsesaftaler
fastsættes ud fra hver sektors andel af det samlede antal erhvervsuddan-
nede årsværk. Måluddannelsesrationerne fastsættes herefter ud fra, hvor
meget uddannelsesratioerne i de fire sektorer skal løftes, for at sektoren
samlet set lever op til sin andel af de manglende uddannelsesaftaler. Den
foreslåede merbidragsfritagelse for regionerne ændrer ikke ved antallet af
erhvervsuddannede årsværk i regionerne, og dermed heller ikke på den
andel af de manglende uddannelsesaftaler, som regioner forpligtes til at
oprette i regi af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.
Merbidragsfritagelsen vil ikke ændre kommunernes og regionernes for-
pligtelse til at oprette 6.000 uddannelsesaftaler på social- og sundhedsas-
sistentuddannelsen, jf. den særskilte dimensioneringsaftale herom. Den
foreslåede merbidragsfritagelse vil heller ikke ændre på sammensætnin-
gen af uddannelsen, hvorfor kravet til antal uddannelsesforløb i regio-
Tabel 1
Praktikårselever på social- og sundhedsassistentuddannelsen i regionerne
2017 2018 2019
Praktikårselever 2.587 1.884 1.912
3
nerne ikke vil blive nedsat. Regionernes forpligtelse til at uddanne social-
og sundhedsassister rykker den foreslåede merbidragsfritagelse således
ikke ved.
Den foreslåede merbidragsfritagelse har således ikke betydning for fast-
sættelse af måltal i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og heller ikke
for den uddannelsesindsats, der er aftalt i regi af dimensioneringsaftalen.
Den foreslåede merbidragsfritagelse har alene betydning for, hvor meget
merbidrag der opkræves af regionerne, såfremt måltallene ikke opfyldes.
Den foreslåede merbidragsfritagelse kommer alene i spil, hvis regionerne
ikke opfylder deres måltal, hvorefter merbidraget vil korrigeres. Regio-
nerne vil efter forslaget samlet set kunne opnå en merbidragsfritagelse på
27.000 kr. pr. praktikårselev for 1.870 praktikårselever svarende til en
merbidragsfritagelse på op til 50,5 mio. kr. Det er her værd at bemærke,
at hvert sektorkredsløb er et lukket kredsløb. Omfanget af de samlede
merbidrag for regionerne har betydning for det elevtilskud, som regio-
nerne efter forslaget vil kunne få. Merbidragsfritagelsen vil således inde-
bære potentielt lavere elevtilskud til regionerne, men det vil ikke påvirke
økonomien i de andre sektorkredsløb.
Andelen af de manglende uddannelsesaftaler i forhold til målsætningen
på 10.000 ekstra uddannelsesaftaler, som de private arbejdsgivere i regi af
det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil skulle oprette, vil ikke blive
ændret med den foreslåede merbidragsfritagelse for regionerne.
I forhold til øvrige overvejelser bag denne del af trepartsaftalen og lov-
forslaget henviser jeg til svar på spørgsmål 1 og 2 til dette lovforslag.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil


Svar på spm. 1 til L 120.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l120/spm/10/svar/1728888/2306622.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
16. december 2020
Sags nr.: 20/24584
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 120) Forslag til Lov om ændring af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsaf-
hængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag)
har udvalget i brev af 11. december 2020 efter ønske fra Ellen Trane
Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor regionerne fritages for at betale
merbidrag for 1.870 praktikårselever, når kommunerne ikke tilsvarende
skal uddanne de 1.870 praktikårselever?”
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at der uddannes tilstrækkeligt med social-
og sundhedspersonale, da vi må imødese et stigende behov for omsorgs-
personale fremadrettet.
Som led i dimensioneringsaftalen om antallet af praktikpladser på social-
og sundhedsuddannelserne fra 2019 blev det aftalt, at alle elever fra 1.
januar 2020 skal ansættes i kommunerne, dvs. uddannelsesaftalerne ind-
gås herefter alene mellem kommunerne og eleverne på social- og sund-
hedsassistentuddannelsen. Eleverne skal dog fortsat i praktik i både det
regionale sundhedsvæsen og i det nære kommunale sundhedsvæsen regi-
oner og kommuner.
Dette ændrede ansættelsesansvar har den konsekvens, at regionerne fort-
sat har færdiguddannede social- og sundhedsassistenter ansat (faglærte
medarbejdere), mens de formelt set ikke længere har elever inden for
uddannelsen til social- og sundhedsassistent – selv om de fortsat uddan-
ner disse elever. Dermed falder regionernes uddannelsesratio, og de kan
blive pålagt et større merbidrag. Dette opleves ikke som rimeligt af regi-
onerne, og det kan potentielt på sigt blive en udfordring i forhold til
Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 120 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
2
fremadrettede dimensioneringsaftaler om antallet af lærepladser på ud-
dannelsen.
Derfor foreslås denne merbidragsfritagelse for regionerne, så regionerne
ikke pålægges at betale merbidrag for elever, som de rent faktisk uddan-
ner i det regionale sundhedsvæsen. Hermed skabes en parallelitet til den
eksisterende mulighed for private leverandører af hjemmehjælp m.v., der
har oplevet en tilsvarende problemstilling og derfor har fået en tilsvaren-
de målrettet merbidragsfritagelsesmulighed ved en lovændring i 2018.
Det følger endvidere af lovgivningen om og administrationen af det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag, at arbejdsgivernes uddannelsesratio
beregnes på baggrund af eksisterende og tilgængelige data om indgåede
uddannelsesaftaler. Da kommunerne har indgået disse uddannelsesaftaler
med elever på uddannelsen til social- og sundhedsassistent, tæller elever-
ne derfor med i kommunernes uddannelsesratioer. Dette er således en
konsekvens af dimensioneringsaftalen fra 2019 uafhængigt af nærværen-
de lovforslag.
Den foreliggende lovforslag indebærer en udmøntning af Trepartsaftalen
for at håndtere problemstillingen i forhold til regionerne og for at for-
hindre en negativ afsmitning på fremadrettede tiltag for uddannelse af
social- og sundhedsassistenter. Der foreligger ikke med Trepartsaftalen
nogen enighed om at ændre på modellen for, hvordan måluddannelsesra-
tioer beregnes – hverken for kommuner eller andre sektorer. Samtidig
indebærer dette fortsat en parallel håndtering i forhold til den allerede
gældende mulighed for merbidragsfritagelse, som de private leverandører
af hjemmehjælp m.v. har opnået ved lovændringen i 2018.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil


Svar på spm. 2 til L 120.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l120/spm/10/svar/1728888/2306623.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
16. december 2020
Sags nr.: 20/24584
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 120) Forslag til Lov om ændring af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsaf-
hængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag)
har udvalget i brev af 11. december 2020 efter ønske fra Ellen Trane
Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 2:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen nu stiller lavere krav til
den offentlige sektor, fordi regionerne fritages for at betale merbidrag for
1.870 praktikårselever, som kommunerne ikke tilsvarende skal påtage sig
uddannelsesansvar for, hvilket betyder, at den offentlige sektor slipper
endnu lettere omkring sit samlede uddannelsesansvar, da det må ventes,
at disse 1.870 praktikårselever skal uddannes via de private arbejdsgive-
re?”
Svar:
En arbejdsgivers uddannelsesansvar operationaliseres i det praktikplads-
afhængige AUB-bidrag som en måluddannelsesratio, der er det forhold
mellem ansatte medarbejder med erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund og
elever, som en arbejdsgiver skal opfylde for at undgå at blive pålagt et
økonomisk byrde i form af et merbidrag.
Lovforslaget vil ikke ændre på principperne for, hvordan måluddannel-
sesratioerne beregnes på tværs af sektorer og på tværs af arbejdsgivere
inden for hver sektor. Den foreslåede mulighed for merbidragsfritagelse
for regionerne vil ikke påvirke, hvordan måluddannelsesratioerne bereg-
nes. Dermed indebærer dette element i trepartsaftalen (og i lovforslaget)
heller ikke, at den private sektors uddannelsesansvar vil blive større i
forhold til de tre offentlige sektorer.
Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 120 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
2
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil