L 67 - svar på spm. 36 om, hvorvidt det havde været lettere at arbejde videre med differentierede tariffer, hvis Enhedslistens ændringsforslag nr. 11 var blevet vedtaget, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
KEF L 67 - svar på spm. 36.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l67/spm/36/svar/1728875/2306592.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 16. december 2020 J nr. 2019-3959 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. december 2020 stillet mig følgende spørgsmål 36 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil- let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål 36 Er det korrekt, at hvis ændringsforslag nr. 11 fra Enhedslisten om at ophæve § 73, stk. 1, 3. pkt., var blevet vedtaget ved 2. behandling, ville det være meget lettere at arbejde videre med differentierede tariffer, eller er det, som Dansk Energi har påpe- get, ligefrem en forudsætning for at kunne det? Svar Det er en forudsætning for øget brug af geografisk differentierede tariffer, at elforsy- ningslovens § 73, stk. 1, 3. pkt. ophæves. Jeg har i mit svar til KEF L 67 spm. 1 redegjort for de forhold, som jeg mener bør undersøges, før der ændres på de eksisterende regler om geografisk differentie- rede tariffer. Med venlig hilsen Dan Jørgensen Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21 L 67 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt
Spm 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l67/spm/36/svar/1728875/2306593.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 23. november 2020 J nr. 2020 - 3959 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. november 2020 stillet mig følgende spørgsmål 1 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Signe Munk (SF). Spørgsmål 1 Hvad vil fordelingsvirkningen være og vil det efter ministerens opfattelse føre til uhensigtsmæssigheder, hvis elselskaberne generelt får mulighed for at indføre geografisk differentierede tariffer med henblik på at kunne fremme et bedre lokalt samspil mellem produktion og forbrug af el, og vil eventuelle uhensigtsmæssighe- der kunne imødegås ved krav om, at Forsyningstilsynet skal godkende differentie- rede tariffer? Svar Geografisk differentierede tariffer rummer potentielt muligheder for at fremme hen- sigtsmæssig placering af elproduktion og elforbrug, hvor korte afstande og samti- dighed af hhv. produktion og forbrug muligvis kan reducere omkostningerne forbun- det med drift og vedligehold af elnettet. Lovforslaget, som primært har til formål at implementere elmarkedsdirektivet, æn- drer imidlertid ikke på de grundlæggende principper for tarifering og derfor heller ikke på, at geografisk differentierede tariffer i gældende lovgivning kun er tilladt i særlige tilfælde. Formålet med denne regel er at beskytte forbrugere på fx øer eller i tyndt befolkede områder mod højere tariffer. Det afspejler et princip om kollektivi- tet i elnettet, hvor samme type forbrugere i samme netområde som udgangspunkt betaler den samme tarif. Spørgsmålet om de fordelingsmæssige konsekvenser ved at indføre mulighed for geografisk differentierede forbrugstariffer er vanskeligt at besvare, da det i høj grad afhænger af branchens faktiske udformning af en tarifmodel. Der foreligger derfor ikke en vurdering af fordelingsvirkningerne for forbrugerne. Geografisk differentie- rede tariffer må imidlertid alt andet lige antages at øge omkostningerne for elforbru- gerne i fx landområder. Det reflekterer, at der er færre til at afholde omkostningen til etablering og vedligehold af den nødvendige infrastruktur. Der er således behov for at undersøge fordelingsvirkningerne nærmere, såfremt der er ønske om at indføre mulighed for geografisk differentierede tariffer. Det skal Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21 L 67 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21 L 67 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt Side 2/2 ses i lyset af, at elforbrugerne som følge af kollektivitetsprincippet har bidraget lige- ligt til etableringen og dimensioneringen af elnettet. Det kan forekomme uhensigts- mæssigt at ændre på dette princip uden nærmere vurdering af konsekvenserne og mulighederne for at afbøde evt. fordelingsvirkninger. Det er ministeriets vurdering, at der er stærkt begrænset adgang til, at man fra poli- tisk side kan instruere Forsyningstilsynet til at tage særlige beskyttelseshensyn el- ler inddrage fordelingsmæssige hensyn i tarifmetoderne. Det skyldes, at Forsy- ningstilsynet ikke må modtage direkte instrukser fra hverken regering eller andre of- fentlige eller private enheder i udførelsen af sit hverv. Jeg er optaget af at sikre, at vi i Danmark har de bedste rammer for den grønne omstilling under hensyntagen til forbrugerbeskyttelse og forsyningssikkerhed. Jeg vil derfor gerne se nærmere på spørgsmålet om fordelingsvirkningerne, idet jeg fin- der det væsentligt, at vi nøje belyser både positive og negative konsekvenser ved ændrede lovrammer for tariferingen inden der træffes beslutning herom. Det kan på den baggrund være relevant at overveje om, og i givet fald hvordan, uhensigts- mæssigheder forbundet med forskellige tariferingsmodeller kan imødegås. Jeg vil afslutningsvis gøre opmærksom på, at vi med Klimaaftale for energi og indu- stri mv. af 22. juni 2020 blev enige om at indføre den nødvendige lovgivning mhp. at muliggøre indførelsen af et geografisk differentieret tilslutningsbidrag og indfød- ningstariffer for producenter på både distributions- og transmissionsniveau. Denne lovændring påtænkes fremsat i Folketinget i efteråret 2021. Med venlig hilsen Dan Jørgensen