Ændringsforslag fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 67 Oversendelsesbrev

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l67/bilag/15/2306577.pdf

Side 1/1
Ministeren
Dato
15. december 2020
J nr. 2019 - 3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ændringsforslag til L 67
Der fremsendes hermed ændringsforslag til L 67 Forslag til lov om ændring af lov
om elforsyning (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, ensretning af udløbsdatoer
for netbevillinger m.v.) forud for 3. behandling den 18. december 2020.
Ændringsforslaget giver mulighed for at netvirksomhederne kan prioritere VE-elek-
tricitet ved indkøb af elektricitet til dækning af nettab samt ændrer på dele af an-
svarsfordelingen vedr. netudviklingsplaner.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 Bilag 15
Offentligt


L 67 Ændringsforslag

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l67/bilag/15/2306578.pdf

Forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, ensret-
ning af udløbsdatoer for netbevillinger m.v.) (L 67)
Ændringsforslag til 3. behandling
Til § 1
Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af […]:
1) I den under nr. 43 foreslåede § 45 a indsættes i stk. 2, 1. pkt., efter »elforsyningsnet«: », og om
at netvirksomhederne ved anskaffelse af elektricitet til at dække nettabet i deres elforsyningsnet
kan indkøbe VE-elektricitet«.
[Netvirksomhedernes indkøb af VE-elektricitet ved indkøb af elektricitet til dækning af nettab].
2) I det under nr. 31 foreslåede § 22, stk. 4, indsættes i 1. pkt. efter »netudviklingsplanerne«: »og
planernes form og struktur«, og »Forsyningstilsynet og offentliggørelse« ændres til: »Forsynings-
tilsynet, offentliggørelse og relaterede processuelle forhold«, og 3. pkt. udgår.
[Ændret ansvarsfordeling]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det følger af det fremsatte forslag til § 45 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om elforsyning, at ministeren
bl.a. vil skulle fastsætte regler om de metoder, som netvirksomhederne skal anvende ved anskaf-
felse af elektricitet til at dække nettabet i deres elforsyningsnet.
Det foreslås med ændringsforslaget, at ministeren endvidere vil skulle fastsætte regler om, at net-
virksomhederne ved anskaffelse af elektricitet til at dække nettabet i deres elforsyningsnet kan
indkøbe VE-elektricitet.
Forslaget vil medføre, at det vil skulle indgå i de metoder, som ministeren vil fastsætte efter for-
slaget til § 45 a, stk. 2, 1. pkt., at netvirksomheder, vil kunne vælge at indkøbe VE-elektricitet.
VE-elektricitet er i § 5, nr. 21, i lov om elforsyning defineret som elektricitet, der fremstilles ved
anvendelse af vedvarende energikilder omfattet af lov om fremme af vedvarende energi.
I tilknytning til den forventede initiale udmøntning af § 45 a, stk. 2, 1. pkt., som bl.a. beskrevet i
det fremsatte lovforslags generelle bemærkninger afsnit 3.2.1.3. og 3.2.1.4., vil ændringsforslaget
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 Bilag 15
Offentligt
blive udmøntet således, at der også vil blive fastsat regler, hvorefter netvirksomhederne har mu-
lighed for at kunne udbyde en kontrakt til indkøb af VE-elektricitet til dækning af nettab til lø-
bende afregning til elspotprisen plus en markup. Det vil være omfattet af bemyndigelsen i § 45 a,
stk. 2, 1. pkt., som foreslået ændret, at ministeren vil kunne fastsætte regler om anvendelse af en
metode for verificering af, at den indkøbte elektricitet er VE-elektricitet, hvis en netvirksomhed
vælger at udbyde kontrakten for indkøb af VE-elektricitet til dækning af nettab. Det vil ligeledes
være omfattet af bemyndigelsen, at ministeren vil kunne fastsætte regler om den eller de verifi-
kationsmetoder, som netvirksomhederne i givet fald vil kunne anvende.
Udmøntningen af bemyndigelsen vil i øvrigt fortsat ske således, at det vil blive fastsat, at der ikke
vil kunne indgå andre produkter eller ydelser i netvirksomheders udbud for indkøb af elektricitet
til dækning af nettab, eksempelvis prissikringsprodukter, ved siden af elektriciteten, der altså kan
være VE-elektricitet.
Til nr. 2
Det følger af det fremsatte forslag til § 22, stk. 4, 1. pkt., i lov om elforsyning, at klima-, energi-
og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om netvirksomhedernes net-
udviklingsplaner, herunder om de indholdsmæssige rammer for netudviklingsplanerne og om
planlægningsperioden og opdatering af planerne inden for 2-årsperioden, samt om høring, fore-
læggelse for Forsyningstilsynet og offentliggørelse. Det følger af det fremsatte forslag til § 22,
stk. 4, 3. pkt., i lov om elforsyning, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om netudviklingspla-
nernes form og struktur og supplerende regler om processuelle forhold. Det foreslås, at Forsy-
ningstilsynets bemyndigelse flyttes til ministeren. Forslaget vil medføre, at ministeren også vil
skulle fastsætte regler om netudviklingsplanernes form og struktur og supplerende regler om pro-
cessuelle forhold. Forsyningstilsynets bemyndigelse efter det fremsatte lovforslag udgår som kon-
sekvens heraf.