L 101 - svar på spm. 3 om, hvordan ministeren vil sikre, at det generelle samtykke ikke bliver en glidebane væk fra pårørende inddragelse, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (L 101 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mulighed for
generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile patienter)) til
sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 3:
”Ministeren bedes oplyse, hvordan ministeren vil sikre, at det generelle samtykke ikke
bliver en glidebane væk fra pårørende inddragelse?”
Svar:
Det følger af sundhedslovens § 18, stk. 1, at de nærmeste pårørende, værge eller frem-
tidsfuldmægtig kan give et informeret samtykke på vegne af en patient, der varigt
mangler evnen til at give informeret samtykke. Endvidere er sundhedspersonen efter
sundhedslovens § 16 forpligtet til at give de nærmeste pårørende m.fl. information om
effekt og bivirkninger af de behandlinger, der iværksættes på baggrund af informeret
samtykke.
De nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen, som giver et generelt
informeret samtykke efter forslaget, er berettiget til information svarende til den in-
formation, der ville skulle gives i forbindelse med et konkret og aktuelt informeret sam-
tykke - men med de modifikationer, der følger af, at samtykket gives som et generelt
behandlingssamtykke. Der vil blive fastsat regler om denne information i en bekendt-
gørelse.
Informationen skal gives forud for afgivelsen af samtykket, og oplysningerne skal være
af en sådan karakter, at de nærmeste pårørende m.fl. har mulighed for at træffe en
kvalificeret beslutning om, hvorvidt de ønsker at afgive et generelt informeret sam-
tykke.
På baggrund af den givne information påhviler det patientens nærmeste pårørende,
værge eller fremtidsfuldmægtig at varetage patientens interesser og behov, uanset om
de giver et konkret informeret samtykke eller et generelt informeret samtykke som
foreslået.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at det kan aftales mellem sund-
hedspersonen og de nærmeste pårørende m.fl., at de skal informeres ud over de situ-
ationer, hvor sundhedspersonen allerede er forpligtet til at informere efter sundheds-
lovens § 16 eller i henhold til pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 15-12-2020
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPILJ
Sagsnr.: 1909464
Dok. nr.: 1479356
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
L 101 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2
Omfanget af informationen (herunder med hvilket tidsinterval den skal gives) må bero
på en forventningsafstemning mellem den ansvarlige sundhedsperson og de nærmeste
pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen.
Endelig er det vigtigt at fremhæve, at behandling på baggrund af et generelt informeret
samtykke kun finder anvendelse, hvis man som nærmeste pårørende, værge eller
fremtidsfuldmægtig ønsker at give et generelt informeret samtykke. Ønsker man ikke
det, gælder de almindelige regler, hvorefter der gives samtykke til hver enkelt konkrete
behandling.
Det er således min vurdering, at lovforslaget understøtter samarbejdet mellem sund-
hedspersonalet og de nærmeste pårørende m.fl. ved at sikre en mere smidig ordning
for indhentelse af samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile, samtidig med at
patienternes interesser kan varetages på betryggende vis.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Ida Lyngbeck Jensen