2. udkast til tillægsbetænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    2. udkast til tillægsbetænkning

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l77/bilag/31/2306442.pdf

    Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [16. december 2020]
    2. udkast
    (Ændringsforslag fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri)
    Tillægsbetænkning
    over
    Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
    [af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Ministe‐
    ren for fødevarer, landbrug og fiskeri har stillet ændrings‐
    forslag nr. 2-5. Venstres medlemmer af udvalget har stillet
    ændringsforslag nr. 1.
    2. Indstillinger
    <>
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku‐
    rin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbe‐
    tænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke ad‐
    gang til at komme med indstillinger eller politiske bemærk‐
    ninger i tillægsbetænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i tillægsbetænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    <Parti/partier>
    <>
    Radikale Venstre
    Radikale Venstre støtter lovforslaget, der giver hjemmel
    til at aflive alle mink i Danmark af hensyn til folkesund‐
    heden. Aflivningen skal ses i lyset af den voldsomme
    vækst i smitten blandt minkbesætninger og risikoen for vi‐
    rusmutationer, som vacciner ikke giver optimal beskyttelse
    imod. Aflivningen skal også ses i forlængelse af Statens
    Seruminstituts risikovurdering i forhold til fortsat minkavl i
    Danmark. Risikovurderingen forholder sig dog ikke til selve
    spørgsmålet om aflivning, og Statens Seruminstitut har i
    et høringssvar kritiseret lovbemærkningerne for at give det
    indtryk.
    Radikale Venstre mener, at det er afgørende for den de‐
    mokratiske tillid, at der i forbindelse med beslutninger af så
    vidtgående karakter som denne er fuldstændig klarhed over,
    hvad der er sundhedsmyndighedernes vurdering og anbefa‐
    ling, og hvad der er politiske beslutninger. Radikale Venst‐
    re finder det derfor uhensigtsmæssigt, at bemærkningerne
    kan skabe forvirring om dette, og så helst bemærkningerne
    ændret for at fjerne denne usikkerhed. Det kan dog ikke
    ske uden at genfremsætte forslaget. Derfor ønsker Radikale
    Venstre at fremhæve ministerens svar på spørgsmål nr. 134,
    der bl.a. understreger, at selve aflivningen er en politisk be‐
    slutning: »Det understreges, at det ikke har været hensigten
    med formuleringen af bemærkningerne at antyde, at SSI har
    anbefalet aflivning af mink, men at hensigten er at beskrive,
    at det var en politisk beslutning, som regeringen tog på
    baggrund af risikovurderingen fra SSI.«
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (V), tiltrådt af <>:
    Til § 7
    1) Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:
    »I det omfang en minkavler lider tab som følge af kravet
    om aflivning af mink, jf. § 2, stk. 1, og forbuddet mod hold
    af mink, jf. § 1, stk. 1, yder staten fuldstændig erstatning.«
    Stk. 1-3 bliver herefter til stk. 2-4.
    [Ny bestemmelse om fuldstændig erstatning til alle berørte
    minkavlere]
    Til lovforslag nr. L 77 Folketinget 2020-21
    Journalnummer
    DokumentId
    Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
    L 77 Bilag 31
    Offentligt
    Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af
    <>:
    Ny paragraf
    2) Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9 som ny
    paragraf med tilhørende overskrift:
    »Modregning
    § 01. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
    fastsætte regler om, at krav, der omfattes af lov om inddri‐
    velse af gæld til det offentlige, ikke kan modregnes i krav på
    udbetaling efter denne lov.«
    [Bemyndigelse til at fastsætte regler om, at udbetalinger
    efter loven ikke kan anvendes til modregning med gæld til
    det offentlige m.v.]
    Ny paragraf
    3) Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9 som ny
    paragraf med tilhørende overskrift:
    »Statens udgifter i forbindelse med aflivning af mink
    § 02. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
    afholde udgifter i forbindelse med aflivning af mink som
    følge af SARS-CoV-2 (covid-19), eksempelvis til destruk‐
    tion, bortskaffelse, rengøring, desinfektion, administration
    m.v.«
    [Statens udgifter i forbindelse med aflivning af mink]
    Til § 10
    4) I stk. 3 og 4 ændres »den 1. januar 2021« til: »den 15.
    januar 2021«.
    [Ændring af dato for strafpålæggelse og frist for indsendelse
    af ansøgning om tilladelse til tekniske og videnskabelige
    undersøgelser]
    Ny paragraf
    5) Efter § 10 før overskriften før § 11 indsættes som ny
    paragraf med tilhørende overskrift:
    Ȯndring af anden lovgivning
    § 03.
    I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 15.
    januar 2020, foretages følgende ændring:
    1. Efter § 56 indsættes:
    »§ 56 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
    fastsætte regler om, at krav, der omfattes af lov om inddri‐
    velse af gæld til det offentlige, ikke kan modregnes i krav på
    udbetaling af erstatning efter § 56, stk. 1, vedrørende mink,
    der er aflivet som følge af SARS-CoV-2 (covid-19).««
    [Bemyndigelse til at fastsætte regler om, at udbetaling af
    erstatning efter lov om hold af dyr vedrørende aflivede mink
    som følge af covid-19 ikke kan anvendes til modregning
    med gæld til det offentlige m.v.]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med den foreslåede ændring indsættes et nyt stk. 1 i
    lovforslagets § 7, hvoraf det fremgår, at i det omfang en
    minkavler lider tab som følge af kravet om aflivning af mink
    i § 2, stk. 1, og forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1,
    ydes der fuldstændig erstatning.
    Formålet med ændringsforslaget er i relation til erstatning
    at stille de minkavlere, der lider eller har lidt tab som følge
    af kravet om aflivning af mink eller det midlertidige forbud
    mod hold af mink, som ved ekspropriation, uanset om den
    enkelte minkavler har været udsat for et ekspropriativt ind‐
    greb i grundlovens forstand. Det følger således af ændrings‐
    forslaget, at minkavlere har ret til fuldstændig erstatning, i
    det omfang de lider et tab som følge af forbuddet i lovens §
    1, stk. 1, eller kravet i lovens § 2, stk. 1.
    Begrebet fuldstændig erstatning skal forstås i overens‐
    stemmelse med grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt.
    Det bemærkes i den forbindelse, at et krav på fuldstændig
    erstatning i tilfælde af ekspropriation under alle omstændig‐
    heder følger af grundlovens § 73, stk. 1.
    I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte,
    skal den foreslåede ordning anmeldes til og godkendes af
    Europa-Kommissionen, førend den kan sættes i kraft.
    Til nr. 2
    Med den foreslåede ændring indsættes en ny paragraf
    med overskriften »Modregning«. Med den foreslåede nye
    bestemmelse bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug
    og fiskeri til at fastsætte regler om, at krav, der omfattes af
    lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke skal kunne
    modregnes i krav på udbetaling efter den foreslåede lov om
    aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
    De krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til
    det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015
    med senere ændringer, er for det første gæld til det offentli‐
    ge. Det »offentlige« skal forstås bredt og omfatter ikke kun
    statslige myndigheder, regioner og kommuner. Også bl.a.
    statsvirksomheder, selvejende institutioner og særlige fonde
    er omfattet af lovens anvendelsesområde. Loven gælder bå‐
    de offentligretlige og civilretlige krav, der tilkommer det
    offentlige.
    Derudover omfatter loven visse private fordringshaveres
    krav. Det gælder f.eks. underholdsbidrag, der opkræves af
    Udbetaling Danmark, og visse krav, der er fastsat ved lov
    eller i henhold til lov, hvis skatteministeren har fastsat regler
    om, at sådanne krav omfattes af loven. Det er f.eks. tilfældet
    for krav på kontrolafgifter, ekspeditionsgebyrer og rejsekort‐
    fordringer tilhørende private jernbanevirksomheder.
    Krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til
    det offentlige, kan efter gældende regler modregnes, hvad
    enten de er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn‐
    digheden (Gældsstyrelsen) eller stadig er under opkrævning
    hos den enkelte fordringshaver. Krav sendes til inddrivelse,
    2
    når betalingsfristen er udløbet, og sædvanlig rykkerproced‐
    ure forgæves er gennemført. Modregning forudsætter, at de
    almindelige modregningsbetingelser om bl.a. afviklingsmo‐
    denhed er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at den fordring,
    der modregnes med, skal være forfalden til betaling. For
    alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til
    det offentlige, kan der som udgangspunkt foretages modreg‐
    ning i udbetalinger fra staten, dvs. selv om den almindeli‐
    ge modregningsbetingelse om gensidighed mellem den, der
    gennemfører modregningen, og den, der modregnes over
    for, ikke formelt er opfyldt. En kommune kan f.eks. få mod‐
    regnet sit krav i skyldnerens krav på overskydende skat.
    Det er en forudsætning, at minkavlerne får deres kom‐
    pensation m.v. hurtigst muligt. For at sikre dette foreslås det
    at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter mini‐
    steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
    om, at der ikke kan ske modregning med gæld, der omfattes
    af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, i udbetalin‐
    gerne til minkavlerne. Baggrunden herfor er, at det ikke er
    muligt for Gældsstyrelsen på kort sigt at systemunderstøtte
    modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af
    gæld til det offentlige, i disse nye udbetalingstyper, og at en
    systemudvikling, der ligeledes vil skulle omfatte erstatning
    efter § 56, stk. 1, i lov om hold af dyr, vil tage relativt lang
    tid (mellem 6 og 12 måneder) og med stor usikkerhed anslås
    at ville koste ca. 40 mio. kr. Gældsstyrelsen vurderer også,
    at det ikke er realistisk at foretage en individuel manuel
    gennemførelse af modregning i udbetalingerne, henset til
    at det vil kræve en løbende omfattende manuel udveksling
    af oplysninger om udbetalinger og tredjemandsrettigheder
    (transporter og pant) mellem Gældsstyrelsen og Ministeriet
    for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, herunder Fødevaresty‐
    relsen. En manuel proces vil således indebære en betydelig
    forsinkelse af udbetalingerne, da der ville skulle etableres en
    fælles manuel samarbejdsproces, ligesom der pga. komplek‐
    siteten vil skulle afsættes højt specialiserede medarbejdere
    til opgaven.
    Den foreslåede bemyndigelse omfatter modregning med
    alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til
    det offentlige, dvs. hvad enten kravet er under inddrivelse
    hos Gældsstyrelsen eller stadig er under opkrævning hos
    fordringshaveren. Bemyndigelsen omfatter alle krav på ud‐
    betalinger efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud
    mod hold af mink, dvs. både krav på tempobonus m.v. og
    krav på erstatning og kompensation.
    Til nr. 3
    Med den foreslåede ændring foreslås indsat en ny be‐
    stemmelse om, at staten kan afholde udgifter i forbindelse
    med aflivning m.v. af mink som følge af covid-19. Den fore‐
    slåede bestemmelse tilvejebringer bevillingsmæssig hjem‐
    mel til, at staten kan afholde udgifter forbundet med afliv‐
    ning m.v. af mink med henblik på at hindre udbredelsen af
    covid-19. Dette omfatter eksempelvis udgifter til destruktion
    eller anden bortskaffelse af mink, rengøring og desinfektion,
    udstyr m.v., miljømæssig forsvarlig behandling af biomas‐
    se fra aflivede mink, undersøgelser af miljøpåvirkninger,
    analyser m.v. hos Statens Serum Institut, administration,
    herunder merarbejdstidsbetaling, erstatningsadministration,
    efterbehandling m.v. og ekstern bistand i forbindelse med
    aflivning m.v. af mink, m.v.
    Til nr. 4
    Den foreslåede ændring af lovforslagets § 10, stk. 3,
    indebærer, at de ansvarlige for hold af mink ikke vil kunne
    straffes for at overtræde forbuddet mod at holde mink, der
    er anskaffet før lovens ikrafttræden, eller straffes for at over‐
    træde et forbud eller påbud meddelt efter lovforslagets §
    6, stk. 2, om f.eks. aflivning af mink, der er anskaffet før
    lovens ikrafttræden, før den 15. januar 2021. Formålet med
    den foreslåede ændring er at sikre, at der ikke kan blive tale
    om straf af de personer eller virksomheder, der er ansvarlige
    for hold af mink, som er anskaffet før lovens ikrafttræden,
    førend der er gået en rimelig tid fra indførelsen af forbuddet
    mod hold af disse mink.
    Den foreslåede ændring af lovforslagets § 10, stk. 4,
    indebærer, at ansøgning om tilladelse efter § 1, stk. 4, i
    det fremsatte lovforslag skal indgives senest den 15. januar
    2021 for så vidt angår tekniske og videnskabelige undersø‐
    gelser, der er iværksat før lovens ikrafttræden.
    Til nr. 5
    Med den foreslåede ændring foreslås der indsat en ny
    § 56 a i lov om hold af dyr. Med den foreslåede nye be‐
    stemmelse bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug
    og fiskeri til at fastsætte regler om, at krav, der omfattes af
    lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke skal kunne
    modregnes i krav på udbetaling af erstatning, jf. § 56, stk. 1,
    i lov om hold af dyr, efter påbud om aflivning af mink som
    følge af SARS-CoV-2 (covid-19).
    De krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til
    det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015
    med senere ændringer, er for det første gæld til det offentli‐
    ge. Det »offentlige« skal forstås bredt og omfatter ikke kun
    statslige myndigheder, regioner og kommuner. Også bl.a.
    statsvirksomheder, selvejende institutioner og særlige fonde
    er omfattet af lovens anvendelsesområde. Loven gælder bå‐
    de offentligretlige og civilretlige krav, der tilkommer det
    offentlige.
    Derudover omfatter loven visse private fordringshaveres
    krav. Det gælder f.eks. underholdsbidrag, der opkræves af
    Udbetaling Danmark, og visse krav, der er fastsat ved lov
    eller i henhold til lov, hvis skatteministeren har fastsat regler
    om, at sådanne krav omfattes af loven. Det er f.eks. tilfældet
    for krav på kontrolafgifter, ekspeditionsgebyrer og rejsekort‐
    fordringer tilhørende private jernbanevirksomheder.
    Krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til
    det offentlige, kan efter gældende regler modregnes, hvad
    enten de er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn‐
    digheden (Gældsstyrelsen) eller stadig er under opkrævning
    hos den enkelte fordringshaver. Krav sendes til inddrivelse,
    når betalingsfristen er udløbet, og sædvanlig rykkerproced‐
    ure forgæves er gennemført. Modregning forudsætter, at de
    almindelige modregningsbetingelser om bl.a. afviklingsmo‐
    denhed er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at den fordring,
    der modregnes med, skal være forfalden til betaling. For
    3
    alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til
    det offentlige, kan der som udgangspunkt foretages modreg‐
    ning i udbetalinger fra staten, dvs. selv om den almindeli‐
    ge modregningsbetingelse om gensidighed mellem den, der
    gennemfører modregningen, og den, der modregnes over
    for, ikke formelt er opfyldt. En kommune kan f.eks. få mod‐
    regnet sit krav i skyldnerens krav på overskydende skat.
    Det er en forudsætning, at minkavlerne får deres erstat‐
    ning hurtigst muligt. For at sikre dette foreslås det at indsæt‐
    te en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren for
    fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at
    der ikke kan ske modregning med gæld til det offentlige i
    udbetalinger af erstatning, jf. § 56, stk. 1, i lov om hold af
    dyr, til minkavlerne. Baggrunden herfor er, at det ikke er
    muligt for Gældsstyrelsen på kort sigt at systemunderstøtte
    modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af
    gæld til det offentlige, i disse udbetalinger, og at en system‐
    udvikling, der ligeledes vil skulle omfatte udbetalinger efter
    den foreslåede lov om aflivning af og midlertidigt forbud
    mod hold af mink, vil tage relativt lang tid (mellem 6 og
    12 måneder) og med stor usikkerhed anslås at ville koste
    ca. 40 mio. kr. Gældsstyrelsen vurderer også, at det ikke er
    realistisk at foretage en individuel manuel gennemførelse af
    modregning i de mange udbetalinger efter lov om hold af
    dyr som følge af aflivninger på grund af covid-19, henset til
    at det vil kræve en løbende omfattende manuel udveksling
    af oplysninger om udbetalinger og tredjemandsrettigheder
    (transporter og pant) mellem Gældsstyrelsen og Fødevare‐
    styrelsen. En manuel proces vil således indebære en betyde‐
    lig forsinkelse af udbetalingerne, da der ville skulle etableres
    en fælles manuel samarbejdsproces, ligesom der på grund af
    kompleksiteten vil skulle afsættes højt specialiserede medar‐
    bejdere til opgaven.
    Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse omfatter
    modregning med alle krav, der omfattes af lov om inddri‐
    velse af gæld til det offentlige, dvs. hvad enten kravet er
    under inddrivelse hos Gældsstyrelsen eller stadig er under
    opkrævning hos fordringshaveren. Bemyndigelsen omfatter
    krav på udbetaling af erstatning, jf. § 56, stk. 1, i lov om
    hold af dyr, efter påbud om aflivning af mink som følge af
    SARS-CoV-2 (covid-19).
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2020 og var
    til 1. behandling den 13. november 2020. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Føde‐
    vareudvalget. Udvalget afgav betænkning den 2. december
    2020. Lovforslaget var til 2. behandling den 8. december
    2020, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i
    Miljø- og Fødevareudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i <2> møder.
    Bilag
    Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt
    <13> bilag på lovforslaget.
    Henvendelser
    Udvalget har under den fornyet udvalgsbehandling mod‐
    taget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 17
    spørgsmål til henholdsvis ministeren for fødevarer, landbrug
    og fiskeri, sundheds- og ældreministeren, justitsministeren,
    forsvarsministeren og miljøministeren til skriftlig besvarelse
    som disse har besvaret med undtagelse af 1 spørgsmål som
    forventes besvaret inden 3. behandling af lovforslaget.
    Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S)
    Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Kathrine Olldag (RV)
    Carl Valentin (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL)
    Susanne Zimmer (UFG) Egil Hulgaard (KF) Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Thomas Danielsen (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) René Christensen (DF) fmd. Bent Bøgsted (DF)
    Lise Bech (DF) Egil Hulgaard (KF) Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    4
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    5