Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 11. december 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25451

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b42/20201_b42_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 11. december 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om krav om beskæftigelse for indvandrere på
    kontanthjælp eller integrationsydelse
    [af Marcus Knuth (KF) m.fl.]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, DF, RV, SF, EL, NB og Sikandar
    Siddique (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til forkastel‐
    se ved 2. (sidste) behandling.
    Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller beslutnings‐
    forslaget til vedtagelse uændret.
    Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
    ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at for‐
    slaget ikke sondrer mellem, om indvandrerne er kommet
    her til landet som flygtninge eller som familiesammenførte
    til eksempelvis danske statsborgere. Med forslaget skal alle
    udlændinge i Danmark, der er på enten kontanthjælp eller
    integrationsydelse, i arbejde i mindst 37 timer om ugen.
    Dansk Folkeparti mener, at flygtninge og familiesam‐
    menførte til flygtninge ikke skal integreres. Udgangspunktet
    må være, at flygtninge kun skal være her i landet midlerti‐
    digt og vende hjem, når forholdene er til det. De skal ikke på
    arbejdsmarkedet og optjene tilknytning til Danmark, så det
    bliver vanskeligt eller direkte umuligt at sende dem hjem,
    når der er mulighed for det og der er brug for dem hjemme
    til genopbygning af det land, de kom fra.
    Anderledes er det med indvandrere, der skal være her
    længe eller altid. Det kan være en dansker, der har fundet
    kærligheden i Thailand, gifter sig og tager ægtefællen med
    til Danmark. Vedkommende skal selvfølgelig lære dansk,
    arbejde, i det hele taget være selvforsørgende og bidrage til
    Danmark. Den gruppe af indvandrere skal integreres, og der
    skal stilles krav til dem.
    Nye Borgerlige
    Nye Borgerliges medlem af udvalget mener, at udlæn‐
    dinge skal forsørge sig selv, og at retten til danske vel‐
    færdsydelser skal knyttes direkte til det danske statsborger‐
    skab. Alt andet er efter Nye Borgerliges holdning lappeløs‐
    ninger. Nye Borgerlige kan derfor ikke støtte forslaget.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 21. oktober 2020
    og var til 1. behandling den 19. november 2020. Beslut‐
    ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
    i Udlændinge- og integrationsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut‐
    ningsforslaget.
    Til beslutningsforslag nr. B 42 Folketinget 2020-21
    AX025451
    Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) fmd. Jeppe Bruus (S)
    Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Samira Nawa (RV)
    Kristian Hegaard (RV) Carl Valentin (SF) Halime Oguz (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL)
    Sikandar Siddique (UFG) Mads Fuglede (V) Fatma Øktem (V) Heidi Bank (V) Inger Støjberg (V) Jan E. Jørgensen (V)
    Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Karsten Lauritzen (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Marie Krarup (DF)
    Morten Messerschmidt (DF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)
    Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    2