Aktstk. 87 - svar på spm. 1 om ministeren kan bekræfte, at EGU-løntilskuddet samlet ender med at koste 3 mio. kr., fra børne- og undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på Aktstk. 87 - spm. 1.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/aktstykke/aktstk.87/spm/1/svar/1728342/2305584.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
15. december 2020
Sags nr.:20/24560
Finansudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 1 (Aktstykke 87):
I brev af 10. december 2020 har udvalget efter ønske fra Troels Lund
Poulsen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
Kan ministeren bekræfte, at EGU-løntilskuddet samlet ender med at
koste 3 mio. kr. frem for de 15 mio. kr., der er afsat jf. den politiske afta-
le af 18. juni 2020? Vil ministeren i bekræftende fald oplyse, hvorfor dif-
ference er opstået jf., at der er estimeret knap 12 mio. kr. forkert. Vil
ministeren endvidere oplyse, hvad der skal ske med midlerne til løntil-
skud, i fald tilskudspuljens ramme er sat højere, end det samlede reelle
udgiftsniveau?
Svar:
I Aftale om hjælpepakke til erhvervsuddannelserne og EGU af 18. juni 2020 blev
der afsat 15 mio. kr. i 2020 til etableringen af et EGU-løntilskud. Som
det fremgår af aktstykke nr. 87, vil løntilskuddet blive udbetalt løbende,
når EGU-praktikaftalerne gennemføres eller afbrydes. Udgifterne vil
derfor falde over flere år frem til 2023. Udgifter i 2021-2023 på skønnet
1,5 mio. kr. årligt finansieres inden for Børne- og Undervisningsministe-
riets eksisterende ramme på finansloven. De 3 mio. kr. afsat på aktstyk-
ket vedrører alene skønnede udbetalinger relateret til praktikaftaler gen-
nemført eller afbrudt i løbet af 2020.
Differencen mellem de på aktstykket afsatte 3 mio. kr. og de i aftalen
afsatte 15 mio. kr. skyldes, at løntilskuddet vil blive udbetalt løbende ifm.
praktikaftalernes gennemførelse eller afbrydelse, og ikke alene i 2020.
Herudover forventes den totale udgift for tiltaget nu at være lavere end
antaget i juni 2020. Det lavere skøn er alene aktivitetsbestemt og har ikke
betydning for, hvad den enkelte private arbejdsgiver vil være berettiget
til.
Restbeløbet i forhold til de afsatte 15 mio. kr. i 2020 vil tilfalde statskas-
sen til finansiering af øvrige COVID-19 relaterede initiativer.
Finansudvalget 2020-21
Aktstk. 87 endeligt svar på § 20 spørgsmål 1
Offentligt
2
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil