Ændringsforslag fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. (Bilag 30)
Aktører:
MOF oversendelsesbrev - ændringsforslag til L 77
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l77/bilag/30/2305478.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 14. december 2020 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Vedlagt fremsendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til L 77 – Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Ændringsforslag nr. 1 vedrører en ny bestemmelse, der giver mulighed for at undlade at modregne med gæld til det offentlige i udbetalinger af erstatning og kompensation m.v. efter den foreslåede lov, for dermed at undgå en administrativ tung sagsbehandling i forbindelse med udbetalingerne. Formålet er at sikre, at minkavlerne kan få udbetalt deres erstatning og kompensation hurtigst muligt. Med ændringsforslag nr. 4 foreslås en lignende bestemmelse om at kunne undlade modregning af gæld til det offentlige. Ændringsforslag nr. 4 vedrører de minkavlere som får udbetalt erstatning for aflivede mink efter lov om hold af dyr. Ændringsforslag nr. 2 vedrører en bevillingsmæssig hjemmel til, at staten kan afholde diverse udgifter i relation til aflivning af mink på grund af COVID-19, f.eks. udgifter til destruktion og anden bortskaffelse, rengøring, udstyr, undersøgelser og analyser, administration m.v. Ændringsforslag nr. 3 vedrører en udskydelse af datoen for, hvornår man vil kunne straffes for at overtræde forbuddet mod hold mink, såvel som fristen for, hvornår man senest skal ansøge om hold af mink til brug for tekniske og videnskabelige undersøgelser. Jeg ønsker samtidig at tilbagetage de to ændringsforslag til lovforslaget, som jeg stillede ved brev af 10. december 2020, idet disse er stillet til det fremsatte lovforslag og ikke til det foreliggende lovforslag efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 8. december 2020. Rasmus Prehn / Paolo Drostby ./. Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 L 77 Bilag 30 Offentligt
Ændringsforslag til L 77
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l77/bilag/30/2305479.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk J.nr. 2020 - 21759 Ændringsforslag til Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink (L 77) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af ><: Ny paragraf 1) Efter § 8 indsættes som ny paragraf med tilhørende overskrift: »Modregning § 01. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke kan modregnes i krav på udbetaling efter denne lov.« [Bemyndigelse til at fastsætte regler om, at udbetalinger efter loven ikke kan anvendes til modregning med gæld til det offentlige m.v.] Ny paragraf 2) Efter § 8 indsættes før overskriften til § 9 som ny paragraf med tilhørende overskrift: »Statens udgifter i forbindelse med aflivning af mink § 02. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan afholde udgifter i forbindelse med aflivning af mink som følge af SARS-CoV-2 (COVID-19), eksempelvis til destruktion, bortskaffelse, rengøring, desinfektion, administration m.v.« [Statens udgifter i forbindelse med aflivning af mink] Til § 10 3) I stk. 3 og 4, ændres »den 1. januar 2021« til: »den 15. januar 2021«. Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 L 77 Bilag 30 Offentligt 2 [Ændring af dato for strafpålæggelse og frist for indsendelse af ansøgning om tilladelse til tekniske og videnskabelige undersøgelser] Ny paragraf 4) Efter § 10 indsættes som ny paragraf med tilhørende overskrift: »Ændring af anden lovgivning § 01. I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2020, foretages følgende ændring: 1) Efter § 56 indsættes: »§ 56 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke kan modregnes i krav på udbetaling af erstatning efter § 56, stk. 1, vedrørende mink, der er aflivet som følge af SARS- CoV-2 (COVID-19).«« [Bemyndigelse til at fastsætte regler om, at udbetaling af erstatning efter lov om hold af dyr vedrørende aflivede mink som følge af COVID-19 ikke kan anvendes til modregning med gæld til det offentlige m.v.] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Med den foreslåede ændring indsættes en ny paragraf med overskriften »Modregning«. Med den foreslåede nye bestemmelse bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om, at krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke skal kunne modregnes i krav på udbetaling efter den foreslåede lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. De krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 med senere ændringer, er for det første gæld til det offentlige. Det »offentlige« skal forstås bredt og omfatter ikke kun statslige myndigheder, regioner og kommuner. Også bl.a. statsvirksomheder, selvejende institutioner og særlige fonde er omfattet af lovens anvendelsesområde. Loven gælder både offentligretlige og civilretlige krav, der tilkommer det offentlige. Derudover omfatter loven visse private fordringshaveres krav. Det gælder f.eks. underholdsbidrag, der opkræves af Udbetaling Danmark, og visse krav, der er er fastsat ved lov eller i henhold til lov, hvis skatteministeren har fastsat regler om, at sådanne krav omfattes 3 af loven. Det er f.eks. tilfældet for krav på kontrolafgifter, ekspeditionsgebyrer og rejsekortfordringer tilhørende private jernbanevirksomheder. Krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan efter gældende regler modregnes, hvad enten de er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen) eller stadig er under opkrævning hos den enkelte fordringshaver. Krav sendes til inddrivelse, når betalingsfristen er udløbet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Modregning forudsætter, at de almindelige modregningsbetingelser om bl.a. afviklingsmodenhed er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at den fordring, der modregnes med, skal være forfalden til betaling. For alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan der som udgangspunkt foretages modregning i udbetalinger fra staten, dvs. selv om den almindelige modregningsbetingelse om gensidighed mellem den, der gennemfører modregningen, og den, der modregnes over for, ikke formelt er opfyldt. En kommune kan f.eks. få modregnet sit krav i skyldnerens krav på overskydende skat. Det er en forudsætning, at minkavlerne får deres kompensation m.v. hurtigst muligt. For at sikre dette foreslås det at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at der ikke kan ske modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, i udbetalingerne til minkavlerne. Baggrunden herfor er, at det ikke er muligt for Gældsstyrelsen på kort sigt at systemunderstøtte modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, i disse nye udbetalingstyper, og at en systemudvikling, der ligeledes vil skulle omfatte erstatning efter § 56, stk. 1, i lov om hold af dyr, vil tage relativt lang tid (mellem 6 og 12 mdr.) og med stor usikkerhed anslås at ville koste ca. 40 mio. kr. Gældsstyrelsen vurderer også, at det ikke er realistisk at foretage en individuel manuel gennemførelse af modregning i udbetalingerne, henset til at det vil kræve en løbende omfattende manuel udveksling af oplysninger om udbetalinger og tredjemandsrettigheder (transporter og pant) mellem Gældsstyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, herunder Fødevarestyrelsen. En manuel proces vil således indebære en betydelig forsinkelse af udbetalingerne, da der ville skulle etableres en fælles manuel samarbejdsproces, ligesom der pga. kompleksiteten vil skulle afsættes højt specialiserede medarbejdere til opgaven. Den foreslåede bemyndigelse omfatter modregning med alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, dvs. hvad enten kravet er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen eller stadig er under opkrævning hos fordringshaveren. Bemyndigelsen omfatter alle krav på udbetalinger efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, dvs. både krav på tempobonus m.v. og krav på erstatning og kompensation. Til nr. 2 Med den foreslåede ændring foreslås indsat en ny bestemmelse om, at staten kan afholde udgifter i forbindelse med aflivning m.v. af mink som følge af COVID-19. Den foreslåede bestemmelse tilvejebringer bevillingsmæssig hjemmel til, at staten kan afholde udgifter forbundet med aflivning m.v. af mink med henblik på at hindre udbredelsen af COVID-19. Dette omfatter eksempelvis udgifter til destruktion eller anden bortskaffelse af mink, rengøring og desinfektion, udstyr m.v., miljømæssig forsvarlig behandling af biomasse fra 4 aflivede mink, undersøgelser af miljøpåvirkninger, analyser m.v. hos Statens Serum Institut, administration, herunder merarbejdstidsbetaling, erstatningsadministration, efterbehandling m.v. og ekstern bistand i forbindelse med aflivning m.v. af mink, m.v. Til nr. 3 Den foreslåede ændring af lovforslagets § 10, stk. 3, indebærer, at de ansvarlige for hold af mink ikke vil kunne straffes for at overtræde forbuddet mod at holde mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, eller straffes for at overtræde et forbud eller påbud meddelt efter lovforslagets § 6, stk. 2, om f.eks. aflivning af mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, før den 15. januar 2021. Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at der ikke kan blive tale om straf af de personer eller virksomheder, der er ansvarlige for hold af mink, som er anskaffet før lovens ikrafttræden, førend der er gået en rimelig tid fra indførelsen af forbuddet mod hold af disse mink. Den foreslåede ændring af lovforslagets § 10, stk. 4, indebærer, at ansøgning om tilladelse efter § 1, stk. 4, i det fremsatte lovforslag skal indgives senest den 15. januar 2021 for så vidt angår tekniske og videnskabelige undersøgelser, der er iværksat før lovens ikrafttræden. Til nr. 4 Med den foreslåede ændring foreslås der indsat en ny § 56 a i lov om hold af dyr. Med den foreslåede nye bestemmelse bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om, at krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke skal kunne modregnes i krav på udbetaling af erstatning, jf. § 56, stk. 1, i lov om hold af dyr, efter påbud om aflivning af mink som følge af SARS-CoV-2 (COVID-19). De krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 med senere ændringer, er for det første gæld til det offentlige. Det »offentlige« skal forstås bredt og omfatter ikke kun statslige myndigheder, regioner og kommuner. Også bl.a. statsvirksomheder, selvejende institutioner og særlige fonde er omfattet af lovens anvendelsesområde. Loven gælder både offentligretlige og civilretlige krav, der tilkommer det offentlige. Derudover omfatter loven visse private fordringshaveres krav. Det gælder f.eks. underholdsbidrag, der opkræves af Udbetaling Danmark, og visse krav, der er er fastsat ved lov eller i henhold til lov, hvis skatteministeren har fastsat regler om, at sådanne krav omfattes af loven. Det er f.eks. tilfældet for krav på kontrolafgifter, ekspeditionsgebyrer og rejsekortfordringer tilhørende private jernbanevirksomheder. Krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan efter gældende regler modregnes, hvad enten de er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen) eller stadig er under opkrævning hos den enkelte fordringshaver. Krav sendes til inddrivelse, når betalingsfristen er udløbet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Modregning forudsætter, at de almindelige modregningsbetingelser om bl.a. 5 afviklingsmodenhed er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at den fordring, der modregnes med, skal være forfalden til betaling. For alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan der som udgangspunkt foretages modregning i udbetalinger fra staten, dvs. selv om den almindelige modregningsbetingelse om gensidighed mellem den, der gennemfører modregningen, og den, der modregnes over for, ikke formelt er opfyldt. En kommune kan f.eks. få modregnet sit krav i skyldnerens krav på overskydende skat. Det er en forudsætning, at minkavlerne får deres erstatning hurtigst muligt. For at sikre dette foreslås det at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at der ikke kan ske modregning med gæld til det offentlige i udbetalinger af erstatning, jf. § 56, stk. 1, i lov om hold af dyr, til minkavlerne. Baggrunden herfor er, at det ikke er muligt for Gældsstyrelsen på kort sigt at systemunderstøtte modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, i disse udbetalinger, og at en systemudvikling, der ligeledes vil skulle omfatte udbetalinger efter den foreslåede lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, vil tage relativt lang tid (mellem 6 og 12 mdr.) og med stor usikkerhed anslås at ville koste ca. 40 mio. kr. Gældsstyrelsen vurderer også, at det ikke er realistisk at foretage en individuel manuel gennemførelse af modregning i de mange udbetalinger efter lov om hold af dyr som følge af aflivninger på grund af COVID-19, henset til at det vil kræve en løbende omfattende manuel udveksling af oplysninger om udbetalinger og tredjemandsrettigheder (transporter og pant) mellem Gældsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. En manuel proces vil således indebære en betydelig forsinkelse af udbetalingerne, da der ville skulle etableres en fælles manuel samarbejdsproces, ligesom der pga. kompleksiteten vil skulle afsættes højt specialiserede medarbejdere til opgaven. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse omfatter modregning med alle krav, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, dvs. hvad enten kravet er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen eller stadig er under opkrævning hos fordringshaveren. Bemyndigelsen omfatter krav på udbetaling af erstatning, jf. § 56, stk. 1, i lov om hold af dyr, efter påbud om aflivning af mink som følge af SARS-CoV-2 (COVID-19).