Henvendelse af 14/12-20 fra Peter Pagh om Fødevarestyrelsens oplysninger om de relevante EU-regler

1
Professor dr. Jur. Peter Pagh
Juridisk Fakultet Degnehusene 70,
Karen Blixen Plads 16, 2300 2620 Albertslund
tlf.: 35 32 31 27 21 82 00 38
email: peter.pagh@jur.ku.dk
Til
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 Københavns K den 14. december 2020
Vedr.: Ministerens svar på spørgsmål 173 vedrørende lovforslag L 77
Jeg takker udvalget for fremsendelse af Fødevareministerens svar på spørgsmål 173 i anledning
af mit den 25. november 2020 indsendte høringssvar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
vedrørende lovforslag L 77 om aflivning af og midlertidigt forbud mod mink.
Jeg vil afstå fra at kommentere de mere principielle juridiske spørgsmål om grundloven, som er
indeholdt i ministerens svar. Derimod finder jeg det nødvendigt at kommentere ministerens
oplysninger fra Fødevarestyrelsen vedrørende EU’s forordning 1069/2009 om animalske
biprodukter. Ministeren oplyser i svaret, at Fødevarestyrelsen har oplyst,
”at der er fastsat supplerende bestemmelser vedrørende bortskaffelse af animalske biprodukter i henhold til
bl.a. artikel 19, stk. 1, litra e) i gennemførelsesforordningen [142/2011] til forordningen om animalske
biprodukter. Det fremgår bl.a. af gennemførelsesforordningens bilag VI, Kapitel III, Afsnit 1, punkt 1, litra c),
at såfremt den kompetente myndighed tillader nedgravning, kan de animalske biprodukter bortskaffes ved
nedgravning på et sted, der minimerer risikoen for dyrs og menneskers sundhed og for miljøet, forudsat at
stedet ligger inden for en afstand, der gør, at den kompetente myndighed er i stand til at styre forebyggelsen af
risikoen for dyrs og menneskers sundhed og for miljøet. Det er således Fødevarestyrelsens vurdering, at der er
hjemmel til udstedelse af bekendtgørelse nr. 1567 af 5. november 2020 om tilladelse til nedgravning af pelsdyr
i overensstemmelse med EU-reglerne på området.” (min fremhævelse)
Jeg må hertil bemærke, at dette ikke er en korrekt gengivelse af de nævnte bestemmelser i
gennemførelsesforordningen, da oplysningen giver indtryk af, at de nationale myndigheder efter
gennemførelsesforordningen kan vælges andre steder, end de steder, som fremgår af art. 19 a til
19 e, når undtagelsen i art. 19 benyttes. Dette er ikke korrekt. Af de af Fødevarestyrelsen
refererede bestemmelser fra gennemførelsesforordningen (142/2011) kapitel III, afsnit 1, punkt
1, litra c fremgår således:
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77 Bilag 29
Offentligt
2
KAPITEL III
SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE INDSAMLING OG BORTSKAFFELSE
Afsnit 1
Særlige bestemmelser vedrørende bortskaffelse af animalske biprodukter
1. Såfremt den kompetente myndighed tillader bortskaffelse af animalske biprodukter på stedet i henhold til
artikel 19, stk. 1, litra a), b), c) og e), i forordning (EF) nr. 1069/2009, kan de animalske biprodukter
bortskaffes:
a) ved afbrænding eller nedgravning på det sted, hvor de animalske biprodukter har oprindelse
b) på et godkendt deponeringsanlæg eller
c) ved afbrænding eller nedgravning på et sted, der minimerer risikoen for dyrs og menneskers sundhed og
for miljøet, forudsat at stedet ligger inden for en afstand, der gør, at den kompetente myndighed er i stand til
at styre forebyggelsen af risikoen for dyrs og menneskers sundhed og for miljøet.
Det fremgår således direkte af ordlyden af gennemførelsesforordningen, at reglerne ikke ændrer
eller udvider den afgrænsning af steder, hvor bortskaffelse af animalske biprodukter kan ske
ved nedgravning efter art. 19 i forordning 1069/2009. Dette forståelse bekræftes yderligere af
gennemførelsesforordningen kapitel III, afsnit 1, punkt 3, der er sålydende.
3. Ved nedgravning af animalske biprodukter på de enkelte steder som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra a),
b), c) og e), i forordning (EF) nr. 1069/2009 skal det sikres, at produkterne nedgraves:
a) på en måde, så kødædende eller altædende dyr ikke kan få adgang til dem
b) på et godkendt deponeringsanlæg eller på et andet sted, uden at menneskers sundhed derved bringes i fare,
og under anvendelse af processer eller metoder, der ikke skader miljøet, især i form af risici for vand, luft, jord,
planter og dyr eller i form af støj- eller luftgener.
Gennemførelsesforordningen indeholder således ikke bestemmelser, der udvider muligheden
for at bortskaffe ved nedgravning af slagtede dyr i forhold til bestemmelserne i forordning
1069/2009 art. 19. Den af Fødevarestyrelsen nævnte bestemmelse i gennemførelses-
forordningen gælder kun, hvis nedgravning sker på stedet, hvilket må forstås som det sted, hvor
aflivningen af mink er sket. Det er således ikke i overensstemmelse med gennemførelses-
forordningen, at der er sket nedgravning på ikke godkendte anlæg, når nedgravning ikke er sket
samme sted som aflivningen er sket.
Jeg vil understrege, at dette indlæg ikke er fremsendt for at begrave et vanskeligt sundheds- og
miljømæssigt problem i juristeri, men fordi jeg mener, at Folketinget som lovgiver bør kende de
3
EU-retlige rammer for bortskaffelse af slagtede mink, og så må det tilkomme Folketinget at
afgøre, om man undtagelsesvis vil fravige disse rammer.
Med venlig hilsen
Peter Pagh