L 77 - svar på spm. 137 om kommentar til høringssvar fra Landbrug & Fødevarer, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 14. december 2020
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 137 til L 77, forslag til lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, stillet den 1. december 2020 af Karsten Lauritzen
(V) og Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 137 til L 77
”Ministeren bedes kommentere høringssvaret fra Landbrug & Fødevarer, herunder særskilt deres
paragrafspecifikke kommentarer.”
Svar
Med hensyn til Landbrug & Fødevarers indledende bemærkninger om processen i forbindelse med
nærværende lovforslag, herunder om høring og inddragelse af bl.a. erhvervsorganisationer, skal jeg
bemærke, at regeringen – på baggrund af risikovurderingen af 3. november 2020 fra Statens Serum
Institut – vurderede, at alle mink i Danmark bør aflives af hensyn til folkesundheden, idet minkavl
under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden,
herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner. I den forbindelse har regeringen
endvidere fundet, at det er en væsentlig faktor, at der reageres hurtigt og træffes de nødvendige
foranstaltninger for at bevare epidemikontrol i Danmark og minimere risikoen for, at nye
virusmutationer i mink spreder sig blandt mennesker, som i værste fald forringer en kommende
COVID-19 vaccine. Da det stod klart, at der ikke er lovhjemmel til at påbyde alle mink aflivet, blev der
udarbejdet nærværende lovforslag, hvormed der ligeledes lægges op til at indføre et midlertidigt
forbud mod hold af mink til og med 31. december 2021. Situationens alvor og det akutte behov for at
vedtage de tiltag, som lovforslaget indeholder, har betydet, at sædvanlige høringsprocesser m.v. har
måttet fraviges. Under hensyn til, at lovforslaget ønskes behandlet hurtigst muligt, er lovforslaget
heller ikke sendt i høring samtidig med fremsættelsen.
Landbrug & Fødevarer anfører i deres høringssvar, at et midlertidigt forbud mod hold af mink de facto
er en lukning af erhvervet med den konsekvens, at der skal ydes ekspropriationserstatning.
Det bemærkes hertil, at der med lovforslaget lægges op til indføre et midlertidigt forbud mod hold af
mink til og med 31. december 2021. Som det fremgår af afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, er det vurderingen, at det foreslåede midlertidige forbud mod hold af mink ikke i
almindelighed vil udgøre et ekspropriativt indgreb over for de erhvervsdrivende. Det kan imidlertid
ikke udelukkes, at den foreslåede ordning vil kunne udgøre et ekspropriativt indgreb over for konkrete
erhvervsdrivende. Det bemærkes i den forbindelse navnlig, at der knytter sig en vis usikkerhed til
omstændighederne efter udløbet af det foreslåede midlertidige forbud, herunder om det i praksis kan
vise sig uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt for nogle af de erhvervsdrivende, som på dette
tidspunkt ønsker at genoptage erhvervet, at genetablere virksomheden inden for en rimelig
tidshorisont efter forbuddets ophør. Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til det
fremsatte lovforslags § 7 (nu § 8), at der vil blive fastsat regler om, at der i tilfælde af ekspropriation
ydes fuldstændig erstatning.
I relation til Landbrug & Fødevarers bemærkninger om totalekspropriation bemærkes det, at der
fortsat pågår politiske forhandlinger om erstatning og kompensation til minkbranchen. Jeg kan derfor
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77 endeligt svar på spørgsmål 137
Offentligt
2
ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvad der kommer til at indgå i en endelig aftale om erstatning og
kompensation.
Jeg kan dog oplyse, at regeringen lægger op til en model, hvormed minkavlerne – uanset om den
foreslåede ordning over for den enkelte vil udgøre et ekspropriativt indgreb eller ej – skal ydes
fuldstændig erstatning efter de samme principper og vilkår.
I sit høringssvar foreslår Landbrug & Fødevarer endvidere, at den til minkbranchen helt beslægtede
følgeindustri reguleres direkte i lovforslaget som omfattet på ekspropriationslignende vilkår. Der
anføres i den forbindelse, at der er markant forskel på at få en skattefri ekspropriationslignende
erstatning og en udbetaling efter de gældende kompensationsordninger, som er skattepligtig for
modtageren. Endvidere anfører Landbrug & Fødevarer, at det bør præciseres, at udbetaling af
erstatning/kompensation uanset betegnelsen, altid vil være skattefri for modtagerne.
Jeg kan hertil bemærke, at jeg har stillet et ændringsforslag til lovforslagets § 7 (§ 8), således at der
også vil blive fastsat regler om erstatning og kompensation for de følgeerhverv, der i det væsentlige er
afhængige af minkavlsproduktion.
For så vidt angår spørgsmålet om beskatning kan jeg henvise til min besvarelse af 10. december 2020
af spørgsmål 156 til L 77, hvor af det bl.a. fremgår, at det generelle skatteretlige udgangspunkt er, at
erstatninger, herunder ekspropriationserstatninger, skattemæssigt skal behandles på samme måde
som det, erstatningen træder i stedet for.
Der er som nævnt fortsat forhandlinger om erstatningen og kompensation til minkavlere, og en
vurdering af, om der kan være grundlag for særlige beskatningsregler, afventer resultatet af disse
forhandlinger.
Landbrug & Fødevarer anfører endvidere i deres høringssvar, at tempobonus er et vederlag for en
overarbejdsindsats, og at det bør præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at tempobonussen er
betaling af arbejdsløn til avlerne. L&F finder, at betegnelsen ”bonus” indikerer, at der er tale om
kompensation ud over erstatning med risiko for statsstøtteretlige udfordringer eller for krav om
modregning i forbindelse med udbetaling af erstatning og kompensation efter lovforslagets § 7 (§ 8).
Jeg kan hertil fremhæve, at tempobonus og yderligere bonus efter lovforslagets § 3 ikke er en del af
erstatningen efter § 7 (nu § 8). Tempobonusordningen er tænkt som en incitamentsordning til at
aflive mink hurtigt af hensyn til folkesundheden under den igangværende pandemi – men tempobonus
har som udgangspunkt ikke karakter af konkret aflønning. Tempobonusordningen drøftes på
nuværende tidspunkt med EU-Kommissionen i forhold til EU’s statsstøtteregler. Jeg kan herudover
bemærke, at jeg har stillet ændringsforslag til lovforslaget om, at indsætte en bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at udbetalinger efter loven ikke kan anvendes til modregning i gæld til det
offentlige m.v.
For så vidt angår Landbrug & Fødevarers bemærkninger om EU-regler m.v. i relation til lovforslagets §
4 skal jeg bemærke, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 1, at
bemyndigelsesbestemmelsen alene vil kunne fravige EU-regler, i det omfang de pågældende EU-regler
muliggør en sådan fravigelse.
Landbrug & Fødevarer anfører i sit høringssvar, at selv en midlertidig indstilling af driften også vil
skabe udfordringer i forhold til opretholdelse af miljøgodkendelsen ved kontinuitetsbrud som følge af
reguleringen i husdyrgodkendelsesordningen.
Jeg kan hertil bemærke, at der er stillet ændringsforslag til lovforslaget, hvormed der foreslås indsat en
ny paragraf (ny § 5), der giver mulighed for at træffe foranstaltninger og fastsætte regler om
dispensation fra reglerne om helt eller delvis bortfald af bl.a. tilladelser og godkendelser efter
husdyrreguleringen. Hermed sikres det, at minkavlere ikke mister produktionsretten som følge af det
midlertidige forbud mod hold af mink.
./.
3
Med hensyn til Landbrug & Fødevarers bemærkninger til lovforslagets § 6 (nu § 7) kan jeg henvise til,
at jeg har stillet ændringsforslag til lovforslaget om, at der indføres krav om retskendelse ved
myndighedernes adgang til offentlige og private ejendomme m.v.
Landbrug & Fødevarer anfører i deres specifikke bemærkninger til lovforslagets § 7 (nu § 8), at
bestemmelsen bør udvides til ”erstatning for tabt indkomstgrundlag”, da erstatning for dyrenes værdi
og dækning af driftstab er et utilstrækkeligt grundlag. Landbrug & Fødevarer anfører endvidere, at det
er væsentligt, at det fremsatte lovforslags § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres, så samtlige berørte minkavlere
omfattes af loven og har ret til fuld erstatning, herunder at alle smittede besætninger og besætninger i
risikozonerne, der erstattes efter lov om hold af dyr, skal dækkes af regler fastsat i medfør af
lovforslaget på samme vis som besætninger uden for zonerne. Der henvises i den forbindelse særligt til
erstatningsbekendtgørelsens begrænsende koncept for driftstab (20 pct.), og at driftstabserstatningen
– også tilbage i tid for smittede/zonebedrifter – bør behandles efter lovforslaget.
Jeg er opmærksom på, at mink, der er aflivet med hjemmel i lov om hold af dyr, er omfattet af
bekendtgørelse nr. 1323 af 26. november 2015 om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og
forebyggelse af husdyrsygdomme, og at der for så vidt angår smittede mink ikke ydes fuld erstatning.
Jeg kan endvidere bemærke, at jeg har stillet et ændringsforslag til lovforslaget om at ændre
bestemmelsen i lovforslagets § 7, stk. 1 (nu § 8, stk. 1), til en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter der
også er mulighed for at fastsætte regler om yderligere erstatning og kompensation til samtlige
besætninger, hvis mink er aflivet som følge af COVID-19.
Landbrug & Fødevarer anfører endvidere, at det er væsentligt, at det også reguleres, at der betales
erstatning for aflivede dyr, pelset eller ikke pelset, aflivet i eller uden for zonerne, i de tilfælde, hvor
COVID-19 konstateres efter aflivningen.
Jeg kan hertil bemærke, at minkavlerne, som ikke har fået deres mink påbudt aflivet efter lov om hold
af dyr, herunder bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr, vil få erstatning for de aflivede dyr og det
derved forbundne driftstab, herunder avlsdyrsværdien, i medfør af det fremsatte lovforslags § 7, stk. 1
(§ 8, stk. 1). Er minkene pelset, hvorefter besætningen pålægges restriktioner efter lov om hold af dyr
er udgangspunktet, at værdien af skindene erstattes efter lov om hold af dyr.
Regler om øvrig erstatning og kompensation for minkavlerne, herunder for langsigtede driftstab m.v.,
fastsættes i medfør af det fremsatte lovforslags § 7, stk. 2 (nu § 8, stk. 3). Der vil efter bestemmelsen
skulle fastsættes regler om erstatning og kompensation til alle minkavlere for deres tab som følge af
forbuddet i lovforslagets § 1, stk. 1. Dette gælder også minkavlere, hvis besætninger er aflivet med
hjemmel i lov om hold af dyr, herunder bekendtgørelsen om COVID-19 hos pelsdyr.
Landbrug & Fødevarer ønsker, at der i medfør af lovforslagets § 7 (nu § 8) skal nedsættes en
taksationskommission til at behandle erstatningssagerne og anfører, at det er afgørende, at der i
kommissionen sikres en sammensætning af økonomer, jurister og faglige repræsentanter med
indgående kendskab til minkbranchen.
Jeg har noteret mig Landbrug & Fødevarers bemærkninger til sammensætningen, som jeg vil tage med
i de videre overvejelser.
Rasmus Prehn / Paolo Drostby


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 10. december 2020
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 156 til L 77, forslag til lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, stillet den 1. december 2020 af Karsten Lauritzen
(V) og Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 156 til L 77
”Ministeren bedes oplyse, i hvilke situationer der skal svares skat af erstatningen/kompensationen
og give konkrete eksempler herpå.”
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Skatteministeriet, der har oplyst
følgende:
”Det generelle skatteretlige udgangspunkt er, at erstatninger, herunder ekspropriationserstatninger,
skattemæssigt skal behandles på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for.
Det indebærer f.eks., at en erstatning for et aktiv, der kan afstås skattefrit, på tilsvarende vis vil være
skattefri, mens en erstatning for tab af driftsindtægter, som er skattepligtige, er skattepligtig.
I relation til afskrivningsberettigede aktiver, herunder driftsbygninger og driftsmidler i form af
maskiner mv., fastsætter afskrivningslovens § 48, at forsikrings- og erstatningssummer, herunder
ekspropriationserstatninger, behandles som salgssummer, medmindre andet er særskilt fastsat.
Reglen er således i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige udgangspunkt.
I relation til fast ejendom gælder en særlig regel i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, hvorefter
fortjeneste ved ekspropriation er skattefri. Særreglen finder kun anvendelse, når der er tale om
ekspropriation af fast ejendom i lovens forstand. Dette vil normalt ikke være tilfældet, hvis der kun
sker ekspropriation af bygninger uden samtidig arealafståelse, idet bestemmelsen dog vil kunne være
relevant i relation til bygninger på lejet grund.
Det bemærkes desuden, at det alene er en eventuel fortjeneste ved ekspropriationen, der er skattefri
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11. Konstateres et tab vil dette således være
fradragsberettiget efter de almindelige regler i ejendomsavancebeskatningsloven, og eventuelle
genvundne afskrivninger beskattes efter afskrivningslovens regler herom.
Endelig bemærkes, at erstatninger, der ydes til dækning af ikke-fradragsberettigede formuetab,
herunder varigt tab af indkomstgrundlag, normalt vil være skattefrie.”
Rasmus Prehn / Paolo Drostby
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77 endeligt svar på spørgsmål 137
Offentligt