Henvendelse af 14/12-20 fra Espen Schmidt om opfordring til at undgå ressourcespild ifm. mellemkommunal refusion.

Henvendelse vedr. ”Udkast til forslag til lov o
ændring af lov om social pension og forskellige an-
dre love (Overførsel af myndighedsansvar for seni-
orpe sio til Se iorpe sio se hede .v.)” (L 21)
Esben Schmidt
Jurist
Telefon: 25 55 19 00
es@Dataproces.dk
Skalhuse 5, 9240 Nibe 41 21 05 00 www.dataproces.dk Side 1 af 3
Nibe, december 2020
Henvendelse vedr. ”Udkast til forslag til lov
om ændring af lov om social pension og
forskellige andre love (Overførsel af
myndighedsansvar for seniorpension til
Se iorpe sio se hede .v.)” (L 21).
Opfordring til at remediere yderligere aspekter i
retstilstanden vedrørende mellemkommunal refusion for
seniorpension og førtidspension
Det fremgåraf betænkningafgivetafFolketingetsBeskæftigelsesudvalgden9.december 2020,
at der op til 2. behandling af L 21 fremsættes ændringsforslag til lovforslagets §3 og §8, som vil
medføreretablering af den hidtidigeopfattelseaf retsstillingen vedrørendemellemkommunal
refusion for seniorpensioner og førtidspensioner tilkendt 1.7.2014eller senere: nemlig at der
er ret til refusion efter retssikkerhedslovens§9c, stk. 1 (institutionsreglen) for dissepensioner.
Dette er en meget imødeset ændring af et forhold, som igennem længere tid har skabt forvir-
ring på området og optaget megen arbejdstid i kommunernesforvaltning. Forholdet har været
problematisk,fordidenudmeldingfraAnkestyrelsen,somharaffødtdenneproblemstilling,har
været i modstrid med den måde, hvorpå de IT-systemer, som har understøttet sagsgangen på
området (KMD Social Pension, KMD SPK og STAR Lis), har håndteret den mellemkommunale
refusion.
Ankestyrelsens nyhedsbrevaf 2. december 2019, som er nævnt i betænkningen som årsag til
den problemstilling, som har medført ændringsforslaget, indeholder imidlertid også 2 andre
udtalelser,somindebæreren anden fortolkningafreglerneommellemkommunalrefusionend
den, der hidtil har været anvendt af KMDSocial Pension, KMDSPK og STAR Lis ved administra-
tionen af reglerne. Formentlig er fortolkningen også anderledes end den, der er ved at blive
programmeretindidet nyepensionssystem,derfremadrettetskalhåndteremellemkommunal
refusion på området.
Første tilbageværende problemstilling
I nyhedsbreveter detudtalt,at når 6-årsreglenharudtømtsinvirkningidepensionssager,hvor
denne er gældende, kan der ikke på ny opstå refusion efter institutionsreglen.
Dette betyder f.eks. følgende:
Situation 1: A Kommunetilkender pension til en borger i 2005. Efter 71 måneder anbringer A
Kommuneborgeren i B Kommune. I dennesituation har B Kommuneret til refusionfra A Kom-
munefor udgifternetil borgerens pension, så længeborgeren er anbragt, fordi der er en igang-
værende 6-årsregel på anbringelsestidspunktet, som udskydes under anbringelsen.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 21 Bilag 11
Offentligt
Henvendelse vedr. ”Udkast til forslag til lov o
ændring af lov om social pension og forskellige an-
dre love (Overførsel af myndighedsansvar for seni-
orpe sio til Se iorpe sio se hede .v.)” (L 21)
Esben Schmidt
Jurist
Telefon: 25 55 19 00
es@Dataproces.dk
Skalhuse 5, 9240 Nibe 41 21 05 00 www.dataproces.dk Side 2 af 3
Nibe, december 2020
Situation 2: Sammesituation, dog anbringer A Kommuneførst borgeren i B Kommuneefter 73
måneder. I denne situation er de 6 år efter tilkendelsestidspunktet udløbet (for pensioner til-
kendtfør 2.2.2015løber6-årsreglenfratilkendelsestidspunktet; forpensionertilkendtderefter
løber den fra tidspunktet for fraflytning fra tilkendelseskommunen). Herefter gælder instituti-
onsreglen ikke længere, og B Kommuneskal derfor selv finansiereudgifternetil borgerens før-
tidspension fra anbringelsestidspunktet.
Situation 3: A Kommunetilkender pensiontil en borger i 2003 og anbringer vedkommendei B
Kommuneefter 73 måneder. I denne situation har B Kommuneret til refusion fra A Kommune
for udgifternetil borgerens pension, så længe borgeren er anbragt. Dette skyldes, at 6-årsreg-
len blev indført med l. 1168/2003 og kun gælder for pensioner tilkendt 1.1.2004 eller senere. I
dennesituation er der således ikkenogen 6-årsregel, der er udløbet, hvorfor institutionsreglen
gælder.
Situation 4: A Kommuneanbringer en borger i B Kommune, somtilkender pension til borgeren.
Derefter videreanbringer A Kommuneborgeren i C Kommune. C Kommunehar herefter ret til
refusionfra B Kommune,indtil6-årsreglener udløbet.Herefter skalC Kommuneselvfinansiere
udgiften til borgerens førtidspension, fordi A Kommunepå grundaf 6-årsreglens udløb fritages
for at betaler refusion efter institutionsreglen.
Situation 2 og 4 har hidtil været håndteret anderledes af de IT-systemer, der håndterer den
mellemkommunalerefusion på området. Det formodes, at i hvert fald ca. halvdelen af alle de
sager, hvor både 6-årsreglen og institutionsreglen har været i spil i sager om pensioner tilkendt
mellem 1.1.2004 og 1.7.2014, vil haveværet håndteret forkert af IT-understøttelsen i forhold
til Ankestyrelsens udmelding.
Dette vil medføreløbende omfattendesagsbehandling i kommuner mhp. manuelt at retteop
på forskellen mellem Ankestyrelsens og IT-systemernes fortolkning af reglerne. Sagerne vil i
mange tilfælde fortsat kunnehave relevans og ikke være forældet, fordi spørgsmålet om ud-
skydelseaf6-årsreglenpga. institutionsopholdstadigvilværerelevantidag,ligesomproblemet
fortsat vil opstå fremadrettet i sagerne.
Problemstillingen har sammebias mod institutionstungekommuner, somden problemstilling,
der søges løst med nærværende ændringsforslag, idet disse i mange tilfældemister retten til
refusion efter institutionsreglen, som lovgiver hidtil har forudsat, at de havde.
Anden tilbageværende problemstilling
Ankestyrelsens nyhedsbrev af 2. december 2019indeholder også nogleudtalelser omretten til
refusion i tilfælde som omhandlet af Ankestyrelsens principafgørelse 88-13.
Denne sag omhandler det forhold, at en borger med A Kommunesom betalingskommuneefter
institutionsreglen tager ophold i B Kommune. Herefter tilkender B Kommunerefusion til bor-
geren. I den periode, hvor borgeren opholder sig på botilbud i B Kommunemed A Kommune
som betalingskommuneefter institutionsreglen, har B Kommuneret til at få refunderet udgif-
terne til borgerens pension efter institutionsreglen. 6-årsreglen medfører i denne situation
ikke, at B Kommune skal afholde udgifterne til pension.
For det tilfælde, at borgeren derefter tager ophold i C Kommunefortsat med A Kommunesom
betalingskommuneefter institutionsreglen, siger Ankestyrelsen i nyhedsbrevet, at 6-årsreglen
ikkehar været udskudt i den periode, hvor borgeren var anbragt i B Kommune, og B Kommune
modtog refusion efter institutionsreglen.
Henvendelse vedr. ”Udkast til forslag til lov o
ændring af lov om social pension og forskellige an-
dre love (Overførsel af myndighedsansvar for seni-
orpe sio til Se iorpe sio se hede .v.)” (L 21)
Esben Schmidt
Jurist
Telefon: 25 55 19 00
es@Dataproces.dk
Skalhuse 5, 9240 Nibe 41 21 05 00 www.dataproces.dk Side 3 af 3
Nibe, december 2020
Dette kan få betydning for længden af den periode, C Kommunekan få ret til refusion efter 6-
årsreglen, men også efter institutionsreglen, da denneefter Ankestyrelsens udtalelsejo ophø-
rer, når 6-årsreglen er udløbet.
Denne udtalelsesynes at være i strid med den hidtidigefortolkning af reglernei IT-understøt-
telsen på området.
Endvidereindeholder Ankestyrelsensudtalelsefølgendepassusi relation til problemstillingen:
”Det følger dels af, at refusionsreglerne kun regulerer den aktuelle opholdskommunes ret til
refusion…”
Usikkerheden om rækkevidden af denneudtalelse har givet anledning til usikkerhed i flere sa-
ger, om hvorvidt reglerneom samspillet mellem 6-årsreglen og institutionsreglen altid skal be-
dømmes individuelt for hver enkelt opholdskommune i en sag.
Konkret vil dette kunne medføre følgende situation:
A Kommunetilkender pension til en borger i 2008. 2 år senereanbringer A Kommuneborgeren
i B Kommune, hvor borgeren forbliver anbragt i 4 år. I disse4 år udskydes 6-årsreglen i forhold
til B Kommune, således at dennehar ret til refusion i 4 år efter 6-årsreglen, hvis borgeren der-
efter ophører med at være anbragt, men fortsat bor i B Kommune.
Hvis derimod borgeren bliver videreanbragt i C Kommune, og reglerne skal bedømmes indivi-
duelt for denne kommunepå dette tidspunkt, hvor dennebliver borgerens aktuelle opholds-
kommune, vil resultatet være, at borgeren ikke indenfor de sidste 6 år har været anbragt i C
Kommune, hvorfor 6-årsreglen i forhold til C Kommunevil være udløbet. Herefter vil C Kom-
muneikkehaveret til refusion efter 6-årsreglen, og idet udløbet af 6-årsreglen medfører bort-
fald af institutionsreglen, vil C Kommune ikke have ret til refusion efter nogen af reglerne.
En sådan fortolkning af reglerne vil afgjort være i strid med den hidtidigefortolkning, som er
programmeret ind i IT-understøttelsen på området, idet denne forudsætter, at udskydelseaf
6-årsreglen i en mellemkommende kommune altid vil komme en senere kommune til gode.
Det vil medførebetydeligeadministrativsagsbehandling i kommunernemanueltat skullerette
op på de forhold, som IT-systemerne konsekvent håndterer forkert.
Disse2 problemstillingervilfortsatgiveanledningtilmegentidsspildeogtovtrækkeriidetkom-
munalesystem samthos Ankestyrelsen, hvis ikkeretsstillingen autoritativt fastslås –også i for-
hold til eventuel tilbagevirkendekraft. Det er derfor oplagt at afklare problemstillingernevia
lovgivning. Problemstillingernepåvirker forståelsen af fleretusind eksisterendesager på lands-
plan, og de vil også have stor betydning for den igangværende programmering af det kom-
mendepensionssystem. Hvis ressourcespild skal undgås, bør disse2 problemstillinger remedi-
eres snart.
Lovgiver opfordres derfor kraftigt til også at remediere disseproblemstillinger hurtigstmuligt,
om end det givet tidsfristernefor behandling af L 21 måske ikke vil kunne kommetil at ske i
denne ombæring.
Med venlig hilsen
Esben Schmidt