L 107 - svar på spm. 4 om at redegøre for konsekvenserne af lovforslaget for provenuet fra beskatning af erhvervsgrunde og erhvervsbygninger samlet set, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 107 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 27. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
14. december 2020
J.nr. 2020 - 5183
Skatteudvalget 2020-21
L 107 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af lovforslaget for provenuet fra beskatning
af erhvervsgrunde og erhvervsbygninger samlet set?
Svar
Med lovforslaget L 107 ændres vurderingsmetoden for fastsættelse af grundværdier for
erhvervsejendomme. Det skyldes, at principperne for fastsættelse af nye grundvurderings-
modeller for erhvervsejendomme, der fremgår af forliget om et nyt ejendomsvurderings-
system fra 2016 og ejendomsvurderingsloven fra 2017, har vist sig ikke at kunne imple-
menteres i praksis, bl.a. fordi datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt solidt.
Grundvurderingsmodellen for erhvervsejendomme i den nuværende ejendomsvurde-
ringslov er udtryk for en indirekte metode, dvs. den sigter ikke direkte på at ramme
grundværdier for erhvervsejendomme. I stedet approksimeres grundværdien ved at fast-
sætte en ejendomsværdi og herefter fratrække en bygningsværdi. Ejendomsværdien skulle
fastsættes bl.a. ud fra lejepriser, og bygningsværdier skulle approksimeres ud fra skemati-
ske byggeomkostninger. Når de to tal trækkes fra hinanden, får en stor del af erhvervs-
ejendomme negative grundværdier eller meget høje grundværdier.
Den foreslåede, forenklede model er ligeledes udtryk for en indirekte metode.
Da modellen for erhvervsvurderinger i den nuværende lov ikke kan implementeres, er det
usikkert, hvad den ville have givet af provenu, hvis denne kunne implementeres. Hvis den
kunne implementeres, ville grundværdierne under ét dog blive højere end i 2012-vurde-
ringen, herunder som følge af markedsprisudviklingen. Det gælder også med den foreslå-
ede, forenklede metode.
Med boligskatteaftalen fra maj 2020 (udmøntet ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020) gælder,
at stigningsbegrænsningen for grundskyld for erhvervsejendomme i 2021 og 2022, som
hidtil udgør op til 7 pct., i 2023 og frem, udgør 2,8 pct.
Den underliggende markedsprisstigning siden 2012 skønnes i kombination med stignings-
begrænsningsreglen at medføre, at justeringer af vurderingsmodellen for erhvervsejen-
domme ikke får betydning for grundskylden før efter en længere årrække sammenlignet
med gældende ret.
Med lovforslaget foreslås det også at omlægge dækningsafgiften, så der vil skulle svares
dækningsafgift af grundværdien og ikke af forskelsværdien (forskellen mellem ejendoms-
værdien og grundværdien), som det gælder i dag. Der er tale om en provenuneutral om-
lægning på kommuneniveau, så erhvervsvirksomhederne kommer til at betale det samme
i 2022 opgjort på kommuneniveau med og uden lovforslaget. Opkrævning af dækningsaf-
gift er en mulighed for kommunerne, og 38 kommuner opkræver i 2020 dækningsafgift,
navnlig kommunerne i Hovedstadsområder samt de større bykommuner uden for Ho-
vedstadsområdet.
Side 3 af 3
Det følger af boligskatteforliget fra 2017 og boligaftalen fra foråret 2020, at de kommu-
nale grundskyldspromiller nedsættes markant med virkning fra 2024. Ejere af erhvervs-
ejendomme, der alligevel vil opleve en stigning i grundskylden i 2024, får en skatterabat,
så grundskylden inkl. skatterabat ikke vil blive højere i 2024 end ved videreførelse af gæl-
dende skatteregler.