L 107 - svar på spm. 11 om, hvorfor bestemmelsen om at skovbruget ved vurdering af jordskatterne skal indekseres efter et landsdækkende indeks for landbrugsejendomme frem for efter lokale/regionale landbrugsejendomme fjernes, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 107 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 7. december 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
13. december 2020
J.nr. 2020 - 5183
Skatteudvalget 2020-21
L 107 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Der er mange faktorer, der påvirker land- og skovbrugets drifts- og indtjeningspotentialer
forskelligt, og en forudsætning om en ens prisudvikling, særligt på lokalt niveau, er derfor
ikke rimeligt. Vil ministeren derfor redegøre for, hvorfor bestemmelsen om at skovbruget
ved vurdering af jordskatterne skal indekseres efter et landsdækkende indeks for land-
brugsejendomme frem for efter lokale/regionale landbrugsejendomme fjernes?
Svar
Landbrugs- og skovejendomme bliver i dag vurderet og beskattet meget lempeligt, og
land- og skovbrugsejendomme vil fortsat blive vurderet og beskattet meget lempeligt med
det fremsatte lovforslag. Produktionsjord ansættes til en værdi, der typisk udgør ca. 1/3 af
markedsprisen. Dermed beskattes land- og skovbrug af en væsentligt lavere værdi end an-
dre typer ejendomme.
Endvidere beskattes produktionsjord med en særligt lav grundskyldssats. Baggrunden for
den lempeligere beskatning af produktionsjord er, at jorden er en central produktionsfak-
tor for landbrugs- og skovdriften.
Det fremgår af ejendomsvurderingsloven fra 2017, at de nye grundværdier for produkti-
onsjord for landbrugsejendomme skal fastsættes ved fremskrivning af den senest ansatte
grundværdi for det pågældende areal på baggrund af enten kommunale, regionale, lands-
dels- eller landsindeks afhængigt af, hvad der er muligt for Danmarks Statistik at beregne
på baggrund af faktiske salg. Skovejendommes produktionsjord skal fremskrives på bag-
grund af landbrugsindekset for landet som helhed.
Der findes således ikke et indeks for skovbrug, da der årligt kun sker omkring 200 salg
med rene skovarealer i hele landet. Et indeks baseret på et begrænset antal handler vurde-
res ikke at kunne leve op til de statistiske krav om robusthed, der stilles til et sådan in-
deks.
Med det gældende regelsæt er det meget administrativt tungt at vurdere land- og skov-
brug, ikke mindst når der sammenlignes med det årlige provenu. Skovbrugene skønnes i
gennemsnit i 2020 at betale ca. 5.000 kr. i grundskyld. Staten via Naturstyrelsen skønnes
at eje ca. 20 pct. af skovbrugene. Almindelige landbrug skønnes i gennemsnit i 2020 at be-
tale ca. 11.000 kr. i grundskyld.
Med lovforslaget ligestilles land- og skovbrug, hvilket medfører en betydelig udviklings-
mæssig og administrativ forenkling og dermed besparelse, bl.a. ved et fælles indeks for
land- og skovbrug. Det bemærkes, at det fælles indeks i praksis først vil have konsekven-
ser fra 2023-vurderingen og beskatningen fra 2024.
0
Med det konkrete forslag om et fælles indeks kan der udarbejdes et såkaldt produktions-
jordskort, som på baggrund af indgangsværdierne fra det tidligere vurderingssystem vil
skulle danne grundlag for fremskrivning af produktionsjordsværdierne, hvilket indebærer
en betydelig besparelse både i forhold til systemudviklingen og administrationen, da der
Side 3 af 3
ikke vil skulle skelnes mellem landbrugsjord og skovarealer, når først produktionsjord-
skortet er fastlagt. Det bemærkes, at mange ejendomme både består af landbrug samt
skov, hvilket medvirker til behovet for harmoniseringen. Uden denne harmonisering er
der risiko for yderligere forsinkelse af vurderingerne for land- og skovbrug.
Skovbrugsjord vil dog fortsat have produktionsjordsværdier, som er væsentligt lavere end
produktionsjordsværdierne for landbrugsarealer, da indgangsværdierne er lavere, og det
alene er indekset til fremskrivningen (og dermed stigningen i procent), der er fælles.
Den foreslåede harmonisering vil ikke nødvendigvis være til ugunst for skovbrug, da den
fremtidige prisudvikling for skovarealer kan vise sig at være hurtigere end for landbrugs-
arealer. Hvis det bliver mere attraktivt at eje skovarealer, vil priserne på skov stige. Det
kunne fx være, hvis efterspørgslen på træ stiger, eller hvis efterspørgslen på naturaktivite-
ter som jagt, ridning m.v. stiger. Det vil kunne medføre prisstigninger på skov, som kan
være højere end prisstigningerne for landbrug.
Hertil kommer, at lovforslaget indeholder andre initiativer, der lemper for skovbrug, her-
under lempet vurdering af stuehusgrunde på skovejendomme, samt at fredskov i byzone
kan betragtes som produktionsjord og dermed opnå en væsentligt lavere beskatning.